Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

“Jeg var planlagt…” “-Det var jeg ikke!” MED GIVEAWAY!

GIVEAWAY LÆNGERE NEDE!

Der var engang to mødre som liiige synes at det kunne være hyggeligt at få en lille efternøler, en TREER, og så endte det ud med dobbelt op på unger, kærlighed og glæde -og dobbelt op på udgifter -og mistede sutter ej at forglemme! Det er der heldigvis råd for! For vi har den sejeste suttepusher, som laver sutter lige efter vores ønsker med farve, tekst og skrift. På den måde vender nogle af sutterne rent faktisk tilbage igen! Sutterne bliver ikke forvekslet i dagplejen, og vi kan holde styr på hvilket barn der har hvilke sutter -når de altså ikke lige stjæler sutterne fra hinanden, hvilket synes at være den fedeste beskæftigelse for tiden!

De super fine og sjove sutter
Nohr i dagplejen med sin fine navnesut
Glad lille Trisse med sin fine navnesut!

Vi har nogle meget bestemte små herrer, som kun vil bruge to slags sutter -MAM-sutter (som vi ikke kan få indgraveret) og Esska-sutter, som har den samme udformning som MAM-sutterne, og som jeg synes er betydeligt kønnere og neutrale (man kan også få dem med print). Esskasutterne, som er dem du ser på billedet, er klart favoritterne herhjemme, og de har dem med utallige tekster, symboler og navne. Flest med navne, så vi kan bruge dem i dagplejen, så de ikke forveksles, men også sutter med sjove tekster som “MUTE”, “Ti Stille” og “Jeg var planlagt” -“Det var jeg ikke” o.s.v. Det får tit folk til at trække på smilebåndet, når de ser en af de tossede tekster, som man helt selv kan vælge hos vores pusher Navnesutten.dk (som selvfølgelig også forhandler andre fine suttemærker og sutter i alle mulige udformninger).

Og her kommer den fedeste del af det hele. Jeg skrev til Navnesutten og forhørte mig, om de ikke havde lyst til at give en lille giveaway, så flere kunne få glæde af de fine sutter, og DE SAGDE JA! Og jeg har ikke bare EN men hele TO giveaways på bedding.

Den sejeste GiveAway

Giveaway 1 er en valgfri pakke med navnesutter (1-3 stk) med valgfri tekst og farve.

Giveaway 2 er to stk navnesutter fra Esska str 0-6 mdr med indgraveringen “Jeg var planlagt” og “Det var jeg ikke :-)” (som på billedet -bare mindre). Perfekt til tvillingeforælderen.

Og hvad skal du så gøre for at vinde denne fine præmie?

Kommentér herunder hvem du gerne vil glæde med sutterne  -og hvilke(n) giveaway du gerne vil vinde. Og så skal du like regnbuemor.dk på Instagram (hvis du er på Instagram)

Hvis du vil have ekstra lodder i puljen kan du også like navnesutten på Instagram og Regnbuemor.dk på Facebook.

Vinderen trækkes fredag den 29. september ved middagstid. Held og lykke -og tak fordi du læste med!

Farvel strå, farvel barn

"Goddag, det er fra Odense IVF-Klinik. I har stadig et donorstrå liggende. Vil i fortsat have det opbevaret?", blev jeg spurgt i telefonen for et par uger siden! Og svaret faldt prompte, selvom det også var lidt mærkeligt at give afkald på muligheden for flere børn med den fantastiske donor: "Nej tak, vi skal ikke have flere børn". For et år siden skulle vi lige have en treer, og nu har vi fire skønne unger. Kunne jeg godt tænke mig flere børn? Ja, det kunne jeg faktisk godt, for jeg har masser af overskud og lyst til at have en masse skønne børn omkring mig (og de bliver ganske vellykkede, spørger du mig!). Havde jeg været sammen med en mand, hvor man ikke skulle gennem inseminationstromlen, kunne jeg godt have haft en større flok, for børn er en fantastisk gave! Samtidig føler jeg dog ikke, at vi økonomisk kan forsvare at få flere, da vi gerne vil opretholde en livsstil, hvor vi ikke skal vende hver krone, kan rejse flere gange om året og forkæle vores unger, og opleve spændende ting, når vi har lyst til det.

Det var faktisk en smule vemodigt at vinke farvel til strået, men vi har snakket om det herhjemme, og vi har de børn, vi skal have. Vi har fire fantastiske, sunde og raske børn, som lever harmonisk sammen som søskende. Min graviditet med tvillingerne var ingen dans på roser, og vi er ved at komme op i alderen (!) -især Lisette :). Så det ER den rigtige beslutning, selvom den ikke er nem. Vores fire unger er fantastiske, og de har så meget glæde af hinanden. Vi er hamrende privilegerede ved at have de fire skønne børn, og vi glæder os til at se dem voksne op og blive de fantastiske mennesker, som vi er sikre på, de bliver.

Tak fordi du læste med!

Kejsersnit -om at føle sig snydt for dyrebar tid!

Tristan og Nohr er nu fyldt 7 måneder.  Da de blev født den 30. september sidste år, var det en lidt halvbarsk oplevelse, hvor jeg fødte Tristan vaginalt og Nohr ved kejsersnit. Min fødselsberetning kan læses lige HER. I ugerne efter fødslen var jeg ret ked af det oven på den voldsomme oplevelse, og den dag i dag kan jeg nogen gange få en klump i halsen, hvis jeg fortæller andre detaljerne. Jo mere jeg tænker over fødslen, des mere føler jeg mig snydt for meget vigtig tid med mine nyfødte drenge, og det giver et ordentligt stik i hjertet!

Omringet af personale under fødslen
Jeg føler mig snydt for de dyrebare første minutter med hvert barn. Minutterne, hvor ens nyfødte barn bliver lagt på brystkassen, og man ser det barn, man har båret under sit hjerte i 9 måneder. Hvor man endelig har sit elskede barn i armene.

Da Tristan blev født, kom han straks over for at blive undersøgt m.m., mens jeg skulle føde hans bror lige efter. Ikke engang Lisette fik ham op til sig. Der var ikke tid til at få Tristan op på brystkassen, og jeg skulle i stedet forberede mig på fødslen af tvilling B, som jeg så heller ikke fik op på brystet, da jeg røg til akut kejsersnit! Jeg kan faktisk ikke huske andet end at jeg lige så Tristan ultrakort, da han blev løftet op, da jeg netop havde født ham. Det var  mærkeligt ikke at få sit lille barn op til sig -selvom jeg selvfølgelig også havde fødslen af tvilling B i tankerne. Så tomt at se ens lille dreng blive “fjernet”, mens man er omringet af et “halvpanisk” personale omkring sig, som alle var igang med et eller andet omkring en.

Føler mig kejsersnydt

Da Nohr skal fødes, kan lægerne ikke fange hjertelyden ordentligt, og navlesnoren ryger ud og “blokerer” udgangen. Efter lidt rumsteren på stuen besluttes det, at Nohr skal ud NU ved akut kejsersnit. Da jeg har født uden smertestillende, har jeg ikke nogen epidural, og jeg lægges derfor i fuld narkose. 10 minutter efter jeg er blevet kørt ud fra fødegangen, fødes Nohr. Jeg ligger i dyb søvn og oplever ikke fødslen. Hører ikke hans første gråd. Ser ham ikke før flere timer senere. Har ingen billeder fra fødslen.  Ingen. Sover bare. Får bagefter at vide, at Nohr blev lagt til amning mens jeg blev lappet sammen på stuen. Det er dejligt, at han lå hos mig, men desværre ikke noget jeg kan huske, da jeg sov.

Tom opvågning 

Endelig. Endelig er drengene samlet.
Det første jeg spørger om, da jeg vågner, er hvor mine børn er henne! Og jeg bliver helt ude af mig selv, da jeg erfarer, at Tristan ligger på Neonatal i CPAP og Nohr på barselsgangen med Lisette. Adskilt. ADSKILT! Mine små drenge, som har ligget side om side i maven i 9 mdr, ligger nu ikke engang i hver deres seng, men på hver deres afdeling, på hver deres etage! Og kun den ene har en mor hos sig! Jeg spørger hver eneste gang, jeg vågner lidt af min døs. Spørger efter drengene. Spørger efter deres velbefindende. Og så snart jeg er bare det mindste vågen, insisterer jeg på at komme op til dem! Da Nohr har Lisette, insisterer jeg på at blive kørt hen til Tristan, men det må jeg ikke. Jeg SKAL forbi barselsgangen først. På barselsgangen ser jeg Nohr for allerførste gang. Han er flere timer gammel og ligger i Lisettes arme. Jeg får for første gang en af mine tvillinger i armene -og mangler den anden tvilling helt vildt. Jeg insisterer på at blive kørt ned til Tristan sammen med Nohr, og på Neonatal får jeg for første gang begge mine drenge i armene. Jeg fortæller herefter personalet, at jeg under ingen omstændigheder vil have drengene liggende hvert sit sted, og de lover mig at finde en løsning. Da Tristan et par timer senere kommer ud af CPAP, samles vi alle på barselsgangen, og drengene bliver lagt sammen i samme vugge. Det føles endelig rigtigt. Mine drenge sammen. Samlet.

Men jeg føler mig snydt. Snydt for alle de minutter og timer hvor drengene var i andres hænder. Hvor de skulle ligge trygt på min brystkasse og blive beroliget af mit hjerteslag. Snydt for at føde dem begge vaginalt. Snydt for dyrebar tid! Og her 7 måneder efter, føles den del af fødslen så tom. Og jeg forstår ikke, hvorfor man skilte tvillingerne ad! De havde og har brug for hinanden -og den dag i dag sover de stadig sammen hver nat. Oplevelsen kunne ikke have været anderledes lige med hensyn til selve fødslen, for man kan ikke forudsige et akut kejsersnit -men jeg er ked af, at drengene blev skilt.

Tak fordi du læste med!

Fødselsberetning del 3: De sidste strabadser

Fortsat fra Fødselsberetning del 2: En voldsom fødsel 

Et par timer efter det akutte kejsersnit, vågner jeg på opvågningsafsnittet, hvor jeg straks efterspørger Tristan og Nohr. Jeg føler, jeg har svigtet dem, fordi jeg ikke har været ved dem, da de kom ud. Jeg er stadig noget døsig efter indgrebet, og spørger igen og igen efter børnene. Tristan har haft lidt startvanskeligheder og ligger alene på neonatal i CPAP, mens Nohr er på barselsafsnit D1 med Lisette. Jeg er knust over, at tvillingerne ikke ligger sammen, og kan slet ikke vågne hurtigt nok!

Tristan på vej i CPAP
Da jeg skal køres videre fra opvågningsafsnittet, får jeg at vide, at jeg bliver kørt op til Nohr og Lisette, men jeg bønfalder om at blive kørt hen til Tristan først -for han har jo ikke en mor hos sig! De vil dog ikke efterkomme mit ønske, så jeg bliver kørt på D1, hvor jeg ser Nohr for første gang <3
Nohr
Jeg når lige at lande på D1, før jeg beder om, at Lisette, Nohr og jeg kan blive kørt ned til Tristan! Denne gang får vi heldigvis lov, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan det går med Tristan (og få genforenet tvillingerne!).
Første gang jeg holder Tristan!
Tristan i CPAP
Tristan får lov til at holde en lille pause i sin CPAP, og jeg ammer ham en smule. Herefter får jeg lejlighed til at ligge med begge drenge, og det var bare SÅ fantastisk!
Alle fire unger samlet
Tvillingerne samlet
Efter lidt amning, falder Tristan i søvn, og de lægger ham tilbage i CPAP. Jeg skal køres tilbage til D1, men insisterer på at blive kørt ned igen, når han er vågen -og jeg får lovning på, at vi kan blive indlagt ved Tristan, hvis han ikke snart er klar til at komme på D1. Heldigvis er han super sej, så ca en time efter lander han oppe hos os, så drengene er samlet. 
Træt og glad mor
Jeg følte mig heldig og priviligeret over, at begge drenge havde klaret fødslen og nu lå i mine arme. Nu kunne intet gå galt -og det gjorde det heldigvis heller ikke med drengene, men jeg havde lidt prøvelser tilgode under indlæggelsen!

Mors prøvelser

Første prøvelse var om aftenen, hvor jeg opdagede, at mit kateter ikke virkede! Jeg havde fået over to liter saft at drikke + min. 1 liter væske i droppet, og alligevel var der kun ca 100 ml i kateterposen! Jeg gør personalet opmærksom på det, da min vandladningstrang er massiv, og da de prøver at seponere katetret, sidder det urokkeligt fast! En læge bliver tilkaldt, og han kan heller ikke fjerne det, hvorfor de bliver nødt til at anlægge et kateter mere ved siden af det andet (!!!!) i urinrøret! Straks kvitterer jeg over en liter urin, så der var ikke noget at sige til, at det pressede! Det gamle kateter bliver klippet i håb om tømme ballonen. Dette virker ikke. Herefter kommer flere læger og prøver at trække i det, men intet virker, og jeg bliver bedt om at faste fra midnat, så jeg kan komme i narkose om lørdagen. Jeg faster og faster, og om lørdagen kommer flere læger og trækker i mit kateter. Fasten bliver aflyst, og jeg får en masse blandede beskeder: Kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse om mandagen, kikkertundersøgelse i narkose osv. Forvirringen er total, og jeg er træt af læger, som piller ved mit urinrør!

Søndag skal jeg faste igen, selvom der luftes, at det nok bliver i lokalbedøvelse (hvilket jeg bestemt ikke var meget for!). Lisette, som ellers har boet på sygehuset med mig, bliver nødt til at tage hjem, da bedsterne skal tilbage til Sjælland. Jeg er derfor nødt til at efterlade tvillingerne hos en sygeplejerske i afdelingen, da jeg (først!) ca kl 13 bliver kørt ned til urologisk operationsafsnit. Jeg regner med at skulle i lokalbedøvelse, som de havde truet med, men deres plan var åbenbart fra start at lægge mig i narkose, hvilket er en lettelse! Operationen går godt, katetret bliver opereret ud, og de får foretaget en kikkertoperation som viser, at katetret var syet fast! Der var også kommet en ordentlig rift, så jeg kom tilbage til afdelingen med et nyt kateter, som skulle sidde i to dage. 

En rolig stund
Nu satsede jeg så på, at strabadserne var ovre, men desværre ikke helt! For det første havde jeg igen skide ondt efter operationen, da der var blevet rodet i området for kejsersnittet. Lisette var blevet nødt til at tage hjem, så jeg nu stod med tvillingerne selv (resten af indlæggelsen) og jeg var mildest talt grædefærdig. 

Om mandagen kommer den læge, som havde udført kejsersnittet på mig. Hun er super sød og går forløbet igennem. Da jeg har mulighed for at stille et spørgsmål til sidst, bliver hun lidt stille. Jeg spurgte, om jeg slet ikke flækkede under fødslen, da jeg gjorde det med de to store. Hun bliver helt flov idet hun fortæller, at det glemte de da helt at tjekke efter operationen!!! Hun beder om lige at tjekke efter, og det viser sig så, at jeg til en 1.grads bristning, som hun lige bliver nødt til at konferere! Hun kommer tilbage kort efter og siger, at hun bliver nødt til at sy den! Jeg skal derfor igen forlade drengene for at komme over på svangreklinikken og blive syet! Efter den omgang er jeg noget brugt. Hele weekenden er blevet brugt på mit understel, og jeg orker ikke mere! Da jeg to dage senere skal have fjernet det nye kateter, vil de engangskaterisere hver fjerde time, for at tjekke, om jeg kan tømme blæren ordentlig. Det afslog jeg kraftigt. De kunne blærescanne, hvis de var i tvivl! Det kunne de heldigvis godt forstå, pg første blærescanning viste heldigvis, at alt var fint 😉

Stolt storesøster
De næste dage var det meningen, at Lisette skulle være hos os i løbet af dagen, når ungerne var i skole, og om eftermiddagen med ungerne. Desværre blev Nicolaj syg, og så kunne de ikke komme herud, hvilket slog mig lidt ud. Det var ret ensomt at ligge derude, blive nødt til at bruge sygeplejerskerne så meget og stå med det hele selv. Heldigvis kom Isabella ud til mig mandag i 7 stive timer. Hun trængte til mor Sophie-tid. Jeg trængte til Isabellatid. Isabella var super sød at have med derude, og vi nød virkelig hinandens selskab. 

Jeg overlevede dagene med korte besøg fra familien. Begge drenge er i trivsel, de bliver ammet 100% uden at blive suppleret og i går, onsdag, blev vi udskrevet!

Udskrevet!!!
 Jeg glæder mig til at være sammen med familien, og til at lære drengene bedre at kende. 

Tak fordi du læste med!

Fødselsberetning: Igangsættelse med tvillinger!

Torsdag den 29. september trådte vi ved 8-tiden ind på Svangreklinikken for forhåbentlig sidste stop inden Fødegangen. Jeg var da 36+6 uger henne med to dejlige drengebørn i maven! Jeg er altid gået over tid i mine graviditeter, henholdsvis 41+1 og 41+4, så det var en lidt mærkelig følelse allerede at skulle være forældre nu -4-5 uger før de andre gange!

CTG
Først blev der målt CTG, og så tjekkede jordemoderen, om jeg havde livmoderhals eller havde åbnet mig. Havde jeg det, kunne jeg nemlig komme direkte på Fødegangen og få taget vandet! Desværre havde jeg stadig 2 cm livmoderhals og var kun 1 cm åben, så det blev til igangsættelse med Angustapiller, som man sluger med et fast interval hver 2.time…
Angusta igangsættelsespille
I løbet af dagen begyndte jeg at få nogle heftige plukkeveer, som virkelig bed. Fra kl 16 kom de med ca 3 minutters interval og var af ca 50 sekunders varighed. Da de havde stået på et stykke tid, tjekkede de livmoderhalsen igen, og de havde desværre ikke modnet den yderlige. 19.30 var der stadig 2-3 min mellem, og derfor skulle der holdes pause med pillerne. 
En dejlig sms fra Isabella ❤️

Ved 20-tiden opdagede jeg den første tegnblødning  Der havde jeg holdt pause med pillerne siden 17.15, og havde stadig plukkeveer med 3 minutters interval. Da der blev mærket på livmoderhalsen efter en time, var den desværre ikke yderligere udslettet. Tegnblødningen var dog et tegn på, at livmoderhalsen var igang med en udsletning. 

22.40 tog jeg 6. pille, som også ville blive dagens sidste. Nu måtte natten vise, om jeg skulle sove eller føde!

Et sidste hurtigt mavebillede

Ved 3-tiden om natten (30.09.16) vågner jeg efter tre dejlige rolige timer og skal tisse. Efter dette toiletbesøg begynder jeg så småt at få, hvad der ligner rigtige veer…
…og ved 6-tiden om morgen havde jeg haft et par timer med 5 minutter imellem veerne á ca 1 minuts varighed. Jeg valgte derfor at kalde natsygeplejersken, fordi jeg var i tvivl om, jeg burde ses af en jordemoder fra fødegangen. Det skulle jeg, og det viste sig, at jeg stadig havde lidt livmoderhals tilbage, men at den nu var blød. De ville derfor gerne have mig op på Fødegangen og 6.50 kørte jeg op til stue 5 og fik ringet efter Lisette. 

Havde jeg vidst, hvad der ventede mig, havde jeg nok været meget skræmt…

Fortsættes…

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // Velkommen til verden

Mød Tristan og Nohr! De kom til verden omkring middagstid i går, 30.09.16. Jeg begyndte på en igangsættelse torsdag morgen, og fredag kom de så til verden.

Lisette og vores guld
Jeg er en meget træt mor, som først fødte Tristan vaginalt, for derefter at ende i akut akut kejsersnit med Nohr i fuld narkose. Lidt af en omvæltning, som jeg prøver at bearbejde.  Begge drenge har det godt. Tristan, som lå i CPAP i nogle timer efter fødslen, kom ud af det allerede i går, så vi ligger alle fire samlet på samme stue på OUH. 

Stolte storesøskende

Tristan blev født 10.43 og vejede 2485 g og Nohr kom 11.06 og vejede 2625 g. Begge perfekte 49 cm. 💙💙

Indtil videre har de været nogle rolige, dejlige drenge, og mor her er allerede forelsket 💙💙

Nohr tv (tror jeg!) og Tristan til venstre

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // Mens vi venter…

Mens vi venter på at dagen for igangsættelsen kommer, så vi snart kan møde de dejlige tvillingedrenge, måtte vi hellere lige få taget et billede med Isabella, Nicolaj og maven. Ingen af ungerne gad dog rigtig. Isabella har feber og det var ved at være sengetid for ungerne, men vi var bange for at glemme det. Vi har desværre ikke nået at få taget “rigtige” graviditetsbilleder denne gang, men nu har vi da et lille minde.

Vores guld
Vi glæder os alle til at møde de små, men nyder også den lille familie i vildskab inden børneflokken fordobles. Isabella og Nicolaj er så selvstændige, at det er super nemt at være deres forældre -og nu starter vi forfra. Snart ankommer to små banditter, med dinglehoveder, som kræver deres mødres opmærksomhed 24/7, samtidig med at de store bestemt ikke skal overses. Det bliver en kunst at klare den opgave, men vi skal nok klare det. Vi er klar, eller så klar som man kan være, og så må vi tage tingene, som de kommer! Vi har i hvert fald masser af kærlighed til to mere 💙💙

Tak fordi du læste med!

Sidste officielle scanning, læge- og jordemoderbesøg inden tvillingefødsel og igangsættelse!

I går, mandag, hvor jeg var 36+3, var det tid til den sidste planlagte kontrol inden drengene skal fødes senest 38+0! En dag vi har ventet på med spænding. Både for at se, hvordan det gik med dem, og hvor meget de havde taget på, men også fordi vi håbede på at få en igangsættelsesdato. 

Kl 09.10 mødte jeg ind til scanning på Obstetrisk Ambulatorium på OUH, og derefter skulle jeg se vores faste obstetriske læge kl 10.40 og til jordemoder kl 12. Lidt af et sygehusmaraton, som endte med først at slutte efter 19!

Scanningen gik heldigvis godt. Godt nok var Tvilling 1 faldet i vægt fra minus 15,9- til knap 20,4% (Vejede sidst knap 2000, nu 2291g), men alle hans flow var fine. Tvilling B havde taget et ordentligt vægtspring fra 2300-2880g, og havde også super fine flow. Super dejligt. 

Flowmåling
Lægebesøget gik også super godt. Vi var hos den sædvanlige ledende overlæge, som altid er meget lydhør. Han bestilte straks tid til igangsættelse inden 38+0, men først ville han lige have målt et CTG om eftermiddagen samme dag. 
Tvilling 2
Hos jordemoderen lå blodtrykket fint, Tvilling 1 havde skruet sig helt ned i bækkenet og symfysemålet var 48!!! Alt i alt en positiv formiddag. Humøret blev dog noget ødelagt af besøget på svangreklinikken et par timer senere!
CTG
Jeg mødte som aftalt 14.30, men blev først hentet ind mere end en time efter! Efter flere forsøg på at få målt tvillingerne med CTG, måtte de lige scanne igen, for at elektroderne kunne komme til at sidde helt perfekt. Det er svært at fange begge to på een gang. Det lykkedes dog til sidst, og der kom nogle fine målinger. Da lægen (en anden) så kom, mente han pludselig, at vi bestemt ikke skulle planlægge igangsættelse, fordi tvillingerne havde været aktive under målingen. Som han sagde, “…skulle man jo ikke føde børn, som ville ende bagerst i klassen!” og “Vi kan ikke tage hensyn til dine skavanker endnu. Det kan godt være du mærker markant mindre liv hjemme. Så kan vi bare indlægge dig til du føder og måle mange CTG!” NEJ TAK! 
Det var en meget skuffet mig, som tog hjem med en tid til CTG igen i dag og uden tid til igangsættelse snart, som jeg ellers var sat i udsigt. Denne læge havde ikke læst på mit forløb, og jeg følte mig på ingen måde hørt. Jeg valgte derfor at sende en mail til den rare ledende overlæge, og fem minutter efter fik jeg svar fra ham: Jeg skulle ikke bekymre mig. Han ville se på det dagen efter, og selvfølgelig skulle jeg ikke vente så længe! 

I dag har jeg så fået en dato til igangsættelse (som vi foreløbig holder hemmelig), overlægen har fået “skæld ud” for at ændre din chefs ordination, og Lisette og jeg render og bygger rede færdig! Vi har nemlig ikke alt på plads endnu. Nok meget normalt når det er tredje gang!

Vi glæder os til at forøge flokken og møde drengene, og samtidig har vi masser af sommerfugle i maven. De næste dage skal gå med planlægning, familiehygge bare os fire og klargøring! 

Tak fordi du læste med!

Artige tvillinger og obs svangerskabsforgiftning 

I dag var jeg afsted til den sædvanlige kontrolscanning hver 14. dag. Vi har været ret spændte på scanningen, fordi de små banditter sidste gang lå med henholdsvis rumpe og ben mod flugtvejen -og jeg vil virkelig gerne føde vaginalt! Heldigvis gik scanningen godt i dag. Den tog godt nok pænt lang tid, da scanningsaygeplejersken kom til at scanne den samme tvilling TO gange,og derfor måtte scanne om igen! De lå godt nok også tæt sammen med hovederne, og bedst af alt; begge med hovedet nedad! Begge havde fint med fostervand og fint flow, så det kunne næsten ikke være bedre. 

Tv1 har skruet sig halvvejs på plads i fødselskanalen, så håber han bliver der til fødslen, så jeg kan føde vaginalt. Vægtmæssigt havde Tvilling 1 taget et fint spring siden sidst, så han nu vejer 2063 g og er gået fra at være knap 22% for lille til nu “kun” 16,5%. Til gengæld havde Tvilling 2 ikke taget helt nok på, så han vejer nu 2327g og er 5,8% for lille mod 1,7% over normalvægt sidst. Pyt! Så længe de har det godt! 

Venteværelset som jeg efterhånden kender lidt for godt!
Jeg har desværre døjet med hovedpine, alment ubehag og væske i fødder/underben og hænder de seneste dage, og da der også var protein i urinen, er jeg på en lille obs begyndende svangerskabsforgiftning. Blodtrykket var dog heldigvist fint, omend det var højere end det lave tryk, jeg normalt render rundt med. Jeg scorede mig derfor lige et ekstra tjek på svangreklinikken på torsdag, hvor jeg skal have tjekket urin og blodtryk igen + eventuelt have taget blodprøver. 
Mavebillede fra i fredags, 34+0. I dag er jeg 34+3.
Udover scannings- og lægebesøg, skulle vi også tale fødsel med jordemoderen i dag. Vi havde en rigtig god snak, hvor vi blev lidt klogere på, hvordan fødslen vil komme til at foregå, og hvordan efterforløbet kunne se ud. Dejligt at få på plads! Næste scannings-/læge-/jordemoderbesøg er om 14 dage. Så må vi se, om tvillingerne arter sig! 

Tak fordi du læste med!