Halloween er vist kommet for at blive!

Herhjemme har Halloween aldrig været noget, vi gik op i. Vi har de sidste par år udhulet og skåret de obligatoriske græskar og ikke mere. I år opgraderede vi dog festivitassen.  I går skar børnene selv deres egne græskar – og det var ikke tilfældigt, hvordan de skulle skæres. Nicolaj havde planlagt klovnemund og øjenbryn, så der blev tegnet på græskaret først. Isabellas skulle også lige tegne inden kniven blev taget i brug. Det var virkelig hyggeligt, og de var meget stolte af deres kreationer. 

Dyb koncentration
Isabella skærer sit græskar
Stolte børn med deres græskar
Og det er så her, halloween normalt stopper for os. Men som skrevet, så blev Halloween i år lige lidt sjovere. Isabella havde bestemt, hun ville være troldmand og Nicolaj valgte sit elskede Hulk-kostume -og så skulle der pyntes op, inden vi tog rundt i vængerne med gode venner for at banke på døre. Børnene mente ikke, at vi skulle gå ned på pynt. Der blev derfor sat edderkopper på vores dør, skeletter på græskarrene og flagermus og halloweenkonfetti blev placeret nøje ved indgangen. De fyldte også vores slikskål, så vi selv havde noget at dele ud af, når vi fik gæster.
Slikskålen med godter til kvarterets børn
Oppyntning
Edderkoppeuhygge

Så var alle seks børn klar til slik eller ballade rundt i vængerne. Vi var tre voksne (og to babyer), der gik med rundt i kvarteret, mens folk åbnede dørene, delte slik ud og gjorde deres til, at vores børn havde en fantastisk oplevelse. Vi havde aftalt med børnene, at de kun skulle ringe på døren ved de huse, der havde pyntet op til Halloween. Det var for at undgå anti-halloween mennesker, der smækkede døren i hovedet på børnene – dem havde vi nemlig hørt lidt historier om.
Verdens dejligste Hulk og troldmand
Slik eller ballade!
Rare mennesker i kvarteret

Med spandene fyldt med slik tog de hjem til nogle gode venner, hvor der blev serveret blodige spaghetti-pølse-edderkopper og aflange giftige hvide svampe aka pølsebrød. Her fortsatte den uhyggelige fest, indtil børnene sagde tak for i dag og ramte sengen med et smil på læben ovenpå en fantastisk dag. 
Uhyggelig mad

Det der Halloween er slet ikke så dumt endda. 
Tak fordi du læste med!

Priviligerede, forkælede tvillingemødre 

I disse dage føler vi os som nogle meget priviligerede, forkælede tvillingemødre. Ikke kun fordi Tristan og Nohr er de nemmeste, små babyer (selvom de helst vil være på arm og spiser nonstop!). Nej, vi er blevet forkælet med godt selskab og lækkerier! 

I går tog Lisette og ungerne i Legoland med en god veninde og hendes børn, mens jeg blev hjemme med Tristan og Nohr. Der var ingen grund til at slæbe dem med i Legoland en hel dag. To af vores venner fandt ud af, at jeg var alene med drengene, og straks kom de forbi med Pepsi Max og chips, så vi kunne hygge. Senere hentede de pizzaer, så de var sikre på, at jeg fik noget at spise. Simpelthen guld værd og skønt med lidt selskab. 

Glade unger i Legoland

I dag kom vores anden søde veninde hjem til os med godt selskab og Othello-lagkage -og da jeg hentede Nicolaj hos en kammerat, havde hans mor bagt en lækker kage til os! Hvor heldige har vi lige lov til at være?

Jeg nød den kortvarige frihed, da drengene (troede jeg) sov, at hente Nicolaj hos hans ven. Da jeg kom hjem igen ca 25 minutter senere, blev jeg mødt af dette syn: Lisette der lavede mad, mens drengene sad i hver deres autostol med White Noise på mobilen! De var vågnet kort efter jeg kørte, og ville bare ikke sove! Maden skulle ligesom laves, og så havde hun tænkt kreativt!

Tristan og Nohr i køkkenet med Lisette
De så alle tre ud til at hygge sig. Ja, Tristan var endda faldet i søvn. Man lærer sine små tricks som tvillingemor!

Tak fordi du læste med!

Knæk (den skide!) cancer! I dag ville min mor være fyldt 74 år

I dag ville min mor være fyldt 74  år. Vi er dog desværre allerede gået glip af  8 fødselsdage. 8 fødselsdage som har efterladt os med et savn af dét det kunne have været. Et savn efter en mor, svigermor, mormor, farmor og plejemor. Mor mangler i mit liv. Hun nåede heldigvis at møde Isabella som baby, hvilket jeg er dybt taknemlig for, men hvor ville jeg dog ønske, hun også havde mødt Nicolaj, Tristan og Nohr. Jeg vælger dog at tro på, at hun følger med i deres liv på en eller anden måde. Alt andet ville være ubærligt at tænke på!

Mor og lille Isabella
Mor døde af brystkræft, som havde spredt sig til stort set hele kroppen pånær hjernen. Hun kæmpede bravt og tappert i tre år inden kroppen sagde stop. Hendes egen mor døde også af det samme, og det sætter da ens tanker igang. 
<3

Id over at mors fødselsdag minder mig om savnet, så gør det store fokus på Knæk Cancer i denne uge det også. Det er pisse hårdt, men jeg er også glad for, at der bliver samlet penge ind til forskning (og lige så vanvittigt forarget over at læse, at De i Go’Morgen DK lod en seer vinde 1000.000 (ja 1 MILLION) kr af de donerede penge!

Jeg har besluttet mig for at se Knæk Cancer-showet i aften, selvom det bliver pisse hårdt. Jeg satser også stærkt på at donere penge, som jeg altid gør. Det spøger bare lidt i baggrunden, hvordan de vil prioritere at bruge pengene. Jeg håber også, at folk husker, at der er mange andre forfærdelige, invaliderende sygdomme, som desværre ikke får lige så meget fokus som cancer. Sygdomme er noget fanden har skabt!

Jeg ville ønske canceren selv gik cancer og døde!

Elskede mor
Til minde om Lene Bramsbye 29.10.42-04.08.09

To tykke basser (altså ikke mødrene!)

Den kvikke læser (har jeg andet?) husker måske indlægget fra sidste tirsdag, hvor jeg i stor frustration måtte konstatere, at Tristan ikke havde taget et eneste gram på på 5 dage (En god mor sidder ikke i brysterne…). Jeg var mildest talt ulykkelig. For det første følte jeg mig som verdens dårligste mor, og for det andet var jeg pisse bange for at ødelægge amningen, fordi Tristan skulle til at suppleres med flaske!

I dag havde vi derfor besøg af sundhedsplejersken, som kom for at veje drengene. Vi var ret nervøse, for selvom vi syntes, at Tristan havde fået lidt rundere kinder, kunne vi jo tage fejl! 

Vejning
Det gjorde vi ikke! Vores lille seje Tristan havde simpelhen taget 300 g på på en uge (og brormand, som har været ret forkølet, havde taget ca 140 gram på!). Tristan er stadig vild med at blive ammet, og han bliver max suppleret en enkelt gang i døgnet. Jeg kunne have sparet mig for mange bekymringer! Drengene er begge stadig lidt gullige, så i morgen skal de have taget blodprøver på sygehuset. Hvis de er fine, må vi begynde at lade dem sove længere end 3-3 1/2 time. Det ville være skønt! Vi bliver nemlig oftest nødt til at vække dem! De har nogle gode sovehjerter! (Og det har mødrene også!)!

To trætte drenge tidligere i dag. De skulle begge have taget gipsaftryk af hænder og fødder
Mor og mor er glade! Og vi håber begge på nogle gode blodprøvesvar i morgen! 

Tak fordi du læste med!

Og så vågnede drengene! 

De første tre uger med Tristan og Nohr bestod af at spise, skide og sove. Altså babyerne. Typisk blev de skiftet og derefter ammet og så sov de efterfølgende i tre timer, indtil de blev vækket igen! Nu har de to frække drenge imidlertid besluttet sig for, at mælk i dén grad er det nye sort, så der er dobbelt op på mælkeøgning, og jeg føler ikke, at jeg laver andet end at amme. Nohr har også fanget sig en forkølelse, så det at spise er lidt bøvlet for ham, hvorfor han spiser oftere, da han ikke er mæt så længe! Mor er lidt træt (!), men synes stadigvæk at de er verdens mildeste og dejligste små drenge!

I skal ikke snydes for et par billeder af mine yngste yndlingsmennesker:

Dejlige Tristan
Skønne Nohr
Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 3 uger!

I dag har jeg termin -og er samtidig så priviligeret allerede at have mine to skønne drenge hos mig. Tristan og Nohr er tre uger i dag, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden er gået så hurtigt! 

Mine små yndlingsmennesker
Tristan og Nohr er nogle super nemme, dejlige drenge, som stadig primært  kun spiser, skider og sover. De er dog så småt begyndt at vågne en lille smule mere op, og det er super hyggeligt. Ungerne er glade for deres små, nye søskende. Især Isabella vil rigtig gerne sidde med dem så meget som muligt, men også Nicolaj er ved at komme på banen, og nusser ofte Tristan og Nohr på hovedet, når han går forbi. Han glæder sig meget til de bliver større, så de kan spille bold sammen. 

Vi har haft drengene med ude at shoppe 3 gange, og de sover fra det hele. Det er vigtigt for os, at vi ikke går helt i stå, bare fordi der er småbørn i huset igen. Samtidig har Lisette haft børnene ude alene,  uden de små, så der også er lidt fokus bare på dem. Det nyder de meget. 

Bio- og shoppetur med ungerne i City2 i dag. Jeg blev hjemme med de små

Jeg føler mig meget priviligeret som mor. Tænk at have fået verdens fire dejligste unger. Og tænk et privilegium det er, at prøve at have tvillinger. Heldige os. 

Tak fordi du læste med!

En god mor sidder ikke i brysterne…

…siger de kloge. Og det er jeg egentlig også enig i. Jeg har dog altid været totalt FOR amning, og alle mine unger er blevet ammet til de var ca 1 år. Samme plan har jeg for tvillingerne, hvis det kan lade sig gøre, for jeg fik lidt af et slag i ansigtet i dag. 

I torsdags blev Tristan og Nohr vejet af vores søde sundhedsplejerske. De havde dog begge ikke taget helt nok på, men stadig ok. Hun foreslog dog, at vi kom til kontrolvejning i dag, så hun lige kunne se, om det gik den rigtige vej. Både Nohr og Tristan har nemlig døjet en del med gulsot, og det kunne godt forklare vægten. 

Nohr -højt at flyve
Tristan på vej til at bluve vejet

Til vejningen i dag havde Nohr taget ualmindeligt flot på, ca 300 gram på 5 dage, men vores lille Tristan havde ikke taget et eneste gram på, selvom de spiser fra de samme bryster på de samme tider (og jeg egentlig synes, at Tristan var den, som tog allermest fat). Tristan er derfor ikke i trivsel vægtmæssigt (ellers er han super fin), og det er noget, der knuser en mors hjerte ;(Vi skal derfor supplere Tristan med flaske den næste uges tid efter hver amning, og så skal vi se, om han så tager på og kan komme tilbage på 100% amning igen. Han skal simpelthen tankes op med energi, så han igen kan få nok mælk via amning.  

Jeg har simpelthen været så ked af det hele dagen. Jeg var i dialog med sundhedsplejersken i går, fordi jeg synes, han havde sovet alt for  meget, og fordi jeg havde en fornemmelse af, at han ikke spiste så meget, som han havde gjort. Jeg havde desværre ret ;(. Selvom jeg godt ved, at en god mor ikke sidder i brysterne, knuser det mit hjerte. Jeg er så skide bange for, at Tristan bliver så glad for flasken, at han ikle gider brystet længere. Jeg føler det er en kæmpe falliterklæring. 

Tristan med flasken, som han var meget begejstret for

Tristan er dog meget glad og lykkelig lige nu. Han er nemlig ualmindelig mæt med modermælk + 90 ml modermælkserstatning i sin lille mave -så måske det er dét, jeg skal fokusere på?  Håber min lille niinimand tager på som han skal, og at jeg snart har to drenge 100% ved brystet igen. 

Dalle Valle
Legepladsbesøg
…og stolte storesøskende

Nå ja, bortset fra besøget hos sundhedsplejersken, blev dagen ganske fin. Vi havde nemlig de to store guldklumper med, så efter besøget tog vi en tur på Dalle Valle for at spise frokost. Heldigvis med to sovende drenge i barnevognen. Dejligt med lidt kvalitetstid ❤️

Tak fordi du læste med!

En dejlig dag i de store ungers tegn

Efterårsferien er skudt igang, og det betyder endnu mere hygge. Hos os blev ferien skudt igang med en tur i biografen for Lisette og de store yndlingsmennesker. Det har altid været meget vigtigt for os at lave noget med børnene – og nu hvor der er kommet to små, er vi meget opmærksomme på, at de store skal have noget hyggetid – uden de små -og med dem i fokus. 

Klar til at komme i biografen

Isabella og Nicolaj har begge ventet på filmene Storkene og Trolls, som de har været vilde for at se. Og Storkene blev så den første film i ferien. Der skal selvfølgelig slik, popcorn og sodavand til, når man er i biografen og der blev da også gumlet igennem under filmen. Begge børn var meget begejstret over filmen,  og de glæder sig allergene til at skulle i biografen igen senere på ugen, hvor mormor også skal med. 
Forventningsfulde børn i en (overraskende) halvtom biografsal i efterårsferien!

Da vi kom hjem skulle vi igang med at lave frugtsalat. Isabella havde besluttet, hun gerne ville invitere vores gode venner og tidligere naboer på frugtsalat. Isabella og Nicolaj havde selv valgt frugterne og var meget ivrige efter at skære stykkerne. Kort efter kom der to hjælpere mere, og vaniljecremen blev lavet under tæt samarbejde. 
Glade, forventningsfulde børn, som skærer frugter ud til deres venner
Vanillecremen stod Victor og Isabella for

Det var en dejlig og hyggelig dag med fantastiske mennesker, og der blev ikke levnet noget frugtsalat! Børnene havde en fest sammen, og  vi hyggede os med deres søde mor. 
Nicolaj og bedstevennen Gustav

Victor og Isabella

Om at være nybagt tvillingemor: Tristan og Nohr 2 uger i dag. 

I dag er Tristan og Nohr 2 uger gamle. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er to uger siden, at jeg gennemgik den voldsomme fødsel, som jeg heldigvis fik to sunde børn ud af (læs min fødselsberetning HER). Under graviditeten fortalte alle os (især dem der ikke selv har haft tvillinger) hvor hårdt det ville blive for os at få tvillinger, mens diverse tvillingeforældre jublede med os, fordi det er sådan en unik oplevelse. Og unikt, det er det!

En dejlig lur i Leandervuggen

Jeg elsker, elsker, elsker at være tvillingemor!!! At være vidne til deres stærke tvillingebånd, varmer mit hjerte. De lægger sig altid helt tæt. Hoved mod hoved -præcis som i maven. De er trygge, når de er sammen. De rækker ud efter hinanden, når de sover, og de ligger og kigger på hinanden, når jeg dobbeltammer 💙💙

Indtil videre har det været super nemt at være mor til Tristan og Nohr! De har nogle fantastiske sovehjerter, så de sover, spiser og skider -og er super gode til at blive ammet. De skal stadig vækkes hver 3.time, da de begge stadig har lidt mild gulsot, men det er ingen sag. Vi har, efter råd fra sundhedsplejersken (og diverse tvillingemødre), valgt at synkronisere drengene, så de sover og spiser samtidig. Det giver også mig lidt luft til huslige gøremål, afslapning og tid med mine to store yndlingsmennesker. Jeg prøver at få prioriteret at hente de to store i SFO, hvis drengene næsten lige er blevet ammet, da det betyder meget for ungerne (og mig). Vi er så priviligerede, at vi er to voksne herhjemme, da Lisette snart skal igang med at arbejde på sit speciale. 

I går havde drengene sundhedsplejerske på besøg (for anden gang), og de er begge kommet over fødselsvægten, hvilket er dejligt. De må dog gerne tage en lille smule mere på, så de skal tjekkes igen i næste uge. Dog intet alarmerende. Det er gulsoten der driller lidt. 

Afslappet storesøster, som ser tv med baby på armen

Isabella og Nicolaj er meget stolte af deres brødre. Især Isabella vil gerne sidde med dem hele tiden, og nusser dem så kærligt. De er allerede nogle fantastiske storesøskende. Hvor er jeg heldig at have så dejlig en familie. 

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohrs første uge hjemme

I dag er det præcis en uge siden, vi kom hjem fra sygehuset med to dejlige, 5 dage gamle, tvillingedrenge. I dag er Tristan og Nohr 12 dage gamle, og hvor har det været en fantastisk uge hjemme med dem. Vi ser tilbage på den første uge med drengene med glæde:

Onsdag blev vi udskrevet lidt over middag, og Tristan og Nohr kørte i bil for aller første gang. De sov fra det hele 💙

Første tur i bilen
Home sweet home
Torsdag havde vi besøg af vores fantastiske sundhedsplejerske, Rikke, som vi også har haft til Isabella og Nicolaj. Begge drenge vejede PRÆCIS 2502 g -Tristan var kommet over sin fødselsvægt, og Nohr manglede lige  123 g. 

Besøg af sundhedsplejersken

Fredag fejrede drengene, at de nu var en uge gamle. Tiden flyver, når man er i godt selskab. 

1 uge gamle
Lørdag fik vi fornemt besøg af min bror og svigerinde fra Sjælland -og Onkel Thomas blev lokket til at holde Nohr. 
Onkel Thomas og Nohr
Søndag var det tid for Tristan og Nohrs aller første bad. Et stort hit for Nohr. Tristan…not so much 😉

Nohr nød sit første bad
Tristans første bad var ikke lydløst…
Mandag formiddag startede skønt med næsten fire timers hud mod hud med guldet. Om eftermiddagen var tvillingerne med henne at hente Isabella og Nicolaj på skolen. Et stort ønske fra især Isabella. 

Mandag mødte børnene også min far for første gang. 

Hud mod hud
Morfar og Nohr
I går, tirsdag, kom tvillingerne ud på deres første shoppetur i Rosengårdcentret. De store unger skulle have nye indendørssko, vinterstøvler, jakke, flyverdragt og overtræksbukser -og jeg trængte til at blive luftet! Ungerne havde tømt deres sparebøsser, og fyrede pengene af i Toys’r’Us. 
Stolt storebror
Stolt storesøster
I dag har vi bare slappet af. Drengene sov for første gang i deres Leandervugge. De vil helst ligge helt tæt sammen og søger hinanden. Det er fantastisk at være vidne til. 

Begge drenge trives. De er blevet fuldammet hele ugen. Tristan og Nohr er super nemme. De spiser, skider og sover, og vi er helt skudt i dem. Med sådan nogle gode unger er det ingen sag at være tvillingemødre!

Første lur i Leandervuggen
Vi føler os meget heldige og priviligerede 💙💙

Tak fordi du læste med!