6 lande, 23 dage, dag 13 // Disney Studios og amputeret familie

Disneydrenge

I dag tog vi allerede hul på dag 13 af vores skønne ferie. Tænk at vi allerede har været afsted i lidt over halvdelen af tiden! Planen var Character Dinner med Disneyfigurerne på Disneyland Hotel, men planerne måtte hurtigt laves om. Nicolaj vågnede op med høj feber, kastede op og havde dundrende hovedpine.

Stakkels Nicolaj

Vi besluttede os for at bade lidt i vandlandet på hotellet, mens Nicolaj kunne sove lidt videre i fred og ro. I receptionen fik jeg lavet middagen med Disneyfigurerne om til i morgen, for vi har kastet 1600 kr efter det -og det ville være synd hvis Nicolaj havde det skidt. Da vi kom tilbage fra vandlandet, lå Nicolaj stadig og sov, og havde det på ingen måde bedre. Lisette kørte derfor Isabella og mig hen til Disneyland, mens hun og drengene kørte tilbage til Nicolaj mens tvillingerne sov lur.

Lækkert dessertbord

Walt Disney Studios

Det var en noget amputeret tredjedel af familien, som trådte ind i Walt Disney Studios ved middagstid. Jeg var rigtig ked af det på Nicolajs -og de andres – vegne. Her skulle vi rigtig hygge allesammen. Det kunne dog ikke gøres på så mange andre måder, for hvis jeg tog tvillingerne med rundt, ville Isabella gå glip af rigtig meget -og de skulle alligevel snart sove lur.

Restaurant des Stars

Frokosten blev indtaget på Restaurant des Stars i Walt Disney Studios, hvor Isabella og jeg fik buffet. Der var et fint udvalg, og Isabella var lykkelig, da man kunne få muslinger og rejer. Der var super mange sunde alternativer også, hvilket passer super med min nye livsstil…ja, og så var der dessertbuffeten, som er en af de lækreste, jeg har fået længe. Jeg holder mig oftest fra desserten, men i dag gav jeg mig lov -og gav den nok lidt for meget gas…MEN, både Lisette og jeg har tabt 2 kg hver PÅ FERIEN, så det går nok (JA, vi har taget vores vægt med).

Walt Disney Studios
Fede forlystelser

Hel familie igen

Ved 15-tiden havde Nicolaj fået det en smule bedre, og ham og resten familien kom derfor over i parken. De startede med at spise frokost samme sted som vi spiste, og så mødtes vi bagefter. Walt Disney Studios når ikke Disneyland til anklerne, men der er nogle sjove forlystelser -og ikke mindst knap så meget kø. Vi fandt sjove ting for alle i familien, og selv de små er ved at blive nogle små vovehalse. Jeg var især begejstret for ToyStory Playland, hvor der var en del anderledes og sjove forlystelser.

Yndlingsrestauranten

Feberdrengens aftenmadsønske

Nicolaj fik lov at vælge aftensmaden i dag, og han valgte at vi skulle spise aftensmad på McDonald’s i Disney Village inden vi skulle videre over i Disneyland. Når ungerne er syge, bestemmer de selv menuen, og McDonald’s er hans absolutte yndlingsrestaurant. Han har heldigvis haft det godt her til aften. Feberen har vi kunnet holde nede med Panodil, og han klager “kun” over ondt i halsen og hovedet.

Iluminationssow

Storslået illuminationsshow

Efter den lidt sene aftensmad, gik vi over i Disneyland for at se det store, flotte illuminationsshow kl 23 Wadpå slottet. Det er simpelthen så gennemført og flot, og man tror næsten ikke sine egne øjne! Virkelig i særklasse. Billederne dækker på ingen måse oplevelsen!

Nu er klokken 00.45 og vi er næsten lige kommet hjem. Ungerne prøver at finde ro. Tristan og Nohr er så hardcore, at de ikke har sovet siden middagsluren, men de falder forhåbentlig i søvn om lidt. I morgen venter en ny, fed dag i Disneyland. Godnat!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar