Dengang jeg var barn…

…legede vi udenfor hele dagen. Vi mødtes på de lokale legepladser, hvor vi spillede rundbold eller fodbold, og kom først hjem til spisetid -kun for at drøne ud af døren igen, når vi havde spist. Der var altid et leben udenfor på legepladserne, som i dag ikke virker til at være lige så velbesøgte som dengang. I dag sidder alt for mange børn indenfor med deres tablets eller lignende, man mødes “på skyen” og jeg synes ikke det virker som om, børn er lige så aktive i dag.

Mine store dreng elsker elektronik, og han ville elske at kunne sidde og spille hele dagen. Min datter er derimod meget glad for at holde sig i gang -både derhjemme og i fritiden. Jeg synes det er super vigtigt at give sine børn nogle gode motionsvaner allerede fra barndommen, og derfor går begge mine børn til fritidsaktiviteter, og vi er egentlig også ret gode til at komme lidt ud at opleve ting sammen. Det er dog vigtigt også at have en god balancegang mellem fritidsaktiviteter og ro til barnet, så de kan overskue deres hverdag, som også indeholder mange timer på skolen!

Nicolaj til fodbold
Isabella til skøjtetræning

Vores børn har desværre ikke mulighed for at cykle i skole, da de går i skole i nabokommunen, og vejen dertil er meget trafikkeret og uden cykelsti, så vi er meget opmærksomme på at have dem i bevægelse uden for skoletiden. Nicolaj på knap 7 går til fodbold to gange om ugen og svømning en gang. Isabella på snart 9 træner skøjteløb 4 gange om ugen, og går også til svømning, som hun dog stopper med til nytår, da skøjteløbet fylder mere og mere. Børn spejler sig dog også i de voksne og deres motionsvaner, og der er vi nok ikke de bedste rollemodeller after all. Jeg cykler godt nok 20 km hver dag til og fra arbejde, men vores hverdag er for fyldt af fire børn og deres fritidsaktiviteter til at vi får prioriteret os selv. Vi taler med børnene om vigtigheden af at bevæge sig, hvad det gør for kroppen og ens velvære, og hvorfor det er vigtigt at man ikke bare er en sofakartoffel. Heldigvis kan de begge to godt lide at være i bevægelse. Vores små tvillingedrenge er endnu for små, men de holder sig I DEN GRAD i bevægelse hele tiden 🙂

Og hvorfor skriver jeg så dette?

Det gør jeg fordi Reima har opstartet en kampagne, hvor de vil sætte fokus på børns bevægelse på baggrund af at mere en 60% af de danske børn ikke når op på målet om 60 minutters fysisk aktivitet dagligt. Det gør de via hashtagget #millionhoursofjoy , hvor de i den globale challenge opfordrer så mange børn som muligt til at deltage. Formålet er at bekæmpe børn stillesiddende adfærd og hjælpe forældre med at holde sine børn aktive.

Lisbeth Runge Larsen giver følgende tips til at øge dit barns daglige fysiske aktiviteter:

1. Forsøg at identificere dit barns interesser og fysiske udgangspunkt

2. Lad barnet afprøve forskellige former for idræt for at udvikle et bredt bevægelsesrepetoire og en god grundmotorik

3. Vær opmærksom på barnets faktiske fysiske aktivitetsniveau i løbet af ugen. (Det er fx sjældent, at der er konstant bevægelse under træning)

4. Husk, at det er vigtigt at svede ordentligt og blive forpustet, men lettere motion anbefales også

5. Det er vigtigt at inspirere, opmuntre og støtte dit barn fx ved at være aktive sammen, da det har stor betydning for, hvor aktive børn er, også i puberteten

6. Støt dit barn både ved at vise interesse og ved at tilbyde muligheder for fysisk aktivitet. Fx ved selv at være en god rollemodel for bevægelse, ved at gøre plads i din egen kalender til at barnet kan komme afsted til træning, eller opmuntre barnet til at bruge cyklen

Hvordan er i aktive med børnene derhjemme? Og hvordan opfordrer du dit barn til bevægelse?

Giv endelig dit besyv med herunder, så vi sammen kan inspirere hinanden.

Tak fordi du læste med!

Overskuddet der blev væk

“Hvor får i alt det overskud fra?”, er vi ofte blevet spurgt, når vi igen skulle ud at opleve spændende ting, eller når vi for tredje gang den uge skulle have kammerater med hjem til begge børn. Vi ved det ikke. Vi ved heller ikke hvor overskuddet smuttede hen, for vi er på ingen måde så overskudsagtige som vi har været tidligere. Det irriterer mig grænseløst, for jeg kan virkelig godt lide at have mange bolde i luften, men det har nok været kroppens måde at sige, at nu skulle vi lige geare lidt ned. Vi laver stadig utrolig mange ting i forhold til så mange andre, men virkelig lidt i forhold til hvad vi plejer. Jeg mistænker lidt at det er vores små yndlingsbabyer som dræner os lidt. De er verdens nemmeste drenge, men der er stadig to af dem, to der skal skiftes, to der skal mades/have mad, to mere der skal afleveres i institution om morgenen, to der skal have hjælp til alt, skal overvåges hele tiden og som kræver deres mødre 24/7. Vi har aldrig haft behov for at få passet de store. Det kan i hvert fald tælles på een hånd, hvor mange gange de er blevet passet, men jeg kan mærke at det behov altså er kommet. At vi virkelig trænger til at kunne trække vejret en gang imellem, komme ud at spise, se en voksenfilm i biografen (nej ikke sådan en slags voksenfilm din lille gris) m.m., men det er ikke lige sådan at få afsat 4 (dejlige) unger -og det er bestemt heller ikke hvem som helst der får lov!

Med det manglende overskud føler jeg heller ikke, at jeg er den mor jeg gerne vil være. Den mor med overskud, som lige har tid til at spille et spil med ungerne, når de ytrer ønske om det, som kan engagere sig i en hyggelig leg i længere tid ad gangen, som ikke har den noget kortere lunte, som jeg har fået med det manglende overskud (ikke forstået sådan at jeg render og råber af dem), som ikke har så mange bolde i luften, at hun glemmer at holde hvad hun lover o.s.v. F.eks. sad jeg og hjalp Nicolaj med en opgave på hans skoletablet, så kom der gæster ind ad døren, og jeg vendte aldrig tilbage og hjalp ham færdig, selvom jeg havde lovet ham det. Jeg glemte det simpelthen, og kom først i tanke om det da jeg var på vej i seng, og Nicolaj havde sovet i mange timer! Og Nicolaj sagde ikke noget. Var det mon udtryk for at han bare havde opgivet på forhånd? Jeg ved det ikke.

Tvillingerne tager enormt meget af vores tid, og vi bestræber os virkelig på at huske de store også, så tvillingerne ikke får al opmærksomheden. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg er god nok til det. Jeg er meget opmærksom på at have de store i fokus, men de små kræver mig fra det sekund jeg kommer ind ad døren, og de kan jo ikke så meget selv -endnu -og så kommer jeg hurtigt væk fra de store, og kommer til at fokusere på de små. Det er bestemt ikke med min gode vilje! Men også svært at lave om på! For at være helt ærlig føler jeg mig lidt som en dårlig mor i de her dage. Eller i hvert fald ikke som den mor, jeg ved jeg kan være. Det her skal jo altså ikke tolkes som om, at jeg er deprimeret. Sådan er det på ingen måde. Humøret er skam udmærket. Jeg kan bare mærke at jeg ikke kan have lige så mange bolde i luften, som jeg plejer, og der er mange ting jeg simpelthen ikke orker for tiden -og det går mig vanvittigt meget på!

Så hvordan finder man lige det overskud igen? Hvordan bliver jeg den nærværende mor, jeg ved jeg kan være? Er det bare oddsene, når man har TO (meget nemme) babyer derhjemme? Det er ikke rigtig muligt at geare mere ned i forhold til oplevelser og sådan, for vi har en stram kalender året ud med ting der ikke rigtig kan rykkes -f.eks. børnenes kommende fødselsdage/fødselsdagsfester som kommer som perler på en snor. Hvad gør en klog? Hvad gør en mor der bare gerne vil være den bedste mor som muligt?

H.j.æ.l.p.

Tak fordi du læste med!

Halloween i Tivoli Friheden!

Gennemført oppyntning i Tivoli Friheden

Vi er vilde med Tivoli Friheden herhjemme. Smukke omgivelser, fede forlystelser for små og store, overskuelige køer og en super god stemning! Vi har alle haft et Sæsonkort Deluxe i år, så det er blevet til en del fantastiske besøg -blandt andet DETTE og DET HER. Vi bliver sgu i så godt humør af at se ungerne hygge sig, og parken er så tilpas overskuelig, at Nicolaj og hans ven Mathias fik lov at gå lidt rundt selv akkompagneret med Nicolajs iPhone. I mandags var vi til Halloween i Tivoli Friheden, og det var simpelthen så fint og kreativt pyntet op. Vi har både været til Halloween i Fårup Sommerland og Legoland i år, men Tivoli Friheden tager prisen for den fedeste oppyntning!

Isabella, Lucas og nogle skræmmende væsener
Lisette ramte et træ
Selv blomsterne havde Halloweenfarver
Skræmmende edderkopper
Skræmmende pirat -som dog viste sig at være ganske rar
Selfie med klammert. Turde ikke andet…
Der blev selvfølgelig tid til at prøve en masse fede ting
Nicolaj er vild med trafikskolen i Bille By
Tristan og Nohr er begyndt at vise interesse for at prøve ting

Parken var prydet af flotte græskar, opfindsomme dekorationer, skuespillere klædt ud som zombier, pirater, skelletter m.m. og sjove små features rundt omkring i parken. Det var simpelthen så hyggeligt! I dagens anledning havde vi taget vores veninde Tina og hendes to skønne drenge med. Nicolaj drønede rundt med sin søde ven Mathias, og Isabella nød at prøve den ene vilde forlystelse efter den anden med Mathias´storebror Lucas! Imens gik mødrene rundt og nød omgivelserne og børnenes glæde -og det eneste vi egentlig havde at klage over var at parken lukkede aaaaalt for tidligt! Vi kunne sagtens have brugt endnu længere tid derinde -men så er det jo godt at vi har sæsonkort, så vi kan besøge Tivoli Friheden igen og igen!

Indlægget er sponsoreret

Fødselsdag i dagplejen

Vores små yndlings”babyer” har nu været 1 år i et par uger, og vi er forlængst blevet færdige med af fejre dem herhjemme, for familien (med biltema) og for vennerne (med lyseblåt tema). De skulle naturligvis også fejres i dagplejen, hvor de havde hundeboller, ostehaps og frisk frugt med.

Tristan (tv) og Nohr (th) får de fine gaver. Dagplejemor Mia til højre, Lisette til venstre
Hundeboller med ostehaps + frisk frugt
Det er FEDT at få gaver
Gaverne viste hvor godt dagplejemødrene kender drengene. De fik de lækreste kvalitetsnøglebundter, og de er absolut vilde med nøgler.

“Nææ, er den til mig?”

Drengene havde en fest og fik nogle super seje nøgler af deres dagplejemødre, som havde været meget opmærksomme og hørt, at drengene legede med Lisettes nøgler hver dag til morgensang på skolen. Nøglerne er et kæmpe hit herhjemme -og det er dagplejen i den grad også!

Billederne er taget af den ene af dagplejemødrene, så Lisette kunne være 100% tilstede til fejringen af drengene. Der er sgu da også tænkt på alt 🙂

Tak fordi du læste med!

Blå temafødselsdag

Tristan og Nohr fyldte 1 år den 30. september, og er i dén grad blevet fejret til den store guldmedalje! Først blev de fejret af familien med det sejeste biltema, så hjemme på selve dagen, så i dagplejen (som du kan læse om i morgen) og til sidst af vores venner med børn til “Blå temafødselsdag”. Da vi havde meget om ørerne blev det “den hurtige løsning”, som dog blev ganske fin alligevel:

Voksenbordet
Børnebordet
Dejlige, børnevenlige kager
Lækre gaver som alle hittede
Gaverne blev straks taget i brug af de to fødselarer

Servietter, vimpler og papservice blev købt i “Normal” og ballonerne blev bestilt på Wish, hvor man dog skal bestille i meget god tid!
Menuen bestod af hjemmebagte, koldthævede Sophieboller, lun leverpostej med champignon og bacon, ost, diverse kødpålæg, frisk frugt, chokolademuffins, vanillemuffins, lagkage med creme og vandbakkelsesmænd. Så lækkert.
Begge drenge havde en fest da de blev fejret af 17 børn og 13 voksne. Legetøjslageret blev opdateret med mere alderssvarende legetøj og der blev HYGGET til den store guldmedalje. Vi har verdens skønneste omgangskreds, altså!

Hjælp min kone er skrumpet!

…og hun giver mig alt hvad hun taber! Hun har nu altid været så god til at dele!
Mens jeg bliver tykkere og tykkere (man kan ikke blive ved med at spise som en der fuldtidsammer tvillinger, når man ikke ammer så meget mere!), er min kone skrumpet. Ja ikke bare skrumpet…hun har faktisk tabt et lille menneske! Om få kg har kun tabt 40 kg, og jeg er rasende stolt af hende.

Lisette på Tenerife, juni 2017. Hun havde tabt 10 kg på det tidspunkt (før ballonen)

Hun har faktisk tabt sig så meget, at der er flere i vores bekendtskabskreds som er gået lige forbi hende, fordi de ikke kunne genkende hende! Så sejt gået altså! Faktisk vejer jeg nu mere end hende -hvilket BESTEMT ikke huer mig -men hvor er jeg dog glad på hendes vegne!

Lisette september 2017!!!

Lisette vil gerne tabe ca. 20 kg mere. Og jeg er sikker på at det nok skal lykkes for hende!
Hun startede med at gå til diætist, som hjalp hende med at tabe de første 10 kg. Herefter fik hun isat en maveballon i juni 2017. En ballon som sættes ned i mavesækken via en kikkert gennem halsen, og som så skal være i maven et års tid, hvorefter den tages ud igen. Den har hjulpet hende til at føle mæthed hurtigere, og kiloerne er bare raslet af hende siden. Hun bliver smukkere og smukkere for hver dag, og alle hendes fine træk kommer mere og mere frem. Der har jeg godt nok scoret over evne.
Ser det ikke bare godt ud?
Tak fordi du læste med!-1

Røde Kors hvor vi hyggede os!

Isabella og mor klar til at samle ind

I fredags kunne jeg høre i morgenradioen, at Røde Kors ikke kunne skaffe indsamlere nok til landsindsamlingen i dag. Vi havde egentlig en ret proppet weekend med fejring af Tristan og Nohr som fyldte et år, og tre værelser som vi er ved at male, dekorere og putte (og samle!!!!!) nye møbler i, så det var ikke tid der var mest af. Jeg så det dog som en mulighed for af få noget alenetid med Isabella, og hørte derfor Isabella om hun kunne have lyst til at samle lidt ind med mig. Det ville hun super gerne! Isabella er en empatisk lille pige, som altid tænker meget på andre menneskers ve og vel, så hun sprang til med det samme. Dejlige pige altså!

Stolt Isabella klar til indsamling

10.30 mødte vi derfor op på mødestedet i vores bydel i Odense, hvorefter vi travede ud i kvarteret for at samle penge ind til det gode formål. Vi havde taget to ruter, for de havde slet ikke folk nok til at dække bydelen. Isabella gik op i indsamlingen med liv og sjæl, og vi snakkede en del om hvor meget nytte pengene kunne gøre. Når folk gav bidrag (som heldigvis var de fleste), sagde hun pænt tak for bidraget, og hvis folk ikke var hjemme, lagde hun de medbragte brochurer fra Røde Kors i postkasserne.

Da vi var færdige med vores 200 husstande, havde den unge dame endnu ikke fået nok, så vi cyklede op til den lokale Fakta, hvor vi fik samlet en lille smule mere ind inden vi cyklede hen til mødestedet for at aflevere pengene. Fordelen ved at stå ved Fakta var også, at man så lige kunne bomme sin mor for lidt (af morens) mønter, så man kunne købe lidt slik!

Isabellas fine diplom

Isabella var super stolt, da hun kom ind og afleverede bøtterne med penge. Vi ved endnu ikke hvor mange der lå i, men rigtig mange mennesker lagde 20-40 kr (og nogle helt op til 200 kroner), så jeg vil tro der var en god slat! Folk var i hvert fald rigtig gode til at støtte op om indsamlingen, og det var super dejligt -også at vise Isabella hvor gavmilde folk kan være. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi skal ud at samle ind sammen. Næste gang tror jeg det bliver for Kræftens Bekæmpelse.

Jeg kan bestemt anbefale at tage børn med rundt at samle ind. For det første får man noget super god kvalitetstid, og som en ekstra bonus lærer de en god livslektie. Isabella og jeg hyggede os, og vi går i seng med god samvittighed.

Tak fordi du læste med!