Børn med i køkkenet // Tip til gode, børnevenlige køkkenredskaber

Vi elsker at have børnene med i køkkenet, hvor vi bager og laver mad sammen. Du kan læse om nogen af vores køkkenoplevelser under temaet Børn med i køkkenet (åbner i nyt vindue). Både vi og børnene får rigtig meget ud af det, og børnene er altid meget stolte af deres endelige produkt -og så smager maden eller bagværket bare bedre, når man selv har været med til at lave det. Perfekt mod kræsenhed!

Vi har efterhånden en del børnevenlige køkkenredskaber herhjemme, og det gør bare det hele lidt sjovere for børnene. En god ven af mig anbefalede mig for nylig en internetshop, som har specialiseret sig i netop køkkenredskaber til børn. Jeg var inde at kigge på den i går aftes, og er da helt solgt! Jeg skal helt klart have suppleret børnenes stash op med lidt nyt til vores hyggestunder i køkkenet. Der er rigtig mange fine ting derinde, og jeg har samlet lidt eksempler lige her:

Den fine butik kan findes lige her: Kitchen4kids.

Tager du også dine børn med i køkkenet? Tips til børnevenlige retter modtages med kyshånd! (gerne i en kommentar herunder)

 

 

Indlægget indeholder affiliate links

En dejlig påskeferie 

Vi er netop landet i Odense igen efter 7 dage på Sjælland, hvor vi har holdt en dejlig påskeferie hos børnenes  mormor og morfar (Lisettes forældre).

Korsbæk på Bakken

 

Dinos Legeland

 

Børnene laver fødselsdagskage til mormor

Ugen har været brugt til familiehygge, tur på Bakken (Familieoplevelser // Korsbæk på Bakken), besøg hos min far / børnenes anden morfar, hygge i Dinos Legeland (Familieoplevelser // Dinos Legeland igen igen), spist på lækker kinesisk restaurant  og i dag fejring af mormors 59-års fødselsdag og besøg på kirkegården i anledning af, at oldemor ville være fyldt 80 år i dag.

Det har været skønt med ferie, og kunne såmænd også godt bruge et par dage mere, men alligevel er det  skønt af vende tilbage til hverdagen igen.

Har DU haft en god påske?

Tak fordi du læste med

Familieoplevelser // Dinos Legeland igen igen

I går var vi et smut i Dinos Legeland. Børnene har været der flere gange før, og selvom det er stort, fiser de meget hjemmevant rundt. Vi mødre kunne derfor sidde og hyggesnakke, mens børnene drønede rundt, så det var bestemt noget mere afslappende for os end for ungerne.

Der skåles i Nachos

 

Nicolaj-fartdjævel

 

Klatretøs

 

Balancekunst

Vi mødre fik ikke taget så mange billeder i går, for børnene underholdte stort set sig selv. De kom engang imellem for at få en tår slushice eller lige få os hen at se dem lave et eller andet, men ellers sad vi bare og slappede af.

Du kan se flere billeder, og en beskrivelse af det store sted, i det tidligere indlæg  Familieoplevelser // Dinos Legeland

God påske -og tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Korsbæk på Bakken

Vi elsker at lave ting sammen som familie, og i går lavede vi noget sammen, som jeg holder særligt meget af, fordi det bringer så mange gode minder. Vi var en tur på Bakken med bedsteforældrene og børnene moster -en fast årlig tradition, som betyder meget for mig. Jeg kom meget på Bakken som barn, sammen med min familie, da vi kun boede et stenkast væk derfra, og jeg har så mange gode minder derfra. Især om min mor, som desværre ikke er mere. Hun elskede at spille på Chokoladespillet, spille på enarmede tyveknægte og få kaffe og kage på Madam Blå. Bakken minder mig utroligt meget om min mor, og jeg føler mig på en måde lidt tættere på hende, når jeg er der.

Morfar, Isabella og Mormor

 

Vi kommer der mindst 1-2 gange om året, efter vi flyttede til Odense for 10 år siden, og vi holder meget af det. Børnene har taget vores glæde til sig, og Bakken står højt på deres favoritliste. Jeg er sikker på vi havde årskort dertil, hvis vi boede lidt tættere på!

Børnene får Turpas på

Børnene starter altid turen op med en tur i henholdsvis Mariehønen og Ballongyngerne (som desværre var lukket i går), inden turen går til den store favorit: Andespillet!  

Andespillet

 

Andespillet

Efter Andespillet kom vi til noget,vi voksne havde glædet os allermest til: At se Korsbæk, som ikle havde nået at åbne, da vi var der sidste år (Familieoplevelser // Dyrehavsbakken)

Korsbæk

Korsbæk var en skøn oplevelse. Der gik skuespillere, klædt ud som karakterer fra Matador, rundt, og man kunne gå rundt i butikker fra serien. Vi gik derind to gange den dag. Dejlig oplevelse.

Skuespillere i gaderne

 

Autencitet

 

Veteranbiler

 

Manufakturhandel

 

Kogekoner

Korsbæk kan varmt anbefales.

Efter Korsbæk indtog vi en udmærket buffet på  Balkon 51, og så var det tid til at prøve flere ting.

Balkon 51

Nicolaj gider ikke prøve så voldsomt mange ting. Han vil hellere spille i boder, men Isabella slider i den grad et turpas op! -og der er så godt som intet hun ikke tør prøve!

Nicolaj elsker at køre på bilbanen

 

Pjerrot -Nicolajs favorit på Bakken

Safari

 

Wroom

 

Fart over feltet

 

Boing boing!

 

Bamsekram

 

Cheerleader-dreng

 

Ulven med moster

 

Tornadoen. Pigebarnet havde gudskelov ikke kræfter til at få den til at vende på hovedet!

 

Modige Isabella i Tornadoen med sin moster

 

En is til hjemturen

 

Aftensmaden blev indtaget i Bræddehytten, og derefter blev der prøvet lidt flere ting, inden turen gik hjemad igen vi havde en super skøn dag, og glæder os til næste gang, vi skal på Bakken.

Tak fordi du læste med!

 

Familieoplevelser // Åbningsdag i Legoland

I lørdags åbnede Legoland, og for første gang var vi med på åbningsdagen. Vejret var skønt, selskabet fantastisk og stemningen i top!

På vej til Legoland

Isabella havde glædet sig særligt meget, for i år var hun nemlig blevet gammel nok til at prøve Trafikskolen, som man skal være 7 år for at prøve. Mand, hvor har hun spurgt os mange gange, hvornår hun var gammel nok -og nu var tiden endelig kommet! Hun har prøvet det i Legoland Florida, hvor man kun skal være 5 år, men det var noget helt særligt at prøve det i vores “stam”Legoland.

Stolt pige på Trafikskolen

 

 

Tid til at fylde benzin på bilen

 

Efter Trafikskolen gik turen rundt i resten af parken…

Frokost på Captain Rogers med vores søde veninde Mette og hendes to skønne drenge

 

To bedstevenner, Nicolaj og Gustav, i piratbådene

 

Alle fire unger skulle lige prøve andespillet…

 

…som altid er et stort hit

 

…og alle fire unger vandt en giraf (Victor ville ikke med på billedet)

 

Den nye forlystelse, Ninjago Ride, skulle selvfølgelig prøves…

Underholdning i køen

 

Ninjago

 

Klatremur ved Ninjago

 

Meget glad pige

 

Sjov og ballade

 

Duplolegepladsen

Vi havde en fantastisk dejlig dag i Legoland, hvor vi tager fat på femte sæson i streg med årskort! Vi glæder os til en masse skønne oplevelser denne sommer, og vi er sikre på, at Legoland ikke skuffer!

Tak fordi du læste med!

 

Familieoplevelser // Male påskeæg

I fredags fik Nicolaj og Isabella påskeferie, og vi glæder os til at påskehygge med dem og bare være sammen som familie (jeg kan først deltage efter et par arbejdsdage). Begge unger vil rigtig gerne male på påskeæg, så som en god start på påskeferien, har vi i eftermiddag siddet og malet på påskeæg sammen.

Først malede børnene på nogle papæg, som senere skal fyldes med slik. Isabella kan ikke lide chokolade, så et chokoladeæg er bestemt ikke noget hit hos hende. Nicolaj får begge dele 🙂
Vi er sprunget lidt over hvor gærdet er lavest i år, så vi har snydt lidt med æggene. Eller det vil sige, de holder i hvert fald ikke til næste år. Jeg har simpelthen kogt æggene, og så har børnene malet på dem. På den måde går de heller ikke så let i stykker -og så kan vi senere gå ud at trille æg med dem.

Glad dreng maler æg
“Se mor -bliver det ikke fint?”
Meget koncentreret Isabella
Total søskendehygge
En lille påskekylling fra en 7-årigs fantasi
…og en lille påskefrø (???) på den anden side 🙂
Et meget venligt æg
Det er skønt med de traditioner, som hører påsken og andre helligdage til. Vi elsker at være kreative med børnene, og de nød virkelig at sidde og tegne på æggene. Vi glæder os til at påskehygge endnu mere med dem over påsken, hvor vi bare skal hygge sammen som familie. 
En sød lille karsekylling lavet af Nicolaj på 5 år
 

God fornøjelse og tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Sanseudstilling på Brandts

For et stykke tid siden var Nicolaj, 5 år, med sin daværende børnehave til sanseudstilling på Brandts, og han har ikke talt om andet siden! Det har virkelig fyldt meget hos den lille mand, som rigtigt havde fået én på opleveren derinde. Han har spurgt flere gange, hvornår vi alle sammen kunne komme ind at se det, og da lige denne sanseudstillingen stopper den 27.3, var det ved at være på høje tid!

To forventningsfulde børn

Sanser, farver og fantasi
Nicolaj havde faktisk glædet sig så meget, at han havde fortalt alle i SFOen der gad høre om det, at han skulle på sanseudstilling, når han blev hentet. Det var simpelthen så skønt at se hans store glæde over det, og normalt ytrer den unge mand ikke så mange ønsker om ligefrem at komme på museum!

Nicolaj havde taget sin selvlysende trøje på

Glad dreng
Nicolaj var på ingen måde i tvivl om, hvilken påklædning han skulle have på, når han skulle på sanseudstilling. Da han var i Florida købte han en sej skeletbluse, og den mente han, var den helt rigtige til lejligheden. “Mor, tag lige et billede af, hvor sejt jeg lyser, så det kan komme med på bloggen”, sagde han i går. Og det er hermed gjort 🙂

Børnene drønede rundt i den fine udstilling, hvor de fik udforsket deres sanser, skulle føle sig frem i mørke, se sig selv i en masse spejle, gynge i stole og kæmpe sig gennem store ottetaller. Det nød de begge til fulde. Vi glæder os til at se, hvad næste sanseudstilling byder på. Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi tager derhen -og vi har stadig resten af museet og dets spændende udstillinger tilgode.

Vi tog derind på en torsdag efter 17, og der er der gratis entre -så det er bare med at udnytte tilbuddet inden udstillingen slutter 27.3.

Tak fordi du læste med!

Årets billetter til Cirkus Summarum i hus!

En af de ting der hører til foråret her i familien er at få Cirkus Summarum billetter i hus! De sidste fire år har vi haft fornøjelsen af at opleve de fantastiske shows fra første række i logen. Vi har givet highfives til de skønne figurer fra Ramasjang år efter år, vi har grint af Cirkusdirektøren og sunget med Hr. Skæg. Vi har klappet, grint og danset i det store røde og gule telt år efter år. Det får vi aldrig nok af.

Cirkus Summarum

 

I år skulle vi naturligvis afsted igen. Der er kamp om billetterne, så det er med at sidde klar med telefon og ipads, og hvad man nu ellers kan komme i nærheden af. Kl. 9.45 havde vi fire logepladser i hus, og vi glæder os helt vildt til at se årets forestilling. Denne gang i Aarhus.

Selvom showet er inde i teltet er der masser af sjov og leg udenfor, som børn og voksne kan fornøje sig med før og efter forestillingen, så vi føler i dén grad, at vi får valuta for pengene! Vi glæder os!

To glade børn på Cirkuspladsen 2015

 

Cirkus Summarum 2015

Du kan læse om sidste års besøg her: Familieoplevelser // Cirkus Summarum i København

Skal i også i Cirkus Summarum i år?

Tak fordi du læste med!

I graviditetskvalmens vold

Der er ikke den store, voldsomme aktivitet på bloggen i disse dage, da jeg i den grad er underlagt graviditetskvalmens vold. Kvalmen viste sit grimme ansigt første gang for ca. 5 uger siden, og den bliver mere og mere grum for hver dag. Faktisk så grum, at jeg er totalt underlagt kvalmen om aftenen, hvor jeg ellers plejer at lave indlæggene. Ja, egentlig også meget af dagen, men jeg får da kæmpet mig gennem arbejdsdagene, selvom det nogen gange er temmelig hårdt! Er helt sikker på det skyldes, at der er to derinde, for har da aldrig oplevet noget lignende! Jeg kan så læse mig frem til, at mange tvillingegravide har glæde af kvalmen længe! Skønt! Håber i vil bære over med mig, og stadig være søde til at kigge forbi bloggen -jeg kommer stærkt tilbage 🙂 Kvalme er jo som regel heldigvis et godt tegn på, at tvillingerne i maven har det godt, og de må da have et regulært rageparty derinde! Håber de brænder en masse energi af derinde, fordi de så har tænkt sig at være to rolige, velopdragne babyer, når de kommer ud! Jeg glæder mig (og er også lidt nervøs for) nakkefoldsscanningen om ca 4 uger. Håber sådan de har det godt begge to! Det har de i hvert fald indtil det modsatte er bevist!

P.S. Råd mod graviditetskvalme modtages modtages med kyshånd

Tak fordi du læste med!

Kommende storesøster til tre

Spørgsmålene fyger gennem luften i disse dage fra den kommende storesøster til tre: “Mor, må jeg gerne prutte babyerne på maven?”, “Må jeg gerne danse med dem, når de bliver større?”, “Må jeg hjælpe dem med at spise? Så skal man bare lade som om, det er en flyvemaskine -ikke mor?” “Må jeg gerne gå tur med dem?” “Må jeg løfte dem og hjælpe dem -altså, når de selv kan holde hovedet?” 

Isabella 7 år
 

En 7-årig pige er helt vildt spændt på de kommende tvillinger. Hun snakker om det hele tiden, og gør sig rigtig mange fine tanker omkring at skulle være storesøster. Ingen emner bliver forbigået. Således har vi været omkring alt fra daglig hygiejne, mad, motorik og graviditet til indretning af børneværelse, farver mm. Det varmer mit moderhjerte, at hun går så meget op i det. Hun er også en meget omsorgsfuld pige, og det gør mig sgu stolt! Hun vil allerhelst have to lillebrødre eller en af hver –“…for så er der en dreng til Nicolaj og en pige til mig”.

Vi håber på to raske børn -og dernæst to drenge eller en af hver -for Nicolajs skyld, så han ikke bliver ene hane i en flok med fem piger! Først og fremmest skal de to små mennesker bare kæmpe sig store og levedygtige. Jeg har tidligere prøvet ufrivilligt at abortere tre gange (før uge 8), men aldrig efter en god scanning. Vi krydser hvad vi har. Dengang Isabella var med til insemineringen, snakkede vi om, at ikke alle fostre klarer sig i starten, men at det oftest er babyer, som ville blive syge. Det synes jeg, hun skulle vide -pga min forhistorie, og hun ved også nu, at vi helst lige skal 5 uger længere hen ;-). Men hun glæder sig. Og vi glæder os. Med tanke på den gigantiske træthed og kvalme, jeg render rundt med, lever de vist også i bedste velgående derinde!

Tak fordi du læste med!