De skiller vores tvillinger ad!!!

To små drenges første besøg i børnehaven

“De skiller vores tvillinger ad, når de skal i børnehave!!!”, skrev Lisette desperat til mig i en SMS forleden! “WHAT?!!??!?”, var mit intelligente svar, for det var bestemt ikke hvad vi havde fået stillet i udsigt, da jeg for mange måneder siden ringede til børnehaven for at sikre mig, at drengene kunne komme i samme gruppe, inden jeg sagde ja til pladserne. Vi hørte det endda ikke fra børnehaven, men fra dagplejemødrene, som havde ringet ud for at aftale en dag, hvor de kunne komme på besøg med dagplejen. Vi var målløse, stiktossede vrede og kede af det, for vi kunne absolut ikke se nogen grund til at skille drengene ad, når de nu fungerer så godt sammen! Drengene har hver sin stærke, selvstændige personlighed, og er gode til at være adskilt, men de har også et behov for hinanden og at have hinanden i deres nærvær, så mentalt havde vi slet ikke forberedt os på, at man kunne finde på at skille dem ad!

Nohr var vild med at cykle rundt i børnehaven, omend benene var lidt for korte til at nå pedalerne

I går besøgte vi så børnehaven med Tristan og Nohr. Vi kender børnehaven rigtig godt, for Isabella og Nicolaj gik der også, og den er absolut fantastisk (og vores førstevalg, da vi skulle have plads til drengene). Nu ankom vi med drengene, med lidt ondt i maven og samtidig spænding, garderet med en masse gode argumenter for, hvorfor drengene ikke skulle deles. Og vi argumenterede. Og argumenterede lidt mere. Og der blev argumenteret frem og tilbage mellem lederen og pædagogerne. Vi lyttede til børnehavens argumenter, som i starten var for vage, indtil en af pædagogerne kom over til os og havde de helt rigtige argumenter for at drengene skulle i hver sin gruppe. Hun fortalte om børnehavens erfaring med at dele tvillinger, om at de i virkeligheden kun var delt ved frokosttid og et par timer om torsdagen, om at hende, og den anden fantastiske pædagog som drengene skal have, deler garderobe og samarbejder om børnene o.s.v.. Hun viste os børnehavens to andre tvillingepar, som også er i hver deres gruppe, og som fungerede super godt. Men det der i virkeligheden gjorde udslaget var da hun sagde, at drengene ville have rigtig godt at danne sig “sin egen identitet”, så de ikke blev kendt som “drengene” eller “tvillingerne”, men som Tristan og Nohr (hvilket vi også altid selv betegner dem som, og aldrig tvillingerne). At de stadig havde rigtig meget tid sammen hver dag, men også fik lov til at være dem selv uden at skulle holde øje med brormands gøren og laden.

Tristan ser lidt mut ud på dette billede, men i virkeligheden havde han lige fået øje på et lille insekt.

Mens vi stod og sludrede med pædagogerne, tog Tristan og Nohr på eventyr i børnehaven, hvor de større børn var super søde til at tage dem under deres vinger. De solede sig i de større børns opmærksomhed, og bekymrede sig overhovedet ikke om, hvor mor og mor befandt sig. Tristan og Nohr legede med hver sin flok, i hver sin ende af børnehaven, og efterhånden som de gode argumenter for en adskillelse hobede sig op, kom der ro i mødrenes maver. Jeg tror nu egentlig godt vi kunne få gennemtrumfet, at de kunne komme i samme gruppe, men ved nærmere eftertanke skal det nok blive helt godt det her. Det var så skønt at se drengene fise rundt i børnehaven, som om de aldrig havde lavet andet, og selvom det bliver enormt svært at sige farvel til verdens bedste dagplejemødre i Dagplejen Firkløveren, så tror jeg faktisk at drengene er klar til børnehave -adskilt, men heldigvis kun i kort tid hver dag. Og drengene? De blev mega sure da vi skulle hjem fra børnehaven, for de ville så gerne blive der lidt længere <3

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar