Regnbuemor goes Hüttemeier! -Koldthævede Sophieboller

Der er i dén grad gået madlavnings-/bagefeber i bloggen for tiden, da jeg virkelig har fået blod på tanden, og i dén grad hygger mig med det. Jeg elsker nemme, hurtige opskrifter, som giver et lækkert resultat, så det må være på tide med en ny kategori her på Regnbuemor: “Regnbuemor goes Hüttemeier!”. På den måde går DU ikke glip af lækre opskrifter på f.eks. velsmagende rabarbergrød, lækker babymad eller de nemmeste barnevognskager -for du kan bare trykke på kategorien “Regnbuemor goes Hüttemeier”, og så er der mad! (Og husk så lige at tjekke tidligere, lækre opskrifter ud under “Opskrift” (meget opfindsomt kategorinavn!)). NÅ, tilbage til de koldhævede Sophieboller -selvfølgelig opkaldt efter den sødeste regnbuemor, som virkelig er vild ed dem. De er nemlig HAMRENDE nemme at lave, mega lækre og super svampede og luftige! Både mødre, børn og babyer er VILDE med dem herhjemme -så de bliver bagt i vildskab!

Konsistensen på dejen inden den kommer i køleskabet
Konsistensen på dejen inden den kommer i køleskabet

Du skal bruge:

20 gram gær

700 gram hvedemel

200 gram grahamsmel

100 gram havregryn

1 tsk salt

11 dl koldt vand

En ovn er også rar at have

Du skal gøre:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Tilsæt herefter hvedemel, rør det ud, grahamsmel, rør det ud og til sidst havregryn. Jeg plejer at røre det med en gaffel.

Stil herefter skålen i køleskabet natten over (eller 12 timer) tildækket med film eller stanniol.

Næste morgen tændes ovnen på 240 grader varmluft, og bollerne lægges ud på en bageplade med bagepapir med to skeer. Pynt med havregryn (eller andet lækkert). RØR IKKE I DEJEN, da der i løbet af natten er blevet lavet fine lufthuller i dejen, som er med til at gøre bollerne super lækre! Bag bollerne i den forvarmede ovn i ca 16-17 minutter til de ser lækre og brune ud -og spis dem med dit yndlingspålæg, eller bare som de er.

Denne opskrift giver ca. 30 boller (som herhjemme holder i max 24 timer!)

Billedet forestiller en vanvittigt lækker bolle

Ca 231 kcal pr 100g

Her tænker du på “Regnbuemor goes Hüttemeier! -Koldthævede Sophieboller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *