Tilbage fra barsel

Barselslivet er skønt. At komme tilbage på arbejde efter barsel er også skønt, selvom man lige skulle i svingninger igen, have rystet det værste ammehjerne af sig (så meget man nu kan, når de stadig ammes) og huske sine gamle rutiner igen. Tænk sig igen at få lov at drikke sin kaffe varm og tale med voksne mennesker uden afbrydelser. What’s not to like? Især når man ved at tvillingerne hygger sig max i deres fantastiske dagpleje, som vi virkelig er glade for -og ungerne ligeså. Faktisk så spjætter Tristans ben af glæde hver gang han nærmer sig dagplejen, og han har nærmest ikke tid til at sige farvel, når han bliver afleveret. SÅ dejligt.

Jeg blev faktisk spurgt den første dag, om jeg ikke havde savnet babyerne helt vildt. Mit overraskende svar var “Nej, egentlig ikke. Jeg har bare nydt at drikke min kaffe varm og tale med voksne mennesker igen” -og sådan havde jeg det. Nu efter en lille måned nyder jeg endnu mere at komme hjem til dem om eftermiddagen. Det er dejligt at kunne gå at savne lidt -især når de har det så godt.

Tilbage på job
Tilbage i den blå operationsuniform

Jeg har nu været tilbage på job i snart en måned. Faktisk kom jeg lidt senere, end jeg egentlig skulle have gjort, fordi vi strandede på Madeira med to skoldkopperamte babyer, men jeg er nu tilbage på fuld kraft -og jeg nyder det. Både at være på job, men også at komme hjem til mine skønne børn, når arbejdsdagen er forbi. Og de små kommer altid kravlende imod mig, når jeg kommer hjem. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig eller mælkebaren de er glade for at se 🙂

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *