Mødrenes sjældne day out! // Lukas Graham

The Diner ved Vejle

Det sker kun ultra sjældent, at mødrene herhjemme bliver luftet. Ikke fordi vi ikke er helt vilde med at blive luftet, men mere fordi vi har fire børn der skal afsættes -herunder to storskidende, frække, fut-i-numsen-tvillinger, som der nok skal holde babysitteren i gang! Ja, og så lader man heller ikke hvem som helst passe ens guld. Det er utroligt vigtigt for os, at børnene bliver passet af mennesker, som de er trygge ved. Men nu skete det. Mødrene fik en day out -og hvilken day out! Vi skulle nemlig ud at høre Lukas Graham, hvis musik vi absolut elsker -og så er the man himself bestemt også et fantastisk, medmenneskeligt menneske, som i dén grad leverer til koncerter! Vi havde ikke rigtig tid til en fancy restaurant, men fik The Diner ved Vejle anbefalet af Isabellas bedste venindes far, og det var en hel fin start på vores hyggeaften. Burgerne smagte godt og lagde en god bund inden der skulle danses og skråles med på sangene.

Klar til koncert
Lukas Graham

Mit gamle kadaver af en 38-årig krop var ikke helt tilfreds med, at vi kun havde fået fat i ståbilletter, men i dag ville jeg ikke have været det foruden! Vi fik nogle virkelig gode pladser, hvor vi var super tæt på scenen og virkelig fik en på opleveren. Vi har oplevet ham for flere år siden, hvor han bestemt heller ikke skuffede, men det her show slog det andet med længder. Den dreng kan f…… synge! Ocean Park Standoff varmede op, og de var faktisk også virkelig gode. Jeg kendte dem ikke på forhånd, men numrene fængede, så jeg skal bestemt have lyttet til lidt mere af deres musik.

Under flere af sangene tændte publikum lys i deres mobiler, og det så virkelig smukt ud

Lukas Graham leverede og sang bedre end nogensinde. Sceneshowet var sublimt, han var nærværende på scenen og fyrede en masse sjove ting af, så hele salen grinede. Der var også alvorligere sange, hvor man virkelig kunne mærke stemningen i hele salen -og så blev det hele toppet af en masse flot sceneteknik, og rørende sange hvor tårerne pressede sig på i øjenkrogene.

Gospelkor

Der var masser af liv og leben på scenen, som rummede et helt gospelkor, musikere fra USA og blæsere fra Danmark. Det lød fantastisk godt, og showet kom helt ind under huden. Det er bestemt ikke sidste gang, vi skal afsted! (hvis vi ellers kan lokke nogen til at passe flokken)

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

2 comments / Add your comment below

  1. Åhhh, jeg var også afsted til selvsamme koncert – og var også fuldstændig blæst omkuld af Lukas` smukke stemme, nærvær og fantastiske personlighed. Og ja, den der sceneopsætning/lysshow var også lige i skabet altså.

Skriv et svar