Godt nok en smart, lækker lille luksus chokoladekage

Luksus chokoladekagedej fra Smartbake. Kun 20 kr i Netto!

Reklame for Smartbake // Holdninger og meninger (og smag!) er vores helt egne (og hold nu op en lækker kage!)

“Mor, det er godt nok en smart, lækker lille kage”

-sagde begge vores store unger samstemmende, da jeg var ved at pakke alle de lækre produkter fra Smartbake ud. Begge unger elsker at bage, og kunne næsten ikke vente med at komme i gang. På ingen tid fik de åbnet emballagen og smidt kagen i ovnen -så nemt er det nemlig -og så var det bare at vente på kagen, som skulle have 30 minutter i ovnen.

Super smart koncept- Kagen skal bare pakkes ud og videre ind i ovnen. Hvis man vil kan man sagtens peppe den op med chokoladestykker, nødder eller lignende, men den er også virkelig lækker i sig selv
En mega lækker duft spredte sig i huset, efterhånden som luksus chokoladekagen var ved at være færdig

En mega lækker duft spredte sig i køkkenet,

efterhånden som kagen var ved at være bagt færdig, og alle fire unger stod forventningsfulde og afventede, at de kunne få et stykke. Først skulle kagen dog lige pyntes flot, og alle fire unger hjalp til. Det kan godt være, det ikke blev verdens smukkeste kage, men det blev en virkelig personlig kage, som alle fire var meget stolte af!

Der pyntes på livet løs
Med fælles hjælp fik alle fire unger produceret dette stykke lækkerhed

Lisette og ungerne elsker at bage, og når vi har fødselsdage og lignende, går Lisette all in med flotte kager i fondant, som passer til det tema, vi holder festen i. Hvis du søger på Temafødselsdag i søgefeltet, kommer der en masse indlæg med god inspiration til din næste kage. Men når man ikke skal ud i de kæmpestore fødselsdagskager, er det altså noget nemmere at snuppe en Luksus Chokoladekage fra Smartbake, som kan fås til 20 kr i Netto -og som er virkelig lækker og nem at lave.

Unicornkage fra Isabellas Unicornfest https://regnbuemor.dk/den-sejeste-unicorn-temafoedselsdag/
Harry Potter-kage fra Nicolajs Harry Potter fødselsdag  https://regnbuemor.dk/en-fortryllende-harry-potter-temafoedselsdag/
Popsi og Krellekage fra Tristan og Nohrs 2-års fødselsdag https://regnbuemor.dk/den-sejeste-popsi-og-krelle-temafest/

Da vi fik gæster forleden, skulle de også lige smage den lækre chokoladekage, så ungerne blev igen sat i gang med at bage, og Lisette pyntede kagerne -dog ikke med fondant -men helt sikkert med kærlighed.

Lisettes kager med Smartbake og Momsterlogo
Et lækkert lille stykke kage med hjemmelavet vanillecreme og hindbær

Kagen smagte præcis lige så godt som sidste gang, og alle gæsterne var enige med os i, at det var en super lækker chokoladekage! Ja, faktisk var den endnu lækrere, for den hjemmelavede vanillecreme og hindbærrene komplimenterede kagen perfekt. Der er jo rigtig mange fine kombinationsmuligheder med kagen, som sagtens kunne være blevet tilført nogle valnødder, chokoladestykker, rosiner, tranebær eller andre lækre sager. Vores unger foretrækker dog kagen plain -men man kunne sagtens have peppet den op. Smagen er dog mere end fyldestgørende i sig selv. Det er virkelig et fint produkt til prisen.

Lækker uge med masser af lækkert bagværk

Psst! Smartbake laver også mega lækre deje, som kan købes via nemlig.dk og retnemt.dk. Vi har bagt hele ugen til det stod os ud af ørerne, og det har været nogle virkelige lækre brød, cookies, pizzaer, rugbrød, rugbrødsboller og pølsehorn, vi har fået bagt. Og det var MIG der bagte. Jeg hader ellers normalt at bage, fordi jeg ikke kan fordrage processen. Jeg hyggede mig dog helt gevaldigt med det, og skal helt sikkert have fat i noget mere dej! Dejen kan holde sig to uger i køleskabet eller 4 uger i fryseren.Varm anbefaling herfra!

Du kan læse de andre Momster-mødres test af Smartbake på MOMSTERTEST

“Mor, det er den bedste is, jeg nogensinde har fået!” -med opskrift!

Istid

Reklame for Panduro Official

“Mor, det er den bedste is, jeg nogensinde har fået!”, sagde Nicolaj med stor begejstring, da han smagte den hjemmelavede is, vi havde lavet sammen dagen før. Han havde været meget spændt på at smage isen, som vi selv havde fundet på en opskrift til. Ungerne elsker jordbær og smoothies, så det var nærliggende at lave en is med en frisk sommersmag, som helt sikkert ville falde i ungernes smag! Dagen forinden havde vi været en tur i Panduro for at shoppe nogle kvalitetsforme til vores hjemmelavede is, og endte med at købe de fine forme, “Popsicle Mould”. De er netop nu sat ned til 99,95 fra 179,95, så det er et regulært kup til prisen.

Isabella havde lidt svært ved at vælge, hvilke formehun ville have til isen, men endte med at vælge “Popsicle Mould”
Popsicle Mould

Da jeg var barn vidste jeg ikke noget bedre end at lave hjemmelavede sodavandsis. Så lavede vi en ordentlig kande halvkoncentreret saftevand, og ventede spændt på at isene skulle blive klar. Der var noget helt specielt ved at spise en is, man selv havde været med til at lave. De forme man brugte, var dog af en helt anden kvalitet end dem vi har testet . De var ofte af farverig, tynd plastik, med en plastikpind i -og ofte svære at få isen ud af. Popsicle Mould-formene er godt nok af en noget anden kvalitet, end de forme vi tidligere har brugt, når vi har lavet sodavandsis. Formene er af en helt anden, stabil kvalitet. Robust plast og kønt metal, som faktisk gør, at man snildt kan sætte den hele form ind på bordet, hvis man vil byde på en lækker, hjemmelavet dessertis. Isformene lægges nemt ned i metalformen, formene fyldes, der kommer låg på, og så sætter man en pind i. Og vupti -så er der lækre is efter nogle timer. I hvert fald hvis man har fundet en god opskrift, og sådan en vil jeg rigtig gerne dele med jer :). Isen bliver også lidt større, end i de traditionelle forme, hvilket er rart -især når den smager så godt, at man bare må have mere!

Mega lækre, nemme, hjemmelavede smoothieis

Jeg har aldrig før lavet hjemmelavet is -andet end de famøse saftevandsis, så jeg besluttede mig for at prøve at finde på en lækker opskrift. Ungerne elsker når jeg laver smoothies til dem, så jeg lavede simpelthen bare en lækker jordbærsmoothie, som Nicolaj og jeg lavede sammen.

Du skal bruge:

  • 250 ml multifrugtjuice (vi køber dem i brikker, og bruger bare en enkelt brik)
  • 2-3 dl minimælk
  • 1 pose frosne jordbær
  • 1/4 liter vanilleis
  • 1 spsk vanillesukker med top
  • 1-2 spsk sukker (kan udelades)

Det hele blendes sammen, og så hældes det på forme. Hvis du er heldig er der også lidt tilbage til et skønt glas smoothie :). Dine unger vil elske dig for det.

1-2-3 -lækre is på vej

Ungerne var intet mindre end vilde med isene, som blev spist super hurtigt. Allerede om aftenen måtte vi i gang med at producere end ny sending, og jeg tror faktisk vi må en tur forbi Panduro og få købt et eller to sæt forme mere, nu hvor der er på tilbud, for vi spiser utrolig mange is herhjemme! VARM anbefaling…eller det er vel en KOLD anbefaling. Vi hyggede os gevaldigt ved at producere isene sammen, og Nicolaj, der ellers aldrig gider med i køkkenet, insisterede på at være med til at producere sending nummer to, som vi har lavet med hindbær. Super forfriskende på en varm dag, og skøn DIY til at lave indenfor på en regnvejrsdag. Og dem har vi jo desværre også nogle stykker af hver sommer. De kan købes i alle Panduros butikker -og lige HER. Velbekomme.

Hvis du har en lækker opskrift på hjemmelavet is, ville jeg elske, hvis du ville dele den herunder.

Regnbuemor goes Hüttemeier // Kyllingehit hos hele familien

Lækker ret. Ris til børnene, stegt spidskål til mødrene

En gang imellem kan man virkelig blive træt af at spise de samme retter igen og igen, og så søger vi inspiration i opskrifter på nettet, eksperimenterer med forskellige fødevarer med mere. Forleden lavede vi denne lækre ret med masser af kylling, kalkunbacon og grøntsager -og alle børnene skovlede det ind! Jeg har valg at kalde retten “Kyllingehit”

Kyllingehit

Ingredienser:

  • 4 kyllingebryst (ca. 900 gram)
  • 1 pakke kalkunbacon eller alm bacon
  • 3-4 porrer
  • 2 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul/orange peberfrugt
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpúre
  • 1 spsk Timian eller Oregano
  • 100-150 gram Pikantost
  • 250 ml 4 % madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Ris / kartofler / stegt spidskål som tilbehør

Det skal du gøre:

Lækre grøntsager i indbydende farver

Det skal du gøre:

  • Skær bacon i mindre stykker, og steg dem på panden
  • Skær kyllingefileter i større tern og steg dem på panden i fedtstoffet fra baconstegningen. Suppler evt. med lidt olivenolie.
  • Skær løg, hvidløg fint og porrer i tynde skiver, og steg disse på panden til løgene er klare og bløde.
  • Tilsæt fløde, hakkede tomater, tomatpuré, timian, pikantost, peberfrugt (skåret i tynde strimler, ca. 30 mm) og salt og peber, og rør det hele godt sammen.
  • Bland kød og grøntsager med sovs sammen i et ovnfast fad, og bag det ved 190 grader varmluft i ca. 20 minutter
Voksenversion

Retten var et stort hit hos både børn og voksne. Vi serverede den med ris for børnene, som er 2, 2, 8 og 10 år -og spiste det selv med stegt spidskål, da vi foretrækker at skære lidt ned på kulhydrater (vi spiser efter Sense).

Velbekomme

Inspiration fundet i denne opskrift fra Valdemarsro

Regnbuemor goes Hüttemeier // Orlas lækreste, nemmeste tærte!

Super lækker tærte!

For snart 20 år siden smagte jeg denne himmelske tærte første gang hos mine forældres venner. En simpel, men ikke mindst SUPER LÆKKER, tærte, som bare lykkes hver gang! Vi har bagt den mange gange, men har af uvisse årsager ikke spist den i årevis, før jeg forleden fandt opskriften frem igen! Det lykkedes mig nemlig at liste opskriften ud af kokken, vores forældres nu afdøde ven Orla, og det ville virkelig være en skam at lade den gå med ham i graven! Den hittede hos hele familien -pånær vores lidt (læs: MEGET) kræsne Nicolaj, og den er naturligvis kommet med på madplanen igen i denne uge!

Klar til at blive bagt

Opskrift:

Du skal bruge:

  • I bundt broccoli
  • 3-4 porrer
  • 4 æg
  • 200 g hytteost
  • Salt
  • Peber
  • Færdig (grov)tærtebund (fås på køl i supermarkedet) -hvis du som os virkelig ikke gider lave den selv, når man kan købe en lækker dej.
  • Revet ost

Sådan gør du:

Læg dejen i et tærtefad, stik huller med en gaffel i dejen og forbag dejen i et tærtefad i ca. 12 min. på 200 grader varmluft.

Skær Broccoli i buketter og porrerne i tynde skiver, og kog dem i fem minutter i vand tilsat salt. Skær herefter broccolibuketterne i mindre stykker, og fordel broccoli og porrer i bunden af den forbagte tærtebund.

Æg, hytteost, salt og peber røres sammen med en gaffel og fordeles over grøntsagerne. Revet ost lægges på.

Tærten bages i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 200 grader varmluft, og tages ud når den er let gylden.

Lige tilpas sprød, osten perfekt og tærten velbagt
Krølpølser som min moder lavede dem. Vi spiser altid kyllingepølser.

Vi valgte at supplere med nogle lækre krølpølser efter min mors opskrift. Kyllingepølser blev skåret i tynde, skrå skiver og blev stegt på panden, så de krøllede. Stort hit hos ungerne (og faktisk også mødrene), og et lækkert supplement til tærten!

Tærten mætter skønt, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke grøntsager man kan putte i den. Vil man have kød i selve tærten, kan man tilsætte skinketern eller kyllingetern, som også giver en lækker smag. Osten kan udelades, men giver et virkelig fint pift.

Velbekomme!

Sophies fantastiske pastaret med rejer

Sophies fantastiske pastaret med rejer

300 gram optøede Vannameirejer
1 stort rødløg
10 fed hvidløg
Saften 1/2 citron
7-10 cherrytomater
1 squash
125 gram friske champignon
1 dl mælk
500 gram frisk Fettucinepasta
2-3 spsk Raps- eller olivenolie
Salt og peber

Lækkert grønt -champignon, squash og friske cherrytomater

Elsker løg i alle afskygninger

Champignon skæres i skiver, løg snittes hvidløg skæres i skiver, squash deles og skæres i skiver af 2-3 mm tykkelse og cherrytomater deles i 4.

De friske Fettucinepasta sættes over i en gryde. Dem vi bruge skulle have ca 4 minutter.

Lækre, friske pasta.

De lækre ingredienser syder på panden

Løg, hvidløg og champignon brunes i olien til de er gyldne. Herefter tilsættes Vannameirejerne, som sauteres i et par minutter, hvorefter squash og cherrytomater vendes og sauteres i et par minutter sammen med saften fra den halve citron. Hvis du er glad for hvidløg, som vi er, kan du evt knuse et par ekstra fed over retten. Tilsæt mælken og godt med salt og peber.
Vend pastaen i retten og varm dette under omrøring i et par minutter.

Voilá -max lækker pastaret!

Velbekomme!

Tip: Retten tåler faktisk fint endnu flere grøntsager, eller grøntsager i større mængder efter smag. Bare husk at tilsætte ekstra væde afhængig af grøntsagerne (nogle afgiver en del væde)

Børn i køkkenet // Isabellas første maddag

Min lille pige er slet ikke så lille længere, og forleden havde hun sin allerførste maddag, som hun insisterede på hun nok selv skulle stå for. Isabella bestemte menuen, foretog indkøbene sammen med Lisette og forberedte selv alt til middagen! Da dagen for hendes maddag oprandt bad hun mig på venlig vis om at forlade køkkenet, for “Jeg har altså styr på det mor…jeg kan godt selv”. Og sådan blev det. Lisette tændte ovnen for Isabella, og så var vi ellers forvist til stuen mens Isabella forberedte sin lækre menu!

Isabella forbereder kyllingen

Dagens menu: Nachos med ost, kylling med bacon og pasta til babyerne

Isabella elsker nachos med ost, så de skulle selvfølgelig være en del af menuen. Derudover lavede hun kyllingefiletter med smøreost og bacon og lidt pasta ved siden af, da babyerne ikke skulle have nachos. Isabella lagde stor iver i sin madlavning, og på et tidspunkt råbte hun ned til os i stuen, at “I skal altså rydde spisebordet…Der er ikke mad før det er ryddet”. Monkey see monkey do! Isabella dækkede herefter et super fint bord, og så var maden ellers ved at være klar.

Stolt Isabella med sin mad

Opskrift:

Kyllingefiletter:

X antal kyllingefiletter skæres op på midten og fyldes med Buko Pikantost. Herefter lægges et stykke bacon over, der drysses med salt og peber og det bages i ovnen på 200 grader i ca. 35 minutter.

Kyllingefiletterne klar til ovnen

Nachos:

En pose nachostips fyldes i et ovnfast fast. Revet ost drysses på og det gives ca. 15 minutter i ovnen.

Nachos klar til ovnen

Lækker, lækker mad

Maden smagte simpelthen så godt, og vi er vanvittigt stolte over, at Isabella selv stod for det hele! Seje pige altså! Hun var SÅ stolt da maden skulle serveres, vi var stolte over hvor dygtig hun var -ja selv lillebror Nicolaj var stolt!

Maden anrettes

Det fine bord

Det fine festmåltid

I dagens anledning fik vi saftevand til maden -noget vi ellers aldrig gør. Isabella dækkede både bord, anrettede tallerkenerne og lavede saftevand, og vi skulle bare sige til, hvis vi manglede noget!

Isabella var så begejstret for at lave maden, at vi nu har aftalt at hun får en fast maddag hver tirsdag. Vi glæder os allerede til at se, hvad hun finder på næste gang!

Stolte mødre!

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor goes Hüttemeier! -Koldthævede Sophieboller

Der er i dén grad gået madlavnings-/bagefeber i bloggen for tiden, da jeg virkelig har fået blod på tanden, og i dén grad hygger mig med det. Jeg elsker nemme, hurtige opskrifter, som giver et lækkert resultat, så det må være på tide med en ny kategori her på Regnbuemor: “Regnbuemor goes Hüttemeier!”. På den måde går DU ikke glip af lækre opskrifter på f.eks. velsmagende rabarbergrød, lækker babymad eller de nemmeste barnevognskager -for du kan bare trykke på kategorien “Regnbuemor goes Hüttemeier”, og så er der mad! (Og husk så lige at tjekke tidligere, lækre opskrifter ud under “Opskrift” (meget opfindsomt kategorinavn!)). NÅ, tilbage til de koldhævede Sophieboller -selvfølgelig opkaldt efter den sødeste regnbuemor, som virkelig er vild ed dem. De er nemlig HAMRENDE nemme at lave, mega lækre og super svampede og luftige! Både mødre, børn og babyer er VILDE med dem herhjemme -så de bliver bagt i vildskab!

Konsistensen på dejen inden den kommer i køleskabet
Konsistensen på dejen inden den kommer i køleskabet
 

Du skal bruge:

20 gram gær

700 gram hvedemel

200 gram grahamsmel

100 gram havregryn

1 tsk salt

11 dl koldt vand

En ovn er også rar at have

Du skal gøre:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Tilsæt herefter hvedemel, rør det ud, grahamsmel, rør det ud og til sidst havregryn. Jeg plejer at røre det med en gaffel.

Stil herefter skålen i køleskabet natten over (eller 12 timer) tildækket med film eller stanniol.

Næste morgen tændes ovnen på 240 grader varmluft, og bollerne lægges ud på en bageplade med bagepapir med to skeer. Pynt med havregryn (eller andet lækkert). RØR IKKE I DEJEN, da der i løbet af natten er blevet lavet fine lufthuller i dejen, som er med til at gøre bollerne super lækre! Bag bollerne i den forvarmede ovn i ca 16-17 minutter til de ser lækre og brune ud -og spis dem med dit yndlingspålæg, eller bare som de er.

Denne opskrift giver ca. 30 boller (som herhjemme holder i max 24 timer!)

Billedet forestiller en vanvittigt lækker bolle

Ca 231 kcal pr 100g

Regnbuemor goes Hüttemeier! -barnevognskager

Æggenes vægt danner grundlag for hele opskriften
Vi fortsætter det store gourmetorgie med min afdøde mors fantastiske opskrift på barnevognskager. Det kaldte hun dem, fordi de ikke krummede så meget i barnevognen, når ens poder spiste dem -men de hverken smager som – eller ligner -barnevogne ;-). Tristan og Nohr har dog endnu ikke smagt dem -for der er pænt meget sukker i -hvilket så også gør dem pænt lækre!

Barnevognskagerne er MEGA lækre, mega nemme at lave og kræver virkelig få ingredienser. De kan laves i en ruf, hvis der pludselig står uventede gæster i døren -og mine unger tæsker dem ned (sammen med mig!). Jeg har selvfølgelig pisket dem med min nye Braun Multi Quick 9, som har det smarteste piskeris, som kan sættes på stavblenderen -hvilket gør forberedelsen endnu hurtigere.

Disse kager tog ca 20 min at lave inkl bagetid

Du skal bruge:

Æg

Mel

Sukker

Vanillesukker

Du skal gøre:

Vej det antal æg, du vil bruge til barnevognskagerne. Jeg brugte 7 æg denne gang, og de vejede 433 g (og gav fire plader småkager)

Er jeg den eneste, som får lyst til at spise dejen? Det gjorde jeg altid som barn. I dag er jeg alt for salmonellaforskrækket!
Tag æggenes vægt og vej samme antal gram i mel og i sukker. Altså i dette tilfælde 433 g æg, 433 g mel og 433 g sukker.

Pisk æg og sukker sammen først. Tilsæt herefter mel og pisk det med i dejen. Herefter tilsættes vanillesukker efter smag. Jeg smed en spiseskefuld i dejen, og det smagte skønt. Min mor lavede dem altid uden vanillesukker, og det smagte altsåogså  dejligt.

Klat dem ud med to spiseskeer på en bageplade med bagepapir på og bag det i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 11 min. Kager flader lidt ud, og en spiseskefuld giver kager af nedenstående størrelse. Læg dem ikke for tæt på pladen.

Barnevognskager -værsågod!
Og så får man de her lækre kager ud af det (alle fire plader blev spist allerede i går!)

Faktisk får vi gæster i dag, hvor jeg vil prøve at bage en roulade til en meget rouladeglad kvinde -og så bikser jeg lige en portion barnevognskager sammen også! Der kommer nemlig tre unger på besøg, så der skal bages en ordentlig portion!

Prøv også min store gourmetopskrift på rabarbergrød og lækker baby-spaghetti-bolognaise!

Tak fordi du læste med!

Indlægget er sponsoreret

Regnbuemor goes Hüttemeier! -lækker babymad!

Meget finthakkede løg og hvidløg
I denne uge går der ren Hüttemeier i bloggen, da jeg har fået noget fantastisk køkkenlegetøj i hænderne -Braun Multi Quick 9. I går lavede jeg en lækker rabarbergrød, og i dag skulle mine søde babyer forkæles med hjemmelavet babymad – baby-spaghetti-bolognaise med smag! For mine to små yndlingsmennesker på 7 mdr er blevet så trætte af den obligatoriske kartoffel-en-eller-anden-grøntsag-mos, som de har fået til aftensmad i 2-3 måneder! Nu er det pasta og ris der hitter, men det kan stadig være lidt svært at tygge, hvis stykkerne er for store. Jeg laver al grød og aftensmad fra bunden -pånær når vi er på farten. Jeg lavede egentlig en ganske alm kødsovs -bare uden salt, og det var et kæmpe hit! Jeg hader at skære løg, så jeg smed et løg + et helt hvidløg i hakkeren på min Braun Multi Quick 9, og vupti!, så var løgene super findelte og klar til små babyer!

Du skal bruge:

Olie til stegning

1 (øko)løg

1 helt (øko)hvidløg

400 g hakket (øko)kød -jeg brugte kylling

1 pakke flåede (øko)tomater

Evt lidt (øko) modermælkserstatning (ca 30-60 ml)

Oregano efter behov

(Grov)spaghetti

Du skal gøre:

Kog spaghettien  bruger du grov spaghetti, så kog det en lille smule længere end ellers. Vandet skal ikke saltes, da man bør undgå salt til babyer.

Hak løg og hvidløg (hvis du er heldig, har du en fin hakker som mig) og brun dem på panden. Herefter tilsættes kyllingekødet, som brunes.

Tilsæt flåede tomater og oregano. Lad det simre. Herefter tilsættes modermælkserstatningen.

Babykødsovs
Put pasta og sovs i hakkeren, og hak efter behov. Jeg hakkede det til de små spaghettistykker var ca 3-4 mm store, men hak i forhold til din babys mundmotorik. De må få kød fra de er 6 mdr.

Hak!
Lækker babykødsovs med spaghetti klar
Smagsprøve
Godkendt!!!
Ungerne var mildest talt VILDE med det -og det smager også SÅ meget bedre end det på glas. Drengene kræver mad der smager af noget, og man kan jo tilsætte mange slags krydderier (og grøntsager) for den gode smag.

Vi laver maden frisk hver dag, men saucen kan sagtens fryses

Prøv også at lave andre hverdagsretter, og tag så lidt fra før du salter. Hak det i hakkeren -og din baby vil elske dig for det!

Tak fordi du læste med!

Indlægget er sponsoreret

Regnbuemor goes Hüttemeier! -rabarbergrød!

Den nye seje Braun Multiquick 9. Bemærk delen længst mod venstre, som bliver brugt til at purere grøden! Genial dimmer!
Jeg er ikke den store gastronom, men jeg elsker at afprøve nye ting i køkkenet! Bloggen bugner derfor ikke ligefrem med gastronomiske oplevelser, men det bliver der lavet om på! De næste indlæg vil derfor indeholde nemme og lækre opskrifter -allesammen lavet med min seje nye Braun Multi Quick 9, som jeg er så heldig at have fået i hænderne! Jeg har allerede lidt forskellige retter, jeg gerne vil lave -og tænker også at kaste mig ud i lidt lækker babymad! Men først: Rabarbergrød!

Rabarbergrød 

Lækre, friske rabarber
Da jeg var ude at handle med Isabella forleden, pegede hun på nogle rabarbere og spurgte, hvad det var! Jeg fortalte hende, at de smagte super godt, og at man kunne lave  en lækker rabarbergrød af dem. Det ville Isabella super gerne smage, så vi købte et bundt rabarbere, og så gik vi ellers hjem for at kokkere. Jeg har aldrig lavet rabarbergrød før, så jeg var lidt spændt på resultatet! Det viste sig at være super nemt at lave -og mit nye legetøj viste sig at være perfekt til lejligheden!

Opskrift:

Du skal bruge:

1 kg rabarber

1 vaniljestang

2 dl rørsukker

2 dl vand

Du skal gøre:

Skær rabarberne i 3-4 cm store stykker og put den i en gryde. Bland rørsukker og vaniljekorn sammen og hæld det over rabarberne sammen med vandet. Smid den tomme vaniljestang med i gryden, og lad det simre i ca 20 min med låg på. Smag evt til med lidt mere sukker efter behov.

Lad grøden køle ned og server den med mælk, fløde, is eller lignende. Jeg plejer at bruge mælk, som er min favorit.

Er vild med at kunne purere retten direkte nede i gryden, uden at bekymre mig om ridser mm
Jeg synes der kom en del “strenge” i grøden, da den var færdig, så jeg brugte en super smart dims på min nye Braun Multi Quick 9 til at purere grøden direkte i gryden. Delene var af plast, så det ridsede ikke bunden -og fedest af alt: Det sprøjtede overhovedet ikke!Jeg gik så meget op i at lave grøden og spise grøden, at jeg helt glemte at få taget billeder af det endelige resultat -men det blev goooooodt! Isabella spurgte straks, om hun kunne få grød med i madpakken -men der var ikke snerten af leftovers, da familien først havde smagt!

Samme aften fik jeg lavet en super lækker portion babymad til Tristan og Nohr! Mere om dette en af de næste dage. RegnbueHüttemeier will en back!

Tak fordi du læste med!
Indlægget er sponsoreret