Hvad er der dog galt med vores lille Nohr?

Jeg er stille. Bloggen er stille. Vi har mange ting at tænke over, men alt for mange uafklarede svar. Jeg har mange tænksomme dage, hvor jeg ikke mægler mange ord. Vi funderer. Vi læser en masse på nettet. Vi udelukker. Vi bekymres over Nohrs fremtid. Vi lettes. Vi sørger. Læser lidt mere faglitteratur.

Skønne Nohr -snart 4 år

Lille Nohr er i udredning for en udviklingsforstyrrelse, formentlig autisme.

Det fylder meget. Så meget at ingen ord har fundet vej til bloggen i flere uger. Jeg har haft lyst til at fortælle det, men alligevel ikke haft lyst til at fortælle det. Nohr er jo den samme awesome dreng han hele tiden har været, og alligevel er tingene ikke som de var tidligere. Der er noget sært over vores dejlige, snart 4-årige Nohr. Selv børnehaven har bemærket det. Han har talepædagog, ergoterapeut og psykolog på. Han giver ikke meget øjenkontakt; han lever lidt i sin egen boble meget af tiden; han overhales af sin tvillingebror på næsten alle områder; han er sprogligt bagud, men udvikler sig hele tiden til det bedre sprogligt (og både synger på engelsk og kender en masse engelske ord); han reagerer ofte ikke på tiltale; han holder sig en del for sig selv, selv når der er jævnaldrende børn; han græder sjældent, når han slår sig, men skriger/græder når han ikke kan udtrykke præcis det han vil sige og han fordyber sig meget mm. Han vil dog altid gerne lege med sin tvillingebror og store søskende, reagerer (umiddelbart) ikke på at være på udflugter og på mange mennesker, viser stor hengivenhed til sin lille familie og er en helt fantastisk, skøn dreng.

Vi lever i de vildeste humørmæssige svingninger

Den ene dag tænker vi, at det da ikke er så slemt, og at “der gjorde Nohr da lige noget helt normalt”. Andre dage virker han fuldstændig tabt bag en vogn. Hans opmærksomhedsniveau svinger helt sindsygt fra dag til dag, og nogle gange fra time til time.

Tvillingebrødre i en hyggestund

Vi famler i alle retninger efter svar

Nohr er blevet tjekket ved ørelægen -perfekt hørelse, selvom han er/var ørebarn; han går til kiropraktor fordi han låser i nakke og hofte; han skal tjekkes af øjenlæge og skal snart ses af egen læge, så vi måske kan springe den lange udredning i børnehaven over og få en direkte henvisning til børnepsyk. Derudover har jeg flere gange oplevet noget, som kunne være absencer, så jeg håber også på en henvisning til neurologerne, så vi kan finde ud af, om han kunne have noget absenceepilepsi. Lige nu handler det lige så meget om at udelukke, at der kan ligge noget somatisk bag, så vi kan komme så tæt på den (eventuelle) diagnose, som muligt.

Vi ønsker at få ham udredt, fordi vi med en evt diagnose vil kunne få de rigtige redskaber til at hjælpe ham bedst muligt.

Alle forældre vil det bedste for deres børn, og derfor piner det os, at Nohr måske får nogle begrænsninger, som ikke giver ham lige så mange muligheder som hans søskende. Kan han fortsætte i børnehaven? Skal han gå på en anden skole end Tristan? Hvad byder fremtiden? De andre børn i børnehaven siger til Nohr at han er mærkelig. Når vi afleverer drengene om morgenen, er det oftest kun Tristan, de siger hej til. Det gør ondt. Nohr synes dog heldigvis ikke at bemærke det. Endnu. Nohr er heldigvis stort set altid glad, og en rigtig kærlig lille fyr.

Så derfor er jeg stille

Bloggen er stille. Vi har mange ting at tænke over, men alt for mange uafklarede svar. Nu ved du hvorfor. Jeg vil rigtig gerne høre DIN historie, hvis du har oplevet noget lignende. Både de gode og de mindre gode historier. Tak fordi du læste med så langt.

-og det var Regnbuemor!