8 år uden julestemning -indtil nu

Julen 2016

Alle familier har forskellige traditioner. Traditioner der gør julen perfekt på sin helt egen måde. Man er sammen med dem man holder af, man hygger sig og man nyder julemagien. Før Lisette og jeg fik børn holdt vi altid jul hver for sig og med hver vores familie, for vi blev helt dårlige ved tanken om ikke at skulle være sammen med vores moar og de vante traditioner. Juleaften hjemme hos os bestod altid af et juletræ der mere eller mindre lignede et fastelavnsris -med kulørte pærer og 8 børns hjemmelavede julepynt fra flere årtier. Ikke kønt, men personligt, og vores helt specielle træ. Træet kom altid først ind dagen før eller på selve juleaftensdag, for min mor kunne ikke så godt tåle gran. Lidt uheldigt i december. Middagen bestod altid af min mors fantastiske andesteg, sprøde flæskesteg og forbandede lækre sovs, som INGEN kan gøre efter (Nej Lisette, din fars sovs er ikke bedre end min mors, selvom den er god!). Til dessert fik vi altid risalamande -og så var det ellers tid til at danse om træet og lige tage toppen af gavespændingen med lidt udpakning. Vi rendte altid rundt i huset som julejubelidioter og sang “Nu er det jul igen”, og så fik vi børn forløst spændingen med vores julegaver. Bagefter blev der spillet bingo eller raflet om pakker, mens min mors legendariske slikfad kom ind på bordet. Der var alskens lækre sager med blandt andet frugtflæsk, guldkarameller,  nødder, dadler, marcipan, mentokarameller, mors hjemmelavede brændte mandler og matadormix. Jeg mangler altid det fad til jul efter min mor er død.

Sidste jul med mor, julen 2008. Isabella (i rødt) er 14 dage gammel. På hendes arm er min Niece Nadja, som var 3 måneder gammel. Jeg holder neget af dette billede

Det år hvor Isabella blev født splittede vi juleaften op i to, så begge familier kunne opleve babys første jul -selvom 14 dage gamle Isabella vist var temmelig ligeglad. Det blev den allersidste (halve) jul jeg holdt med min mor.  7 måneder og 11 dage senere døde min mor af den kræftsygdom der langsomt havde ædt hende op de sidste tre år. Og de næste mange år derefter har jeg haft ualmindeligt svært ved at finde en julestemning frem, for mor havde en stor plads hos mig, og jul uden mor har bare ikke været det samme siden. Hver jul glædes jeg over børnenes glæde over julen, men har ikke selv kunnet mærke den, og jeg har hver eneste jul måttet synke en klump i halsen eller to i løbet af aftenen. Det kommer jeg sikkert også til i år…måske…for der skete noget mærkeligt i mig i år. Allerede i november begyndte jeg at nynne julesange, købe julegaver -ja, sågar tune hen på Radio Soft, som spiller julesange nonstop op til jul. Jeg tog selv initiativ til at få købt et juletræ og efterspurgte hvornår der skulle pyntes. Jeg har ikke mærket denne julestemning i 8 år! Men den er der. Ikke helt som i gamle dage, herregud, men den er der, og jeg håber jeg kan åbne mere op for al den juleglæde der er omkring mig. I år kommer min far også juleaften, og ham har jeg ikke holdt jul med i otte år, da han har holdt jul hjemme hos mine brødre. Ja, det bliver nærmest en juletræsfest i år, for vi er 17 mennesker der skal holde jul sammen. Vi skiftes til at vælge hvem vi skal holde jul med, og i år har Lisette valgt at vi skal holde det sammen med hendes familie -og så har vi inviteret vores veninde og to børn med også. Det skal nok blive hyggeligt. Vi har som altid købt alt for mange gaver til ungerne, men fuck det! Det bliver en fest!

Lille Isabella sætter den mus på træet hun fik af Tante Pia som spæd. Ballonerne i baggrunden skyldes, at hun havde holdt fødselsdag samme dag

Glædelig jul til alle jer der følger med på bloggen. Jeg håber i får en fantastisk aften i familiens skød. Jeg vil nyde min dejlige, store familie i år -og så vil jeg sende en kærlig tanke op til de mennesker jeg har kær, som vi ikke har blandt os længere.

Glædelig jul og godt nytår!

Mindre selvlysende børn! Hep!

Allerede for et par år siden begyndte jeg at blive lidt bekymret for, om al den brug af mobiler, iPads og anden elektronik kunne komme til at få følger senere hen. Især for vores børn som ikke er færdigudviklede endnu. Der har været så meget tale frem og tilbage om mobilstråling, om mistanke om øget cancerrisiko med videre -og selvom det kan være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige undersøgelser, som ofte modsiger hinanden, synes jeg heller ikke at det er værd at tage risikoen! Jeg putter min egen telefon på flysikker tilstand om natten, fordi den ligger tæt på mit hoved (og jeg bruger vækkeuret i den), men når den er på flysikker tilstand, kan jeg desværre ikke bruge internet m.m. på den. Men når især børnene bruger deres iPads i det daglige, er de ikke beskyttet mod bestrålingen, og derfor blev jeg super glad for muligheden for at teste et Radicover iPadcover, som beskytter os og ungerne mod unødvendig mobilstråling. Coveret har indbygget en speciel anti-strålingsmembran, som beskytter effektivt mod mobilstråling.

Det er primært Isabella og Nicolaj på 9- og 7 år der bruger vores iPads derhjemme, men Tristan og Nohr på 14 måneder ser også en lille børnesang eller lignende på YouTube en gang imellem (hurra for afledning!). Vi har testet coveret over flere dage, hvor vi har lavet en MOMSTER-test på produktet og set nærmere på funktionalitet, nødvendighed, kvalitet og pris. Det er herefter blevet rated fra 1-5, hvor 5 er det bedste. Denne test vil kunne ses inde på Momster.dk indenfor et par dage.

MOMSTERTEST:

Børnene har haft mange forskellige covers til deres iPads gennem tiden, dog ingen som beskyttede mod mobilstråling. Vi valgte at teste et lækkert iPad Cover Exclusive i Cognac Brun, fordi det var funktionelt, flot og i et lækkert PU læder. Totalt luksus.

 

FUNTIONALITET

Coveret var super nemt at folde ud og lukke.  Det lukkes nemt ved hjælp af en smart magnetlukning, og skærmen kan indstilles i tre forskellige niveauer efter behov. Selve coveret er lavet af det lækreste, bløde PU læder -og det føles meget luksusagtigt og lækkert. Coveret har alle de funktioner vi kunne ønske os  dog har vi set covers med lidt flere funktioner, og derfor giver vi 4 point

NØDVENDIGHED

Med nogle aktive børn er det nødvendigt med et cover til at beskytte iPad’en, et cover de nemt kan åbne og lukke og gerne et de kan rejse op når de vil se film  eller lignende. En coverløs iPad glider lettere ud af hænderne, smadrer nemmere mm, så et cover er bestemt nødvendigt. At dette cover tilmed beskytter mod stråling gør, ar vi giver 5 point.

KVALITET

Coveret er lavet af det lækreste gedeskind, det er supee flot og af rigtig god kvalitet. Så lækkert. Faktisk det lækreste cover jeg har haft i hænderne!

PRIS

Coveret koster 449 kroner, hvilket er mere end fair -kvaliteten og funktionaliteten i betragtning. Ipadcovers ER dyre, og med dette cover får man rigtig meget valuta for pengene. 5 point herfra! Jeg er vild med tanken om at mine børn (og os selv) bliver beskyttet mod stråler, og jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig flere af deres produkter, fx iPhonecovers. Inde på hjemmesiden kan man få en masse forskellige produkter, og jeg sender den varmeste anbefaling!

Kære lille mormor

Jeg har fået lov at gengive Lisettes smukke ord til hendes mormor, Ingrid Oddershede, som gik bort for præcis 3 år siden i dag:

Ingrid Oddershede

Jeg skal leve af at bruge mine ord. Men hvad gør man så, når ingen ord er tilstrækkelige til at fortælle, hvor fantastisk et menneske, du var. Og ingen ord kan beskrive hvor stort savnet og tomrummet er.

Da jeg var var fire år købte du sammen med morfar, mine forældre og tante og onkel en gammel skole ude på landet. Et kæmpe sted med masser af plads. Det var din vison at gøre det til et sted, ensomme, udstødte, syge og alle andre, samfundet ikke gad at lege med, kunne komme og være. Her fik de en seng at sove i, de fik mad og de fik noget, de ikke fik andre steder. Respekt, forståelse, et lyttende øre og en skulder at græde ved. Det gav du dem. Hver dag. Uden fordømmelse.

Når oldefar kom på besøg fyldte du køleskabet med øl, selvom du aldrig rørte alkohol. Men oldefar drak øl – og ganske mange af dem.

Da jeg var barn holdt vi juleaften i gymnastiksalen. Vi var mange. For du inviterede altid dem, der ikke havde noget NOGEN steder af være. Dem var der mange af. Da jeg var barn, var juleaften en kæmpefest. Nogle ville måske kalde det en juletræsfest, men du insisterede på, de var velkomne. Ingen skal sidde alene juleaften, sagde du.

Da jeg var barn tog du min søster og mig med på campingferie uden mor og far. Du hoppede på trampoliner og hoppepuder, bestilte mad fra grillen og alt for mange salatmayonaiser. Når jeg fik mine hidsige udbrud – og det fik jeg jævnligt – satte du dig altid på knæ og tog om mig. Du råbte aldrig tilbage.

Da jeg var barn spiste vi sammen – hele familen og dem der nu ellers boede der. Du lavede mad og ringede med klokken, når der var serveret.

Da jeg var teenager så jeg, hvordan du utrætteligt tog imod folk med alle mulige skavanker og mennesker med uhelbredelige sygdomme ind i din klinik. Her smertelindrede du dem og gjorde deres hverdag mere tålelig. Hvordan du gjorde, er der stadig ingen der ved. Du kunne ikke bære armbåndsur – de gik i stå så snart, de kom i berøring med dit håndled. Derfor bar du dit guldur i en kæde om halsen. Måske du bare var lavet af noget, vi andre ikke er.

Mormor

Da jeg var teenager så jeg hvordan du dødtræt pakkede bilen med hjemmelavede æblekage, lagkage og boller og tog turen fra vores hjem til Frelsens Hær i Roskilde med morfar. Her dækkede du op til kaffestue og tog imod de mennesker, som ikke havde andre at gå til. Her lyttede du, tog dem i hånden og lod dem vide, du var der for dem. Og det var du. For dem. For os. For mig.

Da jeg var teenager, arrangerede du loppemarkeder og alt gik til mennesker i nød. Du tog med tusindvis af familier i Bonbonland, der ellers ikke ville have haft den mulighed. Du pakkede julehjælpsgaver til familier, der ikke kunne give deres børn en julegave og flæskesteg juleaften.

Da jeg var teenager så jeg flere busser fyldt med mennesker til dine komsammener i festsalen. Her diskede du op med alverdens mad og drikke – og naturligvis hjemmelavede lagkager.

Da jeg blev voksen så jeg, hvor syg, du egentlig var. Hvor syg du egentlig havde været hele dit liv. Jeg så, hvor utrolig træt du var, men aldrig så træt, at du ikke havde tid til andre. Når vi kom op til jer, sad du altid og var igang med noget. Hækle til nogen. Lave kort til nogen. Lave invitationer til et arrangement, du havde planlagt. En juletræsfest eller en påskefest. Du rejste dig, og jeg kan stadig høre dig sige hej. Du sagde det på en helt særlig måde – med et smil og med åbne arme. Og så inviterede du på kaffe og brød. Jeg ville ønske jeg oftere havde sagt ja tak.

Sådan var du. Uselvisk. Kærlig. Tålmodig. Hjælpsom. Hjertevarm. En engel. Du kan nok se, at mine ord ikke er tilstrækkelige til at beskrive, hvor helt igennem fantastisk, du var. Hvor meget du betød for så utrolig mange mennesker.
Derfor giver det slet ingen mening at gå i gang med at beskrive, hvor helt uhyggelig tomt her er uden dig.

Jeg ville ønske, Isabella, Nicolaj, Tristan og Nohr kunne have dig i deres liv, men jeg glædes over, at Isabella og Nicolaj nåede at lære dig lidt at kende. Du sagde altid, at man kunne se i Nicolajs øjne, at han havde danset med engle, da vi troede, vi skulle miste ham. Den historie fortæller jeg ham jævnligt. Og det er det, jeg kan fortælle mine børn. Historien om en kvinde – deres oldemor, min mormor – der var det mest fantastiske og magiske menneske, jeg nogensinde har mødt. Det er historien om en kvinde, der gjorde så meget for så mange og aldrig forlangte noget igen. En kvinde med et hjerte så stort, at det til sidst ikke kunne slå mere.

Kære mormor. Tak fordi du var lyset og varmen i en til tider mørk og kold verden. Jeg elsker dig. Jeg savner dig. Hver dag.

-Lisette

Nissen er død!

“Nicolaj, skal vi have nissedøren sat op i år, nu hvor i ikke tror på nissen?”, spurgte Lisette forleden med nissedøren i hånden -overbevist om at Nicolaj havde sagt for et stykke tid siden, at han godt vidste at vi var nissen. “ER DET JER DER SÆTTER DEN OP?????!?!”, svarede den noget målløse dreng -og så var den julemagi ligesom død! FAIL

Julehygge

Vi var ellers overbeviste om at drengen ikke troede på nissen mere -og for et par måneder siden spurgte jeg ungerne, om de ville have “24 små lorteting” eller fire fede  afventsgaver, så de kunne få noget ordentligt. De valgte heldigvis sidstnævnte -men Nicolaj må have troet at han så også kunne høste lidt fra nissen ved siden af!

Forleden sad han nede ved nissedøren med tvillingerne. Han sagde til mig at “Nu tror Tristan og Nohr jo ikke på nissen”, hvorefter jeg svarede, at de ikke forstod så meget af det i år, men at vi kunne lade som om nissen fandtes næste år. Hans svar: “Så kommer de til at tro på nissen til de er en 6-7 år gamle, ikke mor?”  Elsker børns logik❤️

Adventsgaverne har faktisk været et hit herhjemme. Vi er glade for at kunne købe noget ordentligt, og ungerne har kunnet bruge tingene i meget højere grad. Ved siden af adventsgaverne har Nicolaj en Ramasjang-, Chupa Chips-, Bean boozled-, Lego Starwars og en fodboldkortkalender -og Isabella en lakridspibe-, en Barbie-, en Chupa Chups, en ramasjang – og en Playmobilkalender -så der er rigeligt at muntre sig med hver dag! Og imens truer julen i det fjerne! Den kommer hoppende op på ryggen af en, og ripper ens konto for kontanter, inden man ved af det. Men det er familietid. Det er hygge. Og det er magi. Også selvom nissen er død.

En er meget begejstret for dagens afventsgave

Isabella 9 år

Tillykke Isabella!

Isabella 1 måned gammel

Præcis klokken 20.03 for 9 år siden blev verdens dejligste pige født -3742 g og 54 cm lang. Vores førstefødte. Vores arving (tvivler på der bliver noget at arve😂). Isabella bliver dejligere og dejligere hver eneste dag. Hun er en fantastisk, empatisk pige, en god ven, et godt menneske -og jeg tror faktisk verden ville være et meget bedre sted hvis alle var som hende! Og i dag fylder hun 9 år. De bedste 9 år i mit liv. Herhjemme bestemmer fødselaren menuen, og vi ender derfor ofte med brunch. Imidlertid  havde Isabella et meget beskedent ønske om menuen i dag, så vi fik bacon og vafler!

Børnene vælger selv oppyntningen. Isabella ville gerne bede om et simpelt bord med grønne servietter
Nu 9 år

Efter morgenmaden blev ungerne kørt i skole. For en sjælden gangs skyld ville Isabella ikke have hjemmebag med, men derimod flødeboller. Dejligt nemt. Kl. 10 blev hun allerede hentet i skolen igen, for så skulle hun ud at hygge med sine mødre. Tvillingernes dagplejemødre havde meldt sig syge i dag, så vi kunne ikke begge komme i bio med Isabella som planlagt, men så tog Lisette og Bella i bio, og så hyggede vi allesammen bagefter med frokostbesøg på Jensens Bøfhus (efter fødselarens ønske) og aftensmad med hjem fra Chicago Burger (+impulsiv invitation af bedsteveninden)

Isabella har haft en fantastisk dag, og vi mødre gnider os i øjnene og forstår ikke at der allerede er gået 9 år!!!

Kæmpe tillykke elskede skar. Vi elsker dig!

En weekend fuld af mortid

Weekenden er omme og i morgen venter en ny uge med madpakker, sport, hverdagsstress og jag -og ugen kan bare komme an! Jeg er nemlig fuldt opladet på morkontoen efter en, mere eller mindre, morselvisk weekend for mit vedkommende! Tiltrængt! Fantastisk! Ventet!

Klar til julefrokost!

Weekenden startede ud med julefrokost fredag aften, hvor jeg festede sammen med mine FANTASTISKE kollegaer, spiste 7-retters menu og blev luftet! Selvom jeg ikke har fået de små mælkeigler af mælkebaren endnu, og derfor undlod at drikke, havde jeg den bedste aften i godt og muntert selskab. Vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø på min afdeling, og derfor var stemningen bare i top hele aftenen, og jeg fik danset, grint og hygget!

Lørdag skulle Isabella holde fødselsdag for klassen  i Bowl’n’Fun sammen med sin bedste veninde Stella. Pigerne havde en fest sammen med deres søde klassekammerater, og imens havde vores  søde veninde Tina tilbudt at tage alle tre drenge (Nicolaj ville hellere lege med bedstevennen Mathias), hvilket var skønt for alle parter. Vi kunne koncentrere os fuldt ud om fødseldagen, og drengene kunne hygge sig i roligere omgivelser.

Fødselarerne Stella og Isabella som snart fylder 9 år

Efter fødselsdagen kørte vi videre til Tarup Center i Odense, hvor man kan julebage hver dag op til jul -en tilbagevendende begivenhed som ungerne elsker. Her mødtes vi med vores dejlige veninde Mette og hendes to søde børn, Victor og Gustav, som vi har et helt særligt bånd til og har kendt hele deres liv. Gustav og Nicolaj har været bedste venner altid, og Isabella og Victor har leget sammen siden de kunne kravle

En vognfuld kærlighed
Victor og Isabella dybt koncentreret
Gustav og Nicolaj
Tristan med vores skønne veninde Mette, som også er fadder for drengene

Efter julebagningen mødtes vi med vores søde veninde Tina igen, og så spiste vores i alt 6 unger et herskabeligt måltid på Den Gyldne Måge. Bagefter stod den på hygge hjemme hos os, og så valgte de fire store at de rigtig gerne ville sove sammen.

I dag skete der noget vi ikke har prøvet i 14 måneder: Vi var fyldstændig børnefri i  7 timer! Vores fantastiske dagplejemødre  mente vi trængte til noget kærestetid, så de kom og hentede Nohr og Tristan klokken 8 og leverede dem tilbage 15.30! De havde været en tur inde i Odenses gågade for at se på julelys. Isabella kom hen og blev forkælet hos sin bedste veninde Stella med besøg i en trampolinpark og hygge i centret og Nicolaj kom hjem til sin bedste ven Mathias, som han skulle til fodboldstævne i Svendborg med -og så kunne Lisette og jeg komme ud at nyde en god frokost, shoppe lidt julegaver og bare være os to. SÅ SKØNT og SÅ TILTRÆNGT! Vi føler os i den grad priviligeret over alle de skønne mennesker vi har i vores liv. Hvor heldig har man lige lov at være?!?!?

14 måneder i torsdags -og søvnterrorister af værste grad!

Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel. Især mig da jeg har mælkebaren (som vi helst havde set var tømt nu). Vores to små, søde drenge har forvandlet sig til regulære søvnterrorister. GAB! Z Z Zzzzzzzz

Sådan ser søvnterrorister ud!

Tvillinger på farten

Nohr har de sidste mange måneder sovet til ca 5.30, hvorefter han har fået en tår mælk og sovet videre til 7-8. Tristan begyndte at sove igennem allerede som spæd. Pludselig er der dog  gået en fanden i dem fra sidste uge, hvor de siden da har vækket mig hver nat for at besøge mælkebaren, holde fede nattefester mm. Og Nohr og Tristan bakker da naturligvis hinanden op, og fester på skift hele natten -med en MEGET træt mor til følge! Jeg er slet ikke vant til det her natteroderi og er konstant ved at falde i søvn. Jeg tænker hele tiden på mit næste fix -søvn, og er udtømt på alle reserver. Hvordan andre småbørnsfamilier kan holde til det her i månedsvis er mig en gåde. Vi har altid haft nemme børn.

Begge drenge er midt i et tigerspring som i dén grad trækker tænder -og der er “kun” ca 4 uger tilbage! PISOSSE! Det hjælper selvfølgelig lidt at tænke på, at det kun er en fase, men det er den rene terror ikke at få sin nattesøvn! Fordi der er to, kan vi ikke bare lade den anden voksne sove, men bliver nødt til at hjælpe hinanden. Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel……men i morgen bliver drengene kidnappet af deres dagplejemødre og de to store kommer hen at lege hos deres gode venner -og så er der dømt mortid i 8 timer! Vi trænger!