Tillykke far, du som er i himlen

I dag ville min far være fyldt 88 år. Han lovede mig at blive 100 år, så jeg havde på ingen måde forestillet mig, at den lykønskning jeg sender i dag, kun skulle blive i form af en kærlig tanke, en tåre i øjenkrogen og et savn, der føles lidt større lige i dag.

Min far og mig, start 80’erne

I dag er det præcis fem måneder siden min far døde af hjertestop

Den ene dag aftalte vi, at far skulle holde jul sammen med os, dagen efter var han død. Han døde sent om aftenen, og da jeg fik det at vide, løb jeg udenfor for at få luft. Jeg skulle lige fordøje, hvad jeg lige havde fået at vide af min storebror i telefonen. Udenfor var der den smukkeste, klareste stjernehimmel, jeg har set i flere år. Hvilket smuk aften at dø på -når nu det altså åbenbart skulle være.

Far

Min far var ikke bange for at dø…

…og han troede på et liv efter døden. Han klarede mere eller mindre sig selv til det sidste, fraset en lille smule hjemmehjælp, men han kunne godt mærke, at kroppen blev svagere og at han ikke kunne helt de samme ting som tidligere. Han var en evigt positiv mand, og han sagde altid, at han havde haft et fantastisk liv. Han vil altid have en stor plads i mit hjerte. Efter hans død, blev jeg forældreløs, for min mor døde for 10 år siden. Jeg har det godt, men sorgen har bidt sig fast. Jeg skal tage tilløb til mange ting, før jeg får dem gjort, min lunte er kortere, og når jeg fx skal skrive et indlæg på bloggen, føles det lidt som at have en masse lektier for, man ikke orker at lave. Jeg ved dog fra sorgen efter min mor, at den med tiden bliver mere til et savn, som heldigvis ikke gør lige så ondt. Måske jeg lige skal over de første mærkedage først.

For i dag ville min far være fyldt 88 år. Og jeg sender ham en masse kærlige tanker, salte tårer og en uendelig mængde kærlighed. Tilykke far, du som er i himlen…Jeg elsker dig og savner dig❤️

Vil i med mig hjem at lege? JA, DET VIL DE GERNE!

“Vil i gerne med mig hjem?” -“Ja, det vil de gerne!!!”, udbrød Tristan begejstret til Lisette, som slet ikke kunne stå for den lille mand med de store brune øjne!

To små mennesker på 3 1/2 år har nu været hjemme fra børnehaven i 6 uger. Vi har nemlig valgt ikke at sende dem afsted så længe Lisette kan arbejde hjemmefra, da Tristan har haft utallige (alvorlige) luftvejsinfektioner. Især Tristan savner sin børnehave rigtig meget -også selvom han har sin bedste legekammerat lige ved hånden, som altid gerne vil lege.

Et stk tommeltot uden negl

I går klemte Tristan Nohrs finger i døren, så hele neglen røg af i ét ryk…

Mor her blev en smule bleg, da jeg først hørte Nohr skrige hjerteskærende, og bagefter så noget dingle fra hans finger! AV! Vi måtte lige et tjek til vagtlægen for at få tjekket fingeren, for Nohr var klamtsvedende af smerte, og blev helt forkvalmet af sine smerter. Heldigvis var den ikke umiddelbart brækket. For at toppe pinslerne, skulle Nohr ydermere til kiropraktor i dag -så han blev udsat for en del ubehageligheder. Drengene blev derfor lovet en tur i BR. Bortset fra en Tristan-har-været-til-læge-og-nu-får-du-lidt-legetøj-i-br-tur i sidste uge har drengene kun været hjemme og på udendørs ture i lokalområdet, så de var noget nær lykkelige over en tur i BR!

To små banditter med nyt legetøj

Tristan er vild med Spiderman, og fandt lynhurtigt en lidt for dyr æske…

…som han straks forelskede sig i. Vi havde nu bare planer om, at de kunne vælge en ting hver til 150-200 kr (de var trods alt afsted i sidste uge også), men Lisette kunne på ingen måde stå for den lille mand, med de store brune øjne, da hun overhørte følgende:

Tristan (til æsken med tre Avengers-figurer): “Vil i gerne med mig hjem at lege?”, hvorefter han glædestrålende vendte sig om og råbte til Lisette: “JA!!!! DET VIL DE GERNE!!!!!”

Den lille mand kan virkelig snøre sine mødre om sin lillefinger!

Nohr valgte en stor Paw Patrol-brandbil

Han har de seneste uger fablet om noget, han ville se i fjernsynet. Vi har bare ikke forstået en brik af det! Da Nohr i sidste uge var i BR, så han legetøjet, og jublende sagde han igen det mærkelige ord, vi ikke forstod -som så var Paw Patrol. Han har nu en fin lille samling med to større biler og fire små -og der bliver leget med det konstant. Efter 6 uger hjemme, trængte de nu også til lidt nyt legetøj at se på. De fik bare snøret os for lidt mere, end vi havde planlagt.

En is ved Skovsøen i Odense. Det trænger man åbenbart til, når man har fodret ænder
Is og hygge i skoven

Vi har fundet så mange fine naturområder i Odense midt i det her Coronashow

…og drengene bliver luftet stort set hver dag. Enten i haven eller til nærliggende legepladser, den smukke skov og ved Skovsøen, hvor der fodres ænder. Hvor er der dog mange steder vi ikke har set, fordi vi altid har føjtet rundt til forlystelsesparker, Zoo mm. Når det så er sagt, så tror jeg sgu vi fælder en lille tåre, når vi igen står i Legoland eller Tivoli Friheden med fire forventningsfulde, glade unger. Det har dog sikkert lange udsigter -og så er en tur i BR vel som et lille plaster på såret.

Hvad får DU tiden til at gå med i disse Coronatider?

Mine børn skal I HVERT FALD ikke være forsøgskaniner!

…var min første indskydelse, da Mette Frederiksen fortalte, at de yngste børn fra dagpleje/vuggestue t.o.m. 5. klasse skulle starte op igen efter påskeferien! Fandeme nej! Nu havde vi isoleret dem herhjemme i fire uger, hvor det vildeste var en tur i skoven, og hvor jeg, som den eneste i husstanden, var ude i samfundet for at handle og passe mit arbejde som sygeplejerske -og så skulle det fandeme ikke fuckes op ved at smide dem i Corona-børnehave og Coronaskole, så de kunne være forsøgskaniner af første grad!

To yndlingsældster højt til tops -som i hvert fald ikke skulle være forsøgskaniner. Nicolaj, 3.kl, og Isabella, 5.kl

Vi har overholdt restriktionerne til punkt og prikke…

…og som sundhedsperson har jeg haft fuld tillid til, at regeringen tog de rigtige beslutninger på folkets vegne. Jeg har i hvert fald bifaldet deres håndtering af krisen. Vi har ikke set venner og familie. Vi har sprittet og vasket fingre. Vi har holdt afstand. Vores børn har ikke leget med deres kammerater. Vi har ikke hamstret…eller…måske jeg hamstrede lidt Pepsi Max -det ville være en katastrofe at undvære det! Og jeg har gjort det bedste jeg har kunnet på mit arbejde, for ikke at slæbe smitten med hjem -OG SÅ SKAL JEG SMIDE MINE UNGER LIGE I CORONAENS GAB? Det var i hvert fald den følelse jeg sad med, da der blev fortalt, at skolerne og daginstitutionerne ville åbne op igen efter påske.

Tristan. Lille, skrøbelige menneskebarn

Det er gået op for mig, at meget af det bunder i frygt

Rent instinktivt ved jeg jo godt, at børn som udgangspunkt reagerer meget mildere, hvis overhovedet, på coronavirussen. At det er den aldersgruppe som bliver mindst påvirket af smitten. At det nok ikke er helt dumt at det er den vej man stille og roligt får smittet befolkningen. Barn tager smitte med hjem. Forældre i 20-30-40’erne bliver smittet. De fleste klarer den. Holder de sig så også fra deres forældre/bedsteforældre, vil smitten stadig være kontrollabel, og man vil se flere smittede, men i en aldersgruppe hvor risikoen for en fatal udgang er mindre, og hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Men hvorfor reagerer jeg så sådan som jeg gør? Jeg tror det skyldes vores lille, skrøbelige menneskebarn, Tristan. Tristan er lige nu i udredning for alle de lungeinfektioner, han har haft. Han har i løbet af sit tre år lange liv været indlagt ca 8 gange med primært lungebetændelser og andre alvorlige infektioner (+haft en masse hjemmebehandlede infektioner også). Vi ved ikke om det skyldes en immundefekt eller hvad, men vi ved at han ofte reagerer ret voldsomt på infektioner. Heldigvis har han, 7-9-13, haft en god vintersæson i år, hvor han “kun” har været indlagt to gange, så man kan håbe på, at han måske er ved at vokse fra det. Det ændrer dog ikke på, at vi er rigtig bange for, at han kunne blive alvorligt syg, hvis han fanger infektionen, og derfor passer vi ekstra godt på ham.

Sødeste lille Nohr

2/4 børn savner hverdagen

Selvom vi har mest lyst til at isolere hele familien og først titte frem, når denne her lortevirus er forsvundet, ændrer det ikke på, at tingene ikke kun er sort/hvide. Tristan på 3 år savner sin børnehave helt vildt. Nohr på tre år virker til at være ganske tilfreds med at være hjemme. Isabella på 11 år savner kammeraterne og skolen. Og Nicolaj på 9 år synes det her Coronafri er det bedste der er sket hele hans liv!

Vi er dog kommet frem til en konklusion, som mavefornemmelsen kan være med til

Vi sender de to store i skole! De kan begge opretholde en nogenlunde god hygiejnisk standard, de forstår hvorfor tingene er lidt anderledes lige nu og de trænger til at komme tilbage i skole. Jeg tror i virkeligheden der er mindre risiko for Tristan ved at være sammen med dem efter en skoledag, end ved at være sammen med mig efter en arbejdsdag. Vi sender dog ikke de små i børnehave i første omgang. Jeg vil jeg helst ikke have Tristan smittet. Drengene kan ikke forstå, hvad der sker i verden lige nu, og hverdagen i børnehaven bliver noget helt andet, end de er vant til. Deres frihed bliver begrænset, og de forstår ikke hvorfor. Ja, og så kan de slet ikke opretholde en sufficient hygiejnisk standard. Lisette har mulighed for at arbejde hjemmefra, i hvert fald til 10. maj, så i første omgang kommer de små ikke afsted. Vi følger bare vores mavefornemmelse, og det her er på ingen måde en kritik af dem, som vælger at gøre det anderledes. Som forælder gør man dét, men mener er bedst for ens barn.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad DINE tanker er omkring alt det her.

Skriv endelig en kommentar herunder med grunden til at du vælger at sende dine børn afsted / vælger at holde dem hjemme. Tak fordi du læste med så langt.

Farvel Jesperhus. Goddag familiehygge og projekter

I dag skulle vi have taget hul på vores anden dag i Jesperhus Feriepark. I stedet er vi herhjemme, og må få det bedste ud af alt det her Coronahalløj. Familiehyggen er i højsædet, og vi får faktisk udrettet en hel del. Især haven står for skud i disse dage.

Fire søde børn bagte hjemmelavede pølsehorn til skovturen
Der blev malet på æg til æggetrilning

Dagen startede med tour de byggemarked, pølsehornsbagning og æggemaling

Jeg (for naturligvis kørte vi kun een ud) kørte ud for at købe maling, perlesten (til nyt bed med perlesten, hvor der skal stå et bålfad) og lidt forskelligt til havens fornyelse. Vi er allerede nået rigtig langt, og jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat. Imens bagte alle fire unger hjemmelavede pølsehorn til dagens skovtur. De gik alle fire op i det med liv og sjæl. De fik også malet på hårdkogte æg, som de skulle trille ned ad bakken i skoven, og de hyggede sig rigtig godt med deres fælles projekt.

…og ved frokosttid kørte vi ned til den hemmelige oase i skoven nær vores hjem…

Til til hjemmebagte pølsehorn og multifrugtjuice i skoven
Æggetrilning

Ungerne nød deres pølsehorn til lyden af fuglefløjt. Solen skinnede. Skoven viste sig fra sin bedste side. Vidunderligt. Vi fandt en bakke, hvor ungerne trillede deres æg ned. Ja, pånær Nohr, som bestemt ikke ville afgive sine fint malede æg. Nicolajs æg vandt i dag i tæt løb med Isabellas æg.

En oase lige midt i skoven

Der blev klatret i træer
…udforsket hemmelige stier
…Stukket af…
Og klatret lidt mere i træer

Vi råhyggede. Mødrene dovnede den på et tæppe i solen, ungerne kravlede i træer, kastede sten i den lille sø, udforskede små stier og hvinede af fryd. Skoven er så vidunderligt og fredfyldt et sted at opholde sig, og mødrene var faktisk næsten ikke til at drive hjem. Men hjem skulle vi.

Påskeæg og havearbejde

Nohr ELSKER chokolade
Tristan og hans lille påskeæg

Da vi kom tilbage fra skoven fik ungernes deres påskeæg fra Mormor og Morfar. Imens kastede mødrene sig over haven, hvor der skulle gøres klar til bålstedsbed, rives rødder og og fjernes sommerfuglebuske. Ungerne hyggede max i haven, og var også søde til at hjælpe med at bære grene mm ud til traileren.

Nicolaj og Tristan i en hyggestund i haven

Vi har en masse arbejde foran os i morgen, men det er faktisk ret hyggeligt, og ikke mindst fedt at se haven tage form. Til aften var vi meget trætte, så aftensmaden blev fra McD til ungernes store glæde.

Hvad får DU tiden til at gå med her i påsken?

Hov! Det her sted har vi aldrig set før!

De her Coronatider gør sgu noget ved en. Vi er normalt en ekstremt aktiv familie, som suser rundt til en masse forskellige steder og attraktioner, ser vores venner ofte og som elsker at opleve. De sidste uger har været så uvante for os, men har også bragt en masse godt med sig! Man oplever hinanden på en hel anden måde, når man pludselig er sammen på en anden måde, og med nye betingelser. Og i dag fandt vi et helt nyt, smukt sted.

To små rødder på tur i skoven

En “hemmelig” lille oase, som har været der hele tiden!

I dag fandt vi en fantastisk lille oase midt i den skov, som vi har boet i nærheden af i 15 år, men som vi kun er gået igennem (via den store sti) få gange. Vi trængte til at komme ud og nyde det gode vejr, og mens vi normalt ville være taget en tur i Legoland, Tivoli Friheden eller fx Zoo, skal vi nu finde på alternative ting at fornøje os med -og det er helt sikkert også rigtigt sundt at prøve. På onsdag skulle vi have været på ferie i 6 dage i Jesperhus Feriepark, men det er blevet aflyst pga Corona, og svigernes sommerhus er okkuperet af et familiemedlem på fjerde uge, så vi må prøve at finde fantastiske (næsten menneskefri) steder nær vores hjem i Odense.

Lille, søde Nohr var meget begejstret for alle de pinde og myrer man kunne finde i skoven

Isabella og Nicolaj gad ikke med, så vi havde kun de små livlige, 3-årige rødder med, som hurtigt ledte os op ad de små sidestier. Tristan og Nohr var ellevilde, og det gik da også op for os, at vi vist aldrig har haft dem med i en skov, fraset lidt gennemkørsler med barnevognen da de var spæde. De samlede på kogler i massevis, slæbte på den ene pind efter den anden, mødte en hest der drak fra en sø, så mange tissemyrer og mærkelige biller og hvinede af fryd, når de kiggede op i trætoppene! Da vi kom ud fra en af stierne, var der et flot, stort, grønt område med en lille sø, tusindvis af klatretræer og sol fra en skyfri himmel. Hvordan kunne vi ikke have opdaget dette fantastiske sted noget før? Skoven ligger under 10 minutters gang fra vores. Vi nød nogle medbragte, hjemmebagte lyserøde boller, grøntsagsstænger og juice, og det var så skønt at sidde i den skønne natur med fuglefløjt og solskin på næsen.

En lille hyggestund i skoven

…og så får man også ordnet en masse, man ellers ikke ville få lavet

Vi har været ganske produktive i de her Coronatider, hvor vi har fået ordnet en masse inde i huset, og nu er gået igang i haven. Jeg har købt nye solstole, lidt flere havemøbler, nye krukker mm til haven, og vi er ved at omrokere forskellige ting. I dag brugte jeg tre timer på at højtryksrense terrassen, så den bliver super fin. Glæder mig til vi bliver helt færdige -også med bede, ukrudt mm. Ungerne legede i haven imens, spiste flere is, hoppede på trampolin og hyggede. Det har været en virkelig dejlig dag. Flere af dem, tak!

Hvad får DU Coronatiden til at gå med? Smid gerne en kommentar herunder.

Jeg kender en lesbisk i Hjørring

Min kone, Lisette, og mig

”Jeg kender en lesbisk i Hjørring. Hun hedder Anne. Kender du hende?

Hvor mange homoseksuelle har efterhånden ikke fået det spørgsmål? Og bagefter mødt undren, når man nu ikke kendte dette homoseksuelle menneske flere hundrede km væk! Det rette svar ville egentlig være at spørge dem, om de så kender heteroseksuelle Peter fra København –for, believe it or not –vi kender altså ikke alle homoseksuelle i Danmark –eller bare i vores by for den sags skyld. (I må ikke sige det, men i virkeligheden har vi et kæmpe lebbekartotek, og kontaktes af den hemmelige lebbeloge hver onsdag med opdatering af nye lesbiske i området).

Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn…er også sådan en…jeg mener…hun er også sammen med en …øhh kvinde…Hun hedder Anne. Kender du hende?

Når folk finder ud af, at man er sammen med en kvinde, afstedkommer det ofte en lidt halvakavet situation, hvor spørgeren ofte kommer ud i en længere søforklaring om, hvorledes vedkommende bestemt intet har imod “sådan nogle homoseksuelle”:

”Nå, hvad laver din mand så?”

Mig: ”Jeg har ikke nogen mand, jeg har en kone. Hun er journalist.”

”Åh, undskyld” (tavshed)

…og så kommer det næsten altid:

”Ja, det er der jo heller ikke noget galt i. Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn er også sammen med en kvinde…! Men de er vist meget glade for hinanden! “

Tillykke! Du kender også en af de der homoseksuelle. Good for you. Jeg kender også en der er gift med en af de modsatte køn. Kender du ham? Han hedder Peter og bor i København :-).

På krydstogt i Caribien for mange år -og kg – siden -og med totalt lebbehår

Du ligner ikke en lesbisk…

…hører jeg ofte, når folk finder ud af at jeg er gift med en kvinde. “Du har jo langt hår!” (og alle lesbiske er store, grove betonlebber med karseklip eller hvad?). Dengang jeg var korthåret (forfærdelig idé og desperat handling, da en af ungerne havde “smittet” moderen med lus), kom det ikke bag på folk, for alle kvinder med kort hår er jo lesbiske –OG er manden i forholdet. Og ja, det ER rigtigt, at der er mange lesbiske, som kan have lidt ekstra maskuline træk, men der godt nok også mange feminine lesbiske -og det samme gør sig jo egentlig også gældende blandt heteroseksuelle. Der er der også mange forskellige fremtoninger, men aldrig et spørgsmål om, hvem der er hvilket køn -for det er vel åbenlyst?

“Så hvem er så manden i forholdet?”

Ja, hele ideen med et lesbisk forhold er jo så, at der ikke ER en mand i forholdet. At man tiltrækkes af det samme køn og måske elsker bryster (og her tæller mantitties på ingen måde)…ahh bryster…Selvfølgelig er der flere forhold, hvor den ene er lidt mere maskulin end den anden, men der er også forhold hvor begge kvinder er meget feminine. Hjemme hos os skiftes vi med at være det. Lisette bliver for eksempel virkelig mandesyn og på dødens rand, når hun er forkølet, jeg kan slå de vildeste mandeprutter og har en virkelig mandig humor -og så har vi så tilsvarende vores feminine sider. Ingen af os er handy, og vi kan knapt slå et søm i en lort ude at flække den -og sådan er forhold jo så forskellige. En ulempe som lesbisk er så, at vi har to hysteriske kvindemennesker her i husstanden -så lige der kunne vi godt bruge en mand, som ikke fik skænderier helt op i det røde felt. Måske Peter kunne hjælpe os med at være mindre hysteriske. Kender du ham? Han er hetero og bor i København!

Kender DU nogen sjove anekdoter, så smid endelig en kommentar herunder. 

Tak fordi du læste med!

-Hr. Mor