“Jeg har over 125 søskende”

Smukke, smukke Isabella

“Jeg har over 125 søskende…”

…har Isabella ofte sagt, når folk spørger hende, hvor mange søskende hun har. Selvom det måske lyder lidt overdrevet, taler pigebarnet faktisk sandt. Hendes donorfar, som vi kalder ham, har været en yderst produktiv herre, og for et par år siden havde han over 125 donorbørn registreret på verdensplan. Sidenhen har vi produceret tvillingerne Tristan og Nohr, og der er nok også kommet andre små mirakler til. Jeg kender dog ikke det nuværende tal. Selv om Isabella snakker om dem som halvsøskende, er hun udmærket godt klar over, at det kun er genetisk. Jeg tror egentlig også, hun er fint tilfreds med “kun” at have tre helsøskende, for der er rigeligt at se til med tre frække brødre. Især de små krudtugler, som lige er fyldt 3 år i mandags, holder hende i gang.

Flotte, skønne Nicolaj

Donorfar

Det er meget forskelligt, hvilken rolle donor spiller i de forskellige familier. For os er donor grunden til, at vi i dag har fire fantastiske børn, som hver dag suger penge og energi ud af os bringer så meget glæde ind i vores liv. Børnene kender til hans rolle som sæddonor, at vi har brugt ham som anonym donor, og formentlig aldrig kommer til at finde ud af, hvem han er. Vi kalder ham donorfar, fordi det har været vigtigt, for især Nicolaj på snart 9, at vide der er en far derude. Det har i perioder gået ham meget på (læs evt “Mor, jeg vil hellere have en far end dig!”). Vi har en masse informationer om donorfar såsom billede (ca 2-3 år gammel), lydprofil, sygdomsprofil, skrevet tekst m.m., som børnene meget gerne må se. Vi er nemlig af den holdning, at de har ret til at vide så meget som overhovedet muligt omkring deres ophav. Da vi skulle lave Isabella, var det rigtig bøvlet at skulle have en åben donor (en donor, som børnene en dag kan kontakte.red), så der brugte vi anonym donor. Da vi skulle have Nicolaj, måtte vi have noget mere af det fantastiske genetiske materiale -og da vi skulle have vores “treer”, var det bare vigtigt for os, at h*n også blev helsøskende. I dag ville vi nok have valgt om -men det er en hel anden historie.

Skønne, glade Tristan
Dejlige, finurlige krøltoppe-Nohr

Donorsøskende

For nogle år siden, fandt jeg frem til en masse donorsøskende i Danmark og Norden. Der findes en hemmelige facebookgruppe over vores donor, og via den er der arrangeret nogle møder, så børnene kunne møde deres donorsøskende. Nogle i gruppen er ikke interesseret i møder, da deres børn skal have lov at vælge selv. Andre vil som os gerne have, at deres børn kan kende så meget som muligt til deres ophav. For vores børns vedkommende, har de haft stor glæde af at mødes med deres donorsøskende, og de har indtil videre mødt 5 donorsøskende. Nogle af deres forældre er vi blevet venner med, og børnene er meget glade for at ses en gang imellem. Mange af børnene har mange fællestræk, og det er morsomt at se den fantastiske synergi mellem dem. For os har det i hvert fald været den helt rigtige beslutning.

Så Isabella har over 125 søskende -men det er nu kun de 3 der tæller -så’n helt rigtigt i hvert fald.

Alle børn fortjener en far, eller?

 

Verdens dejligste børn -Isabella, Tristan, Nohr og Nicolaj

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn en dag. Jeg har altid været vild med børn, og alligevel kom jeg i tvivl om jeg ville have det, da jeg havde fundet sammen med en kvinde. For var det ikke synd for børnene, at Læs videre “Alle børn fortjener en far, eller?”

Farvel strå, farvel barn

"Goddag, det er fra Odense IVF-Klinik. I har stadig et donorstrå liggende. Vil i fortsat have det opbevaret?", blev jeg spurgt i telefonen for et par uger siden! Og svaret faldt prompte, selvom det også var lidt mærkeligt at give afkald på muligheden for flere børn med den fantastiske donor: "Nej tak, vi skal ikke have flere børn". For et år siden skulle vi lige have en treer, og nu har vi fire skønne unger. Kunne jeg godt tænke mig flere børn? Ja, det kunne jeg faktisk godt, for jeg har masser af overskud og lyst til at have en masse skønne børn omkring mig (og de bliver ganske vellykkede, spørger du mig!). Havde jeg været sammen med en mand, hvor man ikke skulle gennem inseminationstromlen, kunne jeg godt have haft en større flok, for børn er en fantastisk gave! Samtidig føler jeg dog ikke, at vi økonomisk kan forsvare at få flere, da vi gerne vil opretholde en livsstil, hvor vi ikke skal vende hver krone, kan rejse flere gange om året og forkæle vores unger, og opleve spændende ting, når vi har lyst til det.

Det var faktisk en smule vemodigt at vinke farvel til strået, men vi har snakket om det herhjemme, og vi har de børn, vi skal have. Vi har fire fantastiske, sunde og raske børn, som lever harmonisk sammen som søskende. Min graviditet med tvillingerne var ingen dans på roser, og vi er ved at komme op i alderen (!) -især Lisette :). Så det ER den rigtige beslutning, selvom den ikke er nem. Vores fire unger er fantastiske, og de har så meget glæde af hinanden. Vi er hamrende privilegerede ved at have de fire skønne børn, og vi glæder os til at se dem voksne op og blive de fantastiske mennesker, som vi er sikre på, de bliver.

Tak fordi du læste med!

En lille artikel om vores familie

Regnbuemor.dk blev interviewet af en journaliststuderende forleden. Selvom han har citeret mig forkert,  staver mit navn forkert og virkede lidt rodet i sit interview, er der kommet en fin lille artikel ud af det, som jeg da lige vil dele med jer. Artiklen kan læses lige HER

Vi har f.eks. aldrig udtalt til journalisten, at “Vi endte med at vælge en anonym donor, da vi ikke ville dele vores barn med en far” -Historien og baggrunden for vores valg af donor, kan læses her: Mor, Mor, Donorfar og (første) barn

Og så ønskes i allesammen en god torsdag ;). Her i Odense skinner solen. Jeg har netop luftet de små slyngler i barnevognen i solskin. Tristan er snotforkølet og har lidt falsk strubehoste, så det gør ham godt at sove ude. Om lidt skal de store yndlingsbørn hentes i skolen -og så nyder vi, at ingen af børnene går til sport om torsdagen!

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // Mens vi venter…

Mens vi venter på at dagen for igangsættelsen kommer, så vi snart kan møde de dejlige tvillingedrenge, måtte vi hellere lige få taget et billede med Isabella, Nicolaj og maven. Ingen af ungerne gad dog rigtig. Isabella har feber og det var ved at være sengetid for ungerne, men vi var bange for at glemme det. Vi har desværre ikke nået at få taget “rigtige” graviditetsbilleder denne gang, men nu har vi da et lille minde.

Vores guld
Vi glæder os alle til at møde de små, men nyder også den lille familie i vildskab inden børneflokken fordobles. Isabella og Nicolaj er så selvstændige, at det er super nemt at være deres forældre -og nu starter vi forfra. Snart ankommer to små banditter, med dinglehoveder, som kræver deres mødres opmærksomhed 24/7, samtidig med at de store bestemt ikke skal overses. Det bliver en kunst at klare den opgave, men vi skal nok klare det. Vi er klar, eller så klar som man kan være, og så må vi tage tingene, som de kommer! Vi har i hvert fald masser af kærlighed til to mere 💙💙

Tak fordi du læste med!

Sidste officielle scanning, læge- og jordemoderbesøg inden tvillingefødsel og igangsættelse!

I går, mandag, hvor jeg var 36+3, var det tid til den sidste planlagte kontrol inden drengene skal fødes senest 38+0! En dag vi har ventet på med spænding. Både for at se, hvordan det gik med dem, og hvor meget de havde taget på, men også fordi vi håbede på at få en igangsættelsesdato. 

Kl 09.10 mødte jeg ind til scanning på Obstetrisk Ambulatorium på OUH, og derefter skulle jeg se vores faste obstetriske læge kl 10.40 og til jordemoder kl 12. Lidt af et sygehusmaraton, som endte med først at slutte efter 19!

Scanningen gik heldigvis godt. Godt nok var Tvilling 1 faldet i vægt fra minus 15,9- til knap 20,4% (Vejede sidst knap 2000, nu 2291g), men alle hans flow var fine. Tvilling B havde taget et ordentligt vægtspring fra 2300-2880g, og havde også super fine flow. Super dejligt. 

Flowmåling
Lægebesøget gik også super godt. Vi var hos den sædvanlige ledende overlæge, som altid er meget lydhør. Han bestilte straks tid til igangsættelse inden 38+0, men først ville han lige have målt et CTG om eftermiddagen samme dag. 
Tvilling 2
Hos jordemoderen lå blodtrykket fint, Tvilling 1 havde skruet sig helt ned i bækkenet og symfysemålet var 48!!! Alt i alt en positiv formiddag. Humøret blev dog noget ødelagt af besøget på svangreklinikken et par timer senere!
CTG
Jeg mødte som aftalt 14.30, men blev først hentet ind mere end en time efter! Efter flere forsøg på at få målt tvillingerne med CTG, måtte de lige scanne igen, for at elektroderne kunne komme til at sidde helt perfekt. Det er svært at fange begge to på een gang. Det lykkedes dog til sidst, og der kom nogle fine målinger. Da lægen (en anden) så kom, mente han pludselig, at vi bestemt ikke skulle planlægge igangsættelse, fordi tvillingerne havde været aktive under målingen. Som han sagde, “…skulle man jo ikke føde børn, som ville ende bagerst i klassen!” og “Vi kan ikke tage hensyn til dine skavanker endnu. Det kan godt være du mærker markant mindre liv hjemme. Så kan vi bare indlægge dig til du føder og måle mange CTG!” NEJ TAK! 
Det var en meget skuffet mig, som tog hjem med en tid til CTG igen i dag og uden tid til igangsættelse snart, som jeg ellers var sat i udsigt. Denne læge havde ikke læst på mit forløb, og jeg følte mig på ingen måde hørt. Jeg valgte derfor at sende en mail til den rare ledende overlæge, og fem minutter efter fik jeg svar fra ham: Jeg skulle ikke bekymre mig. Han ville se på det dagen efter, og selvfølgelig skulle jeg ikke vente så længe! 

I dag har jeg så fået en dato til igangsættelse (som vi foreløbig holder hemmelig), overlægen har fået “skæld ud” for at ændre din chefs ordination, og Lisette og jeg render og bygger rede færdig! Vi har nemlig ikke alt på plads endnu. Nok meget normalt når det er tredje gang!

Vi glæder os til at forøge flokken og møde drengene, og samtidig har vi masser af sommerfugle i maven. De næste dage skal gå med planlægning, familiehygge bare os fire og klargøring! 

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // 36+0

I dag rundede vi uge 36+0 med tvillingerne. 36 uger med en masse bøvl, men også med en masse skønne oplevelser: Skønne scanningsbilleder, dobbelt op på spark og aktivitet i maven, Nicolaj og Isabellas glæde over den kommende familieforøgelse, vores spænding over hvordan det bliver med to børn og alle de små forberedelser på vejen. 

36+0
Tungt!
Det er efterhånden MEGET tungt at slæbe rundt på drengene. Jeg har vanvittigt mange plukkeveer, er træt det meste af tiden og har ondt i ryggen af at slæbe rundt med de små banditter. Om max to uger fordobler vi børneflokken, og som tingene er lige nu, er de mere end velkomne til at komme ud nu!

Mandag skal jeg til scanning, læge- og jordemoderbesøg, og så ved jeg forhåbentlig, hvornår jeg evt kan få lov at få dem ud!

Tak fordi du læste med!

Artige tvillinger og obs svangerskabsforgiftning 

I dag var jeg afsted til den sædvanlige kontrolscanning hver 14. dag. Vi har været ret spændte på scanningen, fordi de små banditter sidste gang lå med henholdsvis rumpe og ben mod flugtvejen -og jeg vil virkelig gerne føde vaginalt! Heldigvis gik scanningen godt i dag. Den tog godt nok pænt lang tid, da scanningsaygeplejersken kom til at scanne den samme tvilling TO gange,og derfor måtte scanne om igen! De lå godt nok også tæt sammen med hovederne, og bedst af alt; begge med hovedet nedad! Begge havde fint med fostervand og fint flow, så det kunne næsten ikke være bedre. 

Tv1 har skruet sig halvvejs på plads i fødselskanalen, så håber han bliver der til fødslen, så jeg kan føde vaginalt. Vægtmæssigt havde Tvilling 1 taget et fint spring siden sidst, så han nu vejer 2063 g og er gået fra at være knap 22% for lille til nu “kun” 16,5%. Til gengæld havde Tvilling 2 ikke taget helt nok på, så han vejer nu 2327g og er 5,8% for lille mod 1,7% over normalvægt sidst. Pyt! Så længe de har det godt! 

Venteværelset som jeg efterhånden kender lidt for godt!
Jeg har desværre døjet med hovedpine, alment ubehag og væske i fødder/underben og hænder de seneste dage, og da der også var protein i urinen, er jeg på en lille obs begyndende svangerskabsforgiftning. Blodtrykket var dog heldigvist fint, omend det var højere end det lave tryk, jeg normalt render rundt med. Jeg scorede mig derfor lige et ekstra tjek på svangreklinikken på torsdag, hvor jeg skal have tjekket urin og blodtryk igen + eventuelt have taget blodprøver. 
Mavebillede fra i fredags, 34+0. I dag er jeg 34+3.
Udover scannings- og lægebesøg, skulle vi også tale fødsel med jordemoderen i dag. Vi havde en rigtig god snak, hvor vi blev lidt klogere på, hvordan fødslen vil komme til at foregå, og hvordan efterforløbet kunne se ud. Dejligt at få på plads! Næste scannings-/læge-/jordemoderbesøg er om 14 dage. Så må vi se, om tvillingerne arter sig! 

Tak fordi du læste med!

“Mor, jeg vil hellere have en far end dig!”

“Mor, jeg vil hellere have en far end dig!”, sagde Nicolaj forleden til Lisette, som han ellers elsker og forguder. Nicolaj har tumlet med, hvorfor han ikke har nogen far, siden han var 4 år, men det synes at fylde ekstra meget hos ham for tiden. Han virker vred. Meget vred, og han har efterhånden efterspurgt en far flere gange. I det tidligere indlæg, “Hvorfor har jeg ikke nogen far?“, har vi uddybet, hvordan vi taklede hans savn for et års tid siden, men der skal ligesom mere til nu. Han spurgte for eksempel også Lisette for et par dage siden, om han ikke bare kunne kalde hende Lisette i stedet for Mor.  Det kom lige ud af det blå, og det eneste vi lige kunne svare var, at Lisette skulle hedde Mor eller Mor Lisette -og at jeg hed Mor eller Mor Sophie. Lisette er selvfølgelig ret ked af det lige nu, selvom hun på ingen måde er i tvivl om hans kærlighed. Nicolaj forguder hende. Det er bare ikke rart at høre. Vi anerkender selvfølgelig hans savn. Han ved han har en donorfar “et sted derude”, og at vi ikke kan møde ham. At det var en rar mand, som hjalp os med at få lige den dreng, vi sådan ønskede os. Det har været nok for ham. Indtil nu. 

Nicolaj 5 år
Men nu er vi på bar bund. Vi kan (og skal) ikke skaffe Nicolaj en far. Vi har ikke så mange (egnede) mænd omkring os, som kan give Nicolaj lidt mandligt input, og vi vil så gerne hjælpe vores dejlige knægt. Vi møder ham, hvor han er. Anerkender hans savn. Anerkender ham. Møder ham hvor han er. I virkeligheden er vi lidt på bar bund. Vi vil gerne have vores glade Nicolaj tilbage, så hvis DU har input eller erfaringer på området, tager vi mod dem med kyshånd. Alt for vores elskede lille dreng. 

<3
Tak fordi du læste med!

Bare en lille efternøler!

Skulle vi ikke tage og undersøge, om der er blevet nogle strå ledige?”, spurgte Lisette pludselig på vej til Holland sidste efterår. Jeg var sgu lige ved at køre galt, da hun spurgte om muligheden for en efternøler, for Lisette havde egentlig hele tiden holdt på, at to unger var mere end nok. Ja, og jeg havde egentlig forliget mig med tanken om, at hun nok havde ret. Vi var i hvert fald enige om, at vi kun ville have flere børn, hvis vi kunne få samme donor som til Isabella og Nicolaj, men donor var desværre ikke aktiv længere. Jeg blev nødt til lige at tænke over det. Det var ikke andet end et par måneder siden, vi solgte det sidste babyudstyr til spotpris på et loppemarked, og jeg var blevet overbevist om, at to unger var nok unger. Tanken voksede dog på mig, og vi kontaktede spermbanken for at høre, om der var blevet nogle strå ledige! Hvis der ikke var, kunne vi jo hurtigt slå tanken ud af hovedet.
Vi var så heldige, at vi et stykke tid senere fik at vide, at der var to strå, som et andet par ikke skulle bruge, og dem kunne vi købe. Vi skyndte os at springe til, for denne donors strå er meget eftertragtede, da de kun må bruges til søskende, da donors kvote til børn er opbrugt. Vi ventede dog lidt med at tage dem i brug, for tilfældighedernes spil ville, at jeg, kort før Lisette sprang bomben, netop havde sagt ja til et nyt spændende job. Jeg synes lige jeg skulle igang med arbejdet først, inden jeg blev gravid, men samtidig ville jeg heller ikke vente for længe, da jeg er 35 og ikke anede, hvor hurtigt det ville gå -og om jeg overhovedet ville kunne blive gravid. Jeg kunne jo heller ikke rigtig komme og sige, at det var sket ved et uheld!

9. positive test 😜

 

Jeg blev insemineret på en lørdag i slutningen af januar, på samme klinik hvor vi “lavede” Nicolaj -Odense IVF-klinik. Dengang jeg blev insemineret med Isabella og Nicolaj, havde jeg tre brugbare æg ved inseminationen, og begge gange endte det kun ud med et barn. Denne gang var der kun et modent æg, og et lidt mindre æg, som lægen ikke var sikker på, ville blive stort nok. Jeg kan huske at Lisette og jeg var lidt bekymret over, om det var dumt at bruge strået, når der nu kun var et æg. Vi havde jo kun to forsøg, men det skulle vise sig at blive gjort til skamme! Jeg havde Isabella med til inseminationen, så hun kunne se, hvordan hun selv var blevet til. Nicolaj var til børnefødselsdag.

Ti dage senere (og de næste 8 dage😜) testede jeg positiv, og lykken var stor. Kvalmen meldte sin massive ankomst ca 1 1/2 uge senere -og TRÆTHEDEN. Maven kunne hurtigt ses, jeg tog hurtigt et par kg på, og jeg var slet ikke i tvivl om, at et liv voksede under min navle. Jeg fik en mærkelig fornemmelse af, at der kunne være to, men slog det hurtigt hen igen. Der var jo kun et æg! Og så kom tryghedsscanningen mandag eftermiddag…

Double trouble

 

…dagen hvor jeg fik et meget langt, halvnervøst grineflip, og Lisette sad og kiggede tomt ud i luften. Dagen hvor vi fandt ud af, at vores efternøler har det godt derinde -sammen med sin bror eller søster! Vi skal til at vænne os til tanken om to børn -double trouble -og børneflokken fordobles med et trylleslag! Vi er ved at vænne os til tanken, og håber at de bliver der.

En af de næste dage kommer der et indlæg om de tanker vi gør os omkring at skulle have tvillinger, og imens kan du læse gårdsdagens indlæg om familieforøgelsen, Vi udvider bloggen…

Tak fordi du læser med!