Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Hvem vandt? Vandt du?

Det er blevet fredag (SKØNT med weekend), og med fredagens komme skal der også findes en vinder af vores skønne giveaways på navnesutter fra Navnesutten.dk

Tusind tak for den store deltagelse. Jeg har trukket vinderne via randomorg.

Der var intet mindre end TO præmier og to muligheder for at vinde.

Giveaway 1 var en valgfri pakke med navnesutter (1-3 stk) med valgfri tekst og farve.

Giveaway 2 var to stk navnesutter fra Esska str 0-6 mdr med indgraveringen “Jeg var planlagt” og “Det var jeg ikke :-)” (som på billedet -bare mindre). Perfekt til tvillingeforælderen.

OG VINDERNE ER…[TROMMEHVIRVEL]:

Giveaway 1: Trine Lange

Giveaway 2: Louise Rasmussen

Kæmpe stort tillykke til jer begge! Hvis i kontakter mig pr mail får vi lige ordnet formalia 😉

Tak for jeres deltagelse.

Skoleliv // Første klubfest

Min lille, store pige går nu i 3. klasse, og når man går i tredje klasse på hendes skole, begynder man i klub. Noget Isabella har ventet på længe. Når man kommer i klub må man mange flere ting, må have sin mobiltelefon med, kan købe eftermiddagsmad i klubboden -og så kan man komme med til klubfest! Og den aller første klubfest fandt sted forleden, hvor en masse spændte børn fra 3.-6. klasse stod klar til at skulle feste med disko, sodavand og chips i lange baner.

Isabella klar til fest

Alle børnene stod klar i deres festtøj med varme kontanter i de fugtige hænder, mens de fik tjekket på gæstelisten, om de var tilmeldt festen. Stemningen var høj, børnene spændte og musikken spillede lystigt fra gymnastiksalen, som i dagens anledning var lavet om til disko!

Entre
Alle gode ting har en ende. Når man går i tredje klasse, ender selv de fedeste fester kl. 21

“Mor, nu har du set pynten, nu skal du køre hjem. Der må ikke være voksne med til denne her fest”, sagde min lille, store pige, da jeg lige havde fulgt hende ind for at se oppyntningen. Og således efterlod jeg min 8-årige pige i diskolysets skær, mens jeg kunne høre glade, lattermilde børnestemmer og høj musik i baggrunden.

Velkomstdrinks
Glad pige til fest

2 1/2 time senere gik jeg igen ind på skolen, hvor der denne gang var kommet rigtig meget gang i dansegulvet. Der rendte grinende, glade børn rundt på gangene -sikkert lidt høje på sodavand, og Isabella havde slet ikke tid til at komme med hjem igen. Hendes første klubfest var forløbet SÅ godt, og hun var helt forsvedt af at danse så meget i diskolysets skær. “Hvor har jeg haft det sjovt”, sagde hun som det sidste i sin seng, inden hun faldt i søvn på mindre end tre sekunder fra hovedet ramte hovedpuden. Og hun glæder sig da også allerede nu til næste gang hun skal feste med sine kammerater.

Tak fordi du læste med!

Børn i køkkenet // Isabellas første maddag

Min lille pige er slet ikke så lille længere, og forleden havde hun sin allerførste maddag, som hun insisterede på hun nok selv skulle stå for. Isabella bestemte menuen, foretog indkøbene sammen med Lisette og forberedte selv alt til middagen! Da dagen for hendes maddag oprandt bad hun mig på venlig vis om at forlade køkkenet, for “Jeg har altså styr på det mor…jeg kan godt selv”. Og sådan blev det. Lisette tændte ovnen for Isabella, og så var vi ellers forvist til stuen mens Isabella forberedte sin lækre menu!

Isabella forbereder kyllingen

Dagens menu: Nachos med ost, kylling med bacon og pasta til babyerne

Isabella elsker nachos med ost, så de skulle selvfølgelig være en del af menuen. Derudover lavede hun kyllingefiletter med smøreost og bacon og lidt pasta ved siden af, da babyerne ikke skulle have nachos. Isabella lagde stor iver i sin madlavning, og på et tidspunkt råbte hun ned til os i stuen, at “I skal altså rydde spisebordet…Der er ikke mad før det er ryddet”. Monkey see monkey do! Isabella dækkede herefter et super fint bord, og så var maden ellers ved at være klar.

Stolt Isabella med sin mad

Opskrift:

Kyllingefiletter:

X antal kyllingefiletter skæres op på midten og fyldes med Buko Pikantost. Herefter lægges et stykke bacon over, der drysses med salt og peber og det bages i ovnen på 200 grader i ca. 35 minutter.

Kyllingefiletterne klar til ovnen

Nachos:

En pose nachostips fyldes i et ovnfast fast. Revet ost drysses på og det gives ca. 15 minutter i ovnen.

Nachos klar til ovnen

Lækker, lækker mad

Maden smagte simpelthen så godt, og vi er vanvittigt stolte over, at Isabella selv stod for det hele! Seje pige altså! Hun var SÅ stolt da maden skulle serveres, vi var stolte over hvor dygtig hun var -ja selv lillebror Nicolaj var stolt!

Maden anrettes
Det fine bord
Det fine festmåltid

I dagens anledning fik vi saftevand til maden -noget vi ellers aldrig gør. Isabella dækkede både bord, anrettede tallerkenerne og lavede saftevand, og vi skulle bare sige til, hvis vi manglede noget!

Isabella var så begejstret for at lave maden, at vi nu har aftalt at hun får en fast maddag hver tirsdag. Vi glæder os allerede til at se, hvad hun finder på næste gang!

Stolte mødre!

Tak fordi du læste med!

Biograf// Ninjago the Movie

Isabella og Nicolaj elsker at komme i biografen, og det er sjældent vi siger nej, når de spørger om de må komme ind at se en film. Vi synes nemlig også at det er super hyggeligt at være i bio med dem, om end vi også nogen gange kunne tænke os at se film der ikke er henvendt til børn! Således havde Ninjagofilmen premiere for nylig, og med en dreng der elsker bio OG Ninjago måtte vi selvfølgelig ind at se filmen på selve premieredagen. Isabella var blevet inviteret i biografen med sin bedste veninde for at se filmen, og så ville Nicolaj også rigtig gerne afsted. Isabella ville dog have oplevelsen for sig selv og hendes veninde, så Nicolaj og jeg så den i en af Odenses andre biografer. Hurra for at bo i Danmarks tredjestørste by 🙂

Spændt Nicolaj efter filmen

Premieren faldt på en torsdag, så jeg måtte skynde mig på cykel hen til Banegårdscentret hvor Biocity ligger. Jeg har fri 15.30 og filmen startede kl. 16. I mellemtiden havde Nicolaj snørret Lisette for en ordentlig omgang slik, sodavand og popcorn -så han var mere end beredt da lyset blev slukket i biografen.

Klar!

Nicolaj var meget optaget af filmen, som i dén grad faldt i hans smag. Han elsker Lego, Ninjago og at være i biografen. Totalt win-win. Ja, faktisk så ville han gerne i biografen hver eneste dag, hvis det stod til ham. Filmen havde en god historie og en god morale, og både mor og søn blev lidt fanget af den.

Jeg har booket en skiferie kun for Isabella og mig til næste år, og Lisette har spurgt Nicolaj, hvad han så har lyst til at lave mens vi er væk. “Jeg vil gerne i biografen hver eneste dag”, var hans svar. Og det er da også super hyggeligt at være i biografen :).

Tak fordi du læste med!

Jeg er så glad for min (svigerfars) cykel

Lige så længe jeg kan huske, har jeg hadet at cykle. Jeg husker med gru klassens lejrskoler, hvor vi skulle cykle rigtig mange kilometer for at komme derhen. Jeg hadede det. Allermest fordi jeg næsten aldrig cyklede og derfor sakkede bagud hele tiden. Mine forældre gjorde mig den bjørnetjeneste altid at køre mig i skole, selvom skolen bestemt lå i cykelafstand, og det burde de nok ikke have gjort. Som voksen anskaffede jeg mig godt nok en cykel, men den er ikke blevet brugt særlig mange gange -og slet ikke på job, som ligger 10 km væk. Faktisk anskaffede jeg mig den kun, så jeg kunne cykle nogen ture med ungerne, men det fik jeg aldrig rigtig gjort. Cyklen holder stadig i carporten derhjemme, men mine cykelben er kommet i svingninger -og jeg elsker det!!!!!

Mig og min (svigerfars) cykel

Sagen er nemlig den, at vi altid har haft to biler. I forbindelse med at børneflokken pludselig blev fordoblet, var der ikke nogen af bilerne der egnede sig til de nye forhold. Den ene var en cabriolet med fire sæder (og vi skulle have mindst fem sæder, så den ene var i stand til at hente hele børneflokken), og den anden var en Alfa Romeo, som godt nok havde fem sæder, men som ikke lige var egnet til tre stole på bagsædet. Vi elskede ellers den bil, så det var ganske vemodigt at skille sig af med den. Vi solgte derfor begge biler, da jeg gik på barsel, og så anskaffede vi os en splinterny børnecontainer med plads til 7 personer. Planen var så at købe bil to når min barsel var slut, men det fik vi faktisk aldrig rigtig taget os sammen til, og jeg synes egentlig også at det var skønt med de ekstra penge på kontoen hver måned. Jeg besluttede mig derfor for at give cykling en chance igen, men vidste også at det var urealistisk at jeg ville få gennemført det på min almindelige cykel! Svigerfar havde en elcykel som jeg fik lov at prøve, og så var jeg ellers solgt! Dét at få en lille smule medvind på cykelstierne har gjort mig SÅ glad for mine 2×10 km hver dag! Det havde jeg godt nok ikke set komme! Og bare så du ved det, så skal man altså træde i pedalerne på cyklen for at den kører, så det kræver stadig lidt arbejde.

Min (svigerfars) nye cykel

Så nu cykler jeg på job på 5. uge i al slags vejr. Jeg nyder virkelig min cykeltur, får koblet hjernen fra og lader op inden job, og får fordøjet dagen på vej hjem fra job. De ti km tager mig ca 28 minutter. Som en bonus skal jeg nu ikke fræse rundt efter en parkeringsplads, jeg får masser af frisk luft, og jeg skal ikke holde i lang kø ud fra sygehuset, når jeg har fri. Faktisk kommer jeg nogen gange hurtigere hjem, fordi der er anlagt den skønneste cykelsti det meste af vejen hjem. Jeg elsker min (svigerfars) cykel, og håber jeg bliver ved med at cykle hver dag. I hvert fald så længe jeg ikke skal aflevere børn morgen og eftermiddag, for de store går i skole i nabobyen og de små i dagpleje på landet. Så er det jo ingen sag at være tilbage fra barsel

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder //Tristan og Nohr 11 måneder

Tristan og Nohr udvikler sig SÅ hurtigt lige for tiden, så det er helt svært at følge med! Det ene sekund havde jeg to små babyer, som bare lå. Det næste havde jeg to frække drenge, som fylder 1 år om et par uger, som rejser sig op af alt, som putter ALT i munden, åbner alle skabe, river alt ud, roder som tornadoer, jagter mig kravlende rundt i huset og ved hvad de vil, og gerne MED DET SAMME! Det er fantastisk at prøve at have tvillinger, og se deres fantastiske udvikling. De har stor glæde af hinanden, og er begyndt at parallellege, stjæle legetøj og sutter fra hinanden og i det hele taget nyde hinandens selskab.

Forleden var de, lidt forsinket, til månedsfotograf. Vi var blevet nødt til at aflyse to fotosessioner, fordi Nohr var temmelig syg og blev indlagt. Han er dog heldigvis frisk igen, og her er lidt af resultatet. Vanen tro kan du se lidt flere billeder på regnbuemors Instagramprofil (regnbuemor.dk)

Nohr
Tristan tv, Nohr th
To små bøgetosser. Tristan tv, Nohr th
Se lige Tristans skønne krøller i nakken. Nohr har også krøller på vej. Han har bare ikke så meget hår endnu
Tristan
En grimasse der kan passe. Tristan tv, Nohr th

De to små mennesker bringer så meget glæde ind i vores liv. Vi føler os heldige.

Tak fordi du læste med!

Tilbage fra barsel

Barselslivet er skønt. At komme tilbage på arbejde efter barsel er også skønt, selvom man lige skulle i svingninger igen, have rystet det værste ammehjerne af sig (så meget man nu kan, når de stadig ammes) og huske sine gamle rutiner igen. Tænk sig igen at få lov at drikke sin kaffe varm og tale med voksne mennesker uden afbrydelser. What’s not to like? Især når man ved at tvillingerne hygger sig max i deres fantastiske dagpleje, som vi virkelig er glade for -og ungerne ligeså. Faktisk så spjætter Tristans ben af glæde hver gang han nærmer sig dagplejen, og han har nærmest ikke tid til at sige farvel, når han bliver afleveret. SÅ dejligt.

Jeg blev faktisk spurgt den første dag, om jeg ikke havde savnet babyerne helt vildt. Mit overraskende svar var “Nej, egentlig ikke. Jeg har bare nydt at drikke min kaffe varm og tale med voksne mennesker igen” -og sådan havde jeg det. Nu efter en lille måned nyder jeg endnu mere at komme hjem til dem om eftermiddagen. Det er dejligt at kunne gå at savne lidt -især når de har det så godt.

Tilbage på job
Tilbage i den blå operationsuniform

Jeg har nu været tilbage på job i snart en måned. Faktisk kom jeg lidt senere, end jeg egentlig skulle have gjort, fordi vi strandede på Madeira med to skoldkopperamte babyer, men jeg er nu tilbage på fuld kraft -og jeg nyder det. Både at være på job, men også at komme hjem til mine skønne børn, når arbejdsdagen er forbi. Og de små kommer altid kravlende imod mig, når jeg kommer hjem. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig eller mælkebaren de er glade for at se 🙂

Tak fordi du læste med!

“Jeg var planlagt…” “-Det var jeg ikke!” MED GIVEAWAY!

GIVEAWAY LÆNGERE NEDE!

Der var engang to mødre som liiige synes at det kunne være hyggeligt at få en lille efternøler, en TREER, og så endte det ud med dobbelt op på unger, kærlighed og glæde -og dobbelt op på udgifter -og mistede sutter ej at forglemme! Det er der heldigvis råd for! For vi har den sejeste suttepusher, som laver sutter lige efter vores ønsker med farve, tekst og skrift. På den måde vender nogle af sutterne rent faktisk tilbage igen! Sutterne bliver ikke forvekslet i dagplejen, og vi kan holde styr på hvilket barn der har hvilke sutter -når de altså ikke lige stjæler sutterne fra hinanden, hvilket synes at være den fedeste beskæftigelse for tiden!

De super fine og sjove sutter
Nohr i dagplejen med sin fine navnesut
Glad lille Trisse med sin fine navnesut!

Vi har nogle meget bestemte små herrer, som kun vil bruge to slags sutter -MAM-sutter (som vi ikke kan få indgraveret) og Esska-sutter, som har den samme udformning som MAM-sutterne, og som jeg synes er betydeligt kønnere og neutrale (man kan også få dem med print). Esskasutterne, som er dem du ser på billedet, er klart favoritterne herhjemme, og de har dem med utallige tekster, symboler og navne. Flest med navne, så vi kan bruge dem i dagplejen, så de ikke forveksles, men også sutter med sjove tekster som “MUTE”, “Ti Stille” og “Jeg var planlagt” -“Det var jeg ikke” o.s.v. Det får tit folk til at trække på smilebåndet, når de ser en af de tossede tekster, som man helt selv kan vælge hos vores pusher Navnesutten.dk (som selvfølgelig også forhandler andre fine suttemærker og sutter i alle mulige udformninger).

Og her kommer den fedeste del af det hele. Jeg skrev til Navnesutten og forhørte mig, om de ikke havde lyst til at give en lille giveaway, så flere kunne få glæde af de fine sutter, og DE SAGDE JA! Og jeg har ikke bare EN men hele TO giveaways på bedding.

Den sejeste GiveAway

Giveaway 1 er en valgfri pakke med navnesutter (1-3 stk) med valgfri tekst og farve.

Giveaway 2 er to stk navnesutter fra Esska str 0-6 mdr med indgraveringen “Jeg var planlagt” og “Det var jeg ikke :-)” (som på billedet -bare mindre). Perfekt til tvillingeforælderen.

Og hvad skal du så gøre for at vinde denne fine præmie?

Kommentér herunder hvem du gerne vil glæde med sutterne  -og hvilke(n) giveaway du gerne vil vinde. Og så skal du like regnbuemor.dk på Instagram (hvis du er på Instagram)

Hvis du vil have ekstra lodder i puljen kan du også like navnesutten på Instagram og Regnbuemor.dk på Facebook.

Vinderen trækkes fredag den 29. september ved middagstid. Held og lykke -og tak fordi du læste med!

Tusind Temafødselsdage Tilbage

Selvom man burde mene at netop vi burde kunne time ankomsten af vores unger, da de er donorbørn, har vi formået at lægge husstandens fødselsdage i september (tvillingerne), oktober (Lisette), november (Nicolaj), december (Isabella) og januar (mig)! Ikke skide gennemtænkt. Med fire børn der skal fejres inden for relativt kort tid, er vi allerede nu gået i tænkeboks med temaer, pynt m.m. til de kommende fester.

Tvillingerne fylder snart et år, og der har vi arrangeret en fest for venner og en for familien (den ene på Fyn, den anden på Sjælland). Da babyerne formentlig ikke går op i det på samme måde som deres større søskende, er vi dog startet med at se nærmere på Nicolajs temafødselsdag, som ligger i starten af november, Nicolaj elsker alt der er sejt, uhyggeligt og brutalt, så det er nærliggende at holde en Halloweenfest for ham, da han har fødselsdag lige efter Halloween. Det er stadig på planlægningsstadiet i forhold til pynt, mad med mere, men vi har da fundet de kostumer som børnene skal have på! Og endda et rigtigt billigt sted!

Jeg husker tydeligt, da jeg var barn, at jeg kun få gange i min barndom fik lov at få kostumer når det var Fastelavn (dengang fejrede man ikke Halloween). Min mor synes det var alt for dyrt, og kostumer var nu også pebrede dengang (nu føler jeg mig gammel). Derfor har mine egne børn altid fået kostumer til Halloween og Fastelavn herhjemme, for jeg husker tydeligt skuffelsen over, at jeg aldrig fik lov. Kostumer kan stadig være lidt pebrede, og derfor er jeg intet mindre end begejstret over siden Vegaoo.dk, hvor jeg fandt de fedeste kostumer til Isabella og Nicolaj + tilbehør for små penge. Så små at jeg kortvarigt overvejede at klæde Tristan og Nohr ud også (der var nogle søøøøde små kostumer til de mindste). Jeg var faktisk overrasket over både priser og udvalg på siden, der både havde kostumer til børn og voksne + det sejeste tilbehør! Vegaoo.dk har et KÆMPE varieret udvalg, så jeg tvivler på at nogen går forgæves, når de skal ud at have et nyt kostume til Halloween, temafesten, Fastelavn eller bare for sjov.

Nicolaj valgte et spøgelseskostume, en le,  skelethandsker og den sejeste, blodige motorsav! Alle ved jo at spøgelser ikke går ned på udstyr!

Spøgelseskostume 117 kr hos Vegaoo.dk
Le 47 kr hos Vegaoo.dk
Blodig motorsav 155 kr hos Vegaoo.dk
Seje, lysende skelethandsker til børn, 39 kr hos Vegaoo.dk

Isabella valgte et heksekostume i sort og orange (rigtige Halloweenfarver) og en super sej heksekost!

Heksekostume 117 kr hos Vegaoo.dk
Super sej heksekost 39 kr hos Vegaoo.dk

Det bliver en uhyyyyyyggelig fødselsdagsfest, er jeg sikker på -og fester er bare sjovere, når de er gennemførte!

P.S. sæt god tid af til at vælge kostumer. Udvalget er enormt, så ungerne havde ualmindeligt svært ved at beslutte sig!

Tak fordi du læste med!

Indlægget er sponsoreret