Isabella 11 år

Isabella 11 år

I dag fylder vores førstefødte, skønne Isabella, 11 år. Fødselsdagen blev fejret lige efter Isabellas hjerte, med pandekager, friskbagte boller, scrambled eggs, bacon mm til morgenmad, shopping i City 2 (for første gang er vi ikke hjemme hos os selv på selve dagen) og aftensmad på hendes yndlings-kinesiske restaurant i Ringsted.

Morgenbord

Vi kan godt mærke, at vi er ved at have en halvstor pige herhjemme. En pige som snart nærmer sig teenagelivet. Isabella er en meget modebevidst pige med en lækker stil (det har hun i hvert fald ikke fra den småkiksede mor), og hun ved lige præcis, hvordan hun vil have tingene. Hun er stadigvæk en fantastisk empatisk pige, som virkelig er opmærksom på sine omgivelser. Hun klarer sig flot i skolen, er mega god til trampolinspring, som hun dyrker på konkurrenceniveau, og det virker som om alt hun rører ved, bliver til guld. Meget stolt mor alarm! Hvor er vi heldige at have hende i vores liv❤️

Isabella og Tristan

Og nu er hun så altså fyldt 11 år. Det synes som om tiden bare flyver afsted, og hvert alderstrin er smukt på lige præcis sin måde. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at Isabella er min. Tak fordi du lige valgte os som dine forældre! Tillykke Isabella med de 11 år. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen.

Isabella 10 år! Første runde fødselsdag!

Isabella 10 år i dag! Her til brunch på Café Kræz

I går fyldte Isabella 10 år. TI ÅR! Tiden flyver åbenbart, når man er i godt selskab! Det er faktisk en smule svært at følge med. For få år siden var ønskerne Barbie, Sylvanian og andet legetøj. Nu hedder ønskerne tøj, smykker, parfume, makeup og boliginteriør til værelset! Isabella er ved at være en stor pige efterhånden!

Gavebord

Glad fødselsdagspige

Gaveoppakning

Isabella er stadig en fantastisk, empatisk, smuk, næstekærlig, omsorgsfuld pige, som vi er hamrende stolte af. Hun er ambitiøs, og alt hvad hun sætter sig for lykkes for hende. Hun er en fantastisk god kammerat, og hun favner alle. Hun afskyr alt omkring mobning, og hopper ud af en leg, hvis dem hun leger med ikke vil lukke en mere ind i legen. Ja, hende Isabella er sgu noget specielt. Og i dag fyldte hun så rundt for første gang!

Hjemme hos os bestemmer fødselaren dagens gang, og Isabella ville i år hellere ud at spise brunch end at spise brunch hjemme, som vi plejer. Vi startede dagen ud med et gedigent gavebord (glemte endda en af gaverne -et højt spejl, som hun så bare fik her til aften), hvor Isabella bare blev super glad for gaverne, som også var lidt større end de plejer. Det er nemlig lidt specielt at fylde rundt! Med ønsker som overnatning i København, Tivolitur, Tommy Hilfigerkjole, gavekort til at få smukkeseret sine negle, smykker, Segboard mm blev gavebudgettet sprængt “en smule”, men at se hendes glæde, var bestemt det hele værd! Og når barnet aldrig tager ting for givet, er det en sand fornøjelse at forkæle.

Brunchhygge

Efter vi havde spist brunch i Odense City, kørte vi ud til Rosengårdcentret, hvor Isabella ønskede at shoppe. Hun fik en del penge og gavekort til sin fødselsdag for familien for et par uger siden, og de kradsede i lommen! Der blev shoppet til den store guldmedalje. Især af tøj, som Isabella er helt vild med! Mødrene fik shoppet lidt flere julegaver, så vi er ved at være færdige. Isabella fik også ordnet negle (altså ikke kunstige, det er hun for lille til, men påføring af neglelak og sten). Hun elsker personlig forkælelse.

Der blev også tid til smoothies og is

Isabella blev forkælet i neglesalonen af den sødeste dame, som roste Isabella til skyerne

Isabella havde egentlig bestilt risengrød til aftensmad, men da vi gik forbi en af yndlingsrestauranterne i eftermiddags, ændrede hun mening, og ville hellere spise kinesisk. Vi nåede at shoppe i 8-9 timer, og mens Isabella gerne havde shoppet/oset mere, var mødrene (og især drengene!) noget trætte. Planen var egentlig et besøg i Tivoli Friheden i dag, men vi trænger alle til at være hjemme!

Familieliv // Dagens fødselar Nicolaj 5 år


I dag oprandt dagen, hvor verdens dejligste fødselar, Nicolaj, fyldte 5 år. Nicolaj er en fantastisk dejlig, empatisk og vellidt dreng, som elsker alt elektronik, superhelte og Beyblades. Han har mange rigtig gode venner i børnehaven, er en god kammerat, er lærenem og stort set altid glad. Ham har vi været heldige med!

Nicolaj har virkelig set frem til sin fødselsdag LÆNGE, så det var bestemt ikke svært at få ham op i morges, selvom det var en time før han plejer (Familieliv // Lang nedtælling slut -åbner i nyt vindue). Han ville nemlig rigtig gerne have mig med, og jeg skulle køre hjemmefra 6.30.

Træt Nicolaj i morges

Vi er dybt taknemmelige for at gave fået lov at fejre fem fødselsdage for Nicolaj. Han blev nemlig alvorligt syg som spæd, og var alvorligt tæt på at stille babyskoene (Nicolaj alvorligt syg).

Nicolaj havde valgt en menu bestående af æbleskiver, spejlæg, bacon og rundstykker, og han spiste med velbehag mens han fik lov at pakke 5-6 gaver op. Resten skulle pakkes op, når jeg kom hjem.

Skønt morgenbord, lækker morgenmad og glad fødselar

Meget glad fødselar

ENDELIG fik han den længe ønske Disney Infinity-figur med Captain America 

Mens jeg var på arbejde, tog Lisette og ungerne (Isabella havde ondt i halsen i morges, men havde det fint senere) ud at spise frokost i Rosengårdcentret, og så tog de hjem og bagte en brunsviger i fællesskab. Den spiste vi sammen, da jeg kom hjem, hvor også de sidste gaver fra os blev pakket ud.

Børnebagt brunsviger

Stolt Isabella kommer med kagen

Aftensmaden blev, efter Nucolajs ønske, indtaget på McDonalds, hvor Nicolaj gerne ville have din bedste ven og hans familie med.

Fire børn havde en fest på Restaurant Den Gyldne Måge


 

Nu er en meget træt fødselar blevet puttet, og han glæder sig til snart at skulle have bedstevennerne til fødselsdag i et legeland + holde fødselsdag for familien.

Tak fordi du læste med!