Tadaaaa! Tilbage! Sikke en mavepuster!

5  år med denne skønne blog, og aldrig er der gået så lang tid uden et ord. Jeg har ikke haft lyst til at skrive. Jeg har ikke haft overskud til at skrive. Jeg har ikke prioriteret at skrive. Lysten var væk. Helt væk. Jeg overvejede bloggens fremtid meget længe, og besluttede mig for at lade tiden give mig svaret. Efter tre måneder uden et eneste ord på bloggen kom svaret: Bloggen er kommet for at blive! Bloggen, som oprindeligt blev lavet som en gave til mine børn, men som med tiden er blevet mit hjertebarn.

Efter jeg mistede min elskede far i november 2019, hvilket gjorde mig forældreløs, forsvandt min motivation og overskud til alt andet end at holde mit hoved oven vande, prioritere min familie og passe mit (nye fantastiske) arbejde. Sorgen er ikke væk, på ingen måde, men den bliver mere og mere til et savn, som ikke gør nær så ondt. Jeg har ikke nogen til at fortælle min historie mere, men jeg er i fuld gang med selv at skrive fortsættelsen.

Forandring fryder

Den kvikke læser har måske opdaget, at bloggen har skiftet udseende. Jeg har rykket min blog væk fra Momsterblog, hvor jeg var premiumblogger, og står nu igen på egne ben. En beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt. Der er desværre forsvundet en del billeder og indlæg under flytningen, men bloggen bliver fyldt op af en masse nye fine indlæg, og så kan det være jeg kan gendanne nogle af de gamle indlæg senere hen.

2019: Dødsfald, glæde og 9 lande

Disneyland, juli 2019

2019 var både et sorgens og glædens år…

Lige nu fylder sorgen mest, da jeg den 29.november pludselig mistede min dejlige far, men indtil den 29. november gik 2019 forrygende, og heldigvis kan min lille familie og jeg se tilbage på rigtig mange gode oplevelser. Den opmærksomme læser vil vide, at der har været ret stille på bloggen. Efter min fars død har jeg været lidt ved siden af mig selv, og lysten til at skrive forsvandt helt. 2019 så sådan her ud:

Januar:

Januar blev årets roligste måned, hvor jeg fyldte 38, og vanen tro ikke gjorde det store nummer ud af min fødselsdag😊

Februar:

Februar stod på skiferie i Bad Gastein i Østrig

Februar blev en lidt vild måned på mange områder. I uge 7 var Isabella og jeg 10 dage på skiferie i Bad Gastein i Østrig med søde Linda og hendes datter Laura. En rigtig god skiferie, lige indtil jeg kom til skade, brækkede knæet og forstrakte sideledbåndene! Det blev til mit livs første tur med ambulancefly hjem til Danmark, men det var nu stadig en skøn ferie!

Det var også måneden, hvor mødrene blev luftet, da vi var i Herning og høre Lukas Graham! Den dreng leverer bare altid (og det var skønt med noget alenetid. Noget vi sjældent har!)

Marts:

To små fyre i narkose

Marts måned startede ud med to små fyre, som skulle have dræn i ørerne. Kun den ene endte med dræn, men de nåede begge i narkose. Ørelægen kunne måske lige have kigget lidt ekstra efter i Tristans ører inden han lagde ham til at sove! Nå, ingen skade sket, og drænene fungerede således upåklageligt, da vi lort efter var på ferie i Weissenhäuser Strand i Tyskland, hvor vi har været flere gange. Ungerne fik badet, leget og hygget i en hel uge, hvilket var super skønt.

April:

Hotel Tivoli

I april indløste Isabella lidt af sin 10-års fødselsdagsgave: En overnatning på Hotel Tivoli i København, Tivolitur og massiv powershopping. Lige noget for vores modebevidste datter! Hun kan virkelig shoppe igennem. Vores tre drenge hyggede sig i sommerhuset med bedsteforældrene imens. Det var virkelig skønt at kunne hugge og forkæle et enkelt barn, og barnet proklamerede da også hurtigt, at hun ønskede sig det samme til sin næste fødselsdag!

Castle Hotel Legoland

I marts boede vi også på det nye Legoland Castle Hotel. Ungerne er vilde med at bo i Legoland, og det gør vi 1-2 gange om året. Den ene af dagene tog vi til Lego House. Noget ungerne var helt vilde med.

Maj:

Hotel Legoland. Igen.

I maj boede vi igen på Hotel Legoland. Det er så skønt at kunne gå direkte fra hotellet og ind i parken. Vi tilbragte dog ikke begge dage i parken, men brugte derimod dag 2 i Lalandia, hvor ungerne havde en fest.

ComKean

Ungerne fik også oplevet deres store idol, ComKean. De elsker, som så mange andre børn, at være på YouTube. De var så heldige, at de også stødte på RobinSamse, som var kommet for at se showet.

Juni:

Tinderbox

Juni måned betød farvel til hhv 2. og 4. kl for de store, og farvel til Tristan og Nohrs elskede dagpleje. Det betød også goddag til Isabellas første festival, da jeg tog hende med til Tinderbox, så hun kunne høre sit store idol! Hun elskede hvert sekund af det.

Næste morgen satte hele vores lille familie sig ind i bilen med kurs mod 6 lande og utallige oplevelser i 23 dage, som bragte os til Bremen, Holland, Belgien, Frankrig (Paris og Disneyland), Luxembourg og Berlin! En rejse jeg formåede at holde på 25.000 + lommepenge for 6 personer!

Disneyland
Berlin

Juli:

I juli havde vi en masse fantastiske oplevelser på vores 23 dage lange bilferie. Højdepunkterne for ungerne var for Nicolajs vedkommende at bo på campingpladsen i Frankrig. Isabella var vild med Disneyland og Paris og tvillingerne var vilde med Parc Astérix. Lisette og jeg har været i Paris mange gange, så for vores vedkommende var det især Berlin som vandt vores hjerter. Vi havde en formidabel ferie, som blev dokumenteret hver dag. Der er god inspiration til en billig, fantastisk familieferie.

Da vi kom retur til Danmark, havde vi nogle dage i sommerhus, hvorefter vi rejste på weekendophold i Sverige, hvor Isabella (og en mor) skulle til Marcus og Martinus-koncert på en mindre festival. Ungernes første tur til Sverige og super hyggeligt.

Sidst i juli var vi til en formidabel Ed Sheeran-koncert i Tusindårsskoven i Odense sammen med Isabella, som elsker koncerter. En super fin oplevelse! -og så startede vores små drenge i børnehave!

August:

Oslo

Første weekend i august tilbragte vi på Hotel Fårup i Fårup Sommerland, hvor vi havde en fest trods silende regn. August bød også på første skoledag for ungerne, som dog dagen efter bød på minicruise til Oslo i Norge. En super hyggeligt rejse, som førte ungerne til hhv 8. og 9. land i 2019.
Sidst på måneden var vi inde at se Flying Superkids’ flotte show i Aalborg. Vi har set mange af deres flotte forestillinger og nyder altid at være afsted.

I august blev min far indlagt, og vi var overbeviste om, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Han blev udskrevet efter en måned (i september) og fik et par udmærkede måneder hjemme.

Tristan og Nohr med deres nye cykler på deres fødselsdag

September:

I september fyldte vores små søde drenge 3 år. Det er helt vildt som tiden er gået stærkt med de små.

Lalandia
Michael Bublé-koncert

Oktober:

I oktober var vi først 4 dage i sommerhus ned til vandet med søde venner Bagefter tog vi videre til et af ungernes yndlingssteder: Lalandia, hvor vi var i en hel uge I efterårsferien. En skøn og hyggelig uge, som dog kort efter endte med indlæggelse af Tristan, som havde fået enterovirusencephalitis. Heldigvis fik han umiddelbart ingen mén.
I oktober fyldte Lisette 39 år og jeg var til en fantastisk Michael Bublé-koncert med nogle af de andre Momster-mødre. Måneden blev sluttet af med mit livs første forfatterforedrag, da jeg tog alene afsted til foredrag af fantastiske Leonora Christina Skov, som har skrevet “Den, der lever stille”

Farvel til den blå sygehusuniform og goddag til nyt job
Jul i Tivoli Friheden

Isabella vandt en flot 2.plads

November:

Novembers største begivenhed var mit jobskifte! Jeg skiftede efter 14 år på sygehus til en stilling som praksissygeplejerske i en lægeklinik. En stor beslutning, men hvor er jeg bare glad! Jeg er VILD med det nye job, med kollegaerne, arbejdsopgaverne -ja, you name it! Jeg bliver helt høj af at være på job!

November bød også på et skønt besøg i Tivoli Friheden, hvor vi elsker at være! Utrolig gennemført og lige noget for hele familien.
Nicolaj fyldte 9 år og havde en super dejlig dag, og Isabella vandt 2.plads i trampolin.

…og så blev novembers slutning utrolig trist, da min far døde af hjertestop i slutningen af november. Jeg har ikke helt været mig selv siden.

Isabella 11 år
Kobberbryllup 30.12

December:

I december fyldte Isabella 11 år. For første gang var vi ikke hjemme i Odense på hendes fødselsdag, men hos bedsteforældrene, fordi min far blev begravet på Sjælland dagen før. En ambivalent weekend med liv og død.
December stod selvfølgelig også i julens tegn med adventsgaver, nissegaver, julehygge og en dejlig juleaften med svigerne og co…

…og så tog svigerforældre og vennerne røven på os, da de den 30.12 vækkede os med bulder og larm kl 05.20 om morgenen i anledning af vores kobberbryllup. Fantastisk med gode mennesker omkring sig! Vi blev virkelig taget på sengen, da vi ikke engang havde tænkt tanken, at der ville komme nogen.

Nytårsaften tilbragte vi med gode venner.

2020

…bliver et spændende år, som vi ikke har planlagt så meget af endnu. Jeg fylder 39 i morgen, Isabella og jeg tager snart 10 dage på skiferie og vi er ved at planlægge sommerferien. Jeg glæder mig til at dele vores familieliv med jer i år. Tak fordi du læste med så langt. Og godt nytår!

Isabella 11 år

Isabella 11 år

I dag fylder vores førstefødte, skønne Isabella, 11 år. Fødselsdagen blev fejret lige efter Isabellas hjerte, med pandekager, friskbagte boller, scrambled eggs, bacon mm til morgenmad, shopping i City 2 (for første gang er vi ikke hjemme hos os selv på selve dagen) og aftensmad på hendes yndlings-kinesiske restaurant i Ringsted.

Morgenbord

Vi kan godt mærke, at vi er ved at have en halvstor pige herhjemme. En pige som snart nærmer sig teenagelivet. Isabella er en meget modebevidst pige med en lækker stil (det har hun i hvert fald ikke fra den småkiksede mor), og hun ved lige præcis, hvordan hun vil have tingene. Hun er stadigvæk en fantastisk empatisk pige, som virkelig er opmærksom på sine omgivelser. Hun klarer sig flot i skolen, er mega god til trampolinspring, som hun dyrker på konkurrenceniveau, og det virker som om alt hun rører ved, bliver til guld. Meget stolt mor alarm! Hvor er vi heldige at have hende i vores liv❤️

Isabella og Tristan

Og nu er hun så altså fyldt 11 år. Det synes som om tiden bare flyver afsted, og hvert alderstrin er smukt på lige præcis sin måde. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at Isabella er min. Tak fordi du lige valgte os som dine forældre! Tillykke Isabella med de 11 år. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen.

Han lovede mig at blive 100 år

Far

Far, du lovede at blive 100 år, men det blev kun til præcis 87 år og 7 måneder😔. Sent fredag aften fik min far hjertestop, kort efter han lige havde bedt hjemmehjælperen om et glas vand. Han vågnede aldrig igen, og efterlader nu 38 års gode minder i mit hjerte❤️. Jeg kommer til at savne min dejlige far helt forfærdeligt, men jeg ved, at han var klar til at komme herfra. Han fortalte for nylig, at han havde haft et langt og lykkeligt liv, og at han troede på, at han ville blive genfødt i et nyt spændende liv på et senere tidspunkt. Han holdt aldrig op med at være nysgerrig på verden, læste mange bøger og klarede sig selv, fraset en lille smule hjælp her til sidst.

Et begivenhedsrigt liv

Min far voksede op som et priviligeret barn i Aalborg, hvor han boede i en stor villa med sin lillebror, mor og far, som arbejdede som læge. Han havde også en bror mere, som døde kort efter fødslen, og han fortalte ofte om, hvordan lægesjusk gjorde, at han døde af iltmangel kort efter fødslen. Hans forældre havde både barnepige, kogekone og rengøringsdame -og to biler og en motorcykel, som ikke var allemandseje dengang. Når han fortalte om sin barndom, var det altid med glæde i øjnene, og med en kæmpe entusiasme. Han malede små soldater og byggede små modelfly, som han minutiøst malede de fineste små detaljer på, og nede i kælderen havde han en stor modeltogbane, som han havde bygget det flotteste landskab omkring. Hans far bakkede ham op i hans interesser, og lille Karsten dyrkede sine interesser intenst. Far fortalte så sent som torsdag, at han ville til at male på modelfly igen. Det nåede han desværre ikke.

Barn af krigen

Far var 8 år da Anden Verdenskrig brød ud, og selvom krig er en alvorlig ting, legede han sig gennem krigsårene. Han byggede små bomber, som han drillede tyskerne med, og han fortalte ofte glædeligt om en særlig sjov episode under krigen. En dag da han var til spejder, forlod han flokken for en stund, og kastede en lille, hjemmelavet bombe ind mellem benene på en tysker. Tyskeren sprang op i vejret, og blev vældig forskrækket. Tyskeren nåede lige at se en spejderdreng løbe stærkt ned ad en gyde, og fulgte straks efter i fuldt firspring. Min far løb ind i spejderhytten, hvor alle spejderne sad i en rundkreds og sang, og satte sig straks i rundkredsen og sang med. Kort efter kom en flok tyskere forbi, men ingen af spejderne ville give sig til kende, og de måtte gå igen med uforrettet sag.
Han fortalte også om en gang, hvor to Gestapofolk, forklædt som danske betjente, bankede på døren, fordi de ville beslaglægge min farfars biler og motorcykel. Min farmor kom ned til døren, så de “danske betjente” og udbrød: “Åh, gudskelov det ikke er Gestapo!” De tog køretøjerne, som min farfar dog fandt igen senere. Farmor var faktisk jøde, så det var min far også af fødsel, men var aldrig rigtig i fare under krigen. Hvis min far havde været lidt ældre, havde han med garanti været med i modstandsbevægelsen.

Gammelsproglig Student

Far fortalte altid hjertevarmt om sin gymnasietid i Aalborg, hvor han gik på Katedralskolen og læste på den gammelsproglige linie med latin og oldgræsk. Så sent som i september i år, reciterede han latinske tekster og havde ikke glemt noget af det lærte. Han havde nogle fantastiske år, hvor hans interesse for det historiske og gammelsproglige, gav ham flotte karakterer i gymnasiet. Han fortalte mange gange om en læsekammerat han havde, hvor læreren beskyldte dem for at have set efter hinanden til en eksamen, selvom de havde siddet langt fra hinanden. Drengene havde terpet og terpet sammen, og kunne det samme stof. De måtte gøre eksamen om i hver sit rum, før læreren måtte give sig og undskylde, da de endnu engang kom ud med det samme resultat.

Fra jyde til københavner

Som 18-årig flyttede far med sin familie til København, hvor han begyndte at lave medicinske film med sin far. Film var min fars store passion, og min far og farfar vandt flere internationale priser. Sideløbende var min far også begyndt på medicinstudiet, som han nåede at læse på i 5 år, inden han droppede ud for at lave medicinske film på fuld tid. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvorfor han droppede ud af studiet så tæt på at være læge, men han fortrød aldrig sit valg, og forsatte med familiefirmaet, som mine brødre senere overtog, indtil for få år siden. Han opdaterede sin medicinske viden gennem hele livet, og terpede blandt andet med mig under mit studie.

Far kunne aldrig huske min fødselsdag…

…men han kunne huske dato og klokkeslæt på, hvor og hvornår Napoleon slog en skid, og hvornår dit og dat var sket. Han elskede historie, og var simpelthen så lærd. Især Første og Anden Verdenskrig interesserede ham, og jeg gav ham faktisk altid bøger inden for det emne til jul og fødselsdag. Som barn tog han os med på museer hver søndag, hvor han levende kunne fortælle de skønneste, detaljerede historier om de ting, vi så. Han var så entusiastisk, at han kunne gøre alt interessant. Han var aldrig typen der spillede fodbold med os i haven, men han gav os en viden og interesse om så mange ting, som vi har kunnet tage med os ind i voksenlivet.

6 børn og 11 børnebørn

Far fik tre børn med sin første kone, som han blev skilt fra i 70’erne. Et stykke tid efter mødte han min mor, som havde to børn, og sammen fik de min lillebror og mig -og min plejesøster, som vi fik som 1-årig. En god flok på 8 børn, som voksede op i Charlottenlund nord for København. De store flyttede hjemmefra, og jo færre børn vi blev, jo længere sydpå flyttede de. Vi endte i Haslev -et område min far mere eller mindre endte med at blive i. Turene til museer om søndagen fortsatte i det meste af min barndom. Med årene blev far morfar 5 gange og farfar 6 gange. En bedrift han var meget stolt af: “Tænk, i var aldrig kommet til verden, eller børnebørnene, hvis det ikke var for mig”, ville han sige. Han var så stolt af sine børnebørn, og roste mine børn så flot for deres væremåde, deres viden og for bare at være dem.

I 2009 blev far enkemand

…da min mor døde efter tre års cancersygdom. Han valgte at flytte til Faxe Ladeplads, hvor han skulle til at lære at være alene igen, og han fandt aldrig en ny kone. Han nød livet nede i Faxe, hvorfra han kørte lange ture ud i naturen i sin bil. Han elskede at køre bil. Han kørte indtil for ca to år siden, hvor han ikke fik fornyet sit kørekort. Det var nok meget godt, for hans bil havde efterhånden fået mange buler. Indtil han mistede kørekortet, havde han hele tre avisruter, som holdt ham igang. Seje, gamle mand! Efter han mistede bilen, købte han en el-scooter. Turene blev kortere, men han kom selv rundt i området.

I september troede jeg, han ville dø

Far blev indlagt svagelig efter et større vægttab, og lægerne kæmpede for at finde ud af, hvad han fejlede (17 dages stilhed, alvorlig baggrund) Jeg var overbevist om, at han havde kræft og kun kort tid tilbage, men min seje far overkom sygdommen, og blev udskrevet til eget hjem. Han fik det dog aldrig helt fantastisk igen, og vægttabet gjorde ham lidt mere skrøbelig. Han klarede dog stadig rigtig mange ting selv, og var bare så sej. Han var begyndt at snakke om, at komme til Odense og besøge os. Det nåede han dog aldrig. Jeg snakkede med ham torsdag, hvor han bad mig købe julegaver til mine unger fra ham. Han lød lidt forvirret, blandet med relevant, og spurgte som altid ind til børnene. Jeg vidste ikke, at det skulle blive sidste gang, jeg hørte min fars stemme. Fredag ved midnat ringede min bror og fortalte, at far havde forladt denne verden. Det skete pludseligt og uden varsel. Jeg tror ikke far nåede at opfatte meget. Og far var ikke alene, da det skete. Far var ikke bange for døden, og havde et langt og godt liv.
Jeg kommer til at mangle ham. Jeg er nu forældreløs -men minderne kan ingen tage fra mig, og jeg skal nu selv fortælle min historie. Det kom som et chok, og jeg kan stadig ikke forstå, at jeg nu heller ikke har en far. Men det er ok, for jeg er sikker på, at jeg møder min far igen en dag -og far er her stadig -lige i mit hjerte❤️

Hvil i fred far😭❤️
Karsten Hjertholm 29.04.1932 – 29.11.2019

Den smukkeste jul!

KLar til den skønneste juletur til Jul i Tivoli Friheden

Reklame: I weekenden tog vi på den skønneste juletur til Tivoli Friheden i Aarhus, som virkelig var smukt pyntet op overalt i parken med flotte lys, boder, juleudstilling, julemand og den helt rigtige stemning. Hele familien elsker at være i Tivoli Friheden, men var første gang ved juletid, da november og december altid er travle måneder herhjemme. Vi har været der til Halloween flere gange, og det er altid mega gennemført, så forventningerne var bestemt høje, da vi ved middagstid drog mod Aarhus.

Lysespallier
Fantastisk stemning og fantastiske boder
En drømmebod for børn
En lille del af den flotte Svanesøen. Synes du det her er flot, så skulle du bare se det efter mørkets frembrud!

Fantastisk stemning

Vi var ikke gået mange skridt ind i parken, før vi blev mødt af det flotteste lysespallier, som guidede os direkte in i Christmas Wonderland. Overalt i parken var der simpelthen så flot dekoreret med julemænd, snemænd, lysende rensdyr, det flotte Svanesøen-lysudstilling, alskans madboder og boder med alt fra hjemmelavede bolsjer til uldluffer. Hvis man frøs lidt, kunne man lune sig foran brændende kul eller få en kop lækker varm kakao med flødeskum eller dampende varme churros. Jeg har været i Jul i Tivoli København mange gange, og jeg kan med ærlighed i stemmen sige, at jeg helt klart foretrækker Jul i Tivoli Friheden! Jeg er ikke det store julemenneske, men kom i dén grad i julestemning. Tristan og Nohr var ellevilde, da de mødte julemanden, som de overraskende ikke var for generte til at afgive et ønske til: “Mig ønser mig dinosaur, wraaaaaaa” (jeg ønsker mig en dinosauer, roar.red), udbrød begge knægte -og så bliver det spændende at se, om julemanden tager to stk dinosauere med juleaften.

Julemanden, Tristan og Nohr
Frokost på Restaurant Friheden -yndlingsspisestedet i Tivoli Friheden
Lækker julebuffet
Sjove forlystelser til børn og voksne i alle aldre

Hele familiens yndligssted

Vi har sæsonkort til mange forskellige forlystelsesparker og museer, men intet trækker ungernes glæde og smil frem på læberne som Tivoli Friheden. Der er forlystelser for alle mand. Stille og rolige til Tristan og Nohr på tre år, rolige og halvvilde til Nicolaj på 9 år og mega vilde til Isabella på snart 11 (og mødrene). Vi er der som regel fra åben til luk, og vi spiser altid på Restaurant Friheden i parken, da vi simpelthen får så lækker mad derinde. Her i november/december er der julemad i buffetrestauranterne, og den prøvede vi både i Restautant Friheden og Spiseriet. Begge steder meget lækkert -med Restaurant Friheden er uden tvivl favoritten.

Lune kul at varme sig ved

Kom lige så mange gange, du vil i november og december

Jul i Tivoli Friheden varer ikke lige til påske, men det varer helt til 30.12. Hvis man køber turbånd, kan man komme igen og igen indtil 30.12 -så man får i den grad valuta for pengene. Man skal bare beholde armbåndet på. Selv om vi har nogle meget travle måneder, tror jeg ikke vi kommer uden om, at måtte besøge Tivoli Friheden en gang mere inden jul. Både unger og mødre kan nemlig slet ikke vente med at komme afsted igen.

Har du været i Tivoli Friheden/oplevet Jul i Tivoli Friheden?

Moderen der revnede af stolthed!

Isabella i fuldt spring

Isabella på 10 år er altså virkelig sej, hvis du spørger hendes mor! Alt hvad hun rører ved, bliver til en succes. Således har hun været på konkurrenceholdet i alle de sportsgrene, hun nogensinde har gået til (eller er tilbudt det), og hendes atletiske gen må altså helt klart stamme fra donor og ikke fra hendes halvklodsede, halvfede mor! I går gjorde hun mig intet mindre end hamrende stolt -det kommer jeg lige tilbage til senere i indlægget.

Spor(ts)skifte

Isabella gik til kunstskøjteløb på højt niveau fra hun var 4-9 år, men sidste år fik hun lyst til at prøve kræfter med en ny sportsgren, da hun kørte død i skøjteløbet. Hun valgte trampolin, og allerede efter få måneder, blev hun foreslået at tage prøve til konkurrenceholdet. Der bad vi dog trænerne om vi ikke kunne vente lidt, da hun havde brug for en pause fra elite, men da sæsonen sluttede, blev hun optaget på konkurrenceholdet som den (eller en af) de yngste. Isabella ville gerne træne fire gange om ugen, men hendes onde mødre har kun sagt ja til to gange om ugen, da det sociale med kammeraterne efter skole også er utrolig vigtigt. Når man går på konkurrenceholdet er der nemlig mødepligt til alle træninger, og alle konkurrencer, og hallen som hun træner i, er en som vi skal køre hende hen til hver gang, da den ligger i en anden del af Odense.

Baglæns salto -virkelig svært at fange på et godt billede

Sidste år klarede Isabella sig ikke så fantastisk til konkurrencerne…

…ja, faktisk endte hun på de sidste pladser til en del af konkurrencerne, da hun var så ny indenfor trampolinverdenen, og niveauet var højt. I går skulle hun så konkurrere for første gang med konkurrenceholdet, og jeg tør da nok lige love for, at den unge dame har udviklet sig i en positiv retning, siden sæsonen startede igen i september! Vi var til sæsonens første Klubtræf for klubberne på Fyn, og jeg sad og håbede inderligt, at Isabella ikke ville ende på en af de sidste pladser. Hun havde nemlig knoklet rigtig meget for at blive dygtig, og jeg ville så gerne have, at hun skulle belønnes for sin flid. Jeg turde dog ikke helt tro på det, da Isabella denne gang skulle træne to sværhedsniveauer over, hvad hun plejer -og i en kæmpe gruppe med 27 modstandere! Jeg fortalte Isabella, som jeg plejer, at så længe hun gjorde sit bedste, kunne jeg ikke være mere glad. Mine unger skal opleve glæde ved bevægelse, og ikke punkes, hvis de laver fejl. Men fejl -dem var der ikke mange af i går!

2. plads!!!

En mor der revnede af stolthed

Isabella hoppede sit bedste nogensinde, og med en super flot balance og sikkerhed. Hun var den af springerne i hendes gruppe, som fik de højeste point for sværhedsgraden, og allerede fra første runde lå hun på en andenplads -meget tæt på førstepladsen. Da anden runde var ovre stod det klart, at min seje pige havde vundet sin allerførste medalje i trampolinspring -en flot sølvmedalje. Jeg jublede så meget, og så længe, at Isabella måtte få mig ned på jorden igen. Jeg var så stolt over, at min “lille” pige blev belønnet for sin flid, og jeg var ét stort smil. Det var lige det boost Isabella skulle have! Man kan i øvrigt se en video af hendes springøvelser på Instagram (regnbuemor.dk).

Meget stolt pige -med rette

Blod på tanden

Isabella har nu fået endnu mere blod på tanden, og hun glæder sig helt vildt til næste konkurrence. Hun var så stolt, da hun fik medaljen om halsen, og hun går nu iskoldt efter en 1. plads næste gang. Jeg glæder mig bare over, at hun har fundet en sportsgren, som hun er vild med -og sikke en god lektie at lære, at man kan opnå rigtig gode ting, så længe man aldrig giver op!

Stolt mor!

Jeg har bare mega (j)optur!

Glad Sophie!

For lidt over en uge siden sagde jeg farvel til mit gode, trygge job i det offentlige, og startede som konsultationssygeplejerske i en lægepraksis. Og hvilken fed start! Jeg er simpelthen blæst helt bagover af (arbejds)glæde og lykke. Jeg har haft en FORRYGENDE start, og jeg er vild med ALT omkring jobbet! Jeg har fået de mest fantastiske, nye, sjove, kompetente og skønne kollegaer, som bare har taget så fantastisk mod mig! Min faglige selvtillid har fået et enormt boost, og jeg har mega optur over, at jeg fint kan varetage de funktioner, jeg er blevet stillet over for. Mine største sommerfugle i maven gik på blodprøvetagning, som jeg aldrig havde prøvet tidligere -og her er jeg jo en regulær myg, for alle blodprøvetagninger, pånær en enkel, er lykkes -og det tilskriver jeg i dén grad mine nye kollegaers anerkendende tilgang! De er super gode til at rose, når man gør noget godt, og det er altså bare mega motiverende.

Det her skulle jeg have gjort for længst!

…for med det her job kan jeg kombinere alle mine kompetencer fra de specialer, jeg tidligere har arbejdet inden for. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på arbejde, og dagene går jo nærmest alt for stærkt! Jobbet er utrolig alsidigt, og i sidste uge var jeg både ude på et plejehjem for at influenzavaccinere, tog blodprøver og EKG selv, lavede sygeplejefaglige årskontrolprøver, assisterede til operation og til gynækologiske undersøgelser og var med til store rengøringsdag i klinikken. Selvom jeg er mega træt om aftenen på grund af alle de nye indtryk, føler jeg mig fuld af energi. Da Lisette arbejder i Aarhus, står jeg for børneafhentning, mad, kørsel til og fra sport, vasketøj, indkøb, hjem m.m. indtil tidlig aften, og til trods for det er jeg sprængfyldt med energi. Lisette siger, at hun ikke har set mig så glad og overskudsagtig i flere år -og jeg er tilbøjelig til at give hende ret! Jeg har altså bare mega (j)optur over det nye job, og jeg glæder mig til at lære mine arbejdsfunktioner endnu bedre at kende! OPTUR, baby!

Nicolaj 9 år!

Nicolaj❤️

I dag fylder denne flotte fyr 9 år!

Vores dejlige, skønne dreng Nicolaj, er ved at være en halvstor knægt! Nicolaj er en fantastisk søn, lillebror og storebror. Han er super kvik og lærenem, vellidt, sjov og helt igennem dejlig. Han elsker at spille Fortnite og Roblux online med vennerne, at spille fodbold og så er han mega god til at tumle med sine små tvillingebrødre. Ham har vi altså været heldige med!

Fødselsdagsbord til Nicolaj. Jeg valgte at pakke hans nye gamerstol op og samle den, så han kunne tage den i brug med det samme.
Man skal aldrig gå ned på gaver❤️

En fødselsdag efter Nicolajs hoved

Nicolajs gaver fra os ❤️
Morgenhygge
Små hjælpere

Nicolaj blev vækket her til morgen med nybagte vafler, varm kakao med flødeskum, scrambled eggs og bacon -lige efter hans ønske. Han vågnede desværre med feber og ondt i halsen, men lidt Panodil og Bonyl hjalp, og så var han ellers klar til den dag, han selv havde planlagt. Herhjemme bestemmer man altid dagens gang, og Nicolaj havde bestilt morgenmaden, en tur i Jumping Fun med en af hans venner, frokost på McD, brunsviger med få gæster om eftermiddagen (han holder fest for venner og familie senere), en biograftur og mad ude om aftenen. Jeg tænkte ikke særlig praktisk, da jeg fødte mit barn på Mortens Aften. Jeg har i hvert fald ikke fået and på dagen de sidste maaaaaange år, da Nicolaj altid bestiller McD. Til gengæld har jeg fået verdens dejligste dreng, som bliver sværere og sværere at købe gaver til. Han leger stort set ikke mere, spiller en masse (men har hvad han skal bruge), hader at få tøj i gave mm. Det er ikke helt nemt.
Jeg glæder mig helt vildt til at fejre ham i dag. Kæmpe tillykke til verdens dejligste dreng. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen!❤️

En vanvittig svær, rigtig beslutning

Snart skal den blå kittel skiftes ud med en sort

Når man har det godt og trygt i sit liv, og er omgivet af en masse fantastiske mennesker, kan det være en svær beslutning at lave om på det. Alligevel tror jeg det er rigtig sundt kontinuerligt at udfordre sig selv og komme ud af sin tryghedsfære. På baggrund af det, har jeg taget en vanvittig svær, men bestemt rigtig beslutning: Jeg forlader verdens bedste kollegaer på sygehuset, og skal nu ud at arbejde i praksis hos to praktiserende læger. Nu skriver jeg svær beslutning, og det var det også, men samtidig kunne jeg mærke, at jeg havde en masse kompetencer, jeg ikke fik brugt, og at jeg trængte til nye udfordringer. Og udfordringer bliver der masser af. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det bliver så godt!

Endnu flere søde kollegaer

Jeg har mødt mine nye kollegaer, som virker super søde. Vi havde god kemi fra starten, så jeg er sikker på, at jeg også bliver super glad for at være det nye sted. Jeg har sygt mange sommerfugle i maven (kæmpe store, faktisk), men jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine kompetencer og få en masse nye kompetencer også! Jeg er allerede gået igang med at genopfriske en masse ting inden jeg starter, for de sidste par år har jeg lavet en lidt anden slags sygepleje hos kæbekirurgerne og tandlægerne på sygehuset.

Mere tid med arvingerne

For første gang i mit liv skal jeg prøve at arbejde deltid (32 timer), så ud over at jeg virkelig kommer til at arbejde med en masse spændende ting, får jeg mere tid med mine unger, og kan være med til at aflevere og hente dem hver dag. Dét glæder jeg mig til! Lisette har afleveret og hentet hver dag de sidste mange år, fordi hendes arbejdstider gjorde, at hun både mødte senere end mig, og fik tidligere fri -men nu kan jeg også komme ind i gamet. Fantastisk.

Men først et tårefyldt farvel

Puha…men først skal jeg så sige farvel til mine fantastiske kollegaer i morgen, og jeg har allerede vildt ondt i maven over det. Vi har et fantastisk arbejdsmiljø her i afdelingen, og vi har det virkelig godt sammen. Vi griner hver dag, og det er bestemt ikke på grund af dem, at jeg søger nye græsgange. Så det er med blandede følelser, at jeg rejser -også selvom jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg bliver glad for min beslutning.

Jeg glæder mig! Det bliver så godt!

Nu ved jeg, hvad Tristan fejler

Lille, syg Tristan

Fortsat fra “Tristan indlagt obs meningitis”- Lægerne havde svært ved at finde ud af, hvorfor Tristan var så dårlig. Infektionstallene var godt nok forhøjede, men ikke så høje, at det tydede på en bakteriel infektion. Tristan sov det meste af tiden, kun fraset få opblomstninger, når hans tvillingebror Nohr kom forbi. Han ville stadig ikke spise og drikke, og lå for det meste bare helt stille og kiggede op i luften -og helst helt tæt op ad sin mor. Talen var til tider lidt snøvlende og øjnene kørte rundt i hovedet på ham. Flere læger var nede at kigge på ham, og en af dem kunne høre en mislyd på hjertet. Der blev derfor bestilt lidt ekstra undersøgelser.

Tristan til røntgen af thorax

Røntgen, ekkokardiografi og flere blodprøver

Tristan har haft en del lungebetændelser det sidste års tid, helt præcist 6 behandlingskrævende, så lægerne ville gerne undersøge ham for, om han kunne have en immundefekt og følge op på væske- og infektionstallene. Der blev derfor bestilt nogle ekstra blodprøver, et røntgen og en ekkokardiografi af hjertet, som vi nok først ville få efter udskrivelsen. Tristan tog det hele i stiv arm, og var så dygtig nede til røntgen, hvor han stod helt stille, da han fik taget billederne. Nu manglede vi bare at få taget lidt flere prøver, så Tristan  kunne blive gennemdyrket for at få svar på, hvorfor han var syg.

En lille is på vej retur fra røntgen. Alle væsketricks gælder, og Tristan elsker Champagnebrus

Tis så, knægt!

Lad mig bare slå fast: Det er ikke nemt at få en urinprøve fra en dreng, som endnu bruger ble. Tirsdag og onsdag brugte jeg sammenlagt 6-7 timer på at prøve at få drengen til at tisse i en kop, så de kunne se, om det var en urinvejsinfektion der drillede. Hver gang tissede han først, da bleen kom på! Til sidst fik han lov at få en pose på, så urinen kunne blive opfanget, og så fik vi endelig en prøve fra. Han blev også podet i halsen, og så var der faktisk ikke så meget mere at dyrke på! Tristan havde stadig høj feber, til trods for at han var på fast Panodil, så der var ikke andet at gøre end at vente på svarene. Onsdag aften var han stadig skidtmas, så det blev besluttet, at han skulle have flere blodprøver næste dag inkl bloddyrkninger, hvis han stadig havde feber. Han havde nu høj feber på 6. døgn.

Tristan den dag han blev udskrevet

Børn er utrolige!

…meeen det blev ikke aktuelt med blodprøver næste morgen. Selvom Tristan gik i seng ved 23-tiden med 39,1 i feber, var han feberfri hele natten. Om morgenen blev jeg afløst af Lisette for at gå på job, og da han vågnede sprang han op i armene på Lisette, og sagde han gerne ville ned at lege! Han fandt den første og bedste cykel, hvorefter han gjorde gangene usikre, mens han snakkede som et regulært vandfald. He was back! Da lægen kom på stuegang fortalte hun, at de sidste meningitisprøver var kommet tilbage negative! Der manglede stadig svar på flere prøver, men da Tristan havde det så godt, blev han udskrevet med åben indlæggelse i 5 dage. Han kunne lige så godt komme sig hjemme, hvor vi stadig skulle nøde ham med væske, men hvor han var i vante omgivelser. SÅ GODT! Ekkokardiografien ville blive senere, og så bliver han kaldt ind om et par måneder for at få afklaret, hvorfor han får så mange lungebetændelser. Børn er altså bare seje.

“Nu ved jeg, hvad Tristan fejler”

…ringede lægen til mig i går og sagde. “Han har haft en encephalit i hjernen forårsaget af enterovirus. Det var derfor, han var så dårlig. Vi fandt enterovirus i halspodningen. Jeg forventer at han klarer den uden mén”

Tristan er stadig meget træt og lidt subfebril, men han er i bedring (og super sej, hvis du spørger hans mor!). Nu krydser vi fingre for, at han snart er helt frisk, at der ikke kommer flere positive svar på de sidste prøver og at hans ekkokardiografi er uden anmærkninger!