Isabella 11 år

Isabella 11 år

I dag fylder vores førstefødte, skønne Isabella, 11 år. Fødselsdagen blev fejret lige efter Isabellas hjerte, med pandekager, friskbagte boller, scrambled eggs, bacon mm til morgenmad, shopping i City 2 (for første gang er vi ikke hjemme hos os selv på selve dagen) og aftensmad på hendes yndlings-kinesiske restaurant i Ringsted.

Morgenbord

Vi kan godt mærke, at vi er ved at have en halvstor pige herhjemme. En pige som snart nærmer sig teenagelivet. Isabella er en meget modebevidst pige med en lækker stil (det har hun i hvert fald ikke fra den småkiksede mor), og hun ved lige præcis, hvordan hun vil have tingene. Hun er stadigvæk en fantastisk empatisk pige, som virkelig er opmærksom på sine omgivelser. Hun klarer sig flot i skolen, er mega god til trampolinspring, som hun dyrker på konkurrenceniveau, og det virker som om alt hun rører ved, bliver til guld. Meget stolt mor alarm! Hvor er vi heldige at have hende i vores liv❤️

Isabella og Tristan

Og nu er hun så altså fyldt 11 år. Det synes som om tiden bare flyver afsted, og hvert alderstrin er smukt på lige præcis sin måde. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at Isabella er min. Tak fordi du lige valgte os som dine forældre! Tillykke Isabella med de 11 år. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen.

Isabella 9 år

Tillykke Isabella!

Isabella 1 måned gammel

Præcis klokken 20.03 for 9 år siden blev verdens dejligste pige født -3742 g og 54 cm lang. Vores førstefødte. Vores arving (tvivler på der bliver noget at arve😂). Isabella bliver dejligere og dejligere hver eneste dag. Hun er en fantastisk, empatisk pige, en god ven, et godt menneske -og jeg tror faktisk verden ville være et meget bedre sted hvis alle var som hende! Og i dag fylder hun 9 år. De bedste 9 år i mit liv. Herhjemme bestemmer fødselaren menuen, og vi ender derfor ofte med brunch. Imidlertid  havde Isabella et meget beskedent ønske om menuen i dag, så vi fik bacon og vafler!

Børnene vælger selv oppyntningen. Isabella ville gerne bede om et simpelt bord med grønne servietter

Nu 9 år

Efter morgenmaden blev ungerne kørt i skole. For en sjælden gangs skyld ville Isabella ikke have hjemmebag med, men derimod flødeboller. Dejligt nemt. Kl. 10 blev hun allerede hentet i skolen igen, for så skulle hun ud at hygge med sine mødre. Tvillingernes dagplejemødre havde meldt sig syge i dag, så vi kunne ikke begge komme i bio med Isabella som planlagt, men så tog Lisette og Bella i bio, og så hyggede vi allesammen bagefter med frokostbesøg på Jensens Bøfhus (efter fødselarens ønske) og aftensmad med hjem fra Chicago Burger (+impulsiv invitation af bedsteveninden)

Isabella har haft en fantastisk dag, og vi mødre gnider os i øjnene og forstår ikke at der allerede er gået 9 år!!!

Kæmpe tillykke elskede skar. Vi elsker dig!

Isabella på slap linie

Isabella har altid været en lidt følsom og forsigtig pige på mange områder. Alligevel havde hun selv sagt ja til at skulle med en veninde til Givskud Zoo i dag -helt uden mor og mor, og 1,5 time væk (og en hel dag), hvilket da også gjorde hende lidt nervøs. Der er en første gang for alting, og pigebarnet glædede sig rigtig meget til en hyggedag med sin veninde. Hun har aldrig tidligere været på udflugt “så langt væk” og så en hel dag, men det gik heldigvis fint. 
Lisette og jeg har kun meget få gange fået passet ungerne i et par timer, da behovet aldrig har været der (det er det så nu!), så begge unger er vant til at være meget sammen med os. De har aldrig sovet ude uden mor og mor, og ingen af dem har endnu haft modet til at gennemføre en sleepover. Det er selvfølgelig vores egen fejl. Vi venter til børnene selv føler sig klar. Vi opfordrer dem til at rykke lidt på deres grænser hele tiden, og det gør, at vi hele tiden har nogle meget trygge børn. Selvom det nogen gange kunne være skønt med lidt voksentid, tror jeg ikke, vi ville gøre tingene anderledes. 
Nå, tilbage til Givskud Zoo. Isabella havde en dejlig dag, hvor hun med stor iver tog en masse billeder med sin iPhone af de forskellige dyr (og også ringede nogle gange for at fortælle, hvilke dyr hun nu havde se). Hun sendte os dette super fine billede i eftermiddags, og jeg synes simpelthen det er så flot taget, at jeg bliver nødt til at vise det herinde: 

Abemor med barn. Taget af Isabella på 7 år
Vi har puttet en meget træt pige her til aften, som sikkert drømmer om alle de fint dyr, hun har set i dag. 
Måske i dag har banet vejen for flere eventyr uden mor og mor i fremtiden…

Tak fordi du læste med!

Syg Isabella

Af Lisette
Det er aldrig sjovt at blive vækket om morgenen. Slet ikke når det stadig er så mørkt, som det nu engang er om vinteren.  I morges var ingen undtagelse, så efter at have kaldt på de sovende små mennesker de obligatoriske fem minutter, gik jeg ind for at se, om der var sprækker i øjnene. 

Selvom Isabella havde smidt dynen, var hun så varm, at man næsten kunne spejle et æg på ryggen af hende. Stakkels Isabella var blevet syg.  Dermed kunne pålægskassen og rugbrødet pænt lægges tilbage, for Isabella skulle ingen steder i dag. Og når Isabella blev hjemme, så kunne Nicolaj lige så godt også blive hjemme. Det lod til, han var glad for det. Han sov i hvert fald til kl. 9.  

Isabella

Selvom man kun er en syv-årig pige, kan man sagtens være mandesyg. Således er vand og mælk blevet serveret af undertegnede og lillebror under små klynk af ubehag. Øjnene er blanke, panden varm, og kroppen slap, så i vandret position har hun set fjernsyn hele dagen. Skulle der skiftes kanal, var det naturligvis lillebrors opgave. 

Feber er aldrig sjovt, men det er endnu værre at se sine små pus være syge. Så snart bliver hun puttet i vores seng, som de altid bliver, når de er syge, og så håber jeg, hun er noget mere frisk og oprejst pige i morgen.

Tak fordi du læste med!

Familieliv // Dagens fødselar Isabella 7 år!

I dag fylder dagens fødselar, verdens dejligste Isabella 7 år! Hun vågnede op til et fint oppyntet bord lige efter hendes ønske (Familieliv // Sidste dag som 6-årig), og var noget nær ekstatisk, da hun så det længe ønskede dukkehus på bordet! Faktisk havde hun slet ikke tid til at åbne de andre gaver, for hun begyndte straks at lege. Hun tog sågar maden med ned til dukkehuset, for hun ville nå at lege så meget som muligt inden skole!

Meget glad fødselsdagspige, som netop har opdaget dukkehuset på gavebordet

 

“Ihh mor, det var jo lige den, jeg ønskede mig!”

 

Morgenbrunch inden skole og lys i bollerne  

Isabella 1 år

Isabella 3 år -med sine nye rulleskøjter

Isabella 4 år

Isabella 5 år

Isabella 6 år

JEG FATTER IKKE AT MIN LILLE BABY ALLEREDE ER 7 ÅR! Totalt kliché, men det passer. Tiden er gået så hurtigt!

Isabella er en fantastisk dejlig, empatisk og smuk pige, som spreder en masse glæde på sin vej. Hun er vellidt i skolen og blandt sine andre veninder,og hun er engageret i sit skøjteløb og sin svømning. Hun er skide god til at lege, og lige nu er favoritterne Barbie, Sylvanian og kreative ting. Hvor har vi dog været heldige med hende!

Da hun kom hjem fra skole, havde Lisette bagt yndlingskagen brunsviger -og kun med labre larver efter Isabellas ønske. Hun havde dog mere travlt med at lege 😉

Eftermiddag

Når børnene fylder år, må de selv vælge, hvad de vil have til aftensmad ude eller hjemme. Isabella valgte et sted der hedder Det Grønne Køkken, hvor der er en lækker salatbar. Trods alt bedre end sidste års valg, som var Quick Food i Bilka! Hun elsker deres salatbar. Vi endte med at tage maden med hjem derfra, for hun ville hjem til sit dukkehus!!! Først smuttede hun dog lige forbi Toys’r’Us og købte juletræ og julepejs til sit hus. Nu sidder hun og leger, mens hun venter på at der kommer Juleønsket i tv. Hun har haft en fantastisk dejlig dag.

Tak fordi du læste med!

Familieliv // Sidste dag som 6-årig 

Min lille, store pige, som jo lige er blevet født (!), fylder 7 år i morgen! SYV ÅR. Som i 1-2-3-4-5-6-7. Jeg forstår det ikke! Hun har lige holdt 7-års fødselsdag for sin klasse (Temafødselsdag // Inderst Inde), og nu er dagen kommet til hendes rigtige fødselsdag.I dag var sidste dag som 6-årig.

Vi har en fast tradition herhjemme. Aftenen før dækker vi et fødselsdagsbord med børnevalgte paptallerkener, flag, balloner og MASSER af gaver. I år er ingen undtagelse, og vi GLÆDER os især til Isabella ser det fine, møblerede dukkehus, som hun har ønsket sig LÆNGE. Det er en gave fra hendes mormor, morfar og oldefar, som var for stor at slæbe med, da vi holdt fællesfødselsdag for familien. Resten er fra os.

Fødselsdagsbordet til i morgen. Isabella valgte, til vores store overraskelse, fodboldtallerkener

 

1-års fødselsdagsbord

2-års fødselsdagsbord

3-års fødselsdagsbord

 

4-års fødselsdagsbord

5-års fødselsdagsbord

Isabella har bestilt bacon, scrambled eggs, boller og pandekager til morgenmad, så to mødre skal ret tidligt op inden Isabella skal i skole!

Tak fordi du læste med!

Familieliv // Isabellas efterår

I går smed jeg en skøn billedserie på med Nicolaj, som havde en sand fest med en bunke blade (Familieliv // Nicolajs efterår). I dag er turen kommet til de skønne billeder, som der blev taget med Isabella -og også nogle billeder af dem begge to, som hyggede sig rigtig godt sammen. Faktisk var bladene så sjove, at Nicolaj tilbragte meget lang tid med at feje dem sammen, lave stier i dem og mange andre sjove ting. Han blev udenfor til ørerne var blevet helt kolde af kulden, og kunne knap nok lokkes med indenfor igen! Skønt at ens, ellers meget elektronikglade, dreng fandt så meget morskab ved at lave noget helt andet.

Bladbad  

Bladseng

Schwoosh

Verdenskvinde  

Glæde

Bladregn

Smil

😃

Dejlig pige  

Bladkamp

Preparing for attack!

Naturen byder på så mange skønne oplevelser, så det er bare med at komme ud at nyde den i fulde drag -og finde sin barndoms umiddelbarhed og glæde frem.

Tak fordi du læste med!