Fars Dag -første gang uden en far at fejre

Jeg er aldrig rigtig gået op i Fars – og Mors Dag. Altså, jeg har sendt eller givet en buket blomster eller chokolade, men mest fordi at sådan gør man. Alligevel slår denne første Fars Dag uden min far en smule hårdt. Den minder mig om, at jeg nu er faderløs, ja forældreløs, og at jeg ingen far har at fejre. Alle steder får man smidt Fars Dag i hovedet med diverse reklamer og lignende, og det slår altså lidt hårdt!

Elskede farmand

Jeg har endnu ikke rigtig vænnet mig til, at min far har været død i 6 mdr…

…det ene sekund var han her, det næste var han væk. Måske det slår ekstra hårdt, fordi jeg nu slet ikke har nogen forældre tilbage. Jeg savner ham naturligvis rigtig meget, og på en eller anden forunderlig måde mærker jeg sorgen endnu hårdere end efter min mor, selv om jeg var tættere på hende. Jeg havde bare lang tid til at forberede mig på, at hun skulle dø, mens min far døde pludseligt en sen aften med klar stjernehimmel. Efter min mors død kom jeg også meget tættere på min far. Jeg går ikke og er ked af det hele tiden, men jeg kan mærke det på overskuddet, og min kone siger jeg kan være lidt moody til tider. Jeg ved jo heldigvis, at sorgen bliver til et savn lige pludselig, og det gør ikke nær så ondt.

Jeg er aldrig rigtig gået op i Fars – og Mors Dag, men i dag savner jeg min far en lille smule ekstra, tårerne ligger på lur og klumpen i halsen er svær at synke. Til jer der stadig har jeres far (og mor). Nyd dem mens i har dem <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *