Årets billetter til Cirkus Summarum i hus!

En af de ting der hører til foråret her i familien er at få Cirkus Summarum billetter i hus! De sidste fire år har vi haft fornøjelsen af at opleve de fantastiske shows fra første række i logen. Vi har givet highfives til de skønne figurer fra Ramasjang år efter år, vi har grint af Cirkusdirektøren og sunget med Hr. Skæg. Vi har klappet, grint og danset i det store røde og gule telt år efter år. Det får vi aldrig nok af.

Cirkus Summarum

 

I år skulle vi naturligvis afsted igen. Der er kamp om billetterne, så det er med at sidde klar med telefon og ipads, og hvad man nu ellers kan komme i nærheden af. Kl. 9.45 havde vi fire logepladser i hus, og vi glæder os helt vildt til at se årets forestilling. Denne gang i Aarhus.

Selvom showet er inde i teltet er der masser af sjov og leg udenfor, som børn og voksne kan fornøje sig med før og efter forestillingen, så vi føler i dén grad, at vi får valuta for pengene! Vi glæder os!

To glade børn på Cirkuspladsen 2015

 

Cirkus Summarum 2015

Du kan læse om sidste års besøg her: Familieoplevelser // Cirkus Summarum i København

Skal i også i Cirkus Summarum i år?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar