2019: Dødsfald, glæde og 9 lande

Disneyland, juli 2019

2019 var både et sorgens og glædens år…

Lige nu fylder sorgen mest, da jeg den 29.november pludselig mistede min dejlige far, men indtil den 29. november gik 2019 forrygende, og heldigvis kan min lille familie og jeg se tilbage på rigtig mange gode oplevelser. Den opmærksomme læser vil vide, at der har været ret stille på bloggen. Efter min fars død har jeg været lidt ved siden af mig selv, og lysten til at skrive forsvandt helt. 2019 så sådan her ud:

Januar:

Januar blev årets roligste måned, hvor jeg fyldte 38, og vanen tro ikke gjorde det store nummer ud af min fødselsdag😊

Februar:

Februar stod på skiferie i Bad Gastein i Østrig

Februar blev en lidt vild måned på mange områder. I uge 7 var Isabella og jeg 10 dage på skiferie i Bad Gastein i Østrig med søde Linda og hendes datter Laura. En rigtig god skiferie, lige indtil jeg kom til skade, brækkede knæet og forstrakte sideledbåndene! Det blev til mit livs første tur med ambulancefly hjem til Danmark, men det var nu stadig en skøn ferie!

Det var også måneden, hvor mødrene blev luftet, da vi var i Herning og høre Lukas Graham! Den dreng leverer bare altid (og det var skønt med noget alenetid. Noget vi sjældent har!)

Marts:

To små fyre i narkose

Marts måned startede ud med to små fyre, som skulle have dræn i ørerne. Kun den ene endte med dræn, men de nåede begge i narkose. Ørelægen kunne måske lige have kigget lidt ekstra efter i Tristans ører inden han lagde ham til at sove! Nå, ingen skade sket, og drænene fungerede således upåklageligt, da vi lort efter var på ferie i Weissenhäuser Strand i Tyskland, hvor vi har været flere gange. Ungerne fik badet, leget og hygget i en hel uge, hvilket var super skønt.

April:

Hotel Tivoli

I april indløste Isabella lidt af sin 10-års fødselsdagsgave: En overnatning på Hotel Tivoli i København, Tivolitur og massiv powershopping. Lige noget for vores modebevidste datter! Hun kan virkelig shoppe igennem. Vores tre drenge hyggede sig i sommerhuset med bedsteforældrene imens. Det var virkelig skønt at kunne hugge og forkæle et enkelt barn, og barnet proklamerede da også hurtigt, at hun ønskede sig det samme til sin næste fødselsdag!

Castle Hotel Legoland

I marts boede vi også på det nye Legoland Castle Hotel. Ungerne er vilde med at bo i Legoland, og det gør vi 1-2 gange om året. Den ene af dagene tog vi til Lego House. Noget ungerne var helt vilde med.

Maj:

Hotel Legoland. Igen.

I maj boede vi igen på Hotel Legoland. Det er så skønt at kunne gå direkte fra hotellet og ind i parken. Vi tilbragte dog ikke begge dage i parken, men brugte derimod dag 2 i Lalandia, hvor ungerne havde en fest.

ComKean

Ungerne fik også oplevet deres store idol, ComKean. De elsker, som så mange andre børn, at være på YouTube. De var så heldige, at de også stødte på RobinSamse, som var kommet for at se showet.

Juni:

Tinderbox

Juni måned betød farvel til hhv 2. og 4. kl for de store, og farvel til Tristan og Nohrs elskede dagpleje. Det betød også goddag til Isabellas første festival, da jeg tog hende med til Tinderbox, så hun kunne høre sit store idol! Hun elskede hvert sekund af det.

Næste morgen satte hele vores lille familie sig ind i bilen med kurs mod 6 lande og utallige oplevelser i 23 dage, som bragte os til Bremen, Holland, Belgien, Frankrig (Paris og Disneyland), Luxembourg og Berlin! En rejse jeg formåede at holde på 25.000 + lommepenge for 6 personer!

Disneyland
Berlin

Juli:

I juli havde vi en masse fantastiske oplevelser på vores 23 dage lange bilferie. Højdepunkterne for ungerne var for Nicolajs vedkommende at bo på campingpladsen i Frankrig. Isabella var vild med Disneyland og Paris og tvillingerne var vilde med Parc Astérix. Lisette og jeg har været i Paris mange gange, så for vores vedkommende var det især Berlin som vandt vores hjerter. Vi havde en formidabel ferie, som blev dokumenteret hver dag. Der er god inspiration til en billig, fantastisk familieferie.

Da vi kom retur til Danmark, havde vi nogle dage i sommerhus, hvorefter vi rejste på weekendophold i Sverige, hvor Isabella (og en mor) skulle til Marcus og Martinus-koncert på en mindre festival. Ungernes første tur til Sverige og super hyggeligt.

Sidst i juli var vi til en formidabel Ed Sheeran-koncert i Tusindårsskoven i Odense sammen med Isabella, som elsker koncerter. En super fin oplevelse! -og så startede vores små drenge i børnehave!

August:

Oslo

Første weekend i august tilbragte vi på Hotel Fårup i Fårup Sommerland, hvor vi havde en fest trods silende regn. August bød også på første skoledag for ungerne, som dog dagen efter bød på minicruise til Oslo i Norge. En super hyggeligt rejse, som førte ungerne til hhv 8. og 9. land i 2019.
Sidst på måneden var vi inde at se Flying Superkids’ flotte show i Aalborg. Vi har set mange af deres flotte forestillinger og nyder altid at være afsted.

I august blev min far indlagt, og vi var overbeviste om, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Han blev udskrevet efter en måned (i september) og fik et par udmærkede måneder hjemme.

Tristan og Nohr med deres nye cykler på deres fødselsdag

September:

I september fyldte vores små søde drenge 3 år. Det er helt vildt som tiden er gået stærkt med de små.

Lalandia
Michael Bublé-koncert

Oktober:

I oktober var vi først 4 dage i sommerhus ned til vandet med søde venner Bagefter tog vi videre til et af ungernes yndlingssteder: Lalandia, hvor vi var i en hel uge I efterårsferien. En skøn og hyggelig uge, som dog kort efter endte med indlæggelse af Tristan, som havde fået enterovirusencephalitis. Heldigvis fik han umiddelbart ingen mén.
I oktober fyldte Lisette 39 år og jeg var til en fantastisk Michael Bublé-koncert med nogle af de andre Momster-mødre. Måneden blev sluttet af med mit livs første forfatterforedrag, da jeg tog alene afsted til foredrag af fantastiske Leonora Christina Skov, som har skrevet “Den, der lever stille”

Farvel til den blå sygehusuniform og goddag til nyt job
Jul i Tivoli Friheden

Isabella vandt en flot 2.plads

November:

Novembers største begivenhed var mit jobskifte! Jeg skiftede efter 14 år på sygehus til en stilling som praksissygeplejerske i en lægeklinik. En stor beslutning, men hvor er jeg bare glad! Jeg er VILD med det nye job, med kollegaerne, arbejdsopgaverne -ja, you name it! Jeg bliver helt høj af at være på job!

November bød også på et skønt besøg i Tivoli Friheden, hvor vi elsker at være! Utrolig gennemført og lige noget for hele familien.
Nicolaj fyldte 9 år og havde en super dejlig dag, og Isabella vandt 2.plads i trampolin.

…og så blev novembers slutning utrolig trist, da min far døde af hjertestop i slutningen af november. Jeg har ikke helt været mig selv siden.

Isabella 11 år
Kobberbryllup 30.12

December:

I december fyldte Isabella 11 år. For første gang var vi ikke hjemme i Odense på hendes fødselsdag, men hos bedsteforældrene, fordi min far blev begravet på Sjælland dagen før. En ambivalent weekend med liv og død.
December stod selvfølgelig også i julens tegn med adventsgaver, nissegaver, julehygge og en dejlig juleaften med svigerne og co…

…og så tog svigerforældre og vennerne røven på os, da de den 30.12 vækkede os med bulder og larm kl 05.20 om morgenen i anledning af vores kobberbryllup. Fantastisk med gode mennesker omkring sig! Vi blev virkelig taget på sengen, da vi ikke engang havde tænkt tanken, at der ville komme nogen.

Nytårsaften tilbragte vi med gode venner.

2020

…bliver et spændende år, som vi ikke har planlagt så meget af endnu. Jeg fylder 39 i morgen, Isabella og jeg tager snart 10 dage på skiferie og vi er ved at planlægge sommerferien. Jeg glæder mig til at dele vores familieliv med jer i år. Tak fordi du læste med så langt. Og godt nytår!

10 ting man sagde INDEN man fik børn, at man aldrig ville gøre

Søde, lille Tristan

Inden vi fik børn, havde vi en stålfast idé om, hvordan vi havde tænkt os at indtage forældrerollen, når vi en dag fik børn. Vores børn ville selvfølgelig blive velopdragne, kvikke (kunne de andet med de forældre?), rare, omgængelige, vellidte med mere -og de skulle i hvert fald ikke fyldes med sukker i tide og utide, de skulle passe deres sengetider, vi ville aldrig sige “fordi jeg siger det” uden at argumentere sagligt o.s.v. o.s.v….Lad mig bare sige, at man bliver klogere, og at man lærer at vælge sine kampe med omhu! Med en, efterhånden, relativ god erfaring inden for forældreskabet med fire børn, har jeg derfor samlet en lille top 10 over ting man sagde, man aldrig ville gøre, når man fik børn -men alligevel gjorde!

10 ting man sagde INDEN man fik børn, at man aldrig ville gøre:

1. Jeg vil aldrig besvare et spørgsmål fra mit barn med “…fordi jeg siger det” eller “Sådan er det bare”, men vil kun give saglige, begrundede svar!   

Nogle gange orker man bare ikke at argumentere mere over for sit barn, som stiller det samme spørgsmål for tiende gang på 2 minutter! Jeg er stadig af den overbevisning, at man bør lære sine børn at argumentere + give dem nogle ordentlige svar på de spørgsmål, de stiller, MEN…når ens (på det tidspunkt meget irriterende barn) spørger for femte gang, hvorfor det ikke må blive længere oppe/få mere slik/lave swimmingpool på badeværelsesgulvet -ja, så er der bare ikke noget fornuftigt svar -andet end “…fordi jeg siger det!”

2. Mine børn skal ikke have slik og sodavand før de er mindst 30! 

Det gik helt godt med denne sukkerfri politik indtil Isabella var ca. 2-3 år, hvorefter sukker stille og rolig sneg sig ind i hverdagen, og mødrene blev mindre hysteriske. Med et lille smil på læben husker jeg tilbage til dengang, Isabella fik sukker for første gang. Hun var faktisk kun ca. 6 mdr gammel, og det var IKKE os der gav hende det! Vi havde snakket med Lisettes forældre om, at Isabella måske ville få lov at smage et lille sut af vores is, når vi måneden efter skulle til Mallorca -men havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi fem minutter senere ville komme ned i svígernes stue og se vores lille pige med sin helt egen sodavandsis i hånden -som hun havde fået af sin morfar, for “I sagde da, at hun gerne måtte smage is?!”. Mødrene rev isen ud af hånden på den lille guldklump, mens morfar fik en længere reprimande om, at barnet da absolut ikke måtte få sukker o.s.v….men jo længere tid vi var i forældrerollen, jo mere brugte vi vores sunde fornuft -og lad mig bare sige, at hverken Nicolaj, Tristan eller Nohr har ventet så længe på at smage det “forbudte”, farlige sukker.

3. Jeg vil ikke benytte mig af bestikkelse 

Lad mig bare sige en ting: Jeg glæder mig til tvillingerne forstår bestikkelse, så vi kan begynde at få dem til at “lystre” bedre. Bestikkelse er i den grad vejen frem i et forældreskab! Bestikkelse har hjulpet ungerne til at blive renlige i en ung alder (=slikkepinde ved tis i potte), lært Isabella at turde sove ude (= længe ønsket Polaroidkamera, hvis hun overnattede på skolen), fået Nicolaj til at turde sove i sin egen seng, efter flere måneder i forældrenes seng (= udvidelsespakke i Fortnite ved 10 nætter i egen seng) og rigtig mange andre ting. Bestikkelse er simpelthen vejen frem!

4. Man skal spise, hvad der bliver serveret 

Jeg tror alle helst vil kunne sige, at deres børn er altspisende og ikke kræsne. Og vi sørgede da også for at introducere børnene for alle mulige forskellige fødevarer, da de var små og smagte på alt med velbehag.  Men jeg tror de fleste børn er inde i perioder, hvor de er selektive og kun vil spise bestemte ting. Mine unger er ingen undtagelse! Især Nicolaj er meget kræsen/selektiv, og han har perioder hvor han i flere måneder f.eks. får det samme med på madpakken. Vi fik engang en bebrejdende reprimande af hans børnehaveklasselærer, fordi vi kun havde givet Nicolaj leverpostejsmadder med i skole -og Nicolaj havde jo fortalt, at han slet ikke kunne lide leverpostej! Hvad han ikke fortalte var, at han i månedsvis havde spist 3 halve med leverpostej hver dag, fordi det var det eneste, han ville have med på sin madpakke -og lige den dag kom skæringspunktet, hvor han fandt frem til, at leverpostej var det klammeste i verden! Vi laver ikke specialmad herhjemme, men vi sørger for at der altid er et eller andet på bordet, som vi ved, børnene kan lide. Og de skal ikke spise op. Heller ikke selvom de selv har øst op, for vi vil ikke lære dem at spise ud over deres mæthed!

“Mine unger skal ikke lege med ledninger” 🙂

5. Mine børn skal ikke spise en masse junk 

Nu skal det jo altså ikke lyde som om, vi fylder vores unger med en masse junk hele tiden, for det gør vi bestemt ikke. Men vi har da haft perioder, hvor vi har haft så travlt, at vi desværre bestilte junk med hjem flere gange om måneden ugen. Det er dog heldigvis ikke så slemt mere, især ikke efter vi begyndte at spise efter Sense, men det hænder stadig, og vi spiser vel junk 1-2 gange om måneden nu.

6. Mine børn skal ikke glo TV hele dagen lang

…og det gør de heller ikke…men lad os slå en ting fast: Nogen gange er TV bare verdens bedste babysitter, når man ikke orker skrigende små tvillingedrenge, som klamrer sig til ens ben, når man står og laver aftensmad -eller skal have lavet andet praktisk. Og så er Gurli Gris og “Biler” lidt billigere end en babysitter til 150 kr/timen, ikke også? Da tvillingerne var helt små, interesserede TV dem ikke det fjerneste, så mødrene var i noget nær ekstase første gang drengene fattede interesse for fjernsynet, og vi fik et lille break. Måske det også hang lidt sammen med, at der er to små frække tvillinger, som gerne laver ballade i hver sin retning, når man ikke lige kigger. Og hvis de stadig klamrer sig til benene og tigger mad, selvom vi har tændt TV’et -så stikker vi dem bare en slikkepind i bestikkelse!

7. Mine børn skal selv rydde op på deres værelse 

Ja, det ville da være dejligt, hvis de altid gjorde det, altså ryddede op på deres værelse, men nogen gange er de unger altså bare et helt andet sted. Herregud, de bliver da ofte sat til at rydde op på værelset, men vi hjælper dem lige så ofte. Selvom vi, lige siden de var helt små, har guidet og hjulpet dem til at rydde op, er det altså ikke noget der sker af sig selv. Og når de endelig rydder op, sørger vi for at rose dem meget, og ikke påpege, at de da lige har glemt det og det og det, for der er da ikke noget mere demotiverende i verden! Vores små tvilllingedrenge er egentlig gode til at hjælpe med at lægge biler eller andet tilbage i kasserne, men de er eddermaneme også gode til at tømme 10 kasser på 10 sekunder, og hvis de skulle rydde det op selv, ville de aldrig komme nogen vegne.

8. Hvis jeg siger nej, mener jeg nej

…og det gør jeg også, men nogen gange bliver nej til måske, eller måske endda til ja, hvis man ikke orker en konflikt. Jeg mener, at barnet har godt af at lære, at hvis det kan argumentere ordentligt for sin sag, så kan man godt rykke på sin mors beslutning. Så nej er ikke altid nej -men vi har fundet en fin mellemvej, synes jeg.

9. Mine børn skal ikke forkæles

Jeg har aldrig manglet noget i min barndom, men er heller ikke blevet overdynget med ting mellem fødselsdag og jul. Jeg synes dog nogen gange, at min mor var liiiiige en tand for nærig, og ville gerne finde en gylden middelvej mellem dét, og Lisettes helt ekstreme forkælelse som barn. Jeg ville nemlig under ingen omstændigheder have unger, der bare krævede ind bare for at få. Lad mig bare sige det sådan, at den gyldne mellemvej er lidt tættere på Lisettes barndom end min egen, og vores unger ér ret forkælede. De går i mærketøj, har Macbook/gamercomputer/Playstation/Wii/iPads/Iphones, får en del ting og er bestemt noget mere forkælet end gennemsnittet. Men det det handler om for mig, er ikke de mængder de overdynges med -men dét, at de ikke tager det for givet, at de bliver jublende lykkelige, når de får tingene, og at de ikke føler sig bedre end andre, fordi de på nogle områder har nogle andre privilegier. Mine unger er super gode til at dele med andre, de kræver ikke bare ind, men tænker over om de virkelig har brug for tingene -og de opfører sig ikke som forkælede møgunger. Begynder de på det, slutter festen på stedet. Og det gør den bare!

10. Jeg vil ikke hæve stemmen over for min børn

…og det var vi også super gode til at lade være med, da de store var små…Meeeeen som frækheden tiltager, og hørelsen aftager, kan man nogen gange blive nødt til at tale med store bogstaver -selvom jeg faktisk tror man kommer meget længere, ved at holde tonelejet neutralt. Vi bestræber os på ikke at hæve stemmen, men det sker -og jeg tvivler på at særlig mange forældre formår aldrig at hæve stemmen.

Der findes lige så mange bøger om børneopdragelse, som der findes (velmenende) råd fra folk med og uden børn. Det vigtigste er, at man er den bedste forælder, man kan være, og at man følger sin mavefornemmelse, når det kommer til at opdrage ENS EGET BARN. Og hvis dit barn trives, udvikler sig, og er glad -jamen, så gør du da et eller andet rigtigt, ikke?

Er der nogen ting du sagde FØR du fik børn, at du aldrig ville gøre, men gør?

Mødrenes sjældne day out! // Lukas Graham

The Diner ved Vejle

Det sker kun ultra sjældent, at mødrene herhjemme bliver luftet. Ikke fordi vi ikke er helt vilde med at blive luftet, men mere fordi vi har fire børn der skal afsættes -herunder to storskidende, frække, fut-i-numsen-tvillinger, som der nok skal holde babysitteren i gang! Ja, og så lader man heller ikke hvem som helst passe ens guld. Det er utroligt vigtigt for os, at børnene bliver passet af mennesker, som de er trygge ved. Men nu skete det. Mødrene fik en day out -og hvilken day out! Vi skulle nemlig ud at høre Lukas Graham, hvis musik vi absolut elsker -og så er the man himself bestemt også et fantastisk, medmenneskeligt menneske, som i dén grad leverer til koncerter! Vi havde ikke rigtig tid til en fancy restaurant, men fik The Diner ved Vejle anbefalet af Isabellas bedste venindes far, og det var en hel fin start på vores hyggeaften. Burgerne smagte godt og lagde en god bund inden der skulle danses og skråles med på sangene.

Klar til koncert
Lukas Graham

Mit gamle kadaver af en 38-årig krop var ikke helt tilfreds med, at vi kun havde fået fat i ståbilletter, men i dag ville jeg ikke have været det foruden! Vi fik nogle virkelig gode pladser, hvor vi var super tæt på scenen og virkelig fik en på opleveren. Vi har oplevet ham for flere år siden, hvor han bestemt heller ikke skuffede, men det her show slog det andet med længder. Den dreng kan f…… synge! Ocean Park Standoff varmede op, og de var faktisk også virkelig gode. Jeg kendte dem ikke på forhånd, men numrene fængede, så jeg skal bestemt have lyttet til lidt mere af deres musik.

Under flere af sangene tændte publikum lys i deres mobiler, og det så virkelig smukt ud

Lukas Graham leverede og sang bedre end nogensinde. Sceneshowet var sublimt, han var nærværende på scenen og fyrede en masse sjove ting af, så hele salen grinede. Der var også alvorligere sange, hvor man virkelig kunne mærke stemningen i hele salen -og så blev det hele toppet af en masse flot sceneteknik, og rørende sange hvor tårerne pressede sig på i øjenkrogene.

Gospelkor

Der var masser af liv og leben på scenen, som rummede et helt gospelkor, musikere fra USA og blæsere fra Danmark. Det lød fantastisk godt, og showet kom helt ind under huden. Det er bestemt ikke sidste gang, vi skal afsted! (hvis vi ellers kan lokke nogen til at passe flokken)

Regnbuemors nytårstale…eller…Året der gik…Bare læs, ok!?

Regnbuemor -aka Sophie

For 5 år siden lavede jeg et nytårsfortsæt, som er det eneste jeg nogensinde har holdt, og som jeg har holdt fast i lige siden: Jeg vil kun tilbringe tid med mennesker, som vil mig det godt, og hvis selskab jeg nyder. Det har kostet lidt venner og et par brødre med familie, men det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Livet skal leves, og den sparsomme fritid man har, skal bruges konstruktivt og med mennesker, man holder af.  Jeg tror ellers egentlig ikke rigtig på nytårsfortsætter, men det her…ja, det virker sgu! Og ved i hvad? Jeg mangler på ingen måde de mennesker i mit liv. Nu skal det jo ikke forstås som, at jeg skubber alle omkring mig væk. Vi har rigtig mange fantastiske mennesker i vores liv, hvis venskab eller familiebånd jeg sætter stor pris på. Men jo mere voksen jeg bliver, des mere forstår jeg vigtigheden af, at man ikke skal lade sig træde på, ikke skal finde sig i hvad som helst, og ikke skal holde fast i ting der VAR, men fokusere på ting der ER.

2018 bød på rigtig mange gode stunderoplevelser og rejser, som vi holder utrolig meget af i vores familie.

I januar fyldte jeg 37 år, som jeg nøjedes med at fejre med min kone og børn. Jeg gør ikke det store nummer ud af min egen fødselsdag, så vi hyggede os bare og tog lidt ud at spise.

Isabella på ski for første gang
Ambulance til Nohr

I februar havde jeg Isabella med på hendes allerførste skiferie, som gik til Wagrain i Østrig. En super dejlig (og tiltrængt efter 9 års skipause) skiferie, hvor vi rejste på en forældre-barn-skitur, så Isabella ville have en masse børn at lege med, og mig en masse voksne at snakke med. Isabella viste sig at være en haj på ski, og allerede første dag susede hun ned ad bakkerne. På tredjedagen var det hende der ventede på mor her, når vi stod ned at pisterne -med sætninger som “Kom nu mor, jeg troede du sagde du var god til at stå på ski?!” og “Bare tag det roligt ned ad bakken mor, jeg kan se du bliver bange!”. Dejlige møgunge! Vi tager i øvrigt på ski igen til februar med en af mødrene og hendes datter, som vi mødte på sidste års skiferie. Det bliver super hyggeligt.

Februar blev desværre også måneden, hvor Nohr prøvede at være på sygehuset to gange inden for meget kort tid. Først spiste han (måske) en af sin morfars (min far) farlige piller, og skulle have aktivt kul, og kort tid efter prøvede han at køre i ambulance for første gang, efter han havde slået hovedet meget kraftigt, været vågen, og så pludselig blev helt ukontaktbar. Noget af en forskrækkelse.

I marts blev mødrene luftet til en Thomas Helmig koncert på Odeon i Odense, hvor vi først spiste på MASH og derefter nød den fede koncert. Det var fantastisk med alenetid, som vi kun sjældent har.

Fest i Weissenhaüser

I april tog vi til Weissenhaüser Strand i Tyskland til en feriepark med stort vandland og legeland. Vi var afsted med vores veninde, Tina, og havde en super skøn tur. Det var vores andet besøg i Weissenhaüser og bestemt ikke det sidste.

Det var også i april at vi tog hul på vores sæsonkort til Tivoli Friheden og Legoland, som vi holder meget af at komme i.

Lalandia
Nicolaj med armen i gips

I maj tog vi en tur til Lalandia med Lisettes forældre, søster og hendes kæreste og barn. En rigtig skøn tur. Vi er vilde med Lalandia, og har i mange år holdt 1-3 ferier eller forlængede weekender i Lalandia. Det var også i Lalandia at Nicolaj prøvede at brække noget for første gang. Han brækkede nemlig sin lillefinger i Monky Tonkyland og endte med armen i gips i tre uger. Jeg tror han synes, det var lidt sejt.

Lille Tristan indlagt

I juni blev Tristan, midt i den varme måned, indlagt med umåleligt højt infektionstal og dobbeltsidig lungebetændelse. Den lille mand var indlagt i 5 dage, og var temmelig skidt. Han blev heldigvis frisk igen, så han kunne nå med  på et besøg på Det Fynske Dyrskue med dagplejen, hvor drengene var super begejstrede for at se alle dyrene og hygge med deres små venner.

På bilferie

Juli måned bød på tre ugers SKØN ferie for os i Tyskland, Holland og i sommerhus. For første gang kunne man følge med på bloggen efter hver rejsedag, som gik til Hamborg, Slagharen forlystelsespark (Holland), Westerbergen Vakantiepark (Holland), Amsterdam (Holland) og til sidst en uge i Lisettes forældres skønne sommerhus i Odsherred. Vi formåede at rejse i tre uger for 9000 kr i alt for os alle 6 +benzin, mad, lommepenge og entreer. Første afsnit af vores rejsefølgeton kan læses HER

I juli lavede vi også sæsonkort til Sommerland Sjælland, da det ligger meget tæt på svigernes sommerhus, og vi nåede to besøg i løbet af ugen i sommerhus. Og vi nåede naturligvis også at besøge Tivoli Friheden og Legoland.

Popsi og Krelle-koncert på Børnetorvet

August bød på Popsi og Krelle-koncert på Børnetorvet i Odense, hvor vores to små drenge oplevede deres store idoler for første gang. Kæmpe hit.

Fødselsdagsdrenge
Popsi og Krelle-kage
Fødselsdagsbord
Halloween i Tivoli Friheden

I september havde vi Isabella med til hendes første “voksenkoncert” ,ed Thomas Helmig, og pigebarnet var intet mindre end begejstret. Der blev sunget, danset og hygget.

September blev også måneden, hvor jeg lagde min livsstil om og begyndte at spise efter SENSE-principperne. Det er i skrivende stund blevet til minus 15 kg!

30. september fyldte Tristan og Nohr 2 år. En dag der blev fejret i starten af oktober med et brag af en Popsi og Krelle temafødselsdag. I oktober var vi også til Halloween i både Legoland, Tivoli Friheden og Tivoli i København, og vi fejrede at Lisette fyldte 38 år den 22.

Nicolaj 8 år
Unicornkage
Unicornfest

I november fyldte Nicolaj 8 år. Han havde valgt at han på dagen gerne ville i en trampolinpark, Jumping Fun og spise aftensmad på McDonalds. Nicolaj holdt en skøn Harry Potter-temafødselsdag for sine kammerater, som blev et stort hit.

November blev også måneden, hvor vi fejrede Isabellas kommende 10-årsfødselsdag med et brag af en Unicorn-temafest for familien og hendes bedste veninde.

Isabella 10 år -stor dag
Julebag i Tarup Centret
Julebag lillejuleaften

8. december fyldte Isabella 10 år. Første runde fødselsdag! En stor dag hun havde set frem til længe. Hjemme hos os bestemmer fødselaren dagens gang, så vi startede med brunch i byen, herefter 8-9 timers powershopping og til sidst stor kinesisk buffet. Skøn dag.

December måned bød også på Popsi og Krelle julekoncert,  julebagning i Tarup Centret for jeg-ved-ikke-hvilken-gang, hygge og nogle skønne juledage i familiens skød, hvor Isabella tog en tur i Tivoli i København med sin moster, vi hyggede i Dinos Legeland og tog i biografen et par gange.

2018 blev sluttet af med et brag af en nytårsfest med flere af vores gode venner med børn. Vi var 8 voksne og 13 børn nytårsaften, og det var simpelthen så hyggeligt at feste sammen på børnenes præmisser.

Nu har vi taget hul på 2019, hvor vi allerede har flere oplevelser på ærmet. Til februar tager Isabella og jeg 10 dage på ski til Bad Gastein i Østrig. Februar byder også på Lukas Graham-koncert til de voksne. I marts skal vi en lille uge til Weissenhäuser Strand, I april skal vi overnatte på det nye Legoland Castle og Isabella og os skal overnatte en nat i København, hvor hun bestemmer hvad vi skal lave (noget af hendes fødselsdagsgave), i maj skal ungerne til ComKean-koncert (en youtuber), i sommeren regner vi med at tage tre uger til Disneyland/Paris/Frankrig/Amsterdam, i juli skal vi til Marcus og Martinuskoncert i Malmø og Ed Sheeran-koncert i Odense og oktober byder på Ariana Grandekoncert.

Vi ser frem til en masse skønne oplevelser i det nye år, og vil gerne takke alle jer der trofast læser med og kommenterer på bloggen. Det betyder utrolig meget! Tak for jer.

(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden

Klar til en dag fuld af hygge til Halloween i Tivoli Friheden

Sponsoreret af Tivoli Friheden Græskarlanterner, farlige zombier, (glædes)skrig, gravsteder og en mand med meget langt skæg (og meget lang krop). Der emmer af (u)hygge i Tivoli Friheden her i efterårsferien, og når man har købt turpas kan man komme ind i parken alle de dage man vil hele efterårsferien! I går besøgte vi endnu engang den fantastiske park i de smukke omgivelser -lige i hjertet af Aarhus. Denne gang havde vi taget vores veninde Tina og hendes to drenge, Lucas og Mathias, med, så ungerne rigtig kunne rende rundt og hygge sig sammen. Der er bare skønt i Tivoli Friheden. Læs videre “(U)hyggelig Halloween i Tivoli Friheden”

Jeg er (stadig) så glad for min elcykel

Ankomsten af to små ekstra drengebørn i 2016 betød farvel til en dejlig Alfa Romeo Guilletta og Fiat 500 Cabriolet og goddag til 7-personers børnecontainer -ja, og goddag til 10 km cykeltur hver vej til arbejde hver morgen hele året, uanset vejr, for denne her mor!

Læs videre “Jeg er (stadig) så glad for min elcykel”

Thurø -vi elsker dig

“Nu har jeg fået bestilt færge, til når vi skal til Thurø i eftermiddag”, sagde jeg glad på jobbet forrige fredag, hvorefter en kollega påpegede, at man da ikke sejlede til Thurø, men kørte over en dæmning fra Svendborg! Øhhhh…Jeg har det med at forveksle navne tit, og havde flere gang kaldt Thurø for Strynø. Så sent som aftenen før havde jeg sagt til Lisette, at nu havde jeg bestilt og betalt færgen til Strynø, hvorefter hun sagde, at vi jo skulle til Thurø, og at hun da håbede, at jeg havde bestilt til den rigtige ø! “Ja, ja, selvfølgelig! Jeg blander bare rundt på øerne”, sagde jeg, og tænkte ikke nærmere over at få det tjekket. Jeg havde så booket færge til den forkerte ø, og det havde godt nok været kønt, hvis vi samme aften kl. 20.30 havde stået på den forkerte ø OG var kommet ind med dagens sidste færge -med hjemrejsebillet ved middagstid søndag! Jeg kan jo ikke rigtig prale af at have ammehjerne længere, så måske det bare er alderen der trykker lidt! Nå, jeg nåede heldigvis at få afbestilt billetten, og senere samme eftermiddag kørte vi over dæmningen til Thurø, som skulle opleves for første gang. Og hvilket syn!

Dette skønne syn mødte os, da vi kørte ind i indkørslen

Idyl, idyl, idyl. “Blækhuset”

Smuk udsigt fra huset med egen badestrand og badebro

Thurø viste sig fra sin absolut flotteste side. Solen skinnede. Fuglene sang. Vandet glimtede. Allerede på vej hen mod huset var vi bjergtaget af den flotte natur, roen og af den absolut lækre ø, som vi har boet i nærheden af de sidste snart 13 år, men aldrig besøgt eller bemærket. Huset lå smukt ned mod vandet med egen strand og badebro. Haven var grøn og blød. Huset gammelt, men moderne indeni -og med meget historie. Udsigten formidabel. Børnene og de voksne glade. Selskabet sublimt. Og der var kold Pepsi Max i køleskabet! What a treat!

Smuk badenymfe

Strandløver! Fra venstre Lucas, Nicolaj og Mathias

Nohr hygger i vandkanten

Smukke Isabella

Solen skinnede fra en skyfri himmel hele weekenden, hvor alle fik badet (Tristan og Nohr kun soppet). Det var lidt koldt, men det var forfriskende -og vi gjorde det, fordi vi kunne. Fordi vi blev grebet af sommer. Blev grebet af stemningen. Blev grebet af lykke midt på denne skønne ø. Midt i vandet. Midt i roen og hyggen. Om aftenen spiste vi Tinas fantastiske gullasch til lyden af fuglefløjt, til varmen fra solen og med en udsigt, som vi ville elske at have hver dag. I weekenden lavede vi absolut ingenting bortset fra at bade og sole. Ungerne (og lidt de voksne…) rendte rundt i bar røv i solen. Der blev spist is, solet, slappet af, stenet, leget og bare nydt lige der midt i nydningen. Hvor skulle man unde sig selv sådan noget lidt oftere. Bare at lave ingenting -og nyde. Se de små detaljer. Høre fuglene synge. Være nærværende. Droppe tv og elektronik. Lytte til børnenes latter og se deres glæde. Nyde naturen. Se detaljerne. Nyde hinanden.

Tinas lækre gullasch, solskin og den smukkeste udsigt

Weekenden gik alt for stærkt og ingen af os havde lyst til at forlade denne perle i det Sydfynske. Ingen af os havde lyst til at genoptage hverdagens trummerum og hurlumhej. Hvor er der bare skønt på Thurø! Vi tjekkede straks, om vi kunne booke en uge i “Blækhuset” til sommer, når vi kommer hjem fra Holland, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men vi kommer igen. Snart. Så hurtigt som muligt! Vi er blevet helt forelskede i Thurø. Hvem der bare havde den udsigt hver dag.

-og så er det slut med al den sentimentalitet!

8 år uden julestemning -indtil nu

Julen 2016

Alle familier har forskellige traditioner. Traditioner der gør julen perfekt på sin helt egen måde. Man er sammen med dem man holder af, man hygger sig og man nyder julemagien. Før Lisette og jeg fik børn holdt vi altid jul hver for sig og med hver vores familie, for vi blev helt dårlige ved tanken om ikke at skulle være sammen med vores moar og de vante traditioner. Juleaften hjemme hos os bestod altid af et juletræ der mere eller mindre lignede et fastelavnsris -med kulørte pærer og 8 børns hjemmelavede julepynt fra flere årtier. Ikke kønt, men personligt, og vores helt specielle træ. Træet kom altid først ind dagen før eller på selve juleaftensdag, for min mor kunne ikke så godt tåle gran. Lidt uheldigt i december. Middagen bestod altid af min mors fantastiske andesteg, sprøde flæskesteg og forbandede lækre sovs, som INGEN kan gøre efter (Nej Lisette, din fars sovs er ikke bedre end min mors, selvom den er god!). Til dessert fik vi altid risalamande -og så var det ellers tid til at danse om træet og lige tage toppen af gavespændingen med lidt udpakning. Vi rendte altid rundt i huset som julejubelidioter og sang “Nu er det jul igen”, og så fik vi børn forløst spændingen med vores julegaver. Bagefter blev der spillet bingo eller raflet om pakker, mens min mors legendariske slikfad kom ind på bordet. Der var alskens lækre sager med blandt andet frugtflæsk, guldkarameller,  nødder, dadler, marcipan, mentokarameller, mors hjemmelavede brændte mandler og matadormix. Jeg mangler altid det fad til jul efter min mor er død.

Sidste jul med mor, julen 2008. Isabella (i rødt) er 14 dage gammel. På hendes arm er min Niece Nadja, som var 3 måneder gammel. Jeg holder neget af dette billede

Det år hvor Isabella blev født splittede vi juleaften op i to, så begge familier kunne opleve babys første jul -selvom 14 dage gamle Isabella vist var temmelig ligeglad. Det blev den allersidste (halve) jul jeg holdt med min mor.  7 måneder og 11 dage senere døde min mor af den kræftsygdom der langsomt havde ædt hende op de sidste tre år. Og de næste mange år derefter har jeg haft ualmindeligt svært ved at finde en julestemning frem, for mor havde en stor plads hos mig, og jul uden mor har bare ikke været det samme siden. Hver jul glædes jeg over børnenes glæde over julen, men har ikke selv kunnet mærke den, og jeg har hver eneste jul måttet synke en klump i halsen eller to i løbet af aftenen. Det kommer jeg sikkert også til i år…måske…for der skete noget mærkeligt i mig i år. Allerede i november begyndte jeg at nynne julesange, købe julegaver -ja, sågar tune hen på Radio Soft, som spiller julesange nonstop op til jul. Jeg tog selv initiativ til at få købt et juletræ og efterspurgte hvornår der skulle pyntes. Jeg har ikke mærket denne julestemning i 8 år! Men den er der. Ikke helt som i gamle dage, herregud, men den er der, og jeg håber jeg kan åbne mere op for al den juleglæde der er omkring mig. I år kommer min far også juleaften, og ham har jeg ikke holdt jul med i otte år, da han har holdt jul hjemme hos mine brødre. Ja, det bliver nærmest en juletræsfest i år, for vi er 17 mennesker der skal holde jul sammen. Vi skiftes til at vælge hvem vi skal holde jul med, og i år har Lisette valgt at vi skal holde det sammen med hendes familie -og så har vi inviteret vores veninde og to børn med også. Det skal nok blive hyggeligt. Vi har som altid købt alt for mange gaver til ungerne, men fuck det! Det bliver en fest!

Lille Isabella sætter den mus på træet hun fik af Tante Pia som spæd. Ballonerne i baggrunden skyldes, at hun havde holdt fødselsdag samme dag

Glædelig jul til alle jer der følger med på bloggen. Jeg håber i får en fantastisk aften i familiens skød. Jeg vil nyde min dejlige, store familie i år -og så vil jeg sende en kærlig tanke op til de mennesker jeg har kær, som vi ikke har blandt os længere.

Glædelig jul og godt nytår!

En weekend fuld af mortid

Weekenden er omme og i morgen venter en ny uge med madpakker, sport, hverdagsstress og jag -og ugen kan bare komme an! Jeg er nemlig fuldt opladet på morkontoen efter en, mere eller mindre, morselvisk weekend for mit vedkommende! Tiltrængt! Fantastisk! Ventet!

Klar til julefrokost!

Weekenden startede ud med julefrokost fredag aften, hvor jeg festede sammen med mine FANTASTISKE kollegaer, spiste 7-retters menu og blev luftet! Selvom jeg ikke har fået de små mælkeigler af mælkebaren endnu, og derfor undlod at drikke, havde jeg den bedste aften i godt og muntert selskab. Vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø på min afdeling, og derfor var stemningen bare i top hele aftenen, og jeg fik danset, grint og hygget!

Lørdag skulle Isabella holde fødselsdag for klassen  i Bowl’n’Fun sammen med sin bedste veninde Stella. Pigerne havde en fest sammen med deres søde klassekammerater, og imens havde vores  søde veninde Tina tilbudt at tage alle tre drenge (Nicolaj ville hellere lege med bedstevennen Mathias), hvilket var skønt for alle parter. Vi kunne koncentrere os fuldt ud om fødseldagen, og drengene kunne hygge sig i roligere omgivelser.

Fødselarerne Stella og Isabella som snart fylder 9 år

Efter fødselsdagen kørte vi videre til Tarup Center i Odense, hvor man kan julebage hver dag op til jul -en tilbagevendende begivenhed som ungerne elsker. Her mødtes vi med vores dejlige veninde Mette og hendes to søde børn, Victor og Gustav, som vi har et helt særligt bånd til og har kendt hele deres liv. Gustav og Nicolaj har været bedste venner altid, og Isabella og Victor har leget sammen siden de kunne kravle

En vognfuld kærlighed

Victor og Isabella dybt koncentreret

Gustav og Nicolaj

Tristan med vores skønne veninde Mette, som også er fadder for drengene

Efter julebagningen mødtes vi med vores søde veninde Tina igen, og så spiste vores i alt 6 unger et herskabeligt måltid på Den Gyldne Måge. Bagefter stod den på hygge hjemme hos os, og så valgte de fire store at de rigtig gerne ville sove sammen.

I dag skete der noget vi ikke har prøvet i 14 måneder: Vi var fyldstændig børnefri i  7 timer! Vores fantastiske dagplejemødre  mente vi trængte til noget kærestetid, så de kom og hentede Nohr og Tristan klokken 8 og leverede dem tilbage 15.30! De havde været en tur inde i Odenses gågade for at se på julelys. Isabella kom hen og blev forkælet hos sin bedste veninde Stella med besøg i en trampolinpark og hygge i centret og Nicolaj kom hjem til sin bedste ven Mathias, som han skulle til fodboldstævne i Svendborg med -og så kunne Lisette og jeg komme ud at nyde en god frokost, shoppe lidt julegaver og bare være os to. SÅ SKØNT og SÅ TILTRÆNGT! Vi føler os i den grad priviligeret over alle de skønne mennesker vi har i vores liv. Hvor heldig har man lige lov at være?!?!?

14 måneder i torsdags -og søvnterrorister af værste grad!

Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel. Især mig da jeg har mælkebaren (som vi helst havde set var tømt nu). Vores to små, søde drenge har forvandlet sig til regulære søvnterrorister. GAB! Z Z Zzzzzzzz

Sådan ser søvnterrorister ud!

Tvillinger på farten

Nohr har de sidste mange måneder sovet til ca 5.30, hvorefter han har fået en tår mælk og sovet videre til 7-8. Tristan begyndte at sove igennem allerede som spæd. Pludselig er der dog  gået en fanden i dem fra sidste uge, hvor de siden da har vækket mig hver nat for at besøge mælkebaren, holde fede nattefester mm. Og Nohr og Tristan bakker da naturligvis hinanden op, og fester på skift hele natten -med en MEGET træt mor til følge! Jeg er slet ikke vant til det her natteroderi og er konstant ved at falde i søvn. Jeg tænker hele tiden på mit næste fix -søvn, og er udtømt på alle reserver. Hvordan andre småbørnsfamilier kan holde til det her i månedsvis er mig en gåde. Vi har altid haft nemme børn.

Begge drenge er midt i et tigerspring som i dén grad trækker tænder -og der er “kun” ca 4 uger tilbage! PISOSSE! Det hjælper selvfølgelig lidt at tænke på, at det kun er en fase, men det er den rene terror ikke at få sin nattesøvn! Fordi der er to, kan vi ikke bare lade den anden voksne sove, men bliver nødt til at hjælpe hinanden. Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel……men i morgen bliver drengene kidnappet af deres dagplejemødre og de to store kommer hen at lege hos deres gode venner -og så er der dømt mortid i 8 timer! Vi trænger!