(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden

Klar til en dag fuld af hygge til Halloween i Tivoli Friheden

Sponsoreret af Tivoli Friheden Græskarlanterner, farlige zombier, (glædes)skrig, gravsteder og en mand med meget langt skæg (og meget lang krop). Der emmer af (u)hygge i Tivoli Friheden her i efterårsferien, og når man har købt turpas kan man komme ind i parken alle de dage man vil hele efterårsferien! I går besøgte vi endnu engang den fantastiske park i de smukke omgivelser -lige i hjertet af Aarhus. Denne gang havde vi taget vores veninde Tina og hendes to drenge, Lucas og Mathias, med, så ungerne rigtig kunne rende rundt og hygge sig sammen. Der er bare skønt i Tivoli Friheden. Læs videre “(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden”

Tusind Temafødselsdage Tilbage

Selvom man burde mene at netop vi burde kunne time ankomsten af vores unger, da de er donorbørn, har vi formået at lægge husstandens fødselsdage i september (tvillingerne), oktober (Lisette), november (Nicolaj), december (Isabella) og januar (mig)! Ikke skide gennemtænkt. Med fire børn der skal fejres inden for relativt kort tid, er vi allerede nu gået i tænkeboks med temaer, pynt m.m. til de kommende fester.

Tvillingerne fylder snart et år, og der har vi arrangeret en fest for venner og en for familien (den ene på Fyn, den anden på Sjælland). Da babyerne formentlig ikke går op i det på samme måde som deres større søskende, er vi dog startet med at se nærmere på Nicolajs temafødselsdag, som ligger i starten af november, Nicolaj elsker alt der er sejt, uhyggeligt og brutalt, så det er nærliggende at holde en Halloweenfest for ham, da han har fødselsdag lige efter Halloween. Det er stadig på planlægningsstadiet i forhold til pynt, mad med mere, men vi har da fundet de kostumer som børnene skal have på! Og endda et rigtigt billigt sted!

Jeg husker tydeligt, da jeg var barn, at jeg kun få gange i min barndom fik lov at få kostumer når det var Fastelavn (dengang fejrede man ikke Halloween). Min mor synes det var alt for dyrt, og kostumer var nu også pebrede dengang (nu føler jeg mig gammel). Derfor har mine egne børn altid fået kostumer til Halloween og Fastelavn herhjemme, for jeg husker tydeligt skuffelsen over, at jeg aldrig fik lov. Kostumer kan stadig være lidt pebrede, og derfor er jeg intet mindre end begejstret over siden Vegaoo.dk, hvor jeg fandt de fedeste kostumer til Isabella og Nicolaj + tilbehør for små penge. Så små at jeg kortvarigt overvejede at klæde Tristan og Nohr ud også (der var nogle søøøøde små kostumer til de mindste). Jeg var faktisk overrasket over både priser og udvalg på siden, der både havde kostumer til børn og voksne + det sejeste tilbehør! Vegaoo.dk har et KÆMPE varieret udvalg, så jeg tvivler på at nogen går forgæves, når de skal ud at have et nyt kostume til Halloween, temafesten, Fastelavn eller bare for sjov.

Nicolaj valgte et spøgelseskostume, en le,  skelethandsker og den sejeste, blodige motorsav! Alle ved jo at spøgelser ikke går ned på udstyr!

Spøgelseskostume 117 kr hos Vegaoo.dk
Le 47 kr hos Vegaoo.dk
Blodig motorsav 155 kr hos Vegaoo.dk
Seje, lysende skelethandsker til børn, 39 kr hos Vegaoo.dk

Isabella valgte et heksekostume i sort og orange (rigtige Halloweenfarver) og en super sej heksekost!

Heksekostume 117 kr hos Vegaoo.dk
Super sej heksekost 39 kr hos Vegaoo.dk

Det bliver en uhyyyyyyggelig fødselsdagsfest, er jeg sikker på -og fester er bare sjovere, når de er gennemførte!

P.S. sæt god tid af til at vælge kostumer. Udvalget er enormt, så ungerne havde ualmindeligt svært ved at beslutte sig!

Tak fordi du læste med!

Indlægget er sponsoreret

Halloween er vist kommet for at blive!

Herhjemme har Halloween aldrig været noget, vi gik op i. Vi har de sidste par år udhulet og skåret de obligatoriske græskar og ikke mere. I år opgraderede vi dog festivitassen.  I går skar børnene selv deres egne græskar – og det var ikke tilfældigt, hvordan de skulle skæres. Nicolaj havde planlagt klovnemund og øjenbryn, så der blev tegnet på græskaret først. Isabellas skulle også lige tegne inden kniven blev taget i brug. Det var virkelig hyggeligt, og de var meget stolte af deres kreationer. 

Dyb koncentration
Isabella skærer sit græskar
Stolte børn med deres græskar
Og det er så her, halloween normalt stopper for os. Men som skrevet, så blev Halloween i år lige lidt sjovere. Isabella havde bestemt, hun ville være troldmand og Nicolaj valgte sit elskede Hulk-kostume -og så skulle der pyntes op, inden vi tog rundt i vængerne med gode venner for at banke på døre. Børnene mente ikke, at vi skulle gå ned på pynt. Der blev derfor sat edderkopper på vores dør, skeletter på græskarrene og flagermus og halloweenkonfetti blev placeret nøje ved indgangen. De fyldte også vores slikskål, så vi selv havde noget at dele ud af, når vi fik gæster.
Slikskålen med godter til kvarterets børn
Oppyntning
Edderkoppeuhygge

Så var alle seks børn klar til slik eller ballade rundt i vængerne. Vi var tre voksne (og to babyer), der gik med rundt i kvarteret, mens folk åbnede dørene, delte slik ud og gjorde deres til, at vores børn havde en fantastisk oplevelse. Vi havde aftalt med børnene, at de kun skulle ringe på døren ved de huse, der havde pyntet op til Halloween. Det var for at undgå anti-halloween mennesker, der smækkede døren i hovedet på børnene – dem havde vi nemlig hørt lidt historier om.
Verdens dejligste Hulk og troldmand
Slik eller ballade!
Rare mennesker i kvarteret

Med spandene fyldt med slik tog de hjem til nogle gode venner, hvor der blev serveret blodige spaghetti-pølse-edderkopper og aflange giftige hvide svampe aka pølsebrød. Her fortsatte den uhyggelige fest, indtil børnene sagde tak for i dag og ramte sengen med et smil på læben ovenpå en fantastisk dag. 
Uhyggelig mad

Det der Halloween er slet ikke så dumt endda. 
Tak fordi du læste med!

Skøjteprinsesser til Halloweenfest

Isabella synes, at hver skøjtetræning er en fest. Men i for en uges tid siden var det alligevel en anden slags fest på isen. Odense skøjteklub inviterede nemlig alle skøjteløberne til Halloweenfest. Og sikke en fest. Isen blev fyldt med skeletter, hekse, prinsesser og dronninger skøjtende henover isen. Isabella var edderkoppedronning og hun levede sig selvfølgelig ind i rollen ved at fange de andre i sit spind. Der var lagt op til to timers leg, og at dømme ud fra børnenes latter og begejstring, og deres glade ansigter, havde de udklædte skøjteløbere en rigtig fest.

Glad skøjtepige inden hun skulle på isen
Isabella bliver jagtet af et farligt spøgelse
Børnene legede fangeleg, trak hinanden rundt i hulahopringe, skøjtede mellem kegler og dansede til musikken. Og indimellem ville Isabella lige øve sig på nogle af de ting, de normalt øver til træningen. 
Hun træner op til 6 gange om ugen, og er efterhånden ganske ferm på de skøjter (læs evt mere om hendes fritidsinteresse her: Familieliv //Skøjteprinsesse og Skøjtepige).

Meget glad 6-årig på isen
Lillebror ville ikke skøjte, så han var bare med som tilskuer -og synes vidst det var lidt koldt
Efter en halv times tid på isen blev lyset slukket og discolysene dansede om kap med skøjteprinsesserne på isen. Og eftersom det var Halloween, skulle det jo være bare lidt uhyggeligt. Det sørgede en ishockeyspiller iklædt grøn lysende screammaske som naturligvis jagtede pigerne rundt på skøjtebanen. Og så var der selvfølgelig slik, der vakte  stor begejstring.

Isabella sluttede desværre legen med at falde på knæet – og så ville den unge dame hjem. Så det kom hun.

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Hallohviin i Bonbonland

Denne efterårsferie har budt på rigtig mange skønne oplevelser i vores dejlige regnbuefamilie. For nogle dage siden fortalte jeg om vores skønne ophold på Hotel Legoland (Familieoplevelser // Halloween i Legoland), hvor vi var til Halloween i Legoland. Forleden var vi til Hallohviin i Bonbonland, og vi havde en rigtig dejlig, men lidt kold, dag. Der er skide skægt i Bonbonland. 

Børnene har været i Bonbonland ca 4-5 gange i deres liv, og jeg selv er vokset op ca. 20 min fra Bonbonland, og har derfor været der mange gange, men det var første gang vi alle var til Hallohviin. 

Mormor og ungerne
  

På vej ind til en masse sjov
  
Isabella stillede op til foto i en af de sjove figurer i Bonbonland
  
Hundeprutten
 

Vi havde inviteret børnenes mormor og morfar med i Bonbonland, men morfar skulle arbejde, så det var kun mormor, som kom med. Hele Bonbonland var blevet pyntet uhyggeligt, og børnene nød at gå rundt at se på alle de sjove figurer og den fine pynt.  

Uhyggelige dekorationer

   

 

Nicolaj, som ellers ikke er den modigste mand i flokken, når det kommer til at prøve ting, fandt faktisk en del ting i Bonbonland, som han havde lyst til at prøve, og det var skønt at se hans glæde over at prøve en masse. Isabella nød at hun nu kunne prøve endnu flere ting end sidste gang, hvor hun manglede et par få cm. 

Bilerne var det helt store hit hos Nicolaj, og han prøvede dem tre gange i træk
  

Det var super sjovt at ride, synes Nicolaj, og figurerne blev lystigt kommenteret
  
Nicolaj nød en skøn sejltur…
  
…hvor han så en masse flotte figurer i flere verdensdele
 

 

En træt mor i mågerne, for Nicolaj kunne ikke nå pedalerne!
  

Isabella synes Havkatten var SÅ sjov, men fik kun lokket sin forkvalmede mor med en gang
  
Mormor blev lokket med i dragen
 

Frokosten blev indtaget på buffetrestauranten, hvor vi fik ok, men lidt kedelig mad, og så var vi ellers klar til at udforske resten af parken. Vi nåede dog ikke igennem hele Bonbonland, for forlystelserne lukkede allerede kl. 16, men vi havde alligevel en rigtig skøn dag.

 

En lille gøgler venter på mad
  

Frække Nicolaj

Jeg synes det er skønt at være i Bonbonland, men jeg savner nogle af de gode ting fra “gamle dage”, for eksempel bolsjeværkstedet, de udleverede kasketter og hele indgangspartiet med restaurant, bio og bland-selv-slik med bonbon-slik!  Altså det rigtige slik -Store Babser, Tissebleer osv. Har aldrig forstået hvorfor de blev taget af markedet! 

Hallohviin i Bonbonland
 

Nå, tilbage til Bonbonland. Vi havde en skøn dag, og vi overvejer om vi måske skal have årskort til næste år. Det synes Nicolaj i hvert fald 😜

Hvad husker DU Bonbonland for?

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Halloween i Legoland

Som jeg skrev i går, er vi netop kommet hjem fra to skønne dage til Halloween i Legoland, hvor vi boede på et lækkert LEGO Friendsværelse på Hotel Legoland (Rejseoplevelser med børn // Hotel Legoland -åbner i nyt vindue).

Isabella ved noget af pynten ved indgangen til Legoland

Vi har været til Halloween i Legoland flere gange, og bortset fra at vejret sjældent er særligt godt, er det en speciel oplevelse, når hele parken bliver forvandlet.

Børnene laver altid årets græskar i Legoland, og i år kunne man også købe en pose, som man kunne få fyldt op med forskellige ting i parken. Det synes børnene var ganske underholdende, omend Isabella også synes det var lidt uhyggeligt.

En af stederne hvor man kunne få fyld i sin pose. inden i teltet sad en spåkone, som kunne forudse, at Nicolaj var glad for slik 😉

Parken var pyntet super fint op, og jeg tog lidt billeder, så vi kunne dele det med jer:

Uhyggelige Halloweenlamper
Show på scenen med Joakim og Monster
Nicolaj spiste “Rådne drageæg” (grønne popcorn) og Isabella nød en candyfloss
Børnene fik taget billede med dragen Olli
Fin dekoration
Selv legotoget blev pyntet
Ungerne fik skåret årets græskar
“Den skal se uhyggelig ud mor!”
Stolte børn med deres fine resultat
Gennemført tema
Farlige spøgelser
Nær indgangen til Legoland

Vi havde to skønne dage i Legoland, og vi regner bestemt med at skulle have sæsonkort til næste år igen 😉

Tak fordi du læste med!

Rejseoplevelser med børn // Hotel Legoland

I august bookede vi et ophold på Hotel Legoland i efterårsferien, og det har vi lige været afsted på (læs mere i indlægget Rejseoplevelser med børn // Efterårsferien 2015 -åbner i nyt vindue. Det er anden gang vi bor på Hotel Legoland, og ungerne elsker det! Sidste gang bookede vi et familieværelse med udsigt ud til Legoland-parken, men denne gang boede vi på et LEGO Friends værelse, og det var simpelthen så gennemført!

På vej ind på hotellet
En spændt Isabella på vej ned at se værelset første gang
Temaet er meget gennemført og starter allerede på gangen
En 6-årig pige i den syvende himmel
Dobbeltseng og køjeseng på værelset
Det sejeste tapet
Sminkebord  
Lego på værelset
Legostationer på hotellet
Spillerum. et kæmpe hit hos vores spilleglade bandit 

Begge unger var vilde med at bo der, og det er faktisk skønt at have to hele dage i Legoland, selvom vi har årskort og kommer der meget i forvejen. Det er bestemt ikke sidste gang, vi skal bo her, men næste gang er det Nicolajs tur til at vælge temaværelse -det aftalte børnene nemlig indbyrdes, da de skulle blive enige om hvilket værelse de skulle bo på.

I morgen kan du læse om vores to skønne dage i Legoland, som havde Halloweentema.

Tak fordi du læste med!