Sommerferie i Danmark, dag 22 // Krabbefangst, indisk restaurant og destination: Odense

Sådan tre uger går virkelig hurtigt -også selvom det har regnet alt for meget, været lige en tand for køligt og vi ikke fik gjort alle de ting, vi gerne ville pga vejret. Heldigvis kom solen i de sidste dage af ferien, og vi fik vores strandtur, en let tan og sol til det tredje øje!

Krabbefangst
Fangsten tjekkes
Krabberne nød en lille bid skinke
Nohr puttede sten i sin lille spand, som han nød at smide i vandet igen og igen
En krabbe på “krogen”
Nicolaj var klar med nettet til at gribe krabber
Sten og krabber

Krabbefangst

Vi elsker at fange krabber, men det har blæst en del i ferien. Det var derfor kun anden gang på ferien, at vi fangede krabber i dag. Til gengæld gjorde vi det i strålende solskin -og med lystige krabber der bed på een efter een. Vi cyklede ned til stranden, og havde tre spande med, efter børnenes ønsker. De synes nemlig, de store krabber er onde ved de små. Krabberne blev derfor fordelt efter lille, mellem og stor. Det er virkelig terapeutisk at sidde der med sin krabbefiskestang og vente på bid. Der er strand til begge sider af sommerhuset (kort gåafstand), men når der skal fanges krabber, vælger vi altid den strand med badebroen.

En lille is til Nohr (faktisk er denne is en is med EN KUGLE! Isene er enorme i ishuset)
Istid

Istid -igen

Efter krabbefangsten blev krabberne naturligvis sluppet fri igen, og så gik turen ellers mod ishuset, hvor den endnu engang stod på store vaffelis med verdens bedste udsigt. Bagefter pakkede vi vores ting sammen, gjorde sommerhuset rent og nød lidt solstråler i haven. Ved aftensmadstid kørte vi mod Vig, hvor der ligger en lækker indisk restaurant, og så gik turen ellers mod Odense. Hjemme godt, ude bedst. Selvom ferien har været dejlig, foretrækker jeg at rejse sydpå om sommeren. Jeg har sådan brug for varmen og lyset. Vi har lige to små ferier mere i vente denne sommer. Vi har booket fire dage i Jesperhus til august + 3 dage på Hotel Legoland. Håber vejret er med os der. Lisette og de små har to ugers ferie mere (heldige kartofler) og de store har ferie resten af sommerferien. På mandag kalder arbejdet, og når man arbejder på verdens bedste arbejdsplads, er det faktisk helt ok.

Storebæltsbroen

Sommerferie i Danmark, dag 21 // Sommer, strand og Havejeburgere!

I dag var en FANTASTISK dag rent vejrmæssigt! Solen stod højt på himlen, vi havde kort tøj på hele dagen, vi var på stranden, spiste obligatorisk is, spiste lækre Havejeburgere og sugede det gode vejr!

Mums
Der er altid ventetid på maden, men den er bestemt værd at vente på!
Yndlingsburgere!

Haveje -Odsherreds bedste burgere

Vi startede ud med at køre til Gudmindrup Strand, som er af Danmarks bedste strande. Vi var ikke de eneste, som havde fået den idé, for det var ikke nemt at finde en parkeringsplads ved stranden. Det lykkedes dog, og så startede vi ellers ud med frokost på Haveje. Vi havde alle haft en slow morning, så vi var først ved stranden ca 11.30. Ved Haveje er der altid en laaaaang kø. Selvom deres burgere ikke ligger i den billige ende af skalaen, er vi ikke de eneste som har opdaget de lækre burgere. Børnene bryder sig ikke om burgere, så de fik toast og fritter. Meget mætte drog vi videre mod stranden, som vi tilbragte en masse timer på.

Hindbærtid
Klitløb
Afslapning
Nedgravning
Badetid
Pjaskeri
Mudderleg
Skønt vejr
En lille is til Nohr
Is med udsigt

Åhhh sol, der var du!

Der var lang iskø på Haveje, da vi var færdige med at bade, så vi kørte til yndlingsishuset ved vandet, hvor ungerne fyldte deres maver med store is. Bagefter badede vi i poolen i sommerhuset, spiste aftensmad og puttede de små. Om lidt skal der hygges med ungernes yndlingsfilm, Olsen-banden, og en hulens masse slik. I morgen aften kører vi hjem til Odense igen. Mandag kalder jobbet.

Sommerferie i Danmark, dag 20 // Sommerland, indisk og solnedgang

I dag tog vi endnu engang til Sommerland Sjælland, som vi har sæsonkort til. Der var lovet minus regn, så vi sprang til. Vi mødtes med min søster, Mette, og hendes datter, bedsterne og Lisettes søster, Christina, og datter, og havde en skøn dag. Vi startede ud med at prøve lidt ting, så spiste vi frokost i buffetrestaurant Siesta Pizza, og så tog vi i badeland!

Fart over feltet
Tristan og morfar
Vroooom
Pizzatid med kusine Gaia
…og kusine Nadja

Vandland og sol

Ungerne havde glædet sig rigtig meget til vandlandet, som de elsker at bade i. Solen skinnede, og selv om vandet var lidt koldt, nød alle ungerne + mødrenes fusser en lille badetur. Nohr er en regulær viking, og hans krop kunne næsten ikke holde sig i ro, da han så vandrutschebanerne.

Glad Tristan
Vandhunden Nohr skutter sig lidt i det kolde vand

Isabella og Nadja susede selv rundt i Sommerland Sjælland

En gang imellem mødte man dem lige ved nogle af forlystelserne, og en enkelt gang var vi heldige af nå at få et billede.

Kusinehygge

Imens gik vi andre rundt sammen i parken

De små nød at prøve en masse ting sammen. Nicolaj hoppede på trampoliner og fangede ænder. Der blev spist den obligatoriske sommerisvaffel. Der blev grint. Hygget.

Andefangst
Gevinster
Venskab
Familiehygge
Hopperi
Istid

Lækker indisk mad

Morfar og Tristan

Da Sommerland Sjælland lukkede, og min søster og hendes datter var kørt til stationen, kørte vi til Vig og spiste indisk mad. Maden var virkelig lækker, og alle spiste godt til efter al den friske luft. Der blev vinket farvel til bedsterne, Lisettes søster og datter, og så kørte vi påny mod sommerhuset.

Den flotteste solnedgang

Den flotteste solnedgang

På vejen hjem så vi den flotteste solnedgang. Den var så smuk, at vi kørte ind til siden for at se den til ende. De små banditter var (heldigvis) faldet i søvn i bilen, og de store og jeg gik ud for at se den smukke solnedgang. Den kunne ikke helt fanges på billede, men smuk var den. Nu hygges der i sommerhuset. De små sover, de store spiller og de voksne skal stene serier. Hvis vejret er godt i morgen, vil vi tage til stranden, fange krabber og cykle efter is.

Sommerferie i Danmark, dag 19 // Besøg hos moster og onkel, minigolf og elendig aftensmad

I dag er en dag, jeg har set frem til. Vi skulle nemlig besøge min skønne moster, Hanne, og min lige så skønne onkel, Vagn. Jeg ser dem desværre ikke så tit, ofte går der år imellem, så jeg havde virkelig glædet mig. Først startede vi dog dagen med at tage hen at plukke vilde markblomster med Tristan og Nohr. De elsker blomster og havde spurgt, om vi dog ikke snart kunne plukke en buket. Så sødt. Bagefter kørte vi hen til min moster og onkel.

Blomsterfyr
Søde Nohr

Vi sad på deres dejlige terrasse og spiste mosters lækre boller…

…og snakken gik let og lystigt. Der var rigeligt med knald på Double Trouble, så vi bestak Isabella og Nicolaj til at holde styr på de små banditter. Det var skønt at se dem igen. Jeg nyder altid deres selskab❤️

Efter familiebesøget kørte vi til en nærliggende minigolfbane, som jeg husker fra min barndomsbesøg i mosters sommerhus

Koncentration
Golffyr
Istid

Alle fire børn nød at spille minigolf, og Nicolaj vandt med en snæver sejr over Isabella. Bagefter spiste vi aftensmad på en nærliggende thairestaurant -feriens dyreste og absolut mest elendige madoplevelse. Nå, vi fik da lidt aftensmad i maven. Vi sluttede naturligvis dagen af med is fra et nærliggende ishus. Vi er netop ankommet til sommerhuset igen. I morgen tager vi til Sommerland Sjælland igen -og både min og Lisettes søster tager med (+deres døtre).

Sommerferie i Danmark, dag 18 // Afslapning og Lego

I dag havde vi kun de mindste at hygge om indtil kl 16, hvor de store skulle hentes hos deres onkel og tante. Vi havde planer om at fange krabber med de små og cykle ned til ishuset ved vandet…men ak, det regnede og regnede, så det blev til indendørsaktiviteter i stedet. Vi overvejede kort at tage drengene i biografen eller på et nærliggende museum med brandbiler, men kunne mærke, at vi (og de) nok trængte til en hjemmedag.

Koncentration
Legohygge

Lego, is og hygge

I stedet så vi tv, byggede Lego, spiste is fra fryseren, legede og hyggede om de små. Ren afslapning. Kl 16 hentede jeg to super glade børn, som bare havde hygget sig med deres kusine. Så skønt. Nu sover de små (som på mirakuløs vis faldt i søvn på en time), de store spiller med deres venner online og mødrene slapper af med en serie. Vi er alle ret mætte af at være i sommerhus pga vejret, og overvejer at køre hjem før tid. Vi har dog aftaler de næste par dage, så nu må vi se, hvornår vi kører. Tidligst fredag, senest søndag. På mandag kalder arbejdet igen. I morgen skal vi besøge min anden moster, Hanne, og hendes mand, Vagn. Det glæder vi os til. Måske vi lige får presset lidt brandbiler ind om formiddagen. Nu må vi se.

Sommerferie i Danmark, dag 17 // Hygge hos moster og børn på miniferie

Balancedreng

I dag var en skøn dag! Dagen startede ud hjemme hos mormor og morfar, hvor vi havde sovet efter Tivoli. Ved middagstid kørte vi over til min fantastiske moster, Lilian, som jeg havde glædet mig meget til at se. Hos Lilian fik vi lækre sandwiches og en lækker salat, og så gik vi alle en skøn tur ned til den nærliggende havn, hvor børnene fik badet og soppet lidt. Super hyggeligt. Jeg elsker at være sammen med min moster, som jeg desværre ikke ser så ofte.

Soppetid
Badetid. Ungerne synes det var ret koldt

Bytte, bytte feriebørn

Efter besøg hos min moster kørte vi hen til min bror Henrik og familie for at aflevere Isabella til overnatning og for at spise aftensmad. For en uges tid siden havde vi deres søde Lærke på besøg, og så spurgte de, om Isabella mon havde lyst til at komme og sove hos Lærke. Det ville hun rigtig gerne! Vi spiste skøn kartoffelsalat med pølser og sad og snakkede lidt, da ungerne spurgte, om Nicolaj også måtte sove der? Det måtte han gerne, så vi kørte hjem mod sommerhuset med 50% af vores børneflok. De små faldt i søvn i bilen, hvilket var total luksus, da de tager 2-3 timer at putte hver aften -så nu sidder vi helt afslappede i stuen, børnefri og Pepsi Max-fulde, og nyder en sjælden børnefri stund. I morgen hygger vi om de små, og så henter jeg de store om eftermiddagen.

Sommerferie i Danmark, dag 16// Fantastisk dag i Tivoli

Klar til sjov

I dag var vi i Tivoli i København i 12 fantastiske, stive timer. Ungerne (minus Nicolaj, som ikke rigtig gider forlystelsesparker) elsker Tivoli, og vi ankom kort efter, de åbnede. Vi startede ud med at prøve lidt ting inden vi indtog frokosten på mit yndlingsfrokoststed i Tivoli med økologiske Fish’n’chips. Mormor og morfar kom ved middagstid, for de ville rigtig gerne med i Tivoli og være sammen med børnebørnene.

Den gamle rutschebane i Tivoli. Kæmpe hit hos hele familien

Den gamle rutschebane var et kæmpehit hos alle børn -og appen endnu mere!

…eller i hvert fald de tre børn med turpas. Nicolaj ville ikke have turpas. Han ville meget hellere rundt og spille spil i Tivoli. At prøve ting siger ham ikke så meget. Rutschebanen blev prøvet igen og igen, og takket være Coronavirus (det bliver den eneste gang, jeg takker for det), var der nærmest ingen køer! Man bestilte tid pr app, og ofte kom man til inden for 5 minutter! Aldrig har vi været i Tivoli -både i lav- og højsæson, med så få mennesker og så små køer. Der var fint med håndsprit alle vegne, og nogle forlystelser skulle køres med mundbind på. Vi fik prøvet rigtig mange forlystelser! Selv Det Gyldne Tårn stod vi kun i kø ved i 5-10 min. Konge!

Fish’n’Chips til frokost
Sjov og ballade
Spil
Fede gevinster
Højt til giraf
Veteranbilerne var det helt store hit
Candyfloss
Glæde
Rasmus Klump-show

På Rasmus Klump-legepladsen blev der leget, set shows og hygget

Tristan og Nohr elsker legepladsen -og ikke mindst at spise Rasmus Klump-pandekager i pandekagehuset. De var heldige at være der lige som der kom show med Rasmus Klump, og det var lige noget for to små treårige drenge.

Aftensmaden blev indtaget på Wagamama

Aftensmad på Wagamama

-som vi normalt elsker at spise på. Det er en japansk restaurant, og den plejer at hitte hos alle. Den holdt dog bestemt ikke standarden denne gang. Maden smagte ikke af meget, betjeningen var langsom (selvom restauranten ikke var fyldt), og først ved femte forespørgsel lykkedes det at få salt til at krydre den smagsløse mad. Håber det bare var en uheldig dag, for vi plejer at elske maden derinde. Der går nok en del tid inden vi spiser der igen.

Godnatballoner efter eget valg

Med maven fyldt med candyfloss, popcorn og andre lækre sager…

…prøvede vi ting lige til Tivoli lukkede kl 23. De små var i hopla, Isabella slæbte mødrene med i den ene forkvalmende forlystelse efter den anden og Nicolaj tog med bedsterne hjem ved 20-tiden. Efter Tivoli fik Isabella og tvillingerne lidt natmad på Maccen -og så kørte vi ellers hjem til bedsternes hus for at sove -med mange skønne planer for næste dag.

Sommerferie i Danmark, dag 15 // Cykeltur, strand og store is

Cykeltur med udsigt
Istid

I dag hoppede hele Familien Regnbuemor på hver sin jernhest (og jernhestevogn) og drog på cykeltur! Solen skinnede -og så er det istid. Tidligere på dagen havde jeg været ude på en længere gåtur for at finde små veje og stier mod ishuset, så børnene ikke skulle ud på en stor trafikeret vej. Ishuset serverer kæmpe store is -selv når man kun bestiller en kugle, og ingen af ungerne har endnu præsteret at spise op! Ishuset har en absolut fantastisk udsigt over Kattegat!

Jeg er så glad for min cykel…

Fantastisk natur
…og masser af bakker

Da ungerne havde spist is, og de voksne drukket kaffe, cyklede vi videre. Isabella og Nicolaj gad ikke cykle længere, så de cyklede tilbage til sommerhuset. Lisette, tvillingerne og jeg cyklede en længere tur langs vandet og de smukke marker -og er du VIMMER, hvor er der smukt! Odsherred har en ualmindelig smuk natur, og vi havde vand på begge sider -Sejerøbugten mod højre og Kattegat mod venstre. Virkelig balsam for sjælen!

“Jeg vil gerne bade, mor!”

Strandtur

-sagde Tristan, da han så vandet. Vi havde ikke badetøj med, men lovede Tristan at vi kunne køre til den fantastiske sandstrand ved Gudmindrup, når vi var kommet hjem. Og som sagt, så gjort. Vi pakkede hele familien i bilen og drog mod stranden. Vejret ændrede sig dog under køreturen, så da vi kom frem, var det begyndt at blæse en del og være lidt køligt. Der blev derfor kun soppet, bygget sandslot og leget fangeleg i klitterne. -men det var nu også ganske hyggeligt. Vi ville have spist på den udendørs restaurant, “Haveje” lige ved siden af stranden, men det begyndte at regne -og så tog vi tilbage til sommerhuset i stedet.

Efter aftensmaden strøg mødre og yngstebørn afsted på cyklerne igen…

Vi håbede nemlig at de små kunne falde i søvn i cykeltraileren, så vi ikke skulle bruge 2-3 timer på putning! Det lykkedes ikke, men vi fik da en smuk cykeltur ud af det! Om aftenen så vi Olsen Banden med de store. Naturligvis akkompagneret med en ordentlig røvfuld slik. De elsker Olsen Banden. I morgen går turen til Tivoli!

Sommerferie i Danmark, dag 14 // Bio x 2 og shopping

I dag var alle børnene med mormor (og mor Lisette) i biografen. Tristan, Nohr, mormor og Lisette så “Bølle”, som fik premiere i dag, og da filmen var slut, så Nicolaj, Isabella og mormor “Fremad” lige bagefter.

To små drenge faldt i søvn på vej til biografen

Da første hold var i biografen, tog vi andre ned i Holbæk by og shoppede lidt. Vi har ikke just pakket nok varmt tøj med, da jeg var lidt for optimistisk med vejret, da jeg pakkede. Jeg måtte derfor købe lidt mere varmt tøj, da vi slet ikke kan følge med med vaskemaskinen.

Da de store tog i bio med mormor, havde vi et mellemværende med Tristan

To stolte drenge
Blefri Spiderman

Tristan var blevet lovet en gave i BR, når han smed bleen, og den røg af for halvanden uge siden. Vi kunne ikke så godt kun give den ene en gave, så de fik begge lov at vælge en ting. Nohr er slet ikke klar til at smide sin ble endnu, og han ville slet ikke kunne forstå, hvorfor kun Tristan fik en gave. Nohr fandt en stor Paw Patrol-lastbil med indbygget “rutschebane” og Tristan valgte et Spidermankostume og en pakke med 5 gravkøer. Det var to meget stolte drenge der gik ud af butikken med deres ting.

Fed dyrehandel

Spændende dyr

Lige ved siden af BR, lå der en stor dyrehandel, hvor man kunne få en masse forskellige dyr. Vi havde stadig en del tid der skulle slås ihjel, så vi gik ind for at kigge på dyr. Det var sjovt at se på fisk, agamer, fugle, kaniner, ørkenrotter, snegle, skildpadder og små krokodillelignende væsener. Så hyggeligt.

Efter bio kørte vi tilbage til sommerhuset

Vi spiste aftensmad med mormor og morfar, som kørte hjem bagefter. Vi har endnu ikke lagt planer for i morgen. Vi overvejer Sommerland Sjælland, men da vi skal i Tivoli på søndag, er det måske lidt for meget forlystelsespark til børnene. Vi må se hvordan vejret arter sig. I dag var en god dag.

Sommerferie i Danmark, dag 13 // Hej sol (yay!) og strand

I dag tittede solen endelig frem! Det manglede da bare! Vi startede dagen op med lækker brunch til vores feriegæster -lillebror, hans forlovede og deres søde datter. Vi hyggede med lidt stenmaling om formiddagen, og så skulle de sættes af ved færgen mod Aarhus kl 14. Tristan var voldsomt begejstret for sin lille babykusine, og han var simpelthen ikke til at skyde igennem, da han sad med lille Hilde på skødet. “Se babyen har små hånde (hænder.red). Jeg har en stor hånde”. Meget stolt lille dreng. Vi har hygget os helt fantastisk godt med den lille familie.

Lillebror Andreas, lille Hilde og Tristan

Da vi havde sat den lille familie af, tog på afsted på årets første strandtur…

…Det skulle udnyttes at solen ENDELIG var fremme! Der ligger en vidunderlig sandstrand, Gudmindrup Strand, i kort kørselsafstand fra sommerhuset, så der kørte vi naturligvis hen. Der ligger også to strande meget tæt på sommerhuset, men denne er meget bedre. 5 af familiens medlemmer var i vandet, og jeg var ikke en af dem. Jeg synes stadig, det er for koldt.

Modige drenge i vandet
Klitbandit
Modig pige
Strandløve

Efter stranden kørte vi naturligvis forbi et ishus…

Isvafler…
…med skøn udsigt

Ishuset havde en fantastisk udsigt over Kattegat, og isene var dejligt store. Hele familien, pånær mig, fik gammeldags isvafler -og de var så store at ingen kunne spise op. Jeg har ikke rørt sukker siden marts, så jeg nød bare udsigten imens.

Tilbage i sommerhuset…

Pooltid

…havde to små drenge endnu ikke fået nok af vand, så de sprang i poolen. De badede lige til mormor og morfar kom. De blev mødt med udstrakte arme og vi har glæde af bedsterne i et par dage! Så hyggeligt! Vi fik lækker aftensmad, og Lisette og jeg gik en tur ned til stranden på skift, så vi kunne cleare hjernen. Aftengåturen hver aften er virkelig balsam for sjælden. I morgen loves der regn igen, så vi smutter i bio. Børnene vil så gerne i bio med mormor! Dejlig dag, altså❤️