Sommerferie i Danmark, dag 3 // Farvel Fårup Sommerland, goddag Aalborg

Morgenmad på hotellet

I dag havde vi sidste dag i Fårup Sommerland. Vi vågnede op til en skøn morgenmad på Hotel Fårup, og kl 9.30 stod vi klar i parken, som man kan indtage før åbningen når man bor på hotellet. Vejrudsigten så dyster ud, men holdt heldigvis ikke stik! Vi havde et skønt vejr, som ikke var bagende varmt, men som i det mindste holdt tørt stort set hele dagen.

Hygge i legeområdet på hotellet
Tristan og Nohrs yndlingsforlystelse

Der blev prøvet en masse forlystelser, badet, hygget, grint…

Modige Isabella og Nicolaj trodsede det lidt halvkølige vejr, og tog en tur over i badelandet, omend de hurtigt kom tilbage og hellere ville rundt og prøve ting. De to små fyre prøvede en masse ting, og de kunne næsten ikke få det vildt nok! Vi formåede at komme hele parken rundt, og indtog aftensmaden i Spiseriet, som er en slags foodcourt, hvor man der er flere spisesteder at vælge fra, så alle familiemedlemmer kan vælge favoritten.

Istid
Slushicetid
“Fart og spænding“
Søskendekærlighed
Glæde
Aftensmad
Tak for denne gang
…og goddag til Aalborg

Da Fårup Sommerland lukkede, satte vi kursen mod næste destination: Aalborg!

Egentlig var den oprindelige plan at tage færgen videre til sommerhuset på Sjælland efter Fårup Sommerland, men dagen inden afgang, besluttede vi os for at snuppe en overnatning i Aalborg. Tristan og Nohr elsker at være i Zoo, og ingen af vores fire unger har besøgt Aalborg Zoo før. Fremragende mulighed. Vi checkede ind på Scandic Hotel, som vi oftest vælger, når vi rejser rundt i Danmark. Værelserne er altid super fine og morgenmaden er lækker, og for to madglade mødre gider vi altså ikke en elendig morgenmad, når vi holder ferie. Nu er ungerne ved at blive puttet -trætte efter en masse gode oplevelser i frisk luft, og vi ser frem til en skøn dag i morgen.

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *