Sommerferie i Danmark, dag 19 // Besøg hos moster og onkel, minigolf og elendig aftensmad

I dag er en dag, jeg har set frem til. Vi skulle nemlig besøge min skønne moster, Hanne, og min lige så skønne onkel, Vagn. Jeg ser dem desværre ikke så tit, ofte går der år imellem, så jeg havde virkelig glædet mig. Først startede vi dog dagen med at tage hen at plukke vilde markblomster med Tristan og Nohr. De elsker blomster og havde spurgt, om vi dog ikke snart kunne plukke en buket. Så sødt. Bagefter kørte vi hen til min moster og onkel.

Blomsterfyr
Søde Nohr

Vi sad på deres dejlige terrasse og spiste mosters lækre boller…

…og snakken gik let og lystigt. Der var rigeligt med knald på Double Trouble, så vi bestak Isabella og Nicolaj til at holde styr på de små banditter. Det var skønt at se dem igen. Jeg nyder altid deres selskab❤️

Efter familiebesøget kørte vi til en nærliggende minigolfbane, som jeg husker fra min barndomsbesøg i mosters sommerhus

Koncentration
Golffyr
Istid

Alle fire børn nød at spille minigolf, og Nicolaj vandt med en snæver sejr over Isabella. Bagefter spiste vi aftensmad på en nærliggende thairestaurant -feriens dyreste og absolut mest elendige madoplevelse. Nå, vi fik da lidt aftensmad i maven. Vi sluttede naturligvis dagen af med is fra et nærliggende ishus. Vi er netop ankommet til sommerhuset igen. I morgen tager vi til Sommerland Sjælland igen -og både min og Lisettes søster tager med (+deres døtre).

2 meninger om “Sommerferie i Danmark, dag 19 // Besøg hos moster og onkel, minigolf og elendig aftensmad”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *