Farlig, fantastisk dinosaur temafødselsdag! Roar!

Velkommen til farlig, fantastisk dinosaur temafødselsdag

Reklame: Vores små efternølere, store grinebidere, labaner og elskebørn er lige fyldt 3 år, og det skulle naturligvis fejres på behørig vis! Tristan og Nohr er VILDE med dinosauere, så naturligvis skulle de have den sejeste dinosaur temafødselsdag. Vi elsker at lave temafødselsdage herhjemme, og du kan blive inspireret til en masse forskellige temaer lige fra Popsi og Krelle, Lego og Harry Potter, til Unicorns og Angry Birds under “Temafødselsdage” her på bloggen!

Hjemmelavede dinosauerballoner -et kæmpe hit
Super fint papservice, servietter og dug fra Bergdahls Festbutik
Papservice og dug af høj kvalitet til en fair pris

Indledende planlægning

Vi er vilde med planlægningsdelen, hvor der går sport i at få de bedste ideer. Vi vælger altid et tema, som ungerne er vilde med, og vi dekorerer eller køber altid papservice, da festen så lynhurtigt kan ryddes op bagefter! I vores søgning efter papservice, fandt vi de klart bedste priser hos Bergdahls Festbutik, som var ca. 20% billigere end de konkurrenter, vi tjekkede ud! De havde et kæmpe udvalg af alt fra festservice, balloner, kostumer og udklædning til slushicemaskiner og ansigtsmaling. Vi faldt for deres dinosaurservice, fordi det havde et lidt barnligt islæt, som passede rigtig godt til en 2×3-års fødselsdagsfest, og så kunne man få det sødeste tilbehør som folieballoner, dinosaurlys, slikposer og den sejeste dug, hvis kvalitet virkelig overraskede. Mange af de duge man normal kan købe med tema på, er lavet af tynd, uformelig plastik, men ikke denne. Den var tyk og solid, af papir, og nem at få til at blive liggende på bordet. Samtidig var den simpel, så den ikke tog fokus fra papservicen, og så var der de sødeste detaljer på siden med dinosauere som matchede tallerkenerne.

Farlige dinosauere med festlige hatte

Drengenes dinosaurere kunne passende blive brugt som pynt. Noget vi blandt andet også benyttede os af, da vi fx holdt Turtlesfest, og Nicolajs figurer blev brugt som pynt. Da dinosaurerne skulle med til fest, måtte de hellere gøres lidt festlige, så vi sad en aften og hyggede os med at klippe små festlige hatte til dem!

Seje, hjemmelavede dinosaurballoner. I vindueskarmen ses en af de seje folieballoner fra Bergdahls Festbutik

Vi lavede også selv nogle balloner om til dinosaurere. Vi klippede ansigter, ben og haler og limede dem på med en limpistol. Drengene var meget betagede af dem!

Fodspor i sneen på gulvet. Gad vide hvor den store dinosaur gemte sig?

Rundt omkring på gulvet klistrede vi dinosauraftryk, hvilket fuldendte det gennemførte tema. På gavebordet var der en mindre dinosaur der havde gået rundt, og ved maden stod flere festklædte dinosauere og åd af maden.

Hjemmelavede dinosauersugerør

Dinosauersugerørene var super nemme at lave. Vi printede faktisk bare nogle billeder ud af tallerkenere på Bergdahls Festbutik, klippede dinosaurerne ud og limede dem på sugerørerne.

Fine slikposer/gaveposer fra Bergdahls Festbutik
Slikposer er et must til børnefødselsdage.

Ingen fødselsdag uden slikposer. Vi kunne heldigvis få nogle super fine slikposer, som matchede servicet, og så var det ingen sag at lave 15 slikposer til børnene.

Beware of Dinosaur

Mad og kage

Boller med tilbehør, dinosaursmåkager, dinosaurfrugt og frække dinosauere som åd af maden
Dinosaurmelon, dinosauræg og dinosaurananas
Dinoformede småkager og småkager med fodaftryk
Chokolademuffins med frosting og dinohoveder. Pyntet med dinosauerfigurer
…og den nemme -en brunsviger fra bageren :). Det fine dinosaurlys er fra Bergdahls Festbutik. De andre lys er fra Tiger.

Vi havde inviteret til boller og kage, og her var der også fin mulighed for at være kreativ. Bollerne var de lækre, koldhævede boller, som findes på bloggen HER. Dem serverede vi med ost, pålæg og chokoladepålæg. Som drikke var der varm kakao med flødeskum, saftevand, sodavand og kaffe/te. Frugten var skåret ud som dinosauere, hvilket var et stort hit. De fine dinosmåkager blev også revet væk, og selvom maverne var fulde af boller, frugt og småkager, blev de fine dinomuffins og den kæmpe brunsviger også spist! Meget godt gået af 27 personer, hvoraf de 15 var børn!

To glade fødselarer, som fik så fine og gode gaver

Tristan og Nohr havde den skønneste dag…

…og der var mega knald på de 15 unger, som virkelig havde en fest. Denne her temafødselsdag var super nem at lave, og krævede ikke de store anstrengelser. Tak til Bergdahl Festbutik for sponsorering af det fine service, duge, lys og balloner. Det satte virkelig prikken over i’et. Jeg kan varmt anbefale butikken, som har et kæmpe flot udvalg, og som bestemt har fair priser!

Lidt af de fine temaer fra Bergdahls Festbutik

Et lille tip eller to…

Mange af tingene fra denne temafødselsdag kan sagtens kanaliseres over på andre temaer, fx. sugerørene, som man hurtigt kan tematisere. Når man holder fødselsdag for sine børn med tema, har barnet ofte lidt legetøj ,som matcher temaet, og som man snildt kan stille på bordene som pynt. Man kan også komme langt med at finde ting på nettet og printe disse ud. Der er masser af inspiration at hente på nettet, og jeg håber at dette indlæg har inspireret dig . HVAD SYNES DU OM TEMAET? Smid gerne en kommentar herunder.

Simpel, farvekoordineret fest

Temafester er fantastiske, men nogen gange er det også rart med en simpel, farvekoordineret fest, når overskuddet eller tiden ikke er til det helt store! Vi elsker at holde fester, og begynder altid planlægningen i rigtig god tid, så vi kan få selv de mindste detaljer på plads inden dagen. Som regel en af børnenes fødselsdage, hvor de selv bestemmer temaet. Læs videre “Simpel, farvekoordineret fest”

Den sejeste Popsi og Krelle temafødselsdag

Voksenbordet med hjemmelavet Popsi og Krelle pynt

Vores små yndlingsmennesker er lige fyldt to år i søndags, 30. september. De er vilde med Popsi og Krelle, hvis sange de ser hver eneste dag på YouTube. Og de blev ikke mindre vilde med dem, da de så dem på Børnetorvet i Odense for et stykke tid siden. Derfor var det åbenlyst, at de naturligvis skulle invitere vores Læs videre “Den sejeste Popsi og Krelle temafødselsdag”

Temafødselsdag // Legotema

Vi er vilde med temafødselsdage herhjemme, og ungerne plejer selv at udvælge hvilket tema de gerne ville have. Min søn Nicolaj fylder snart 7 år, og forleden havde han derfor inviteret alle drengene fra klassen til fødselsdag med Legotema. Et tema der var super sjovt (og ikke mindst super nemt) at lave, om end man lige skulle tænke lidt kreativt! Man kan nemlig ikke købe decideret Legoservice m.m. Jeg synes dog vores løsning blev super fin…i al beskedenhed 🙂

Bordopdækning og pynt

Pinterest var i dén grad vores ven i planlægningen denne gang. Jeg har ikke rigtig brugt Pinterest tidligere, men det er bestemt ikke sidste gang. Her var der jo en masse mennesker som havde tænkt lidt for mig, og havde vist deres gode ideer med legotema. Så fedt! Mange af de fine ting, som vi klippede ud, fandt jeg ved at søge på “Lego Party”, “Lego head” m.m.

Ballonerne købte jeg i Tiger, hvorefter jeg klistrede legohoveder på. Oprindeligt var planen, at alle børn skulle have en pind med en gul ballon med legohoved med hjem, men jeg skulle købe 15 pakker balloner for at have nok gule, så jeg lavede i stedet en ballonguirlande til loftet i festens farver, og det fungerede super godt! (Og drengene havde en fest med at baldre dem med deres skumfiduspinde!)

Flagranken blev lavet ved hjælp af almindeligt gavebånd og vimpler, som jeg printede ud på Pinterest

Flagranke og balloner med legohoveder på

Bordopdækning med Legoklods-kakaomælk, hjemmelavede legehovedtallerkener, legohivedsugerør, legohoveddug m.m.

Tallerkenerne blev købt på nettet, hvorefter vi selv klistrede øjne, mund og øjenbryn på. Nu fik disse børn pizza og ovnfritter. Skal man have noget klistret mad, skal man nok ikke lime øjne m.m. på, men derimod bare lægge det på tallerkenerne.

Kopper og servietter blev købt på nettet

Kakaobrikkerne købte jeg i et supermarked, og så printede jeg legoklodsaftryk over på farvet papir, hvorefter brikkerne hurtigt kunne omdannes til de fineste legoklodser (zoom ind på brikken)

Sugerørene er ganske almindelige sugerør, som vi klistrede Legohoveder fast på

Papirsdugen var en ganske almindelig en, som kan købes i mange forskellige farver. Vi havde tilfældigvis en sort liggende. Jeg klistrede Legohoveder fast på dugen, og det gav virkelig et fedt udtryk. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Papirsduge og papservice er SÅ fedt til børnefødselsdage, da man lynhurtigt kan rydde festen op bagefter, da det hele jo bare skal smides ud!

Hoveddøren blev pyntet med et legoskilt jeg selv havde lavet ved hjælp af billede og alfabet fra Pinterest. Jeg klistrede nogle legohoveder på flagene og satte en flagranke op, og det så super festligt ud, synes jeg.

Vi købte gule, firkantede tallerkener på nettet, og satte derefter øjne og mund på. Kopperne og servietterne blev også købt på nettet. Det er ikke originale Lego, men hedder Bricks. Kakaobrikken er blevet beklædt med Legopapir (printet på Pinterest) og sugerørerne har fået påsat et lille legohoved

Seje sugerør

Fødselarens navn skrevet med Duplo

Indgangsdøren med banner, “Legoflag (alm. flag påklistret et hoved) og en Legofødselsdagsskilt

Kagerne og skumfidushovederne (menuen kommer længere nede)

Kagerne var denne gang ganske simple at lave. Lisette stod endnu engang for den del!

Småkagerne var bare en almindelig småkagedej, som blev rullet ud. Herefter tegnede Lisette efter et udprint af et legohoved, og så blev de pyntet med glasur og ansigt.

Selve legomanden er lavet i en form fra Legoland og beklædt med fondant, og de mange klodser og små mænd er lavet af farvet fondant -ligeledes i forme fra Legoland. Flagede i de små mænds hænder fandt jeg i Tiger.

Legohovedsmåkager. Alm småkagedej skåret ud efter Legohovedprint og pålagt glasur og ansigt. Fondantklodser ved siden af

Kagen var nem denne gang, da legomanden er lavet i en form købt i Legoland og herefter beklædt med fondant. Klodserne og de små legomænd er ligeledes lavet i forme fra Legoland. De små flag er købt i Tiger

Legohovederne er lavet af helt almindelige skumfiduser i to forskellige størrelser, som er blevet farvet gule, hvorefter der blev lavet mund og øjne på dem. Vi købte alm. grillpinde i træ til at sætte dem på.

Seje skumfidushoveder. Lavet med store og små skumfiduser, indfarvet gule og ansigter tegnet på med madtusch. KÆMPE hit

Lækkerier

Skattejagt

Ingen børnefødselsdag uden skattejagt! Ved de helt små børn kan det nogen gange være en fordel ikke at planlægge det store, mens det kan være et fint afbræk til de lidt større børn. Vi kreerede en simpel, men fin, skattejagt med lidt sjove opgaver, som faldt i god jord! Jeg lavede et papir med billede af, hvor skatten var gemt, og laminerede så denne og klippede den ud som et puslespil. Børnene blev delt i to hold, og fik så en brik på hver post. Til sidst skulle begge hold lægge puslespillet sammen med deres fælles brikker, og så kunne de se hvor skatten var gemt.

Post 1: Farvelæg dig selv som Legomand

Post 1. Figur printet fra Pinterest

Post 2: Byg det højeste tårn med Duplo på 1 minut

Post 3: Put hoved på Legomanden med bind for øjnene

Post 3: Hovederne

Kroppene til at sætte hovederne på (printet fra Pinterest)

Post 4: Tøm tallerkenen for Lego ved at bruge en ske og løbe hen til skålen

Post 4

Post 5: red de stakkels Legomænd ved at tø dem op med sugerør

Frosne Legomænd frosset i isterningebakke. Store, brede sugerør fra Tiger

Slikposer bestilt fra internettet og fyldt op med lækkerier. Legohovedet havde vi i forvejen. Her lå skatten gemt (lige for øjnene af børnene)

Skatten og skattekortet. Børnene skulle sammen samle puslespilletMaden

Maden

Maden bestod af Legomandspizza og ovnfritter. Jeg købte nogle færdige bunde, og skar så disse ud som Legomænd, og putte fyld på svarende til tøjet. Det overskydende dej lavede jeg firkantede klodser af med  pølsestykker til forhøjningerne.

Børnene fik kakaolegobrikker og grøn (light)saft med legoterninger. Isterningerne var et kæmpe hit.

Legopizzamand (nej, det er ikke en diller)

Legomandspizza in the making

Den færdige pizza, som var et stort hit. Klumperne i siden skulle forestille legoklodser

Farvede legomandsisterninger (vand med lidt frugtfarve)

Farvede legoisklodser

Det blev en hamrende god fest, som virkelig vakte jubel hos de 6-7-årige drengebørn. Da meget af det bare skulle printes og klippes ud, var det også et relativt nemt og hurtigt tema. Hvad synes du om det?

Snyd dig endelig ikke for at tjekke kategorien TEMAFØDSELSDAGE ud med de fineste fester. Der er virkelig mange efterhånden! (Blandt andet Ninjago, Turtles, Doc McStuffins, Prinsessetema, biltema, Barbapapatema, Monstertema, farvetema, Angry Birdstema, Minions og meget mere!)

Blå temafødselsdag

Tristan og Nohr fyldte 1 år den 30. september, og er i dén grad blevet fejret til den store guldmedalje! Først blev de fejret af familien med det sejeste biltema, så hjemme på selve dagen, så i dagplejen (som du kan læse om i morgen) og til sidst af vores venner med børn til “Blå temafødselsdag”. Da vi havde meget om ørerne blev det “den hurtige løsning”, som dog blev ganske fin alligevel:

Voksenbordet

Børnebordet

Dejlige, børnevenlige kager

Lækre gaver som alle hittede

Gaverne blev straks taget i brug af de to fødselarer

Servietter, vimpler og papservice blev købt i “Normal” og ballonerne blev bestilt på Wish, hvor man dog skal bestille i meget god tid!
Menuen bestod af hjemmebagte, koldthævede Sophieboller, lun leverpostej med champignon og bacon, ost, diverse kødpålæg, frisk frugt, chokolademuffins, vanillemuffins, lagkage med creme og vandbakkelsesmænd. Så lækkert.
Begge drenge havde en fest da de blev fejret af 17 børn og 13 voksne. Legetøjslageret blev opdateret med mere alderssvarende legetøj og der blev HYGGET til den store guldmedalje. Vi har verdens skønneste omgangskreds, altså!

Tusind Temafødselsdage Tilbage

Selvom man burde mene at netop vi burde kunne time ankomsten af vores unger, da de er donorbørn, har vi formået at lægge husstandens fødselsdage i september (tvillingerne), oktober (Lisette), november (Nicolaj), december (Isabella) og januar (mig)! Ikke skide gennemtænkt. Med fire børn der skal fejres inden for relativt kort tid, er vi allerede nu gået i tænkeboks med temaer, pynt m.m. til de kommende fester.

Tvillingerne fylder snart et år, og der har vi arrangeret en fest for venner og en for familien (den ene på Fyn, den anden på Sjælland). Da babyerne formentlig ikke går op i det på samme måde som deres større søskende, er vi dog startet med at se nærmere på Nicolajs temafødselsdag, som ligger i starten af november, Nicolaj elsker alt der er sejt, uhyggeligt og brutalt, så det er nærliggende at holde en Halloweenfest for ham, da han har fødselsdag lige efter Halloween. Det er stadig på planlægningsstadiet i forhold til pynt, mad med mere, men vi har da fundet de kostumer som børnene skal have på! Og endda et rigtigt billigt sted!

Jeg husker tydeligt, da jeg var barn, at jeg kun få gange i min barndom fik lov at få kostumer når det var Fastelavn (dengang fejrede man ikke Halloween). Min mor synes det var alt for dyrt, og kostumer var nu også pebrede dengang (nu føler jeg mig gammel). Derfor har mine egne børn altid fået kostumer til Halloween og Fastelavn herhjemme, for jeg husker tydeligt skuffelsen over, at jeg aldrig fik lov. Kostumer kan stadig være lidt pebrede, og derfor er jeg intet mindre end begejstret over siden Vegaoo.dk, hvor jeg fandt de fedeste kostumer til Isabella og Nicolaj + tilbehør for små penge. Så små at jeg kortvarigt overvejede at klæde Tristan og Nohr ud også (der var nogle søøøøde små kostumer til de mindste). Jeg var faktisk overrasket over både priser og udvalg på siden, der både havde kostumer til børn og voksne + det sejeste tilbehør! Vegaoo.dk har et KÆMPE varieret udvalg, så jeg tvivler på at nogen går forgæves, når de skal ud at have et nyt kostume til Halloween, temafesten, Fastelavn eller bare for sjov.

Nicolaj valgte et spøgelseskostume, en le,  skelethandsker og den sejeste, blodige motorsav! Alle ved jo at spøgelser ikke går ned på udstyr!

Spøgelseskostume 117 kr hos Vegaoo.dk

Le 47 kr hos Vegaoo.dk

Blodig motorsav 155 kr hos Vegaoo.dk

Seje, lysende skelethandsker til børn, 39 kr hos Vegaoo.dk

Isabella valgte et heksekostume i sort og orange (rigtige Halloweenfarver) og en super sej heksekost!

Heksekostume 117 kr hos Vegaoo.dk

Super sej heksekost 39 kr hos Vegaoo.dk

Det bliver en uhyyyyyyggelig fødselsdagsfest, er jeg sikker på -og fester er bare sjovere, når de er gennemførte!

P.S. sæt god tid af til at vælge kostumer. Udvalget er enormt, så ungerne havde ualmindeligt svært ved at beslutte sig!

Tak fordi du læste med!

Indlægget er sponsoreret

En fantastisk dåb! Tak!

INSPIRATION TIL DEN FINESTE DÅB

I dag fik to små drenge deres fine navne i Lidemark Kirke nær Køge. To små drenge fulgte i deres storesøskendes fodspor og blev døbt af en fantastisk præst, som også har døbt og konfirmeret Lisette, viet os og døbt hele vores børneflok! 

Verdens bedste præst -og en god ven af familien
Dåbspynt/dåbstema:

Forud for dåben lå en masse forberedelser med planlægning af tøj, pynt til festen og menu -og vi glædede os afsindigt til at se gode venner og familie. Vi tog til Sjælland allerede torsdag for at forberede dåben. En sal hos Lisettes forældre skulle pyntes, og Lisette skulle bage kage til det stod hende ud af ørerne! Jeg brugte hele torsdag eftermiddag/aften og hele fredagen på at gøre klar i salen -når jeg nu ikke lige ammede de små mælkeigler. Det var et ambitiøst projekt, men også et rigtigt hyggeligt et -og jeg blev super glad for resultatet!

Den fine sal!
Ambitiøst projekt med tre servietter på hver tallerken + en i hvert glad. Bordkortet var et billede af Tristan og Nohr, som holder et papir med gæstens navn. De ensfarvede servietter er fra Bilka/Føtex. Dem med mønster er købt i Søstrene Grene (såvel som den fine lille fine sølvklemme)
De fine bordkort. Lavet i en app -og herefter bestilt billederne hos Pixum
Super fine pomponer/honeycombs fra CTI Party. Billedkvalitet er ikke så god. Farverne er turkis, grå og lysegrøn
Billeder som pynt på bordene med et af mine yndlingsmotiver : Familien
Balloner i festens farver. Havde også bestilt blå balloner, men havde ved en fejl fået bestilt nogen, som var for mørke, så jeg valgte ikke at bruge dem
De fine vaser med vandperler i og en lille diskret tulipan. Ved siden af små skåle fra Søstrene Grene med et lille hvidt bloklys i
På børnebordet lagde vi farver i stedet for billeder, så børnene kunne tegne på dugen. KÆMPE hit!
Lidt af det lækre slik. En blanding af skum, vingummi, lakrids og chokolade -og marengs i hvid og grå
Candybar med slik i festens farver. Jeg fik desværre ikke taget billeder af det endelige resultat, men ud over slikket kom der muffins i stribede, faste forme (som matchede popcornbægrene fra Søstrene Grene) og Popcornbægre med popcorn og chips. Skiltet led candybar lavede jeg af materialer, jeg allerede havde i hjemmet
Servietter købt i Føtex/Bilka (ensfarvede) og Søstrene Grene (mønstret servietter)
Pomponer/honeycombs, balloner og bånd købt hos CTI Party (som har et kæmpe udvalg af festartikler, så man på fineste vis kan farvekoordinere sin fest. Jeg fik mine varer lynhurtigt, og de var alle af høj kvalitet. Kan varmt anbefales!)

Lille keramikskål til bloklyset er købt i Søstrene Grene. Bloklysene er købt i Føtex. 

Vandperlerne i glasvaserne blev købt på vandperlen.dk

Dåben

Nå! Tilbage til dåben og dagens hovedpersoner, som fik navnene Tristan Jackson og Nohr Maximillian -efterfulgt af to efternavne. De to flotte fyre blev udstyret i fine jakkesæt, som matchede deres storebrors. Vi har en familiedåbskjole, som Isabella og Nicolaj blev døbt i (og mig selv for den sags skyld) -men hvem af dem skulle have den på denne gang? Det kunne vi ikke beslutte os for, så vi besluttede os for at give dem begge jakkesæt på (hvilket nok er noget af det mest nuttede jeg har set længe!). 

Gudmor og gudfar (mormor og morfar) bærer Tristan og Nohr ind
Nohr og Tristan opførte sig eksemplarisk til dåben, selvom Nohr synes at det tog lidt lang tid inden mælkebaren blev åbnet, efter at han brat var blevet vækket midt i sin formiddagslur! 
En flot fyr
Isabella med Tristan før dåben (og før han fik sin jakke på)
 Maden:

Efter dåben var det tid til mad og hyggeligt selskab af vores dejlige venner og familie. Mennesker som alle står os nær. Menuen var pålægsfirkanter, lun flæskesteg med rødkål og surt, frikadeller og fiskefiletter -og GUDSKELOV at svigerfar havde lavet det ved siden af pålægsfirkanterne fra Føtex, for de skuffede FÆLT! For et par år siden var vi til barnedåb på Tåsinge, hvor der var de lækreste pålægsfirkanter fra Føtex i Svendborg, som vi har cravet lige siden. Vi besluttede os derfor for at de selvfølgelig skulle være menuen til vores dåb -hvilket vi inderligt har fortrudt! Der er åbentbart stor forskel på kvaliteten i de forskellige Føtex. Vi bestilte fra Føtex i Ringsted, og fik de tarveligste pålægsfirkanter. Brødet var så sejt, at det knapt kunne skæres over med en kniv. Pålægget lå så meget ind over hinanden, at der fx kom hamburgerryg under æggemaden med rejer og kaviar (som smagte af dårlig fisk lugter!), og leverpostejen smagte sært! Lad mig bare sige, at de fleste ikke gik op for anden gang, og at vi har vildt meget tilbage (som ingen ville have med hjem!). Stor skuffelse, når vi nu havde gjort så meget ud af det hele ;(. 

Desserten var candybar, muffins og Lisettes fine, hjemmelavede dåbskage, som heldigvis rettede op på den skrækkelige pålægsfirkant! Dertil frisk frugt og kaffe/te. 

Lisettes fine dåbskage. Jeg er vildt stolt af hende
De sødeste små tvillinger på toppen
Vi havde en fantastisk dag. Drengene fik de flotteste gaver, selskabet var i top og vi er simpelthen SÅ taknemmelige for at have så mange fantastiske mennesker i vores liv! Tak for jer! 

Var det ikke bare et fint tema?

Tak fordi du læste med!
Indlægget indeholder affiliate links 

Temafødselsdag // Inderst Inde

Det er to MEGET trætte mødre, som halvsover i sofaen her til aften, efter en vellykket temafødselsdag med temaet Inderst Inde. Isabella har haft hele sin klasse til 7-års fødselsdagsfest i dag, og det gik simpelthen bare SÅ godt.

Opdækning til 19 børn

Super fint bord. Isabella valgte selv farven på dugen.

Close-up

Inderst Inde -figurer som bordpynt   

Bemærk de små farvdede glas med mindekugler (tyggegummi)

Menu

Isabella havde bestemt menuen, som stod på pitabrød med diverse grønt, og frit valg mellem skinkestrimler, hakket, stegt kylling eller tun. Faktisk en genial menu til en børnefødselsdag, for der er lidt for enhver smag, og børnene kan nøjes med at gå efter deres favoritter. Ingen brokkede sig over menuen i hvert fald ;-).

Pitabrød efter ønske fra Isabella

Glad fødselsdagspige

Dessert

Isabella havde bestilt en Inderst Inde-kage til sin store dag, og Lisette har knoklet de sidste par dage med at lave figurerne til kagen. Jeg synes,  hun gjorde et fantastisk stykke arbejde!

Tid til fødselsdagssang og til at puste lys ud  

Inderst Inde-kage

Puuust

Skattejagt

Ingen fødselsdag uden skattejagt. Vi har været lidt i tidspres de seneste dage, så jeg måtte skynde mig at bikse en skattejagt frem i morges! Jeg var til, en noget våd(!), julefrokost i går, så jeg er lidt stolt af resultatet! 😉

Skattekiste med første ledetråd

To hold: Drenge og piger

Posterne  

Jeg printede nogle A4-billeder af Afsky, Triste, Glæde, Vrede, Frygt og Bing Bong ud. Dem hang jeg så op forskellige steder i huset, og ved billedet hang der så en ledetråd, et spørgsmål og en lille opgave -og børnene skulle så selv gætte sig til, hvem de nu skulle finde.

Jeg delte børnene op i to hold -drenge og piger, og hvert hold havde en voksen med. Deres startfigur var forskelligt, så de ikke skulle rende 19 børn efter de samme poster. Pigernes poster var lyserøde og drengenes lyseblå.

Tristepost

Ved Triste stod der: “Hurra! I fandt Triste! Hvordan ved man om nogen er trist? Hvis man ser nogen som er triste, hvordan kan man så gøre dem glade igen?” Derefter skulle børnene hinke 10 gange.

Vredepost

Ved Vrede stod der: “Hurra! I fandt Vrede. Hvordan ved man om nogen er vred?” Herefter skulle de stampe i gulvet og se vrede ud.

Frygtpost

Ved Frygt stod der: “Hurra! I fandt Frygt! Er der nogen ting i er bange for?”. Herefter skulle de gå på line (sjippetov) med store voksensko på.

“Gå på line med store sko”

Bing Bongpost

Ved Bing Bong stod der:“Hurra! I fandt Bing Bong! Han elsker at lege. Kan i også godt lide at lege?”. Herefter skulle børnene lave en snabel med armen og sige som en elefant

Afskypost

Ved Afsky stod der: “Hurra! I fandt Afsky! Er der noget mad i ikke kan fordrage? Hvad er jeres livret?”  

Ved den sidste post blev hvert hold ledt hen til spisebordet, hvor de sammen skulle finde sidste post. Der stod: “Den sidste figur er altid glad og smilende. Bliver man glad, når man finder en skat? Skynd jer at finde glæde!”.

Børnene drønede rundt og fandt hurtigt glade, som havde gemt skatten i tørretumbleren! Og det bragte glæde!


Vi havde lavet en Inderst Inde-kasse til alle slikposerne, som vi også havde skrevet navn på, så børnene ikke kom op at toppes om ejerskab.

Skatten

Slikposer  

Balloner hører sig til en fødselsdagsfest

Isabella havde en fantastisk dag!

Du kan læse om DIY // Inderst Inde sugerør og DIY // Inderst Inde Juicebrikker, hvis du selv har fået blod på tanden.

Tak fordi du læste med!

Temafødselsdag // Simpelt tema med flag 

Det er skønt at forberede store, fine temafester, men det er ikke altid, tiden tillader det. Det var tilfældet denne gang, hvor vi nøjedes med at lave et simpelt tema med flag.  Vi har netop holdt fællesfødselsdag for Nicolaj (fyldte 5 år 10.11) og Isabella (fylder 7 år dem 08.12). Vi havde samlet familien på Sjælland, i stedet for at de alle skulle køre til Fyn. Det gør vi hvert år, og vi nyder altid at samle familien.

Flagtema

Ingen fødselsdag uden flag! Når tiden var knap, var det nærliggende at bruge fødselsdagssymbolet som tema. Jeg ville have haft fat i nogle røde papirsduge, men da jeg (i sidste øjeblik) var ude for at skulle købe dugene, kunne jeg ikke få fat i dem i en radius af 20 km fra festen. Heldigvis havde svigermor nogle røde velourduge, og så måtte vi “nøjes” med det.

Alm. rød dug (papir eller stof) og hvidt papir/dug/bånd som skal udgøre korset i flaget

Jeg havde noget hvid papirsdug, som jeg foldede og klippede til det hvide kors, som skulle være inde i flaget. Idealistisk set havde det været meget nemmere med f.eks. hvidt crepebånd, men det andet fungerede nu ganske udmærket, og ungerne var vilde med resultatet. For at få det vide stykke til at sidde fast, fæstnede jeg det med tape nedenunder. Det holdt fint i de timer, festen varede.

Voksenbordet

Pynt

Vi elsker når oprydningen efter en fest går nemt, så vi havde indkøbt engangsservice til det meste, så vi lynhurtigt kunne rydde op efter festen. Flagtallerkenerne, lysene og servietterne købte vi billigt i Rema1000, og de passede jo strålende ind til temaet.

Papservice

Det endelige resultat   

Closeup

 

Små søde flaglys

Menuen var denne gang boller, pålæg (inkl lun leverpostej), grønt, melon og flagkage, pandekager og lagkage. Vi lavede en chokoladekage med glasur, som så blev pyntet som et flag, og lagkagen er den fantastisk lækre (og hjemme) familielagkage, som jeg tidligere har smidt opskriften på her: Opskrift // Den letteste, lækreste lagkage (åbner i nyt vindue).

Næste projekt er Isabellas fødselsdag for klassen på lørdag, hvor hun har valgt temaet Inderst Inde. Vi har lidt travlt, for vi er ikke kommet igang med forberedelserne endnu, men det må vi se at få rådet bod på. Vi har allerede planlagt en masse ting, vi skal have lavet, og vi glæder os til at komme igang!

Vi har lavet rigtig mange temafødselsdage efterhånden, og de er blevet samlet i kategorien Temafødselsdag (åbner i nyt vindue).

Tak fordi du læste med!