Moderen der revnede af stolthed!

Isabella i fuldt spring

Isabella på 10 år er altså virkelig sej, hvis du spørger hendes mor! Alt hvad hun rører ved, bliver til en succes. Således har hun været på konkurrenceholdet i alle de sportsgrene, hun nogensinde har gået til (eller er tilbudt det), og hendes atletiske gen må altså helt klart stamme fra donor og ikke fra hendes halvklodsede, halvfede mor! I går gjorde hun mig intet mindre end hamrende stolt -det kommer jeg lige tilbage til senere i indlægget.

Spor(ts)skifte

Isabella gik til kunstskøjteløb på højt niveau fra hun var 4-9 år, men sidste år fik hun lyst til at prøve kræfter med en ny sportsgren, da hun kørte død i skøjteløbet. Hun valgte trampolin, og allerede efter få måneder, blev hun foreslået at tage prøve til konkurrenceholdet. Der bad vi dog trænerne om vi ikke kunne vente lidt, da hun havde brug for en pause fra elite, men da sæsonen sluttede, blev hun optaget på konkurrenceholdet som den (eller en af) de yngste. Isabella ville gerne træne fire gange om ugen, men hendes onde mødre har kun sagt ja til to gange om ugen, da det sociale med kammeraterne efter skole også er utrolig vigtigt. Når man går på konkurrenceholdet er der nemlig mødepligt til alle træninger, og alle konkurrencer, og hallen som hun træner i, er en som vi skal køre hende hen til hver gang, da den ligger i en anden del af Odense.

Baglæns salto -virkelig svært at fange på et godt billede

Sidste år klarede Isabella sig ikke så fantastisk til konkurrencerne…

…ja, faktisk endte hun på de sidste pladser til en del af konkurrencerne, da hun var så ny indenfor trampolinverdenen, og niveauet var højt. I går skulle hun så konkurrere for første gang med konkurrenceholdet, og jeg tør da nok lige love for, at den unge dame har udviklet sig i en positiv retning, siden sæsonen startede igen i september! Vi var til sæsonens første Klubtræf for klubberne på Fyn, og jeg sad og håbede inderligt, at Isabella ikke ville ende på en af de sidste pladser. Hun havde nemlig knoklet rigtig meget for at blive dygtig, og jeg ville så gerne have, at hun skulle belønnes for sin flid. Jeg turde dog ikke helt tro på det, da Isabella denne gang skulle træne to sværhedsniveauer over, hvad hun plejer -og i en kæmpe gruppe med 27 modstandere! Jeg fortalte Isabella, som jeg plejer, at så længe hun gjorde sit bedste, kunne jeg ikke være mere glad. Mine unger skal opleve glæde ved bevægelse, og ikke punkes, hvis de laver fejl. Men fejl -dem var der ikke mange af i går!

2. plads!!!

En mor der revnede af stolthed

Isabella hoppede sit bedste nogensinde, og med en super flot balance og sikkerhed. Hun var den af springerne i hendes gruppe, som fik de højeste point for sværhedsgraden, og allerede fra første runde lå hun på en andenplads -meget tæt på førstepladsen. Da anden runde var ovre stod det klart, at min seje pige havde vundet sin allerførste medalje i trampolinspring -en flot sølvmedalje. Jeg jublede så meget, og så længe, at Isabella måtte få mig ned på jorden igen. Jeg var så stolt over, at min “lille” pige blev belønnet for sin flid, og jeg var ét stort smil. Det var lige det boost Isabella skulle have! Man kan i øvrigt se en video af hendes springøvelser på Instagram (regnbuemor.dk).

Meget stolt pige -med rette

Blod på tanden

Isabella har nu fået endnu mere blod på tanden, og hun glæder sig helt vildt til næste konkurrence. Hun var så stolt, da hun fik medaljen om halsen, og hun går nu iskoldt efter en 1. plads næste gang. Jeg glæder mig bare over, at hun har fundet en sportsgren, som hun er vild med -og sikke en god lektie at lære, at man kan opnå rigtig gode ting, så længe man aldrig giver op!

Stolt mor!

Isabellas farvel til kunstskøjteløb, og goddag til?

 

Isabella til kunstskøjteløb

Isabella har altid elsket at bruge sin krop. Da hun var helt lille, gik hun til gymnastik og dans, men det blev afløst af kunstskøjteløb, da hun var 4 år. Og den sport har været hendes et og alt siden. Eller det vil sige, det er det ikke længere, for Isabella valgte til vores store overraskelse at stoppe til skøjteløb denne sommer. Bare sådan. Efter næsten 5 års træning, hvor hun hurtigt viste talent for skøjteløbet og blev rykket op.  Læs videre “Isabellas farvel til kunstskøjteløb, og goddag til?”