Tillykke far, du som er i himlen

I dag ville min far være fyldt 88 år. Han lovede mig at blive 100 år, så jeg havde på ingen måde forestillet mig, at den lykønskning jeg sender i dag, kun skulle blive i form af en kærlig tanke, en tåre i øjenkrogen og et savn, der føles lidt større lige i dag.

Min far og mig, start 80’erne

I dag er det præcis fem måneder siden min far døde af hjertestop

Den ene dag aftalte vi, at far skulle holde jul sammen med os, dagen efter var han død. Han døde sent om aftenen, og da jeg fik det at vide, løb jeg udenfor for at få luft. Jeg skulle lige fordøje, hvad jeg lige havde fået at vide af min storebror i telefonen. Udenfor var der den smukkeste, klareste stjernehimmel, jeg har set i flere år. Hvilket smuk aften at dø på -når nu det altså åbenbart skulle være.

Far

Min far var ikke bange for at dø…

…og han troede på et liv efter døden. Han klarede mere eller mindre sig selv til det sidste, fraset en lille smule hjemmehjælp, men han kunne godt mærke, at kroppen blev svagere og at han ikke kunne helt de samme ting som tidligere. Han var en evigt positiv mand, og han sagde altid, at han havde haft et fantastisk liv. Han vil altid have en stor plads i mit hjerte. Efter hans død, blev jeg forældreløs, for min mor døde for 10 år siden. Jeg har det godt, men sorgen har bidt sig fast. Jeg skal tage tilløb til mange ting, før jeg får dem gjort, min lunte er kortere, og når jeg fx skal skrive et indlæg på bloggen, føles det lidt som at have en masse lektier for, man ikke orker at lave. Jeg ved dog fra sorgen efter min mor, at den med tiden bliver mere til et savn, som heldigvis ikke gør lige så ondt. Måske jeg lige skal over de første mærkedage først.

For i dag ville min far være fyldt 88 år. Og jeg sender ham en masse kærlige tanker, salte tårer og en uendelig mængde kærlighed. Tilykke far, du som er i himlen…Jeg elsker dig og savner dig❤️

Mine børn skal I HVERT FALD ikke være forsøgskaniner!

…var min første indskydelse, da Mette Frederiksen fortalte, at de yngste børn fra dagpleje/vuggestue t.o.m. 5. klasse skulle starte op igen efter påskeferien! Fandeme nej! Nu havde vi isoleret dem herhjemme i fire uger, hvor det vildeste var en tur i skoven, og hvor jeg, som den eneste i husstanden, var ude i samfundet for at handle og passe mit arbejde som sygeplejerske -og så skulle det fandeme ikke fuckes op ved at smide dem i Corona-børnehave og Coronaskole, så de kunne være forsøgskaniner af første grad!

To yndlingsældster højt til tops -som i hvert fald ikke skulle være forsøgskaniner. Nicolaj, 3.kl, og Isabella, 5.kl

Vi har overholdt restriktionerne til punkt og prikke…

…og som sundhedsperson har jeg haft fuld tillid til, at regeringen tog de rigtige beslutninger på folkets vegne. Jeg har i hvert fald bifaldet deres håndtering af krisen. Vi har ikke set venner og familie. Vi har sprittet og vasket fingre. Vi har holdt afstand. Vores børn har ikke leget med deres kammerater. Vi har ikke hamstret…eller…måske jeg hamstrede lidt Pepsi Max -det ville være en katastrofe at undvære det! Og jeg har gjort det bedste jeg har kunnet på mit arbejde, for ikke at slæbe smitten med hjem -OG SÅ SKAL JEG SMIDE MINE UNGER LIGE I CORONAENS GAB? Det var i hvert fald den følelse jeg sad med, da der blev fortalt, at skolerne og daginstitutionerne ville åbne op igen efter påske.

Tristan. Lille, skrøbelige menneskebarn

Det er gået op for mig, at meget af det bunder i frygt

Rent instinktivt ved jeg jo godt, at børn som udgangspunkt reagerer meget mildere, hvis overhovedet, på coronavirussen. At det er den aldersgruppe som bliver mindst påvirket af smitten. At det nok ikke er helt dumt at det er den vej man stille og roligt får smittet befolkningen. Barn tager smitte med hjem. Forældre i 20-30-40’erne bliver smittet. De fleste klarer den. Holder de sig så også fra deres forældre/bedsteforældre, vil smitten stadig være kontrollabel, og man vil se flere smittede, men i en aldersgruppe hvor risikoen for en fatal udgang er mindre, og hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Men hvorfor reagerer jeg så sådan som jeg gør? Jeg tror det skyldes vores lille, skrøbelige menneskebarn, Tristan. Tristan er lige nu i udredning for alle de lungeinfektioner, han har haft. Han har i løbet af sit tre år lange liv været indlagt ca 8 gange med primært lungebetændelser og andre alvorlige infektioner (+haft en masse hjemmebehandlede infektioner også). Vi ved ikke om det skyldes en immundefekt eller hvad, men vi ved at han ofte reagerer ret voldsomt på infektioner. Heldigvis har han, 7-9-13, haft en god vintersæson i år, hvor han “kun” har været indlagt to gange, så man kan håbe på, at han måske er ved at vokse fra det. Det ændrer dog ikke på, at vi er rigtig bange for, at han kunne blive alvorligt syg, hvis han fanger infektionen, og derfor passer vi ekstra godt på ham.

Sødeste lille Nohr

2/4 børn savner hverdagen

Selvom vi har mest lyst til at isolere hele familien og først titte frem, når denne her lortevirus er forsvundet, ændrer det ikke på, at tingene ikke kun er sort/hvide. Tristan på 3 år savner sin børnehave helt vildt. Nohr på tre år virker til at være ganske tilfreds med at være hjemme. Isabella på 11 år savner kammeraterne og skolen. Og Nicolaj på 9 år synes det her Coronafri er det bedste der er sket hele hans liv!

Vi er dog kommet frem til en konklusion, som mavefornemmelsen kan være med til

Vi sender de to store i skole! De kan begge opretholde en nogenlunde god hygiejnisk standard, de forstår hvorfor tingene er lidt anderledes lige nu og de trænger til at komme tilbage i skole. Jeg tror i virkeligheden der er mindre risiko for Tristan ved at være sammen med dem efter en skoledag, end ved at være sammen med mig efter en arbejdsdag. Vi sender dog ikke de små i børnehave i første omgang. Jeg vil jeg helst ikke have Tristan smittet. Drengene kan ikke forstå, hvad der sker i verden lige nu, og hverdagen i børnehaven bliver noget helt andet, end de er vant til. Deres frihed bliver begrænset, og de forstår ikke hvorfor. Ja, og så kan de slet ikke opretholde en sufficient hygiejnisk standard. Lisette har mulighed for at arbejde hjemmefra, i hvert fald til 10. maj, så i første omgang kommer de små ikke afsted. Vi følger bare vores mavefornemmelse, og det her er på ingen måde en kritik af dem, som vælger at gøre det anderledes. Som forælder gør man dét, men mener er bedst for ens barn.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad DINE tanker er omkring alt det her.

Skriv endelig en kommentar herunder med grunden til at du vælger at sende dine børn afsted / vælger at holde dem hjemme. Tak fordi du læste med så langt.

Farvel Jesperhus. Goddag familiehygge og projekter

I dag skulle vi have taget hul på vores anden dag i Jesperhus Feriepark. I stedet er vi herhjemme, og må få det bedste ud af alt det her Coronahalløj. Familiehyggen er i højsædet, og vi får faktisk udrettet en hel del. Især haven står for skud i disse dage.

Fire søde børn bagte hjemmelavede pølsehorn til skovturen
Der blev malet på æg til æggetrilning

Dagen startede med tour de byggemarked, pølsehornsbagning og æggemaling

Jeg (for naturligvis kørte vi kun een ud) kørte ud for at købe maling, perlesten (til nyt bed med perlesten, hvor der skal stå et bålfad) og lidt forskelligt til havens fornyelse. Vi er allerede nået rigtig langt, og jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat. Imens bagte alle fire unger hjemmelavede pølsehorn til dagens skovtur. De gik alle fire op i det med liv og sjæl. De fik også malet på hårdkogte æg, som de skulle trille ned ad bakken i skoven, og de hyggede sig rigtig godt med deres fælles projekt.

…og ved frokosttid kørte vi ned til den hemmelige oase i skoven nær vores hjem…

Til til hjemmebagte pølsehorn og multifrugtjuice i skoven
Æggetrilning

Ungerne nød deres pølsehorn til lyden af fuglefløjt. Solen skinnede. Skoven viste sig fra sin bedste side. Vidunderligt. Vi fandt en bakke, hvor ungerne trillede deres æg ned. Ja, pånær Nohr, som bestemt ikke ville afgive sine fint malede æg. Nicolajs æg vandt i dag i tæt løb med Isabellas æg.

En oase lige midt i skoven

Der blev klatret i træer
…udforsket hemmelige stier
…Stukket af…
Og klatret lidt mere i træer

Vi råhyggede. Mødrene dovnede den på et tæppe i solen, ungerne kravlede i træer, kastede sten i den lille sø, udforskede små stier og hvinede af fryd. Skoven er så vidunderligt og fredfyldt et sted at opholde sig, og mødrene var faktisk næsten ikke til at drive hjem. Men hjem skulle vi.

Påskeæg og havearbejde

Nohr ELSKER chokolade
Tristan og hans lille påskeæg

Da vi kom tilbage fra skoven fik ungernes deres påskeæg fra Mormor og Morfar. Imens kastede mødrene sig over haven, hvor der skulle gøres klar til bålstedsbed, rives rødder og og fjernes sommerfuglebuske. Ungerne hyggede max i haven, og var også søde til at hjælpe med at bære grene mm ud til traileren.

Nicolaj og Tristan i en hyggestund i haven

Vi har en masse arbejde foran os i morgen, men det er faktisk ret hyggeligt, og ikke mindst fedt at se haven tage form. Til aften var vi meget trætte, så aftensmaden blev fra McD til ungernes store glæde.

Hvad får DU tiden til at gå med her i påsken?

Hov! Det her sted har vi aldrig set før!

De her Coronatider gør sgu noget ved en. Vi er normalt en ekstremt aktiv familie, som suser rundt til en masse forskellige steder og attraktioner, ser vores venner ofte og som elsker at opleve. De sidste uger har været så uvante for os, men har også bragt en masse godt med sig! Man oplever hinanden på en hel anden måde, når man pludselig er sammen på en anden måde, og med nye betingelser. Og i dag fandt vi et helt nyt, smukt sted.

To små rødder på tur i skoven

En “hemmelig” lille oase, som har været der hele tiden!

I dag fandt vi en fantastisk lille oase midt i den skov, som vi har boet i nærheden af i 15 år, men som vi kun er gået igennem (via den store sti) få gange. Vi trængte til at komme ud og nyde det gode vejr, og mens vi normalt ville være taget en tur i Legoland, Tivoli Friheden eller fx Zoo, skal vi nu finde på alternative ting at fornøje os med -og det er helt sikkert også rigtigt sundt at prøve. På onsdag skulle vi have været på ferie i 6 dage i Jesperhus Feriepark, men det er blevet aflyst pga Corona, og svigernes sommerhus er okkuperet af et familiemedlem på fjerde uge, så vi må prøve at finde fantastiske (næsten menneskefri) steder nær vores hjem i Odense.

Lille, søde Nohr var meget begejstret for alle de pinde og myrer man kunne finde i skoven

Isabella og Nicolaj gad ikke med, så vi havde kun de små livlige, 3-årige rødder med, som hurtigt ledte os op ad de små sidestier. Tristan og Nohr var ellevilde, og det gik da også op for os, at vi vist aldrig har haft dem med i en skov, fraset lidt gennemkørsler med barnevognen da de var spæde. De samlede på kogler i massevis, slæbte på den ene pind efter den anden, mødte en hest der drak fra en sø, så mange tissemyrer og mærkelige biller og hvinede af fryd, når de kiggede op i trætoppene! Da vi kom ud fra en af stierne, var der et flot, stort, grønt område med en lille sø, tusindvis af klatretræer og sol fra en skyfri himmel. Hvordan kunne vi ikke have opdaget dette fantastiske sted noget før? Skoven ligger under 10 minutters gang fra vores. Vi nød nogle medbragte, hjemmebagte lyserøde boller, grøntsagsstænger og juice, og det var så skønt at sidde i den skønne natur med fuglefløjt og solskin på næsen.

En lille hyggestund i skoven

…og så får man også ordnet en masse, man ellers ikke ville få lavet

Vi har været ganske produktive i de her Coronatider, hvor vi har fået ordnet en masse inde i huset, og nu er gået igang i haven. Jeg har købt nye solstole, lidt flere havemøbler, nye krukker mm til haven, og vi er ved at omrokere forskellige ting. I dag brugte jeg tre timer på at højtryksrense terrassen, så den bliver super fin. Glæder mig til vi bliver helt færdige -også med bede, ukrudt mm. Ungerne legede i haven imens, spiste flere is, hoppede på trampolin og hyggede. Det har været en virkelig dejlig dag. Flere af dem, tak!

Hvad får DU Coronatiden til at gå med? Smid gerne en kommentar herunder.

Skiferie, aflyste ferier og coronavirus

Skiferie i Splindleruv Mlyn

2020 har virkelig skabt sig mærkeligt indtil videre! 2020 var året, hvor vi havde en masse fantastiske oplevelser i vente. Det startede da også rigtig godt ud med den skønneste skiferie i Splindleruv Mlyn med Isabella -en fantastisk tradition vi har hvert år sammen. Vi havde 10 skønne dage på ski, og kunne sagtens have brugt 10 dage mere. Vi elsker simpelthen at stå på ski! Vi overvejer at tage Tristan med næste år. Han var ret ked af, at han ikke kom med i år. Jeg kan ikke have to små tvillinger med selv, men jeg er heller ikke sikker på, at Nohr vil synes om at stå på ski. Han er den lidt mere forsigtige type. Derimod er jeg slet ikke i tvivl om, at Tristan ville være ellevild, så mon ikke vi tager ham med næste år?

Farvel til den ene ferie efter den anden

Coronavirusen begyndte allerede at vise sit klamme ansigt i januar og februar, men på det tidspunkt var det kun i Kina -laaangt væk. Vi havde egentlig planer om at rejse til Thailand eller Kina i sommerferien, men vi nåede heldigvis ikke at booke før virussen brød ud. Bagefter overvejede vi Dubai, men da vi fandt ud af, at vi kunne blive anholdt for at være homoseksuelle, droppede vi også dén idé. USA kom på tegnebrættet, men vi var ikke helt sikre på, om det var en god idé med de verserende konflikter mellem Iran og USA -så vi begyndte at se nærmere på Italien, hvor vi aldrig har haft børnene med! HA! Joke´s on us -kort efter kom coronavirussen til Italien -og så holdt jeg op med at lede efter sommerferie! Vi havde en masse planer for foråret, som er blevet aflyst på stribe! I marts skulle vi på weekendophold i Hjørring, hvor Isabella skulle til DM i Trampolinspring -AFLYST. I april skulle vi en lille uge til Jesperhus -AFLYST, i Maj skulle vi fire dage til Frivolten i Sverige, hvor Isabella skulle til trampolinkonkurrence -AFLYST -og nu holder vi vejret i spænding om også vores weekendophold på Hotel Legoland i juni bliver aflyst! Det bliver spændende at se, om vi overhovedet kommer nogen som helst steder i år!

En hyggelig lille skovtur ved Skovsøen i Odense forleden

Fuck af coronavirus

Vi er normalt en meget aktiv familie, som drøner rundt fra den ene aktivitet til den anden, rejser meget og elsker at få en på opleveren. Det er derfor meget mærkeligt for os bare at…lave ingenting! Jeg kommer godt nok afsted på arbejde som sygeplejerske hver dag, men Lisette og ungerne oplever ikke en skid, og Lisette har mange forskellige kasketter på i løbet af en dag. Ikke alene skal hun passe sit job hjemmefra, hun skal også hjemmeskole Isabella (5. klasse) og Nicolaj (3. klasse), samtidig med at vores to skønne tvillinger på 3 år pisser rundt som en tornado og vælter huset. Ja, jeg er nærmest lettet over, at jeg skal afsted på arbejde! Når jeg kommer hjem fra arbejde, plejer jeg at tage de små ud i en time eller to inden jeg laver mad, så Lisette lige kan få lov at trække vejret lidt! Jeg er super glad for regeringens tiltag i forhold til coronavirussen (selv om jeg gerne havde set handling lidt før), men hold kæft hvor er det kedeligt!

Ænderne blev glade for den lille bid mad

Et pusterum i solskin

Forleden kørte vi på tur med ungerne til Skovsøen i Odense. Vi havde fyldt en picnickurv med friskbagte pølsehorn og grøntsagsstænger, og havde også husket mad til de sultne ænder. Så gik vi en tur i skoven og sluttede af med en is. Virkelig tiltrængt! Vejret var fantastisk og vi fik virkelig tanket op. Nu er weekenden slut, og en ny uge truer. Jeg tror ikke på, at ungerne er tilbage i skole før tidligst til maj -eller næste skoleår, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det -og huske den vigtigste ting: Vi har fået noget ekstra tid sammen -og vi får ryddet ud i hver eneste skuffe og skab. Tænk på alle de rene hjem, der er lige nu i Danmark! Og ingen lus!

Vi synes faktisk, at børnene klarer det SÅ godt og tilpasser sig en ny og meget anderledes hverdag. Vi overholder alle reglerne lige nu, og glædes over hver dag, hvor hverken vi eller folk vi holder af, bliver syge! Pas nu godt på hinanden derude. Det bliver godt igen!

2019: Dødsfald, glæde og 9 lande

Disneyland, juli 2019

2019 var både et sorgens og glædens år…

Lige nu fylder sorgen mest, da jeg den 29.november pludselig mistede min dejlige far, men indtil den 29. november gik 2019 forrygende, og heldigvis kan min lille familie og jeg se tilbage på rigtig mange gode oplevelser. Den opmærksomme læser vil vide, at der har været ret stille på bloggen. Efter min fars død har jeg været lidt ved siden af mig selv, og lysten til at skrive forsvandt helt. 2019 så sådan her ud:

Januar:

Januar blev årets roligste måned, hvor jeg fyldte 38, og vanen tro ikke gjorde det store nummer ud af min fødselsdag😊

Februar:

Februar stod på skiferie i Bad Gastein i Østrig

Februar blev en lidt vild måned på mange områder. I uge 7 var Isabella og jeg 10 dage på skiferie i Bad Gastein i Østrig med søde Linda og hendes datter Laura. En rigtig god skiferie, lige indtil jeg kom til skade, brækkede knæet og forstrakte sideledbåndene! Det blev til mit livs første tur med ambulancefly hjem til Danmark, men det var nu stadig en skøn ferie!

Det var også måneden, hvor mødrene blev luftet, da vi var i Herning og høre Lukas Graham! Den dreng leverer bare altid (og det var skønt med noget alenetid. Noget vi sjældent har!)

Marts:

To små fyre i narkose

Marts måned startede ud med to små fyre, som skulle have dræn i ørerne. Kun den ene endte med dræn, men de nåede begge i narkose. Ørelægen kunne måske lige have kigget lidt ekstra efter i Tristans ører inden han lagde ham til at sove! Nå, ingen skade sket, og drænene fungerede således upåklageligt, da vi lort efter var på ferie i Weissenhäuser Strand i Tyskland, hvor vi har været flere gange. Ungerne fik badet, leget og hygget i en hel uge, hvilket var super skønt.

April:

Hotel Tivoli

I april indløste Isabella lidt af sin 10-års fødselsdagsgave: En overnatning på Hotel Tivoli i København, Tivolitur og massiv powershopping. Lige noget for vores modebevidste datter! Hun kan virkelig shoppe igennem. Vores tre drenge hyggede sig i sommerhuset med bedsteforældrene imens. Det var virkelig skønt at kunne hugge og forkæle et enkelt barn, og barnet proklamerede da også hurtigt, at hun ønskede sig det samme til sin næste fødselsdag!

Castle Hotel Legoland

I marts boede vi også på det nye Legoland Castle Hotel. Ungerne er vilde med at bo i Legoland, og det gør vi 1-2 gange om året. Den ene af dagene tog vi til Lego House. Noget ungerne var helt vilde med.

Maj:

Hotel Legoland. Igen.

I maj boede vi igen på Hotel Legoland. Det er så skønt at kunne gå direkte fra hotellet og ind i parken. Vi tilbragte dog ikke begge dage i parken, men brugte derimod dag 2 i Lalandia, hvor ungerne havde en fest.

ComKean

Ungerne fik også oplevet deres store idol, ComKean. De elsker, som så mange andre børn, at være på YouTube. De var så heldige, at de også stødte på RobinSamse, som var kommet for at se showet.

Juni:

Tinderbox

Juni måned betød farvel til hhv 2. og 4. kl for de store, og farvel til Tristan og Nohrs elskede dagpleje. Det betød også goddag til Isabellas første festival, da jeg tog hende med til Tinderbox, så hun kunne høre sit store idol! Hun elskede hvert sekund af det.

Næste morgen satte hele vores lille familie sig ind i bilen med kurs mod 6 lande og utallige oplevelser i 23 dage, som bragte os til Bremen, Holland, Belgien, Frankrig (Paris og Disneyland), Luxembourg og Berlin! En rejse jeg formåede at holde på 25.000 + lommepenge for 6 personer!

Disneyland
Berlin

Juli:

I juli havde vi en masse fantastiske oplevelser på vores 23 dage lange bilferie. Højdepunkterne for ungerne var for Nicolajs vedkommende at bo på campingpladsen i Frankrig. Isabella var vild med Disneyland og Paris og tvillingerne var vilde med Parc Astérix. Lisette og jeg har været i Paris mange gange, så for vores vedkommende var det især Berlin som vandt vores hjerter. Vi havde en formidabel ferie, som blev dokumenteret hver dag. Der er god inspiration til en billig, fantastisk familieferie.

Da vi kom retur til Danmark, havde vi nogle dage i sommerhus, hvorefter vi rejste på weekendophold i Sverige, hvor Isabella (og en mor) skulle til Marcus og Martinus-koncert på en mindre festival. Ungernes første tur til Sverige og super hyggeligt.

Sidst i juli var vi til en formidabel Ed Sheeran-koncert i Tusindårsskoven i Odense sammen med Isabella, som elsker koncerter. En super fin oplevelse! -og så startede vores små drenge i børnehave!

August:

Oslo

Første weekend i august tilbragte vi på Hotel Fårup i Fårup Sommerland, hvor vi havde en fest trods silende regn. August bød også på første skoledag for ungerne, som dog dagen efter bød på minicruise til Oslo i Norge. En super hyggeligt rejse, som førte ungerne til hhv 8. og 9. land i 2019.
Sidst på måneden var vi inde at se Flying Superkids’ flotte show i Aalborg. Vi har set mange af deres flotte forestillinger og nyder altid at være afsted.

I august blev min far indlagt, og vi var overbeviste om, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Han blev udskrevet efter en måned (i september) og fik et par udmærkede måneder hjemme.

Tristan og Nohr med deres nye cykler på deres fødselsdag

September:

I september fyldte vores små søde drenge 3 år. Det er helt vildt som tiden er gået stærkt med de små.

Lalandia
Michael Bublé-koncert

Oktober:

I oktober var vi først 4 dage i sommerhus ned til vandet med søde venner Bagefter tog vi videre til et af ungernes yndlingssteder: Lalandia, hvor vi var i en hel uge I efterårsferien. En skøn og hyggelig uge, som dog kort efter endte med indlæggelse af Tristan, som havde fået enterovirusencephalitis. Heldigvis fik han umiddelbart ingen mén.
I oktober fyldte Lisette 39 år og jeg var til en fantastisk Michael Bublé-koncert med nogle af de andre Momster-mødre. Måneden blev sluttet af med mit livs første forfatterforedrag, da jeg tog alene afsted til foredrag af fantastiske Leonora Christina Skov, som har skrevet “Den, der lever stille”

Farvel til den blå sygehusuniform og goddag til nyt job
Jul i Tivoli Friheden

Isabella vandt en flot 2.plads

November:

Novembers største begivenhed var mit jobskifte! Jeg skiftede efter 14 år på sygehus til en stilling som praksissygeplejerske i en lægeklinik. En stor beslutning, men hvor er jeg bare glad! Jeg er VILD med det nye job, med kollegaerne, arbejdsopgaverne -ja, you name it! Jeg bliver helt høj af at være på job!

November bød også på et skønt besøg i Tivoli Friheden, hvor vi elsker at være! Utrolig gennemført og lige noget for hele familien.
Nicolaj fyldte 9 år og havde en super dejlig dag, og Isabella vandt 2.plads i trampolin.

…og så blev novembers slutning utrolig trist, da min far døde af hjertestop i slutningen af november. Jeg har ikke helt været mig selv siden.

Isabella 11 år
Kobberbryllup 30.12

December:

I december fyldte Isabella 11 år. For første gang var vi ikke hjemme i Odense på hendes fødselsdag, men hos bedsteforældrene, fordi min far blev begravet på Sjælland dagen før. En ambivalent weekend med liv og død.
December stod selvfølgelig også i julens tegn med adventsgaver, nissegaver, julehygge og en dejlig juleaften med svigerne og co…

…og så tog svigerforældre og vennerne røven på os, da de den 30.12 vækkede os med bulder og larm kl 05.20 om morgenen i anledning af vores kobberbryllup. Fantastisk med gode mennesker omkring sig! Vi blev virkelig taget på sengen, da vi ikke engang havde tænkt tanken, at der ville komme nogen.

Nytårsaften tilbragte vi med gode venner.

2020

…bliver et spændende år, som vi ikke har planlagt så meget af endnu. Jeg fylder 39 i morgen, Isabella og jeg tager snart 10 dage på skiferie og vi er ved at planlægge sommerferien. Jeg glæder mig til at dele vores familieliv med jer i år. Tak fordi du læste med så langt. Og godt nytår!

Isabella 11 år

Isabella 11 år

I dag fylder vores førstefødte, skønne Isabella, 11 år. Fødselsdagen blev fejret lige efter Isabellas hjerte, med pandekager, friskbagte boller, scrambled eggs, bacon mm til morgenmad, shopping i City 2 (for første gang er vi ikke hjemme hos os selv på selve dagen) og aftensmad på hendes yndlings-kinesiske restaurant i Ringsted.

Morgenbord

Vi kan godt mærke, at vi er ved at have en halvstor pige herhjemme. En pige som snart nærmer sig teenagelivet. Isabella er en meget modebevidst pige med en lækker stil (det har hun i hvert fald ikke fra den småkiksede mor), og hun ved lige præcis, hvordan hun vil have tingene. Hun er stadigvæk en fantastisk empatisk pige, som virkelig er opmærksom på sine omgivelser. Hun klarer sig flot i skolen, er mega god til trampolinspring, som hun dyrker på konkurrenceniveau, og det virker som om alt hun rører ved, bliver til guld. Meget stolt mor alarm! Hvor er vi heldige at have hende i vores liv❤️

Isabella og Tristan

Og nu er hun så altså fyldt 11 år. Det synes som om tiden bare flyver afsted, og hvert alderstrin er smukt på lige præcis sin måde. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at Isabella er min. Tak fordi du lige valgte os som dine forældre! Tillykke Isabella med de 11 år. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen.

Han lovede mig at blive 100 år

Far

Far, du lovede at blive 100 år, men det blev kun til præcis 87 år og 7 måneder😔. Sent fredag aften fik min far hjertestop, kort efter han lige havde bedt hjemmehjælperen om et glas vand. Han vågnede aldrig igen, og efterlader nu 38 års gode minder i mit hjerte❤️. Jeg kommer til at savne min dejlige far helt forfærdeligt, men jeg ved, at han var klar til at komme herfra. Han fortalte for nylig, at han havde haft et langt og lykkeligt liv, og at han troede på, at han ville blive genfødt i et nyt spændende liv på et senere tidspunkt. Han holdt aldrig op med at være nysgerrig på verden, læste mange bøger og klarede sig selv, fraset en lille smule hjælp her til sidst.

Et begivenhedsrigt liv

Min far voksede op som et priviligeret barn i Aalborg, hvor han boede i en stor villa med sin lillebror, mor og far, som arbejdede som læge. Han havde også en bror mere, som døde kort efter fødslen, og han fortalte ofte om, hvordan lægesjusk gjorde, at han døde af iltmangel kort efter fødslen. Hans forældre havde både barnepige, kogekone og rengøringsdame -og to biler og en motorcykel, som ikke var allemandseje dengang. Når han fortalte om sin barndom, var det altid med glæde i øjnene, og med en kæmpe entusiasme. Han malede små soldater og byggede små modelfly, som han minutiøst malede de fineste små detaljer på, og nede i kælderen havde han en stor modeltogbane, som han havde bygget det flotteste landskab omkring. Hans far bakkede ham op i hans interesser, og lille Karsten dyrkede sine interesser intenst. Far fortalte så sent som torsdag, at han ville til at male på modelfly igen. Det nåede han desværre ikke.

Barn af krigen

Far var 8 år da Anden Verdenskrig brød ud, og selvom krig er en alvorlig ting, legede han sig gennem krigsårene. Han byggede små bomber, som han drillede tyskerne med, og han fortalte ofte glædeligt om en særlig sjov episode under krigen. En dag da han var til spejder, forlod han flokken for en stund, og kastede en lille, hjemmelavet bombe ind mellem benene på en tysker. Tyskeren sprang op i vejret, og blev vældig forskrækket. Tyskeren nåede lige at se en spejderdreng løbe stærkt ned ad en gyde, og fulgte straks efter i fuldt firspring. Min far løb ind i spejderhytten, hvor alle spejderne sad i en rundkreds og sang, og satte sig straks i rundkredsen og sang med. Kort efter kom en flok tyskere forbi, men ingen af spejderne ville give sig til kende, og de måtte gå igen med uforrettet sag.
Han fortalte også om en gang, hvor to Gestapofolk, forklædt som danske betjente, bankede på døren, fordi de ville beslaglægge min farfars biler og motorcykel. Min farmor kom ned til døren, så de “danske betjente” og udbrød: “Åh, gudskelov det ikke er Gestapo!” De tog køretøjerne, som min farfar dog fandt igen senere. Farmor var faktisk jøde, så det var min far også af fødsel, men var aldrig rigtig i fare under krigen. Hvis min far havde været lidt ældre, havde han med garanti været med i modstandsbevægelsen.

Gammelsproglig Student

Far fortalte altid hjertevarmt om sin gymnasietid i Aalborg, hvor han gik på Katedralskolen og læste på den gammelsproglige linie med latin og oldgræsk. Så sent som i september i år, reciterede han latinske tekster og havde ikke glemt noget af det lærte. Han havde nogle fantastiske år, hvor hans interesse for det historiske og gammelsproglige, gav ham flotte karakterer i gymnasiet. Han fortalte mange gange om en læsekammerat han havde, hvor læreren beskyldte dem for at have set efter hinanden til en eksamen, selvom de havde siddet langt fra hinanden. Drengene havde terpet og terpet sammen, og kunne det samme stof. De måtte gøre eksamen om i hver sit rum, før læreren måtte give sig og undskylde, da de endnu engang kom ud med det samme resultat.

Fra jyde til københavner

Som 18-årig flyttede far med sin familie til København, hvor han begyndte at lave medicinske film med sin far. Film var min fars store passion, og min far og farfar vandt flere internationale priser. Sideløbende var min far også begyndt på medicinstudiet, som han nåede at læse på i 5 år, inden han droppede ud for at lave medicinske film på fuld tid. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvorfor han droppede ud af studiet så tæt på at være læge, men han fortrød aldrig sit valg, og forsatte med familiefirmaet, som mine brødre senere overtog, indtil for få år siden. Han opdaterede sin medicinske viden gennem hele livet, og terpede blandt andet med mig under mit studie.

Far kunne aldrig huske min fødselsdag…

…men han kunne huske dato og klokkeslæt på, hvor og hvornår Napoleon slog en skid, og hvornår dit og dat var sket. Han elskede historie, og var simpelthen så lærd. Især Første og Anden Verdenskrig interesserede ham, og jeg gav ham faktisk altid bøger inden for det emne til jul og fødselsdag. Som barn tog han os med på museer hver søndag, hvor han levende kunne fortælle de skønneste, detaljerede historier om de ting, vi så. Han var så entusiastisk, at han kunne gøre alt interessant. Han var aldrig typen der spillede fodbold med os i haven, men han gav os en viden og interesse om så mange ting, som vi har kunnet tage med os ind i voksenlivet.

6 børn og 11 børnebørn

Far fik tre børn med sin første kone, som han blev skilt fra i 70’erne. Et stykke tid efter mødte han min mor, som havde to børn, og sammen fik de min lillebror og mig -og min plejesøster, som vi fik som 1-årig. En god flok på 8 børn, som voksede op i Charlottenlund nord for København. De store flyttede hjemmefra, og jo færre børn vi blev, jo længere sydpå flyttede de. Vi endte i Haslev -et område min far mere eller mindre endte med at blive i. Turene til museer om søndagen fortsatte i det meste af min barndom. Med årene blev far morfar 5 gange og farfar 6 gange. En bedrift han var meget stolt af: “Tænk, i var aldrig kommet til verden, eller børnebørnene, hvis det ikke var for mig”, ville han sige. Han var så stolt af sine børnebørn, og roste mine børn så flot for deres væremåde, deres viden og for bare at være dem.

I 2009 blev far enkemand

…da min mor døde efter tre års cancersygdom. Han valgte at flytte til Faxe Ladeplads, hvor han skulle til at lære at være alene igen, og han fandt aldrig en ny kone. Han nød livet nede i Faxe, hvorfra han kørte lange ture ud i naturen i sin bil. Han elskede at køre bil. Han kørte indtil for ca to år siden, hvor han ikke fik fornyet sit kørekort. Det var nok meget godt, for hans bil havde efterhånden fået mange buler. Indtil han mistede kørekortet, havde han hele tre avisruter, som holdt ham igang. Seje, gamle mand! Efter han mistede bilen, købte han en el-scooter. Turene blev kortere, men han kom selv rundt i området.

I september troede jeg, han ville dø

Far blev indlagt svagelig efter et større vægttab, og lægerne kæmpede for at finde ud af, hvad han fejlede (17 dages stilhed, alvorlig baggrund) Jeg var overbevist om, at han havde kræft og kun kort tid tilbage, men min seje far overkom sygdommen, og blev udskrevet til eget hjem. Han fik det dog aldrig helt fantastisk igen, og vægttabet gjorde ham lidt mere skrøbelig. Han klarede dog stadig rigtig mange ting selv, og var bare så sej. Han var begyndt at snakke om, at komme til Odense og besøge os. Det nåede han dog aldrig. Jeg snakkede med ham torsdag, hvor han bad mig købe julegaver til mine unger fra ham. Han lød lidt forvirret, blandet med relevant, og spurgte som altid ind til børnene. Jeg vidste ikke, at det skulle blive sidste gang, jeg hørte min fars stemme. Fredag ved midnat ringede min bror og fortalte, at far havde forladt denne verden. Det skete pludseligt og uden varsel. Jeg tror ikke far nåede at opfatte meget. Og far var ikke alene, da det skete. Far var ikke bange for døden, og havde et langt og godt liv.
Jeg kommer til at mangle ham. Jeg er nu forældreløs -men minderne kan ingen tage fra mig, og jeg skal nu selv fortælle min historie. Det kom som et chok, og jeg kan stadig ikke forstå, at jeg nu heller ikke har en far. Men det er ok, for jeg er sikker på, at jeg møder min far igen en dag -og far er her stadig -lige i mit hjerte❤️

Hvil i fred far😭❤️
Karsten Hjertholm 29.04.1932 – 29.11.2019

Nicolaj 9 år!

Nicolaj❤️

I dag fylder denne flotte fyr 9 år!

Vores dejlige, skønne dreng Nicolaj, er ved at være en halvstor knægt! Nicolaj er en fantastisk søn, lillebror og storebror. Han er super kvik og lærenem, vellidt, sjov og helt igennem dejlig. Han elsker at spille Fortnite og Roblux online med vennerne, at spille fodbold og så er han mega god til at tumle med sine små tvillingebrødre. Ham har vi altså været heldige med!

Fødselsdagsbord til Nicolaj. Jeg valgte at pakke hans nye gamerstol op og samle den, så han kunne tage den i brug med det samme.
Man skal aldrig gå ned på gaver❤️

En fødselsdag efter Nicolajs hoved

Nicolajs gaver fra os ❤️
Morgenhygge
Små hjælpere

Nicolaj blev vækket her til morgen med nybagte vafler, varm kakao med flødeskum, scrambled eggs og bacon -lige efter hans ønske. Han vågnede desværre med feber og ondt i halsen, men lidt Panodil og Bonyl hjalp, og så var han ellers klar til den dag, han selv havde planlagt. Herhjemme bestemmer man altid dagens gang, og Nicolaj havde bestilt morgenmaden, en tur i Jumping Fun med en af hans venner, frokost på McD, brunsviger med få gæster om eftermiddagen (han holder fest for venner og familie senere), en biograftur og mad ude om aftenen. Jeg tænkte ikke særlig praktisk, da jeg fødte mit barn på Mortens Aften. Jeg har i hvert fald ikke fået and på dagen de sidste maaaaaange år, da Nicolaj altid bestiller McD. Til gengæld har jeg fået verdens dejligste dreng, som bliver sværere og sværere at købe gaver til. Han leger stort set ikke mere, spiller en masse (men har hvad han skal bruge), hader at få tøj i gave mm. Det er ikke helt nemt.
Jeg glæder mig helt vildt til at fejre ham i dag. Kæmpe tillykke til verdens dejligste dreng. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen!❤️

“Jeg har over 125 søskende”

Smukke, smukke Isabella

“Jeg har over 125 søskende…”

…har Isabella ofte sagt, når folk spørger hende, hvor mange søskende hun har. Selvom det måske lyder lidt overdrevet, taler pigebarnet faktisk sandt. Hendes donorfar, som vi kalder ham, har været en yderst produktiv herre, og for et par år siden havde han over 125 donorbørn registreret på verdensplan. Sidenhen har vi produceret tvillingerne Tristan og Nohr, og der er nok også kommet andre små mirakler til. Jeg kender dog ikke det nuværende tal. Selv om Isabella snakker om dem som halvsøskende, er hun udmærket godt klar over, at det kun er genetisk. Jeg tror egentlig også, hun er fint tilfreds med “kun” at have tre helsøskende, for der er rigeligt at se til med tre frække brødre. Især de små krudtugler, som lige er fyldt 3 år i mandags, holder hende i gang.

Flotte, skønne Nicolaj

Donorfar

Det er meget forskelligt, hvilken rolle donor spiller i de forskellige familier. For os er donor grunden til, at vi i dag har fire fantastiske børn, som hver dag suger penge og energi ud af os bringer så meget glæde ind i vores liv. Børnene kender til hans rolle som sæddonor, at vi har brugt ham som anonym donor, og formentlig aldrig kommer til at finde ud af, hvem han er. Vi kalder ham donorfar, fordi det har været vigtigt, for især Nicolaj på snart 9, at vide der er en far derude. Det har i perioder gået ham meget på (læs evt “Mor, jeg vil hellere have en far end dig!”). Vi har en masse informationer om donorfar såsom billede (ca 2-3 år gammel), lydprofil, sygdomsprofil, skrevet tekst m.m., som børnene meget gerne må se. Vi er nemlig af den holdning, at de har ret til at vide så meget som overhovedet muligt omkring deres ophav. Da vi skulle lave Isabella, var det rigtig bøvlet at skulle have en åben donor (en donor, som børnene en dag kan kontakte.red), så der brugte vi anonym donor. Da vi skulle have Nicolaj, måtte vi have noget mere af det fantastiske genetiske materiale -og da vi skulle have vores “treer”, var det bare vigtigt for os, at h*n også blev helsøskende. I dag ville vi nok have valgt om -men det er en hel anden historie.

Skønne, glade Tristan
Dejlige, finurlige krøltoppe-Nohr

Donorsøskende

For nogle år siden, fandt jeg frem til en masse donorsøskende i Danmark og Norden. Der findes en hemmelige facebookgruppe over vores donor, og via den er der arrangeret nogle møder, så børnene kunne møde deres donorsøskende. Nogle i gruppen er ikke interesseret i møder, da deres børn skal have lov at vælge selv. Andre vil som os gerne have, at deres børn kan kende så meget som muligt til deres ophav. For vores børns vedkommende, har de haft stor glæde af at mødes med deres donorsøskende, og de har indtil videre mødt 5 donorsøskende. Nogle af deres forældre er vi blevet venner med, og børnene er meget glade for at ses en gang imellem. Mange af børnene har mange fællestræk, og det er morsomt at se den fantastiske synergi mellem dem. For os har det i hvert fald været den helt rigtige beslutning.

Så Isabella har over 125 søskende -men det er nu kun de 3 der tæller -så’n helt rigtigt i hvert fald.