Clairvoyance -et hej til mine forældre på den anden side!

Jeg er både forældreløs og bedsteforældreløs. Det kan nogen gange føles lidt som om, man er lidt alene i verden -også selvom jeg har min lille familie, svigerfamilie og mine søskende. Ens forældre er ens klippe, og da min sidste forælder, min far, døde i november, knækkede det sidste klippestykke af og faldt i afgrunden. Heldigvis føler jeg ikke, at det var et farvel for altid. Mere et på gensyn, for jeg tror på at far og mor stadig følger med i mit liv og passer på min familie og mig.

En glad regnbuemor

For 7 år siden stod jeg for første gang foran clairvoyanten Rikke Rasmussens klinik

Jeg havde fået hende anbefalet af flere, og jeg var både nervøs, spændt og skeptisk. Min mor var død 4 år tidligere, og jeg ville så gerne se, om jeg på nogen måde kunne komme i kontakt med hende. Roen sænkede sig dog hurtigt i mig, da jeg kom ind i de varmeste lokaler og blev modtaget med åbne arme af Rikke Rasmussen. Min mor var der, og det gav en kæmpe indre ro at høre, at hun havde det godt, var sammen med mormor og at hun hver aften puttede mig med et kærligt nus på kinden. Min farmor og mormor var der også, og mange af de ting Rikke fortalte, anede jeg intet om, og måtte høre min moster og far om bagefter. De var rigtige. Jeg spurgte ind til, om min mor nogen gange var hos mig. Jeg havde bemærket en duft i min bil, som kom nogen gange om aftenen. Det luftede let af de grøn Look min mor plejede at ryge. Jeg havde intet nævnt om, at jeg havde fornemmet min mor i bilen. Alligevel kunne Rikke fortælle, at mor tit kørte med i bilen, når jeg kørte i den alene. Sikke et talent!

Året efter stod jeg igen foran klinikken

Første besøg havde gjort kæmpe indtryk på mig, og jeg ville have mere indsigt. Ud over at skabe afdødekontakt, kan Rikke også fortælle om fremtiden, om hvad man guides til at gøre i givne situationer, besvare de spørgsmål man har m.m., og jeg er absolut imponeret over denne fantastiske kvindes helt forrygende evner. Rikke møder en med hjertevarme og ro, hun fornemmer lynhurtigt hvilke emner der skal tages op, hun lytter, guider og har en helt fantastisk kontakt til den anden side.

Forleden kørte jeg fra Odense kl 6 om morgenen

Rikke Rasmussen er en populær kvinde, som er booket mange måneder/år frem, så da Lisette bookede et besøg hos hende som en julegave til mig (for 9 mdr siden) kunne hun kun få denne tirsdag kl 9, som den først ledige tid. Jeg var så bange for at komme for sent, så jeg var fremme i god tid. Min far døde i november, og jeg ville så gerne høre, hvordan han havde det. Jeg glemte desværre at spørge ind til, hvordan han havde oplevet sin død (han døde af hjertestop med en hjemmehjælper ved sin side), men det må jeg gøre næste gang. For en næste gang skal der være! Far havde det godt. Han passede godt på min lille familie og i særdeleshed på lille Nohr, som lige nu er i udredning for en udviklingsforstyrrelse.

Vi er så nervøse for lille Nohr, men fik lidt at vide om, hvad fremtiden kan byde på for den lille mand, og lidt om hvad der foregår i ham, og det gav noget ro i sjælen. Jeg fik i det hele taget rigtig meget udbytte af den timelange session, som jeg har fået en optagelse af, så jeg kan lytte til den igen og igen.

Mit barndomshjem på Bernstorffsvej 210 i Charlottenlund

Efter besøget kørte jeg rundt i min barndomskvarter. Så mit barndomshjem i Charlottenlund, kørte forbi min gamle skole osv. ren nostalgi. En fin måde at fordele tankerne efter seancen, og på at mindes de mange gode stunder med mine forældre.

Jeg kan kun VARMT anbefale Rikke Rasmussen.

Dette indlæg er ikke sponsoreret på nogen måde, men jeg MÅ BARE sprede budskabet om dette fantastiske kvindemenneske. Hun har været en hel uvurderlig hjælp til at finde ro efter mine forældres død, hun har guidet mig i de rigtige retninger og hun rammer plet. Gang på gang. Tak for dig Rikke. Vi ses igen lige pludselig❤️

Rikkes hjemmeside kan ses lige HER

-og det var Regnbuemor!

Hvad er der dog galt med vores lille Nohr?

Jeg er stille. Bloggen er stille. Vi har mange ting at tænke over, men alt for mange uafklarede svar. Jeg har mange tænksomme dage, hvor jeg ikke mægler mange ord. Vi funderer. Vi læser en masse på nettet. Vi udelukker. Vi bekymres over Nohrs fremtid. Vi lettes. Vi sørger. Læser lidt mere faglitteratur.

Skønne Nohr -snart 4 år

Lille Nohr er i udredning for en udviklingsforstyrrelse, formentlig autisme.

Det fylder meget. Så meget at ingen ord har fundet vej til bloggen i flere uger. Jeg har haft lyst til at fortælle det, men alligevel ikke haft lyst til at fortælle det. Nohr er jo den samme awesome dreng han hele tiden har været, og alligevel er tingene ikke som de var tidligere. Der er noget sært over vores dejlige, snart 4-årige Nohr. Selv børnehaven har bemærket det. Han har talepædagog, ergoterapeut og psykolog på. Han giver ikke meget øjenkontakt; han lever lidt i sin egen boble meget af tiden; han overhales af sin tvillingebror på næsten alle områder; han er sprogligt bagud, men udvikler sig hele tiden til det bedre sprogligt (og både synger på engelsk og kender en masse engelske ord); han reagerer ofte ikke på tiltale; han holder sig en del for sig selv, selv når der er jævnaldrende børn; han græder sjældent, når han slår sig, men skriger/græder når han ikke kan udtrykke præcis det han vil sige og han fordyber sig meget mm. Han vil dog altid gerne lege med sin tvillingebror og store søskende, reagerer (umiddelbart) ikke på at være på udflugter og på mange mennesker, viser stor hengivenhed til sin lille familie og er en helt fantastisk, skøn dreng.

Vi lever i de vildeste humørmæssige svingninger

Den ene dag tænker vi, at det da ikke er så slemt, og at “der gjorde Nohr da lige noget helt normalt”. Andre dage virker han fuldstændig tabt bag en vogn. Hans opmærksomhedsniveau svinger helt sindsygt fra dag til dag, og nogle gange fra time til time.

Tvillingebrødre i en hyggestund

Vi famler i alle retninger efter svar

Nohr er blevet tjekket ved ørelægen -perfekt hørelse, selvom han er/var ørebarn; han går til kiropraktor fordi han låser i nakke og hofte; han skal tjekkes af øjenlæge og skal snart ses af egen læge, så vi måske kan springe den lange udredning i børnehaven over og få en direkte henvisning til børnepsyk. Derudover har jeg flere gange oplevet noget, som kunne være absencer, så jeg håber også på en henvisning til neurologerne, så vi kan finde ud af, om han kunne have noget absenceepilepsi. Lige nu handler det lige så meget om at udelukke, at der kan ligge noget somatisk bag, så vi kan komme så tæt på den (eventuelle) diagnose, som muligt.

Vi ønsker at få ham udredt, fordi vi med en evt diagnose vil kunne få de rigtige redskaber til at hjælpe ham bedst muligt.

Alle forældre vil det bedste for deres børn, og derfor piner det os, at Nohr måske får nogle begrænsninger, som ikke giver ham lige så mange muligheder som hans søskende. Kan han fortsætte i børnehaven? Skal han gå på en anden skole end Tristan? Hvad byder fremtiden? De andre børn i børnehaven siger til Nohr at han er mærkelig. Når vi afleverer drengene om morgenen, er det oftest kun Tristan, de siger hej til. Det gør ondt. Nohr synes dog heldigvis ikke at bemærke det. Endnu. Nohr er heldigvis stort set altid glad, og en rigtig kærlig lille fyr.

Så derfor er jeg stille

Bloggen er stille. Vi har mange ting at tænke over, men alt for mange uafklarede svar. Nu ved du hvorfor. Jeg vil rigtig gerne høre DIN historie, hvis du har oplevet noget lignende. Både de gode og de mindre gode historier. Tak fordi du læste med så langt.

-og det var Regnbuemor!

Familieoplevelser // Legoland i en coronatid

Vi har været i en del forlystelsesparker over sommeren, og i dag tog vi hul på vores sæsonkort og tog i Legoland for første gang i år. Vi havde kun vores tre drenge med, for Isabella var så heldig at blive inviteret med sin bedste veninde i Djurs Sommerland.

Tristan elsker Ninjago

Solen skinnede, køerne var små, og drengene var glade

Normalt bevæger vi os ALDRIG i Legoland i sommerferien, fordi der altid er sort af mennesker, men vores to yngste drenge har snakket om Legoland længe, og selvom vi snart skal bo tre dage på Legoland Castle Hotel, snuppede vi lige en tur i dag❤️. Der blev prøvet rigtig mange ting i parken, og der blev hygget til den store guldmedalje. De små drenge nød at de endelig var blevet høje nok til at prøve Dragen, som de var helt vilde med.

Nohr er VILD med at se på alle Legobygningerne
Ninjago
Rundtossede drenge
Højt til hest
Fuld fart
Sejltur

Der var sprit og afstand i hele parken

…og der var masser af personale til at håndhæve reglerne. De sørgede for at alle sprittede hænder inden de prøvede forlystelser, og der var masser af spritstandere overalt. Skønt at se. Denne sommer har vi været på Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo, Aalborg Zoo, Sommerland Sjælland, Fårup Sommerland, Tivoli København, Dinos Legeland og i Legoland, og det er faktisk kun i Legoland, Tivoli og i Fårup Sommerland at der har været nok coronatiltag.

❤️

Maden var til gengæld ikke noget at skrive hjem om

Vi slutter altid dagen i Legoland af i Family Buffet, hvor vi elsker deres buffet. På grund af Corona var den lavet om til pizza og pasta som servering, og sjældent har vi fået så dårligt et måltid! Pizzaerne var mere brød en fyld, pastaretten til børnene smagte som var der tabt en oreganobøtte ned i sovsen, og Lisettes cæsarsalat smagte bare af eddike. Vi skal i hvert fald ikke spise der igen, før det bliver “normalt” igen! Dagen blev sluttet af i Legoshoppen, hvor drengen valgte en æske Lego hver.

I morgen starter hverdagen for 66,66% af familien.

Tvillingerne starter igen i børnehave, Lisette starter på job (hjemmefra) og Isabella og Nicolaj er bare hjemme at hygge sig.