Den skønneste efterårsferie

Tristan og Nohr er vilde med legohusene i Legoland

Familie betyder alt for mig! Familietid er fantastisk og prioriteres højt herhjemme. Efterårsferie med familien er det bedste. Vi har lige holdt den dejligste ferie sammen, hvor vi har fået en på opleveren alle sammen. Bloggen gik på ferie, og mødrene tilegnede deres tid til ungerne og familien.

Læs videre “Den skønneste efterårsferie”

Sense -hjælp jeg skrumper! (og jeg elsker det!)

New me

Hjælp jeg skrumper -og jeg elsker det! Jeg er vild med Sense -og kan næsten ikke få armene ned. New Sophie coming up! Snart kan i ikke se mig, når jeg vender siden til!…eller i hvert fald om ca. 20 kg. Læs videre “Sense -hjælp jeg skrumper! (og jeg elsker det!)”

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Kejsersnit -om at føle sig snydt for dyrebar tid!

Tristan og Nohr er nu fyldt 7 måneder.  Da de blev født den 30. september sidste år, var det en lidt halvbarsk oplevelse, hvor jeg fødte Tristan vaginalt og Nohr ved kejsersnit. Min fødselsberetning kan læses lige HER. I ugerne efter fødslen var jeg ret ked af det oven på den voldsomme oplevelse, og den dag i dag kan jeg nogen gange få en klump i halsen, hvis jeg fortæller andre detaljerne. Jo mere jeg tænker over fødslen, des mere føler jeg mig snydt for meget vigtig tid med mine nyfødte drenge, og det giver et ordentligt stik i hjertet!

Omringet af personale under fødslen
Jeg føler mig snydt for de dyrebare første minutter med hvert barn. Minutterne, hvor ens nyfødte barn bliver lagt på brystkassen, og man ser det barn, man har båret under sit hjerte i 9 måneder. Hvor man endelig har sit elskede barn i armene.

Da Tristan blev født, kom han straks over for at blive undersøgt m.m., mens jeg skulle føde hans bror lige efter. Ikke engang Lisette fik ham op til sig. Der var ikke tid til at få Tristan op på brystkassen, og jeg skulle i stedet forberede mig på fødslen af tvilling B, som jeg så heller ikke fik op på brystet, da jeg røg til akut kejsersnit! Jeg kan faktisk ikke huske andet end at jeg lige så Tristan ultrakort, da han blev løftet op, da jeg netop havde født ham. Det var  mærkeligt ikke at få sit lille barn op til sig -selvom jeg selvfølgelig også havde fødslen af tvilling B i tankerne. Så tomt at se ens lille dreng blive “fjernet”, mens man er omringet af et “halvpanisk” personale omkring sig, som alle var igang med et eller andet omkring en.

Føler mig kejsersnydt

Da Nohr skal fødes, kan lægerne ikke fange hjertelyden ordentligt, og navlesnoren ryger ud og “blokerer” udgangen. Efter lidt rumsteren på stuen besluttes det, at Nohr skal ud NU ved akut kejsersnit. Da jeg har født uden smertestillende, har jeg ikke nogen epidural, og jeg lægges derfor i fuld narkose. 10 minutter efter jeg er blevet kørt ud fra fødegangen, fødes Nohr. Jeg ligger i dyb søvn og oplever ikke fødslen. Hører ikke hans første gråd. Ser ham ikke før flere timer senere. Har ingen billeder fra fødslen.  Ingen. Sover bare. Får bagefter at vide, at Nohr blev lagt til amning mens jeg blev lappet sammen på stuen. Det er dejligt, at han lå hos mig, men desværre ikke noget jeg kan huske, da jeg sov.

Tom opvågning 

Endelig. Endelig er drengene samlet.
Det første jeg spørger om, da jeg vågner, er hvor mine børn er henne! Og jeg bliver helt ude af mig selv, da jeg erfarer, at Tristan ligger på Neonatal i CPAP og Nohr på barselsgangen med Lisette. Adskilt. ADSKILT! Mine små drenge, som har ligget side om side i maven i 9 mdr, ligger nu ikke engang i hver deres seng, men på hver deres afdeling, på hver deres etage! Og kun den ene har en mor hos sig! Jeg spørger hver eneste gang, jeg vågner lidt af min døs. Spørger efter drengene. Spørger efter deres velbefindende. Og så snart jeg er bare det mindste vågen, insisterer jeg på at komme op til dem! Da Nohr har Lisette, insisterer jeg på at blive kørt hen til Tristan, men det må jeg ikke. Jeg SKAL forbi barselsgangen først. På barselsgangen ser jeg Nohr for allerførste gang. Han er flere timer gammel og ligger i Lisettes arme. Jeg får for første gang en af mine tvillinger i armene -og mangler den anden tvilling helt vildt. Jeg insisterer på at blive kørt ned til Tristan sammen med Nohr, og på Neonatal får jeg for første gang begge mine drenge i armene. Jeg fortæller herefter personalet, at jeg under ingen omstændigheder vil have drengene liggende hvert sit sted, og de lover mig at finde en løsning. Da Tristan et par timer senere kommer ud af CPAP, samles vi alle på barselsgangen, og drengene bliver lagt sammen i samme vugge. Det føles endelig rigtigt. Mine drenge sammen. Samlet.

Men jeg føler mig snydt. Snydt for alle de minutter og timer hvor drengene var i andres hænder. Hvor de skulle ligge trygt på min brystkasse og blive beroliget af mit hjerteslag. Snydt for at føde dem begge vaginalt. Snydt for dyrebar tid! Og her 7 måneder efter, føles den del af fødslen så tom. Og jeg forstår ikke, hvorfor man skilte tvillingerne ad! De havde og har brug for hinanden -og den dag i dag sover de stadig sammen hver nat. Oplevelsen kunne ikke have været anderledes lige med hensyn til selve fødslen, for man kan ikke forudsige et akut kejsersnit -men jeg er ked af, at drengene blev skilt.

Tak fordi du læste med!

Lille Nohr indlagt ;(

I går vågnede jeg op med drengene, efter en nat, hvor de begge havde sovet igennem. Det var selvfølgelig skønt, men jeg opdagede desværre, at der var en grund til, at Nohr havde sovet igennem. Den lille fyr havde nemlig fået feber, og var noget mat i betrækket. Jeg fik derfor ringet til egen læge, som straks sendte den lille mand videre til Børnemodtagelsen på Odense Universitetshospital.

En klattet lille Nohr

På OUH fik min lille mand taget blodprøver og luftvejsprøver, og så blev vi ellers installeret på en stue. Fordi jeg ammer drengene, var Tristan også medindlagt. De foreslog at lægge en sonde på Nohr, men det afslog jeg i første omfang, da jeg hellere lige ville have ham vejet før/efter måltider, for at se om han fik nok mælk, selvom han spiste noget langsommere og længere end normalt.

Vores stue

Nohr blev suget i næsen før måltiderne, og det hjalp ham til at kunne spise bedre. I løbet af natten måtte Tristan også suges, da han også var sat til.

To trætte drenge i morges

I morges var feberen heldigvis faldet, og Nohr var blevet lidt friskere igen. Vi fik derfor lov at tage hjem med en åben indlæggelse, og jeg afventer nu svar på trachealsekretet. Umiddelbart bliver der hældt til RS-virus. Tristan blev podet og fik taget blodprøver i dag, da han er tiltagende forkølet. Også han fik en åben indlæggelse. Det bliver Isabella glad for. Hun fylder nemlig 8 år i morgen, og hun var meget bekymret for, om vi nåede hjem til hendes fødselsdag. Vi har endnu ikke fået svar på prøverne, men det er SKØNT at være hjemme igen!

Tak fordi du læste med!

To mælkeigler, “døgnamning” og træt mor!

Tristan og Nohr er nu 5 1/2 uge gamle. Tiden er fløjet helt vildt hurtigt, og jeg kan faktisk ikke forstå, at de allerede er så “store”. De er nogle milde, dejlige drenge, som dog udfordrer deres mor lidt i disse dage, hvor søvn er stærkt overvurderet om dagen (medmindre man kan sove på arm!) og mælk er DA SHIT! Således har jeg i dag (kl 15) ammet næsten nonstop fra vi stod op kl 7 og til nu -kun afbrudt af et hurtigt bad og en times lur! Både brysterne og jeg er ret trætte lige nu, men det er oddsene, når der nu er to små søde drenge, som skal sætte produktionen op. Heldigvis var de super søde ved mig i nat, hvor de sov fra 22.30-03.30 og så igen til 7.

Tristan tager en lille lur på sin mor Lisette i dag. Han ville absolut ikke ligge selv

Når jeg tænker tilbage på min barsel med Nicolaj og Isabella, var det ikke så meget anderledes. Der var bare kun en baby, og det gjorde det immervæk nemmere at komme ud af døren, komme lidt rundt i huset med baby på armen, at amme, at bade m.m.

To søde drenge er gået død i mælkebaren

Lige nu sover de små mælkeigler dog sødt. Når de er blevet dobbeltammet, falder de ofte i søvn på ammepuden, og de kan snildt sove der en 2-3 timer, hvisjeg  ellers kan holde til at sidde i en ret fastlåst stilling så længe! Man lærer hurtigt at have alt inden for rækkevidde -alt fra bleer, ammebrikker og stofbleer til mobil, fjernbetjening og drikkevarer! Jeg er sikker på, at sofaen får et solidt aftryk efter min bagdel, men det er det hele værd med de fantastiske drenge! (Jeg glæder mig dog til de sover lidt mere igen!!!).

Tak fordi du læste med!l

De vigtige storesøskende

Forleden fik vi barselsbesøg af Isabellas søde veninder og deres søde mor. Isabellas veninder er tvillinger, og derfor er vi så heldige at kunne høste gode erfaringer fra den garvede tvillingemor. Barselgaven var en pakke med et familiespil og slik, så vi kunne lave noget sammen med de store. Noget vi også prioriterer meget højt. Vi bliver super glade, når det er de store, som får opmærksomheden. Tristan og Nohr er jo ligeglade på nuværende tidspunkt.

Isabella og Nicoaj til Halloween. Hele vores lille familie gik rundt med ungerne til “Slik eller ballade”

Det har fra starten været vigtigt for os, at Isabella og Nicolaj ikke skulle føle, at tvillingerne fik al lpmærksomheden, eller at de blev nedprioritereT, bare fordi de små var kommet. Det har været vigtigt for os, at vi stadig kom ud af døren og lavede ting sammen som fanilie (med og uden tvillingerne) og at begge unger lavede nogle ting for store børn. Således har de været med Lisette i biografen et par gange, været i Legoland og været på shoppetur, hvor jeg blev hjemme med Tristan og Nohr. Men det er også blevet til ture med os alle -gerne med en pusleplads i nærheden 😉

Meget af tiden går ned amning og babyer på armen

Tristan og Nohr er nogle rigtigt mælkeigler, og jeg sidder og ammer rigtig mange timer i døgnet. Det kan vi jo ikke som sådan lave om på, men så hjælper jeg børnene med lektier, læser bog, hygger m.m. med ungerne, mens jeg ammer. Det har også været en stor prioritet at hente dem i SFO, når mælkeiglerne har tilladt det. Isabella og Nicolaj bliver nemlig meget glade, når jeg henter dem.
Selvfølgelig er alt ikke en dans på roser, selvom vi virkelig prøver at være tilstede. Således har jeg en enkelt gang fået spørgsmålet af Isabella, om jeg elskede tvillingerne mere end hende. Til det kunne jeg kun svare, at jeg elskede alle mine børn, men at jeg nok elskede hende og Nicolaj lidt mere, for dem havde jeg jo kendt i længere tid.

Ungerne elsker at få lov at køre med barnevognen

Foreløbig har Isabella og Nicolaj ikke haft de helt store reaktioner. Måske fordi vi prioriterer som vi gør. Vi er dog obs på det hele tiden. Isabella vil rigtig gerne sidde meget med Tristan og Nohr, hjælpe med bleerne m.m.,mens Nicolaj har gjort sig til sutteambassadør, så han giver dem en sut, hvis de bliver kede af det. Altsammen helt frivilligt, for det er os, der har den opgave.

Jeg er nu en stolt mor til fire, og jeg er sikker på, at alle fire nok skal få rigtig meget glæde af hinanden.

Tak fordi du læste med!

Nohr og Tristan 1 måned

Tiden flyver. Nohr og Tristan trives, vokser og bringer en masse glæde ind i den lille familie. De blev en måned den 30.10, og dagen før fik de taget deres allerførste månedsbilleder. Vi har nogle venner, som har fået taget en masse fine månedsbilleder af deres søn hos ABC Foto i Assens, og derfor valgte vi, at Tristan og Nohrs månedsbilleder også skulle tages der. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Drengene var ikke helt samarbejdsvillige på dagen. Alligevel fik vi nogle super fine billeder ud af det, som jeg vil dele et par stykker af med jer:

Tristan øverst, Nohr nederst
Nohr tv, Tristan th
Nohr tv, Tristan th
Nohr tv, Tristan th
Mit hjerte smelter. Jeg føler mig som verdens heldigste mor. Tænk at være mor til de fire dejligste børn i verden!

Vi er SÅ glade for billederne. Hvis du vil se flere, så tjek regnbuemor.dk ud på Instagram. 

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 3 uger!

I dag har jeg termin -og er samtidig så priviligeret allerede at have mine to skønne drenge hos mig. Tristan og Nohr er tre uger i dag, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden er gået så hurtigt! 

Mine små yndlingsmennesker
Tristan og Nohr er nogle super nemme, dejlige drenge, som stadig primært  kun spiser, skider og sover. De er dog så småt begyndt at vågne en lille smule mere op, og det er super hyggeligt. Ungerne er glade for deres små, nye søskende. Især Isabella vil rigtig gerne sidde med dem så meget som muligt, men også Nicolaj er ved at komme på banen, og nusser ofte Tristan og Nohr på hovedet, når han går forbi. Han glæder sig meget til de bliver større, så de kan spille bold sammen. 

Vi har haft drengene med ude at shoppe 3 gange, og de sover fra det hele. Det er vigtigt for os, at vi ikke går helt i stå, bare fordi der er småbørn i huset igen. Samtidig har Lisette haft børnene ude alene,  uden de små, så der også er lidt fokus bare på dem. Det nyder de meget. 

Bio- og shoppetur med ungerne i City2 i dag. Jeg blev hjemme med de små

Jeg føler mig meget priviligeret som mor. Tænk at have fået verdens fire dejligste unger. Og tænk et privilegium det er, at prøve at have tvillinger. Heldige os. 

Tak fordi du læste med!

En god mor sidder ikke i brysterne…

…siger de kloge. Og det er jeg egentlig også enig i. Jeg har dog altid været totalt FOR amning, og alle mine unger er blevet ammet til de var ca 1 år. Samme plan har jeg for tvillingerne, hvis det kan lade sig gøre, for jeg fik lidt af et slag i ansigtet i dag. 

I torsdags blev Tristan og Nohr vejet af vores søde sundhedsplejerske. De havde dog begge ikke taget helt nok på, men stadig ok. Hun foreslog dog, at vi kom til kontrolvejning i dag, så hun lige kunne se, om det gik den rigtige vej. Både Nohr og Tristan har nemlig døjet en del med gulsot, og det kunne godt forklare vægten. 

Nohr -højt at flyve
Tristan på vej til at bluve vejet

Til vejningen i dag havde Nohr taget ualmindeligt flot på, ca 300 gram på 5 dage, men vores lille Tristan havde ikke taget et eneste gram på, selvom de spiser fra de samme bryster på de samme tider (og jeg egentlig synes, at Tristan var den, som tog allermest fat). Tristan er derfor ikke i trivsel vægtmæssigt (ellers er han super fin), og det er noget, der knuser en mors hjerte ;(Vi skal derfor supplere Tristan med flaske den næste uges tid efter hver amning, og så skal vi se, om han så tager på og kan komme tilbage på 100% amning igen. Han skal simpelthen tankes op med energi, så han igen kan få nok mælk via amning.  

Jeg har simpelthen været så ked af det hele dagen. Jeg var i dialog med sundhedsplejersken i går, fordi jeg synes, han havde sovet alt for  meget, og fordi jeg havde en fornemmelse af, at han ikke spiste så meget, som han havde gjort. Jeg havde desværre ret ;(. Selvom jeg godt ved, at en god mor ikke sidder i brysterne, knuser det mit hjerte. Jeg er så skide bange for, at Tristan bliver så glad for flasken, at han ikle gider brystet længere. Jeg føler det er en kæmpe falliterklæring. 

Tristan med flasken, som han var meget begejstret for

Tristan er dog meget glad og lykkelig lige nu. Han er nemlig ualmindelig mæt med modermælk + 90 ml modermælkserstatning i sin lille mave -så måske det er dét, jeg skal fokusere på?  Håber min lille niinimand tager på som han skal, og at jeg snart har to drenge 100% ved brystet igen. 

Dalle Valle
Legepladsbesøg
…og stolte storesøskende

Nå ja, bortset fra besøget hos sundhedsplejersken, blev dagen ganske fin. Vi havde nemlig de to store guldklumper med, så efter besøget tog vi en tur på Dalle Valle for at spise frokost. Heldigvis med to sovende drenge i barnevognen. Dejligt med lidt kvalitetstid ❤️

Tak fordi du læste med!