Den smukkeste jul!

KLar til den skønneste juletur til Jul i Tivoli Friheden

Reklame: I weekenden tog vi på den skønneste juletur til Tivoli Friheden i Aarhus, som virkelig var smukt pyntet op overalt i parken med flotte lys, boder, juleudstilling, julemand og den helt rigtige stemning. Hele familien elsker at være i Tivoli Friheden, men var første gang ved juletid, da november og december altid er travle måneder herhjemme. Vi har været der til Halloween flere gange, og det er altid mega gennemført, så forventningerne var bestemt høje, da vi ved middagstid drog mod Aarhus.

Lysespallier
Fantastisk stemning og fantastiske boder
En drømmebod for børn
En lille del af den flotte Svanesøen. Synes du det her er flot, så skulle du bare se det efter mørkets frembrud!

Fantastisk stemning

Vi var ikke gået mange skridt ind i parken, før vi blev mødt af det flotteste lysespallier, som guidede os direkte in i Christmas Wonderland. Overalt i parken var der simpelthen så flot dekoreret med julemænd, snemænd, lysende rensdyr, det flotte Svanesøen-lysudstilling, alskans madboder og boder med alt fra hjemmelavede bolsjer til uldluffer. Hvis man frøs lidt, kunne man lune sig foran brændende kul eller få en kop lækker varm kakao med flødeskum eller dampende varme churros. Jeg har været i Jul i Tivoli København mange gange, og jeg kan med ærlighed i stemmen sige, at jeg helt klart foretrækker Jul i Tivoli Friheden! Jeg er ikke det store julemenneske, men kom i dén grad i julestemning. Tristan og Nohr var ellevilde, da de mødte julemanden, som de overraskende ikke var for generte til at afgive et ønske til: “Mig ønser mig dinosaur, wraaaaaaa” (jeg ønsker mig en dinosauer, roar.red), udbrød begge knægte -og så bliver det spændende at se, om julemanden tager to stk dinosauere med juleaften.

Julemanden, Tristan og Nohr
Frokost på Restaurant Friheden -yndlingsspisestedet i Tivoli Friheden
Lækker julebuffet
Sjove forlystelser til børn og voksne i alle aldre

Hele familiens yndligssted

Vi har sæsonkort til mange forskellige forlystelsesparker og museer, men intet trækker ungernes glæde og smil frem på læberne som Tivoli Friheden. Der er forlystelser for alle mand. Stille og rolige til Tristan og Nohr på tre år, rolige og halvvilde til Nicolaj på 9 år og mega vilde til Isabella på snart 11 (og mødrene). Vi er der som regel fra åben til luk, og vi spiser altid på Restaurant Friheden i parken, da vi simpelthen får så lækker mad derinde. Her i november/december er der julemad i buffetrestauranterne, og den prøvede vi både i Restautant Friheden og Spiseriet. Begge steder meget lækkert -med Restaurant Friheden er uden tvivl favoritten.

Lune kul at varme sig ved

Kom lige så mange gange, du vil i november og december

Jul i Tivoli Friheden varer ikke lige til påske, men det varer helt til 30.12. Hvis man køber turbånd, kan man komme igen og igen indtil 30.12 -så man får i den grad valuta for pengene. Man skal bare beholde armbåndet på. Selv om vi har nogle meget travle måneder, tror jeg ikke vi kommer uden om, at måtte besøge Tivoli Friheden en gang mere inden jul. Både unger og mødre kan nemlig slet ikke vente med at komme afsted igen.

Har du været i Tivoli Friheden/oplevet Jul i Tivoli Friheden?

En fantastisk påskeferie, del 4 // Årets første besøg i Tivoli Friheden

Yes! Endelig har Tivoli Friheden åbent igen

Vi havde verdens bedste påskeferie, hvor familietid og hygge var i centrum. Ferien startede med en fantastisk tur i Odense Zoo, to dages forkælelsesophold til Isabella i København på Tivoli Hotel , Tivoli og Strøget og sluttede med årets første tur i vores yndlingstivoli, Tivoli Friheden i Aarhus! Det er vores tredje sæson med sæsonkort, og ungerne er altid ellevilde, når vi skal afsted. Tivoli Friheden har alt hvad min lille familie behøver. Dejlige flotte blomster, træer og natur til mødrenes mentale ro, fede koncerter og shows til børn og voksne, god og lækker mad på favoritrestauranten, Restaurant Friheden (hvor børnene spiser gratis, når vi køber en voksenbuffet), til hele familien og fantastiske forlystelser som dækker alle fire børns behov: Vilde rutschebaner til Isabella på 10 år, radiobiler og Illusionsfabrikken til Nicolaj på 8, og Frihedskarrusellen, Den Røde Baron og Rally til Tristan og Nohr på 2 1/2 år. Alle ungerne har deres yndlingsforlystelser, og selvom vi ofte er der fra åben til luk, er de næsten ikke til at drive hjem, når parken lukker.

Nicolaj og Tristan på Molslinien

Vi har tilbragt hele påsken i sommerhuset på Sjælland, som belejligt ligger 15 mins kørsel fra Odden-Aarhusfærgen, så vi snuppede færgen over om morgenen, så vi kunne få så mange timer som muligt i parken.

Klar til en dag fuld af sjov i Tivoli Friheden. Tristan og Nohr på under 90 cm får gratis indgang og turpas -og de er trods deres unge alder vild med at prøve ting
Nicolaj og Tristan i Frihedskarrusellen
Illusionsfabrikken -Nicolajs yndlingsforlystelse (sammen med de små radiobiler)
Nicolaj har ikke tidligere turdet prøve de vilde forlystelser, men med alderen bliver han modigere. Her i Tyfonen
Tristan og Nohr fik lokket Nicolaj med i deres yndlingsforlystelse, Rally. Det er ikke usædvanligt at de prøver den 25+ gange på en dag

Vi var usandsynligt heldige med vejret i påsken, hvor solen stod højt på himlen og lyste den smukke park op. Ungerne nød at være tilbage i Tivoli Friheden -og det gjorde mødrene bestemt også. Isabella og Nicolaj kender efterhånden parken så godt, at de render lidt rundt på egen hånd noget af tiden. Det nyder de meget, og imens kan vi prøve nogle ting med Tristan og Nohr. Da vi var i parken, spurgte Lisette de små, om de ville med en tur i Ballongyngerne. Det hørte de to frække rødder som om, Lisette spurgte om de ville have en ballon, så de begyndte at løbe glædestrålende hen mod butikken med heliumballoner -og så var der vist ikke anden mulighed end at købe en flot ballon til dem. Drengene er vilde med dinosauere, så valget faldt på den største og flotteste ballon med en stor grøn Tyrannosaurus Rex, som de stolt gik rundt i parken med hele dagen.

To stolte drenge med deres flotte balloner -som her, små to uger senere, stadig lever i bedste velgående
Stor begejstring hos en lille mand
Højt at flyve i Græshoppen
Mor og Isabella i radiobilerne

Vi glæder os til rigtig mange fantastiske oplevelser i Tivoli Friheden i 2019 -og ser blandt andet frem til fede koncerter til Fed Fredag (se programmet i linket), vennedag på onsdage, hvor vi med sæsonkort kan få en ven gratis med ind, en masse lækre børneshows og en masse sjove kildeture i forlystelserne. Man får utroligt meget valuta for pengene, når man har sæsonkort!

Ses vi i Tivoli Friheden i år?

Indlægget er sponsoreret af Tivoli Friheden // Ordene og de fantastiske oplevelser er vores egne! VARM anbefaling!

(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden

Klar til en dag fuld af hygge til Halloween i Tivoli Friheden

Sponsoreret af Tivoli Friheden Græskarlanterner, farlige zombier, (glædes)skrig, gravsteder og en mand med meget langt skæg (og meget lang krop). Der emmer af (u)hygge i Tivoli Friheden her i efterårsferien, og når man har købt turpas kan man komme ind i parken alle de dage man vil hele efterårsferien! I går besøgte vi endnu engang den fantastiske park i de smukke omgivelser -lige i hjertet af Aarhus. Denne gang havde vi taget vores veninde Tina og hendes to drenge, Lucas og Mathias, med, så ungerne rigtig kunne rende rundt og hygge sig sammen. Der er bare skønt i Tivoli Friheden. Læs videre “(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden”

Regnbuemor på familieferie, dag 20: Hugo Helmig i Tivoli Friheden og home sweet home!

Reklame

Vores tre uger lange ferie lakker mod enden. Den startede med (Tyskland og) Holland i 14 dage og endte i sommerhuset i Odsherred og Tivoli Friheden i Aarhus i dag. Det har været en fantastisk ferie. Vi har oplevet så mange forskellige, spændende ting, som du kan læse mere om i de 19 forudgående indlæg. Vi er mætte, trætte og det er nok ok, at vi nu er landet hjemme i Odense -selvom vi godt kunne have brugt lidt flere dage i sommerhuset. Min ferie slutter søndag. Ungerne holder ferie i alle 7 uger og har et par uger endnu. Heldige asener.

Legerum på færgen. Kombardo!

Vi tog færgen fra Odden-Aarhus i formiddags med det mål at skulle ind i det skønne Tivoli Friheden, hvor der hver fredag er Fed Fredag med fede kunstnere. I dag spillede Hugo Helmig. Ham ville ungerne (og mødrene) gerne opleve. Vi landede i parken ved 12-tiden, og så skulle vi ellers ud at prøve en masse. Vejret var fantastisk (og måske lidt for) varmt, stemningen i top og parken skøn som altid. Tivoli Friheden har den perfekte størrelse til en dags sjov, og ungerne kender den så godt, at de i dag fik lov at rende lidt rundt selv, mens mødrene sad og slappede af mens de små sov. De store nød at få lov, og vi nød roen i de flotte omgivelser.

Nohr og Tristan fik deres først Heliumballon. Tristan valgte Masha og Bjørnen. Nohr valgte Mickey. Kæmpe hit!…og fed afledning!

Nicolaj i sin yndlingsforlystelse -de små radiobiler

Vandcykeltur med Isabella

Små biler. Både Tristan og Nohr var vilde med dem, men kunne ikke rigtig finde ud af at køre dem

…men så var der til gengæld den sødeste Tivoli Friheden medarbejder, som hjalp dem med at komme rundt. Så fantastisk god service!

Rallybilerne hittede MAX. Jeg tror ikke jeg overdriver, hvis jeg siger, at de prøvede dem mere end 20 gange!

Ballongyngerne

Karrusseltur

Det er bare fedt at være i Tivoli!

Vi spiser altid mad på Restaurant Friheden om aftenen, hvor vi får en skøn buffet, og i dag var ingen undtagelse. Efter maden kunne vi lige nå at prøve et par ting inden koncerten. Det er anden gang vi er til Fed Fredag i Friheden. Sidste år var vi til Nik og Jay -og der var parken PROPPET. Så slemt var det ikke i dag, men Hugo Helmig er jo også en relativ ny artist.

Yndlingsspisested

Koncerten med Hugo Helmig forløb fint. Der kunne godt have været lidt mere gang i publikum, som jeg synes burde have bakket Hugo Helmig mere op, men det er også svært når de fleste kun kender en sang med ham. Han sang forrygende, og man fik faktisk lyst til at høre lidt mere med på de andre sange. Isabella og jeg kom ret tæt på scenen, og det var en super fin oplevelse for hende. Og så er det bare super hyggeligt at være til koncert i Tivoli Friheden, for naturen er så smuk omkring scenen -og jeg er blevet så tilpas gammel, at jeg nyder naturen mere og mere.

Home sweet home by Night

Nu er vi netop landet i Odense her 23.30! I morgen får ungerne besøg af deres venner Jonathan og Katharina, som flyttede til Grønland for to år siden. Det har de glædet sig meget til. Besøget er faktisk også grunden til, at vi ikke blev i sommerhuset hele weekenden. De ser nemlig kun hinanden en gang om året, så det skal bestemt prioriteres. Tak til alle jer som har fulgt med i vores skønne ferie. Af hjertet tak. Jeg er glad for, at så mange vælger at følge min familie.

Tivoli friheden

Lørdag. Tivoli Friheden. Sol fra en skyfri himmel. Høj sol og solcreme på den vinterblege hud. Smil og glade børn. Glade stemmer og lystige hvin fra rutschebanerne. Synet af skoven der springer ud og smukke blomster i parken. To mødre og fire børn tager hul på endnu en fantastisk sæson i Tivoli Friheden. En lille familie som har glædet sig lige siden sæsonen sluttede sidste år -og som glædeligt kører fra Odense til Aarhus, når familien skal have en hyggelig og sjov dag i familiens tegn. Nu er Tivoli Friheden endelig åbnet igen, og vi ser frem til en masse hyggelige stunder, koncerter, børneshows og god mad helt frem til jul, hvor Tivoli Friheden igen siger tak for i år. Hele familien har Sæsonkort Deluxe, hvor man kan komme alle de gange man vil -også til jul – og inklusiv turpas, koncerter m.m. Børn under 90 cm kommer gratis ind og får gratis turpas. Super service for børnefamilier -og et tivoli som har skønne forlystelser til alle aldersgrupper.

Sæsonens første besøg i Tivoli Friheden

Så er vi i gang. Nicolaj er ved at blive registreret med sit Sæsonkort Deluxe

Nicolaj underskrev selv kortet

<3

Tid til at få turpas på

…også de små fyre. Når man er under 90 cm er indgang og turpas gratis!

Ungerne havde glædet sig så meget til at komme i Tivoli Friheden, at vi stod klar, da de åbnede. Først skulle vi have oprettet årets sæsonkort og have turpas, og så havde vi en lille halv times tid til at nyde parken inden forlystelserne åbnede. Tivoli Friheden ligger i en den skønneste natur med smukke træer, flotte blomster i krukkerne og i bedene og med højt til himlen, så vi nød naturen inden ungerne skulle kaste sig ud i forlystelserne.

Høj solskin, sommertøj og smukke blomster (og børn)

Glade storesøskende som glæder sig til en dag fuld af sjov

Det var ved at være tid til middagslur for vores yngste yndlingsmennesker, så vi startede dagen ud med et par ture i den gamle karrusel, som var et stort hit for Tristan og Nohr. Vi startede ud med en af de stillestående vogne, men næste tur foregik højt til hest og lavt til hane.

Første tur blev i den gamle karrussel. To små fyre synes det var mega sjovt (på dette billede er turen ikke startet endnu)

Tristan højt til hest

<3

…og Nohr lavt til hane

Isabella strøg direkte til radiobilerne, hvor hun påkørte sin mor adskillige gange inden turen gik videre ud i parken til alle de skønne rutschebaner, som hun elsker.

Isabella er blevet for høj til de små radiobiler i år, men synes heldigvis også at de store er meget sjovere

Imens var to små drenge blevet vældig trætte, og mens de sov fik vores store yndlingsbørn mulighed for at have deres mødre for sig selv i et par timer.

Man bliver træt, når man oplever meget

Regnbuebørn

Isabella og Lisette gik på tour de rutschebaner, og prøvede alle de forskellige rutschebaner i parken. Nicolaj er knap så modig, og bryder sig ikke om de alt for vilde forlystelser, så han drønede ned til de små radiobiler, som er hans absolut yndlingsforlystelse i Tivoli Friheden, og så prøvede han dem igen og igen -omkring 30 gange -inden han gav sig i kast med de andre børnevenlige forlystelser. Nicolaj er egentlig ikke specielt vild med forlystelsesparker, men lige netop Tivoli Friheden ELSKER han, og han bliver altid voldsomt begejstret, når vi skal derhen!

Højt at flyve…

Nicolaj er meget mere til de små radiobiler, som han absolut elsker at prøve. Jeg tror ikke jeg overdriver, hvis jeg siger, at han prøvede dem mindst 30 gange!

Nicolajs andet yndlingsforlystelse: Illusionsfabrikken

…især hamsterhjulet

Efter et par timer var freden slut, og Tristan og Nohr vågnet! Tivoli Friheden har flere forlystelser som egner sig til de helt små, men den absolutte favorit var bådene, som Tristan og Nohr (+ storesøster Isabella) styrede med hård hånd. De små drengen styrede selv bådene med hver deres mor, og Isabella sejlede i sin egen båd. Nicolaj foretrak at holde øje med sejladsen fra landsiden.

Forårstumling (Nohr)

Kaptajn Nohr

Nohr var vild med at sejle

…og Isabella og Tristan ligeså

Foråret er også sprunget ud i Tivoli Friheden

Ahh forår

Glade, små tvillingedrenge

….og glade ældsteunger

Der er en masse skønne koncerter og begivenheder for børn og voksne i denne sæson, og vi går nu og planlægger hvilke vi bestemt ikke vil gå glip af i år. Man får virkelig meget valuta for pengene i Tivoli Friheden.

Fed Fredag

For børn

Dagen blev som altid afsluttet på Restaurant Friheden, hvor man får en skøn buffet og salatbar med flot udsigt over søen. Der er mad for enhver smag, og den ligger lige ved siden af forlystelser og den store legeplads, så de to store var underholdt, når de ikke gad sidde ved bordet længere. Når man har Sæsonkort Deluxe spiser børn under 140 cm gratis, når de spiser med deres forældre, og så er det pludselig ikke så dyrt at komme ud at spise hele familien. Børn under 90 cm spiser altid gratis.

Lækker mad på Restaurant Friheden -og fjollede unger

En hyggelig dag der ender -men heldigvis en sæson der kun lige er begyndt

Vi er vilde med at besøge Tivoli Friheden, og vi ser allerede frem til næste besøg. Det kan virkelig varmt anbefales til børnefamilier og parkens størrelse gør, at det er overskueligt at finde rundt. Der er rigeligt med sjov til en hel dag, og turen fra Odense til Tivoli Friheden tager kun halvanden time. Har Du været i Tivoli Friheden?

Psst! Du kan læse om alle fordelene ved sæsonkort HER -og skal du kun besøge parken en enkelt dag denne sæson, er der mange penge at spare ved at købe All Inclusive, hvor både turpas, mad, snacks og et spil er med i prisen (så løber budgettet ikke løbsk). Ses vi?

Dette indlæg er sponsoreret af Tivoli Friheden

Halloween i Tivoli Friheden!

Gennemført oppyntning i Tivoli Friheden

Vi er vilde med Tivoli Friheden herhjemme. Smukke omgivelser, fede forlystelser for små og store, overskuelige køer og en super god stemning! Vi har alle haft et Sæsonkort Deluxe i år, så det er blevet til en del fantastiske besøg -blandt andet DETTE og DET HER. Vi bliver sgu i så godt humør af at se ungerne hygge sig, og parken er så tilpas overskuelig, at Nicolaj og hans ven Mathias fik lov at gå lidt rundt selv akkompagneret med Nicolajs iPhone. I mandags var vi til Halloween i Tivoli Friheden, og det var simpelthen så fint og kreativt pyntet op. Vi har både været til Halloween i Fårup Sommerland og Legoland i år, men Tivoli Friheden tager prisen for den fedeste oppyntning!

Isabella, Lucas og nogle skræmmende væsener

Lisette ramte et træ

Selv blomsterne havde Halloweenfarver

Skræmmende edderkopper

Skræmmende pirat -som dog viste sig at være ganske rar

Selfie med klammert. Turde ikke andet…

Der blev selvfølgelig tid til at prøve en masse fede ting

Nicolaj er vild med trafikskolen i Bille By

Tristan og Nohr er begyndt at vise interesse for at prøve ting

Parken var prydet af flotte græskar, opfindsomme dekorationer, skuespillere klædt ud som zombier, pirater, skelletter m.m. og sjove små features rundt omkring i parken. Det var simpelthen så hyggeligt! I dagens anledning havde vi taget vores veninde Tina og hendes to skønne drenge med. Nicolaj drønede rundt med sin søde ven Mathias, og Isabella nød at prøve den ene vilde forlystelse efter den anden med Mathias´storebror Lucas! Imens gik mødrene rundt og nød omgivelserne og børnenes glæde -og det eneste vi egentlig havde at klage over var at parken lukkede aaaaalt for tidligt! Vi kunne sagtens have brugt endnu længere tid derinde -men så er det jo godt at vi har sæsonkort, så vi kan besøge Tivoli Friheden igen og igen!

Indlægget er sponsoreret

Den Gamle By og Fed Fredag

Vi elsker at opleve i vores lille familie, og i torsdags var vi derfor en tur i Tivoli Friheden i Aarhus, som viste sig at være et KÆMPE hit hos hele familien. Faktisk så stort et hit, at ungerne tiggede og plagede, om vi dog ikke kunne tage en overnatning, så de kunne komme til Fed Fredag dagen efter, hvor Nik og Jay skulle spille! Da vi samtidig elsker at være impulsive, skyndte vi os at booke en hotelovernatning -og ungerne var henrykte. Vi er begge vilde med Aarhus, og i særdeleshed Den Gamle By, så jeg insisterede på, at vi lige besøgte et af mine yndlingsmuseer inden vi tog over i Tivoli Friheden igen. Med vores nyerhvervede sæsonkort til Tivoli, kunne vi komme ind til halv pris i Den Gamle By. Vi besøgte også stedet sidste år. Det kan du læse om HER.

Ungerne køber lidt friske ærter ved en af Den Gamle Bys autentiske skuespiller, som gør oplevelsen helt unik
Vi elsker at lære vores børn om fortiden. Særligt når det kan visualiseres så flot, som det kan i Den Gamle By i Aarhus. Ungerne fulgte interesseret med i “bylivet”, stillede relevante spørgsmål i de mange huse -og nød at få fortalt en masse historier. Min far er en haj til historie, så jeg er blevet flasket op med museer og historie -og den gave prøver jeg at give videre til mine børn. Alt kan gøres interessant, hvis det leveres i børnehøjde!

En af de skønne stræder i Den Gamle By. Godt vi ikke har den brolægning i dag. Det er noget hårdt at køre rundt med tvillingeklapvogn på stenene!
Børnene var vilde med at komme hen på Festpladsen, hvor de kunne lege som i gamle dage. Der blev tilbragt en del tid med at afprøve legeredskaberne, og jeg tror ikke de tænkte over, at tingene ikke kunne de samme ting som deres moderne legetøj.

Alternativt keglespil
Ringkast
Bowling
Inde i et hus fra 1700-tallet. Fruen i huset levede sig fuldt ind i rollen, og kunne berette, at datoen var 7.7.1864. Børnene blev bedt om at skrible deres navn ned -og med pæne bogstaver i toppen. Det var en stor oplevelse for dem
1974

Baggård
Mit ABSOLUTTE yndlingssted i Den Gamle By er helt klart delen fra 1974. Det er totalt nostalgi at gense en masse ting fra min barndom, selvom jeg selv er årgang 1981. Jeg kunne tilbringe timer derinde, og glæder mig allerede til næste gang, jeg skal derind. Jeg bliver ved med at opdage nye detaljer, og der var også kommet flere ting til, siden jeg så udstillingen sidste år. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Udstillingen er i dén grad et must see!

Boghandel (som vist nok hørte til 1927-delen)
Reklamesøjle
Radiobutik. Det var en stor oplevelse for ungerne at se tv og bånd fra dengang
Isabella ser et kassettebånd for første gang, og hører for første gang ord som båndsalat m.m.
I de forskellige lejligheder og udstillingsrum kunne man ringe rundt mellem lejlighederne -og måske være heldig at en anden gæst tog telefonen. Her i knallertværkstedet. Nicolaj var meget fascineret af telefonerne
Knallertværkstedet
Gynækologisk klinik
Viktualierum
Studérværelse i kollektiv
Børneværelse i familielejlighed
Køkken
Købmand
Købmand
Børnehave. Gad virkelig godt få fat i sådan et rat!
Børnehave
Børnehave
Efter jeg havde tæsket familien gennem 1974 i et par timer (jeg kunne sagtens bruge mere tid!), var det tid at få set de sidste ting, så vi kunne komme videre til Fed Fredag i Tivoli Friheden. Nicolaj så en lille båd nede i vandet, og ville rigtig gerne lige nå at lege lidt med den.

Skipper Nicolaj
Fed Fredag i Tivoli Friheden -og en forsvundet Nicolaj!

Efter Den Gamle By gik turen igen til Tivoli Friheden, hvor børnene skulle høre Nik og Jay. De glædede sig afsindigt meget, og heldigvis havde vi lidt tid til at få lidt god mad og få prøvet lidt inden koncerten. Vi valgte at spise på Restaurant Friheden, hvor vi formedest 229 kroner for voksne og 99 kroner for børn kunne få en dejlig buffet. Da vi har sæsonkort Deluxe kunne børnene spise gratis, når vi også spiste. Maden var veltilberedt og lækker -og mine ellers lidt småkræsne unger gik flere gange! Mens vi spiste gik Nicolaj lidt frem og tilbage mellem restaurant og Stockcar lige ved siden af, men pludselig var der gået et godt stykke tid, hvor vi ikke havde set ham. Lisette gik ud af restauranten, og han var ikke til at se nogen steder. Vi fik derfor betalt regningen, og gik så alle rundt for at finde ham. Nicolaj bliver normalt aldrig væk, og havde også telefonnummer på sit armbånd, men han var som sunket i jorden. Efter 45 minutter, hvor han ikke var at se nogen steder, tog jeg fat i en medarbejder ved en af forlystelserne, og han var sød at advisere vagterne om at se efter Nicolaj. Der var rigtig mange mennesker i parken, da Nik og Jay skulle på snart, så det gjorde det bestemt ikke nemmere at finde ham. Heldigvis havde en familie også overhørt, at vi ledte efter ham, og de kom med ham kort efter. Der havde han været væk i over en time, og vi var ved at være ganske bekymret! Nicolal derimod, tog det med ophøjet ro. Han havde jo hele tiden vidst, hvor han var, og han havde fundet en dreng at lege med! Sikke en forskrækkelse!

Nicolaj på Restaurant Friheden
Efter forskrækkelsen kunne vi lige nu at prøve en enkelt ting eller to inden koncerten. Børnene ville rigtig gerne give Tristan og Nohr en tur i den store karrussel, så de små fik prøvet en forlystelse for allerførste gang!

Nicolaj og Mario i karrussellen
Nohr og Isabella
Isabella og Nohr
Lille Tristan og mor
…og så var det endelig tid til, at Fed Fredag og Nik og Jay skulle starte. Selvom vi var kommet til parken  god tid, havde vi ikke reserveret nogen pladser nær scenen, da jeg synes det er for vildt for børn. Det var børnenes allerførste koncert, og de kunne slet ikke vente. Lisette kørte et roligt sted hen med tvillingerne, og så bevægede jeg mig ellers ind i menneskemængden med de to store, så vi kunne få en plads, hvor de kunne se. Heldigvis kom vi forbi en bænk, som børnene kunne få lov at stå på, så de havde faktisk et helt godt udsyn.

Nik og Jay
Glade børn til koncert
Det blev en rigtig god oplevelse for børnene, selvom der blev røget lige lovlig meget nær dem. Vi var jo selvfølgelig også udenfor! Børnene sang med, rockede og havde en fest, og de har sagt, at de rigtig gerne vil til koncert en anden gang!

Tak fordi du læste med!
Indlægget er sponsoreret 

Familieoplevelser // Tivoli Friheden

“Ej mor, kan vi ikke nok bare blive hjemme og spille iPad?”, har Nicolaj ofte spurgt, når vi har foreslået at tage i diverse forlystelsesparker som Tivoli i København eller Bakken. Hvor Isabella overhovedet ikke kan få nok af forlystelsesparker, er Nicolaj en rigtig hjemmefyr, som ikke kan lide vilde ting og alt for meget larm. Indtil nu that is. For i torsdags tog vi nemlig til en forlystelsespark, som ungerne ikke har været i siden de var helt små: Tivoli Friheden i Aarhus. Og dét var et kæmpe hit hos begge unger. Faktisk så stort et hit, at vi endte med at booke en overnatning i Aarhus, så de kunne komme derhen igen dagen efter, hvor der var Fed Fredag! Mere om det senere i indlægget.

Ungerne klar til eventyr i Tivoli Friheden!

Ungerne får turpas på, så de er klar til en masse sjov i parken

Vi ankom til Aarhus netop som Tivoli Friheden skulle til at åbne. Det var super nemt at få en parkeringsplads tæt på parken -og tilmed en gratis en af slagsen, hvilket vel efterhånden er lidt af et særsyn i de større byer i Danmark! Foran parken stod en masse forventningsfulde børn og voksne i kø, mens vi ventede på, at parken skulle åbne. Vejret var skønt og dejligt lunt, og den flotte natur i og omkring parken blev nydt til fulde. Vores store forventningsfulde børn glædede sig til at opleve Tivoli Friheden. Vi var der sidst, da børnene var 2 og 4 år gamle, så ingen af dem kunne huske besøget for fire år siden. Men de glædede sig. Og vi voksne glædede os -for vi havde nemlig kun gode minder om stedet.

Bille By Køreskole

Ungerne var begejstret fra det sekund de trådte ind i parken, og begejstringen blev ikke mindre da de så, at man kunne tage kørekort i Bille By Køreskole. Vi havde turpas, men man skal alligevel betale tre billetter/30 kroner for at få lavet et kørekort -men så kan man også prøve køreskolen alle de gange man vil resten af sæsonen. Ungerne var vilde med køreskolen, og især Nicolaj synes det var fedt, at han var gammel nok. I f.eks. Legoland skal børnene være mindst 7 år, så han har sukket efter at prøve noget lignende længe.

Nicolaj giver den gas i køreskolen

Ísabella leger englænder og kører i venstre side af kørebanen 🙂

Det tog noget tid at lokke de små banditter med ud fra køreskolen, men da det endelig lykkedes, ville begejstringen ingen ende tage, da de opdagede alle de andre skønne forlystelser…

Nicolaj prøver “Rally”, som blev prøvet igen og igen (indtil han opdagede radiobilerne for børn)

Vroom

Isabella på himmelflugt

Nicolaj og Isabella i “Den Røde Baron”

Isabella i “Stockcar”. Ungernes absolut favoritforlystelse

Nicolaj mødte en sød dreng, der hedder Frederik. Frederik havde vundet en stor Super Mario, og ham er Nicolaj helt vild med, så vi måtte selvfølgelig også prøve. Lad mig bare sige, at mors boldøje er temmelig dårligt! I hvert fald endte jeg med at bruge 400 kr på at vinde den!

Isabella i “Sving-gyngerne”

Mor og Isabella i “Dragen”

Efter at have prøvet en masse forskellige ting, var det tid til lidt at spise. Ungerne havde næsten ikke tid til at spise, så vi valgte den hurtige og nemme løsning, og købte en gang junk -som var veltilberedt og lækker.

Tid til frokost

…og så var det tid til at hygge sig videre. Vi tog over til Tivoli Frihedens store legeplads, hvor jeg slog et tæppe ud på græsset, hvor babyerne kunne hygge, mødrene slappe af og de store boltre sig på legepladsen imens. Det var skønt med lidt afslapning, mens ungerne fik fræset en masse energi af -og Tristan og Nohr nød at komme lidt op af klapvognen (…og spise lidt græs!).

Ungerne var vilde med at lege i det store legepladsområde

Nohr og Tristan glæder sig til de bliver store nok til at lege på legepladsen

Nohr tv og Tristan th nød at ligge på et tæppe og lege, mens Isabella og Nicolaj legede på legepladsen. Mor og mor nød den smukke natur imens

Efter lidt tid ved legepladsen, gik vi over til de lidt vildere forlystelser, som Isabella elsker. Hun kan nemlig ikke få det vildt nok. Ungerne opdagede undervejs, at der dagen efter var Fed Fredag, hvor Nik og Jay skulle komme, og de var noget kede af, at vi skulle hjem samme dag. Vi er dog en ret impulsiv familie -også selvom vi har små tvillinger, så vi skyndte os lidt at lave planerne om, da vi havde hygget os så meget. Jeg bookede derfor et hotel i Aarhus, og på vej derhen måtte vi lige proviantere undertøj, toiletsager og bleer til babyerne. Vi havde jo intet taget med. Det var nogle meget trætte unger som blev puttet på Scandic hotel -og meget glade, for de troede vi skulle hjem! Og Nicolaj, som ellers normalt plejer at spørge hvert femte minut, hvornår vi skal hjem, kunne slet ikke få armene ned af ren og skær begejstring! Det er SÅ fedt at have fundet et sted, som han også godt kan lide at besøge!

Træt Nicolaj og Mario på hotellet

Træt Isabella

To små drenge faldt i søvn en time før de plejer!

Vi oplevede kun smil og venlighed fra personalet i parken, som var søde ved børnene og havde overskud. Ventetiden ved forlystelserne var nærmest ikke-eksisterende og parken var ren og pæn alle steder. Der er rigtig mange forlystelser til børn på Isabella og Nicolajs alder (8 og 6), men også fede forlystelser til vågehalsene -og de obligatoriske spilboder som især Nicolaj elsker. En rigtig god oplevelse for familien at være i parken!

Læs med i næste indlæg om dagen efter, hvor vi først tilbragte nogle skønne timer i Den Gamle By i Aarhus (man sparer 50% på entreen, når man har sæsonkort til Tivoli Friheden), og derefter nogle skønne timer i Tivoli Friheden, hvor vi også fik set, hvor hjælpsomme personalet kan være, når ens dreng har været væk i en time!

Tak fordi du læste med!

 

Indlægget er sponsoreret