Farvel til verdens bedste dagpleje

Trist farvel efter næsten to år i verdens bedste dagpleje

Puha! For to år siden startede to kravlende, frække spilopper i verdens bedste dagpleje, Dagplejen Firkløveren. De blev mødt med varme, omsorg, nærvær, stor faglighed, kærlighed, fleksibilitet og to fantastiske dagplejemødre, Mia og Birgitte, som har givet dem den tryggeste start på institutionslivet. Nu har de lært at gå, og i dag gik de stolte ud af dagplejen. Et nyt kapitel starter, når de om en lille måneds tid starter i børnehave. De er mere end klar, men det var med en stor klump i halsen, at vi i dag sagde farvel i dagplejen og den trygge base.

Tristan og Nohr havde blomster, Summerbirdchokolade, rødvin og en Georg Jensen-skål med til dagplejemødrene, selvom de i virkeligheden fortjente meget mere!

Tristan og Nohr blev fejret på behørig vis med en lille farvelfest for deres små dagplejevenner. De havde pandekager og en lækker frugtabe med, som vakte stor begejstring. Der blev sunget farvelsang og kigget i de fine mapper, som drengene fik med billeder og tegninger fra hele deres tid i Dagplejen Firkløveren. De fik også den flotteste gave: En rygsæk hver fra Affen Zahn til når de starter i børnehave. Lavet af 50% genbrugsplast. Lige i den økologiske dagplejes ånd. Tristan har haft den på lige siden! Dagplejen bliver i den grad savnet.

Isabella og Nicolajs sidste skoledag i 4. og 2.kl

Sidste skoledag

Isabella og Nicolaj havde en (kort) sidste skoledag i henholdsvis 4. og 2.kl i verdens bedste skole. Jeg har svært ved at fatte, at de allerede skal i 5. og 3. kl efter sommerferien. De blev hentet efter afskedshyggen i dagplejen, da vi tager hul på 23 dages sommerferie i dag, hvor vi kører mod en overnatning i Bremen inden turen går videre mod Frankrig. Du kan følge med på bloggen hver dag. Første indlæg kommer allerede i aften. 23 dages ferie i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig (inkl Disneyland), Luxembourg og Berlin for 25.000 for 6 personer. Psst. Hvis du vil have gode råd til billige kvalitetsferier, kan du læse indlægget med gode tips her: 15 tips til at rejse for få penge

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar