Sommerferie i Danmark, dag 20 // Sommerland, indisk og solnedgang

I dag tog vi endnu engang til Sommerland Sjælland, som vi har sæsonkort til. Der var lovet minus regn, så vi sprang til. Vi mødtes med min søster, Mette, og hendes datter, bedsterne og Lisettes søster, Christina, og datter, og havde en skøn dag. Vi startede ud med at prøve lidt ting, så spiste vi frokost i buffetrestaurant Siesta Pizza, og så tog vi i badeland!

Fart over feltet
Tristan og morfar
Vroooom
Pizzatid med kusine Gaia
…og kusine Nadja

Vandland og sol

Ungerne havde glædet sig rigtig meget til vandlandet, som de elsker at bade i. Solen skinnede, og selv om vandet var lidt koldt, nød alle ungerne + mødrenes fusser en lille badetur. Nohr er en regulær viking, og hans krop kunne næsten ikke holde sig i ro, da han så vandrutschebanerne.

Glad Tristan
Vandhunden Nohr skutter sig lidt i det kolde vand

Isabella og Nadja susede selv rundt i Sommerland Sjælland

En gang imellem mødte man dem lige ved nogle af forlystelserne, og en enkelt gang var vi heldige af nå at få et billede.

Kusinehygge

Imens gik vi andre rundt sammen i parken

De små nød at prøve en masse ting sammen. Nicolaj hoppede på trampoliner og fangede ænder. Der blev spist den obligatoriske sommerisvaffel. Der blev grint. Hygget.

Andefangst
Gevinster
Venskab
Familiehygge
Hopperi
Istid

Lækker indisk mad

Morfar og Tristan

Da Sommerland Sjælland lukkede, og min søster og hendes datter var kørt til stationen, kørte vi til Vig og spiste indisk mad. Maden var virkelig lækker, og alle spiste godt til efter al den friske luft. Der blev vinket farvel til bedsterne, Lisettes søster og datter, og så kørte vi påny mod sommerhuset.

Den flotteste solnedgang

Den flotteste solnedgang

På vejen hjem så vi den flotteste solnedgang. Den var så smuk, at vi kørte ind til siden for at se den til ende. De små banditter var (heldigvis) faldet i søvn i bilen, og de store og jeg gik ud for at se den smukke solnedgang. Den kunne ikke helt fanges på billede, men smuk var den. Nu hygges der i sommerhuset. De små sover, de store spiller og de voksne skal stene serier. Hvis vejret er godt i morgen, vil vi tage til stranden, fange krabber og cykle efter is.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *