Månedsbilleder // Tristan og Nohr 1 år

Vi har fået taget månedsbilleder af Tristan og Nohr hele deres liv (høhø), og forleden fik de taget de sidste billeder i serien -bare en smule forsinket, da de netop er fyldt 13 måneder. De var ikke lige i verdens bedste fotograferingshumør den dag, men motivet er jo smukt :). De er i hvert fald 2/4 af mine yndlingsmotiver!

Elsker deres krøller
Som brødre vi dele -jeg tager det hele!
Det er ikke kun lutter lagkage at få taget billeder
Tristan❤️
Nohr❤️

Mor er forelsket ❤️❤️❤️

Månedsbilleder //Tristan og Nohr 11 måneder

Tristan og Nohr udvikler sig SÅ hurtigt lige for tiden, så det er helt svært at følge med! Det ene sekund havde jeg to små babyer, som bare lå. Det næste havde jeg to frække drenge, som fylder 1 år om et par uger, som rejser sig op af alt, som putter ALT i munden, åbner alle skabe, river alt ud, roder som tornadoer, jagter mig kravlende rundt i huset og ved hvad de vil, og gerne MED DET SAMME! Det er fantastisk at prøve at have tvillinger, og se deres fantastiske udvikling. De har stor glæde af hinanden, og er begyndt at parallellege, stjæle legetøj og sutter fra hinanden og i det hele taget nyde hinandens selskab.

Forleden var de, lidt forsinket, til månedsfotograf. Vi var blevet nødt til at aflyse to fotosessioner, fordi Nohr var temmelig syg og blev indlagt. Han er dog heldigvis frisk igen, og her er lidt af resultatet. Vanen tro kan du se lidt flere billeder på regnbuemors Instagramprofil (regnbuemor.dk)

Nohr
Tristan tv, Nohr th
To små bøgetosser. Tristan tv, Nohr th
Se lige Tristans skønne krøller i nakken. Nohr har også krøller på vej. Han har bare ikke så meget hår endnu
Tristan
En grimasse der kan passe. Tristan tv, Nohr th

De to små mennesker bringer så meget glæde ind i vores liv. Vi føler os heldige.

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 10 måneder

Mine to små bøller fylder 10 måneder i dag. TI MÅNEDER -og kun to måneder til de fylder 1 år. Det er jo slet ikke til at forstå! Om 2 dage starter de i en skøn, økologisk naturdagpleje med 10 børn i alt, og selvom jeg ved at stedet bare er perfekt, er jeg slet ikke klar til at sende dem i dagpleje endnu! Puha! Lisette siger, at jeg havde det på samme måde med Isabella og Nicolaj, så jeg er vist lidt af en pylremor! De to små mælkeigler hænger stadig ud i mælkebaren temmelig ofte, så har lidt ondt af dagplejemødrene, som ikke lige har (sådan en) mælkebar ved hånden.

Der er knald på herhjemme, hvor begge drenge er temmelig mobile efterhånden. Det kan du læse mere om i indlægget Freden er slut. Nohr kravler, og Tristan kryber mega stærkt. De rejser sig op af alt, piller i alt, hiver i alt, undersøger alt og ER overalt! Men de er også blevet super gode til at "lege" sammen og have glæde af hinanden. Det er helt tydeligt, at de nyder hinandens selskab og har et helt specielt bånd!
Der er sket en sand tandeksplosion herhjemme, hvor begge drenge er gået fra tandløse til indehaver af intet mindre end fire tænder hver! Heldigvis er de ikke begyndt at bide (så meget) under amningen endnu -men Nicolaj har fx fundet ud af, at det er en dårlig idé at stikke grabberne ind i munden på dem!
Tristan og Nohr er nogle fantastiske små drenge, som bringer ufattelig meget flæse ind i hele familien. De er stadig super nemme, og nu er vi begyndt at kunne putte dem ved 20-tiden i stedet for 22 tidligere! Det er fantastisk at få lidt aften igen!
Billederne er fra drengenes månedlige månedsbilleder, og de var i fuld hopla, da de blev taget, selvom det var tid til en lur. Er de ikke bare skønne? Der er endnu flere billeder fra deres fotoshoot på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 9 mdr

I går fyldte mine to nullergøjer 9 måneder. NI MÅNEDER. Som i KUN EN MÅNED TIL DAGPLEJESTART!!! -og halvanden måned til jobstart! Tiden er simpelthen gået så stærkt, og jeg knuselsker de to små mennesker, som altså bare vokser aaaalt for stærkt. Jeg kommer altså til at knibe en tåre eller to, når de starter i dagplejen!

Nohrs ansigtsudtryk = PRÆCIS som jeg føler det!
Aldrig i mit liv har jeg skiftet så mange (lorte)bleer, skiftet så mange sæt tøj, multitasket i vildskab, tørret så meget mad op fra gulvet, ammet til jeg udtørrede og elsket så meget. Tænk at have fire dejlige unger at smide al sin kærlighed på! Mine søde, nemme drenge giver mig som regel min nattesøvn, kan nu sidde helt selv, krybe (Nohr kun baglæns), næsten kravle og er bare glade det meste af tiden. De elsker alt legetøj der larmer, elsker når storesøster og storebror vil lege og øver og øver på deres pincetgreb. Tristan er super dygtig til at drikke selv, spise selv og bruge sit pincetgreb. Nohr elsker at blive madet, men er også begyndt at øve sig på at spise selv. De vil have mad med smag, og er, trods ingen tænder, super gode til at spise alt hvad jeg serverer -pånær banan! Det ryger ud lige så hurtigt, som det kommer ind! 
En var ikke helt i stødet til at få taget billeder i går…
…men brormand var i hopla!
Ganske morsomt!
“Stik mig lige den der brormand”
De elsker at drøne rundt i deres gåvogn, og de fiser rundt og prøver at snuppe alt inden for deres rækkevidde. Jeg får mit at se til, når de begynder at kravle i hver deres retning på et tidspunkt!
 Jeg elsker at være mor til tvillinger! (Og mor til fire!). Hvor heldig har man lov til at være?

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 8 mdr

Tristan og Nohr har fået taget billeder hver måned i deres korte liv. Det er super sjovt at se deres udvikling måned for måned, og vi har netop fået deres månedsbilleder ind ad døren for deres ottende måned. Du kan se nogle af de andre månedsbilleder under kategorien…Månedsbilleder (tada!)

Nohr tv og Tristan tv.

Tristan. Kan nu sidde selv kortvarigt

Og det kan dejlige Nohr også

Nohr tv og Tristan th
Husk at du kan se endnu flere månedsbilleder på Instagram under Regnbuemor.dk, hvor man også kan få et andet indblik i hverdagen, som den leves -er og nu.

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 7 mdr

Nohr og Tristan blev 7 måneder den 30. april (læs 7 fantastiske måneder), og i mandags var vi derfor til fotograf for at få foreviget denne måned. Vi havde forsøgsvis lagt besøget om formiddagen, men det var ikke noget hit! Drengene havde ikke rigtig gidet sove i bilen derhen, og var derfor ikke rigtig i humør til at få taget billeder. De er derfor ikke helt lige så gode som de plejer -men motivet fejler ingenting!

Her er et par billeder fra i mandags, som netop er tikket ind på mailen. Jeg smider lidt flere på Instagram (regnbuemor.dk), så hop endelig ind på IG -og følg gerne vores side. 

Tristan
Nohr
Lidt skævt billede. Tristan tv, Nohr

Tak fordi du læste med -og god weekend!

7 fantastiske måneder 

I 7 fantastiske måneder har jeg været mor til fire! Og mor til tvillinger. To stk -på een gang. Med al den glæde det indebærer! Dobbelt op på smil, dobbelt op på glæde og rigeligt med baby til alle! Og ikke mindst vidne til et stærkt søskendebånd mellem alle mine dejlige unger. Hele flokken. Fire stk -og så endda verdens dejligste unger! Hvor heldig har man lov til at være?

Nohr tv, Tristan th
Begge drenge trives max! De er gået igang med at udforske verden fra gulvhøjde, og selvom de endnu kun ruller og ikke kryber, så kommer de altså alligevel rundt omkring, og ligger aldrig hvor de blev lagt. De NYDER hinandens selskab, og griner meget til hinanden. Snyd dig ikke for at se den super søde video, som jeg smed på Instagram i går (regnbuemor.dk), hvor de griner og snakker sammen. 

Yndlingsbeskæftigelsen for tiden er, for Nohrs vedkommende, at øve sig i at skrige meget højt (ikke fordi han er ked af det), og Tristan nyder at stjæle samtlige stykker legetøj, som Nohr bare så meget som overvejer at tage! Nohr er begyndt at træne finmotorikken, som ellers ikke har interesseret ham så meget (det var sjovere at rulle), og han har ligesom byttet roller med Tristan, som nu også er kommet med på rullevognen. 

Begge drenge har sovet på eget værelse (med en mor på en madras hver nat) i to uger, og det går efterhånden forrygende. De kan nu puttes ca 20.15-21-ish i stedet for 22+, de sover godt om natten igen, så mødrene får deres nattesøvn, og vi får lidt aften sammen! Så dejligt!

Så alt i alt føler vi os bare enormt priviligerede over den dejlige familie vi har fået skabt, og de er sgu da dejlige, ik?

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 6 mdr 

Tristan og Nohr fyldte 6 mdr den 30.03, hvor jeg skrev lidt om, hvor de er i udvikling lige nu (det kan læses HER). Forleden fik de så taget månedsbilleder hos ABC Foto i Assens, hvor den søde fotograf Mette Dyrbjerg forevigede mine to yndlingsbabyer for sjette måned i træk. 

Vores søde fotograf gør meget for at vinde tillid hos drengene
Vi fik også foreviget Isabella og Nicolaj hver måned deres første år (hos en anden fotograf), og det er et fedt minde at have, og  ikkr mindst sjovt at kunne følge med i udviklingen måned for måned!
Og de fine billeder -dem kan du se lidt af her (og et par stykker mere på Instagram – regnbuemor.dk):
Tristan
Nohr
Tristan (tv) og Nohr (th)

Jeg er vild med de små søde drenge💙
Tak fordi du læste med!

 Tristan og Nohr 5 måneder -stem på dem! (Så bliver vi glade!)

I torsdags var vi til fotograf for at få taget månedsbilleder af vores yndlingsbabyer. Vi får taget billeder hos ABC Foto i Assens, og kører faktisk 45 minutter hver vej for at komme til fotografen, som vi fik anbefalet af nogle veninder. Og jeg synes de er blevet SÅ fine💙 

Tristan
Nohr
Vi elsker de lidt skæve billeder💙
Vi elsker de lidt skæve billeder, som det herover, hvor Nohr er blevet lidt træt i nakken. Vi er SÅ glade for resultatet!

Deres fotograf afholder en konkurrence om den sødeste baby, og der er drengene (selvfølgelig😜) med! Vi bliver VILDT GLADE, hvis DU vil give dem din stemme. De er nr 30 og 31 -de samme billeder som de to øverste. Man kan stemme HER (ABC Foto på Facebook), og vi krydser alt for, at de vinder💙

På forhånd tak! Og tak fordi du læste med❤️

Psst! Du kan se flere dejlige månedsbilleder på Instagram (regnbuemor.dk)

Tristan og Nohr 4 måneder -og i fuldt tigerspring 

Vores to små verdensmænd er nu fire måneder gamle, og traditionen tro har vi været henne hos fotografen og få taget månedsbilleder. Denne gang havde vi hele børneflokken med, så vi kunne få ungerne foreviget sammen -og vi smelter 💙❤️💚💙

Hvor heldig har man lige lov at være?
Fire stk 100% ønskebørn
Vores fire FANTASTISKE unger
Begge drenge er i fuld gang med deres 4 måneders tigerspring. De sover lidt kortere lure, har lidt sværere ved at falde til ro om aftenen og har lidt nemmere til gråd end vanligt, men er stadig to små nemme drenge. De er blevet meget mere bevidste om omverdenen, følger med på en anden måde, opdager deres fødder og hænder, griber fast om legetøj mm. De er blevet meget dygtige til at aktivere sig selv lidt, og elsker at hygge på legetæppet. De laver “mavebøjninger” hele tiden, når de prøver at sætte sig op, og de er meget tæt på at kunne rulle om på maven. De smiler og pludrer også mere end tidligere. Tristan er den store selskabspapegøje, som pludrer og pludrer -og griner med den mest fantastiske lyd. Nohr er lidt mere stille, men tager sig gerne en god sludder med de mennesker, han føler sig tryg ved. De er præcis som deres store søskende: Isabella og Nohr skvadrer løs fra morgenstunden, mens Nicolaj og Nohr er ret stille lige når de vågner. 
Tristan (tv) og Nohr (th)
Nohr (th) og Tristan (tv)
Isabella og Nicolaj er vilde med deres små søskende, og de får mange kys og nus hver eneste dag. De store er meget søde og omsorgsfulde, og det varmer et moderhjerte. 
Det’ en ommer
Vi forsøgte os også med lidt dåbsbilleder, men på det tidspunkt var Tristan og Nohr ikke helt med på legen længere, så det bliver næste gang. 

Jeg ved godt det er lidt kliché, men jeg føler mig altså lidt som verdens heldigste💙💚❤️💙

Tak fordi du læste med!

Psst! Du kan se endnu flere skønne billeder på Instagram (regnbuemor.dk)