Mors Dag -uden mor

I år runder jeg den 10. Mors Dag uden min mor. En dag jeg ofte gennemgår med blandede følelser. På de sociale medier læser jeg stolpe op og stolpe ned om folk som fejrer deres mødre, og desværre også om flere der, ligesom mig, kun kan fejre deres mor i tankerne. Mors Dag er blevet nemmere at komme igennem, men er samtidig også en dag, hvor jeg mærker savnet en lille tand mere.

Mor og mig i 1981

Mor døde for snart 11 år siden

…og alt for tidligt. 66 år fik hun på denne jord, og jeg nåede kun at kende hende i de 28 af dem. En skide cancer tog hende fra mig og gjorde, at hun kun nåede at møde 1/4 af mine børn -og desværre så kort, at Isabella ingen erindring har om hende (Isabella var 8 mdr, da mor døde). Alligevel er jeg dybt taknemlig for, at hun nåede at møde mit første barn. Hun mangler i mit liv hver eneste dag.

I år runder jeg den 10. dag uden en mor at fejre, men hun bor i mit hjerte, og jeg sender hende en masse kærlige tanker, og tænker på de gode stunder, vi har haft sammen. Husk at værdsætte den tid, du har med dine forældre. Man ved aldrig hvornår det er slut.

Tristan 3 år og uden støttehjul!

Isabella var fire år da vi skruede støttehjulene af hendes cykel, og hun bare cyklede derudad, som om hun aldrig havde lavet andet. Nicolaj bad, som 2 1/4 årig, cykelhandleren om at pille støttehjulene af den cykel, han var ved at få -og cyklede så afsted! Vi havde derfor egentlig planlagt at Tristan og Nohr ikke skulle have støttehjul på deres cykler, som de fik, da de fyldte tre år. Vi endte dog med at beholde dem på, da drengene aldrig havde brugt pedaler -og nu hvor drengene er 3 1/2 sad støttehjulene stadig på. Tristan elsker at cykle, men Nohr foretrækker stadig sin løbecykel og er ikke så tryg ved den almindelige cykel endnu.

Tristan og hans cykel -uden støttehjul!

Jeg har lært utrolig mange børn at cykle uden støttehjul

…og det første barn var min lillesøster i starten af halvfemserne. Det har altid kun taget mig få minutter, men jeg har bare ikke fået gjort noget ved det med tvillingerne. Tristan har cyklet så flot fra start, og jeg har flere gange spurgt ham, om vi ikke skulle tage støttehjulene af. Hver gang har han nægtet, men det gik op for mig i dag, at han troede jeg ville tage hjulene af! Efter en cykeltur i dag, hvor han flere gange “sad fast” med støttehjulene, fik jeg overtalt ham, og vores søde genbo, Børge, hjalp os med at tage støttehjulene af og sætte sædet lidt op. Og Tristan? Ja han cyklede bare afsted, som om han aldrig havde lavet andet!!! Seje lille mand! Jeg har smidt en video på Instagram (regnbuemor.dk), som den stolte mor, jeg er! Nohr har stadig støttehjulene på, for han har ikke rigtig lyst til at cykle på den. Motorisk har han nemlig lidt udfordringer, som han får hjælp af en ergoterapeut med. Han skal nok få dem af på et tidspunkt.

Hvor gammelt/ gamle var dit barn/dine børn de de cyklede uden støttehjul?

“Min donutfar smager ikke godt!”

Alle vores fire børn er lavet af samme gode opskrift: 50% mig og 50% samme donor. Vi har altid været meget åbne omkring børnenes oprindelse, vores tanker bag, hvad vi ved om donor mm. Vi har dog aldrig rigtig snakket med Tristan og Nohr, på tre år, om donorfar (som vi kalder ham herhjemme), for de har aldrig rigtig spurgt ind til det. Alligevel er der røget noget ind, for i morges kom denne søde konklusion ud af lille Tristans mund -og jeg kunne slet ikke holde op med at grine, da Lisette skrev det i en sms:

“Mig har ik en far…Mig har en donutfar.”

“Han mager (smager) ikke godt ham donutfar”

Løjerlig lille fyr

Den lille må simpelthen have overhørt en samtale, og fået det til donutfar. Jeg synes simpelthen, det var så sødt. Jeg tror aldrig Donorfar kommer til at hedde andet en donutfar fra nu af!

Hvis du har nogle søde guldkorn, så smid den endelig i en kommentar herunder.

Tillykke far, du som er i himlen

I dag ville min far være fyldt 88 år. Han lovede mig at blive 100 år, så jeg havde på ingen måde forestillet mig, at den lykønskning jeg sender i dag, kun skulle blive i form af en kærlig tanke, en tåre i øjenkrogen og et savn, der føles lidt større lige i dag.

Min far og mig, start 80’erne

I dag er det præcis fem måneder siden min far døde af hjertestop

Den ene dag aftalte vi, at far skulle holde jul sammen med os, dagen efter var han død. Han døde sent om aftenen, og da jeg fik det at vide, løb jeg udenfor for at få luft. Jeg skulle lige fordøje, hvad jeg lige havde fået at vide af min storebror i telefonen. Udenfor var der den smukkeste, klareste stjernehimmel, jeg har set i flere år. Hvilket smuk aften at dø på -når nu det altså åbenbart skulle være.

Far

Min far var ikke bange for at dø…

…og han troede på et liv efter døden. Han klarede mere eller mindre sig selv til det sidste, fraset en lille smule hjemmehjælp, men han kunne godt mærke, at kroppen blev svagere og at han ikke kunne helt de samme ting som tidligere. Han var en evigt positiv mand, og han sagde altid, at han havde haft et fantastisk liv. Han vil altid have en stor plads i mit hjerte. Efter hans død, blev jeg forældreløs, for min mor døde for 10 år siden. Jeg har det godt, men sorgen har bidt sig fast. Jeg skal tage tilløb til mange ting, før jeg får dem gjort, min lunte er kortere, og når jeg fx skal skrive et indlæg på bloggen, føles det lidt som at have en masse lektier for, man ikke orker at lave. Jeg ved dog fra sorgen efter min mor, at den med tiden bliver mere til et savn, som heldigvis ikke gør lige så ondt. Måske jeg lige skal over de første mærkedage først.

For i dag ville min far være fyldt 88 år. Og jeg sender ham en masse kærlige tanker, salte tårer og en uendelig mængde kærlighed. Tilykke far, du som er i himlen…Jeg elsker dig og savner dig❤️

Vil i med mig hjem at lege? JA, DET VIL DE GERNE!

“Vil i gerne med mig hjem?” -“Ja, det vil de gerne!!!”, udbrød Tristan begejstret til Lisette, som slet ikke kunne stå for den lille mand med de store brune øjne!

To små mennesker på 3 1/2 år har nu været hjemme fra børnehaven i 6 uger. Vi har nemlig valgt ikke at sende dem afsted så længe Lisette kan arbejde hjemmefra, da Tristan har haft utallige (alvorlige) luftvejsinfektioner. Især Tristan savner sin børnehave rigtig meget -også selvom han har sin bedste legekammerat lige ved hånden, som altid gerne vil lege.

Et stk tommeltot uden negl

I går klemte Tristan Nohrs finger i døren, så hele neglen røg af i ét ryk…

Mor her blev en smule bleg, da jeg først hørte Nohr skrige hjerteskærende, og bagefter så noget dingle fra hans finger! AV! Vi måtte lige et tjek til vagtlægen for at få tjekket fingeren, for Nohr var klamtsvedende af smerte, og blev helt forkvalmet af sine smerter. Heldigvis var den ikke umiddelbart brækket. For at toppe pinslerne, skulle Nohr ydermere til kiropraktor i dag -så han blev udsat for en del ubehageligheder. Drengene blev derfor lovet en tur i BR. Bortset fra en Tristan-har-været-til-læge-og-nu-får-du-lidt-legetøj-i-br-tur i sidste uge har drengene kun været hjemme og på udendørs ture i lokalområdet, så de var noget nær lykkelige over en tur i BR!

To små banditter med nyt legetøj

Tristan er vild med Spiderman, og fandt lynhurtigt en lidt for dyr æske…

…som han straks forelskede sig i. Vi havde nu bare planer om, at de kunne vælge en ting hver til 150-200 kr (de var trods alt afsted i sidste uge også), men Lisette kunne på ingen måde stå for den lille mand, med de store brune øjne, da hun overhørte følgende:

Tristan (til æsken med tre Avengers-figurer): “Vil i gerne med mig hjem at lege?”, hvorefter han glædestrålende vendte sig om og råbte til Lisette: “JA!!!! DET VIL DE GERNE!!!!!”

Den lille mand kan virkelig snøre sine mødre om sin lillefinger!

Nohr valgte en stor Paw Patrol-brandbil

Han har de seneste uger fablet om noget, han ville se i fjernsynet. Vi har bare ikke forstået en brik af det! Da Nohr i sidste uge var i BR, så han legetøjet, og jublende sagde han igen det mærkelige ord, vi ikke forstod -som så var Paw Patrol. Han har nu en fin lille samling med to større biler og fire små -og der bliver leget med det konstant. Efter 6 uger hjemme, trængte de nu også til lidt nyt legetøj at se på. De fik bare snøret os for lidt mere, end vi havde planlagt.

En is ved Skovsøen i Odense. Det trænger man åbenbart til, når man har fodret ænder
Is og hygge i skoven

Vi har fundet så mange fine naturområder i Odense midt i det her Coronashow

…og drengene bliver luftet stort set hver dag. Enten i haven eller til nærliggende legepladser, den smukke skov og ved Skovsøen, hvor der fodres ænder. Hvor er der dog mange steder vi ikke har set, fordi vi altid har føjtet rundt til forlystelsesparker, Zoo mm. Når det så er sagt, så tror jeg sgu vi fælder en lille tåre, når vi igen står i Legoland eller Tivoli Friheden med fire forventningsfulde, glade unger. Det har dog sikkert lange udsigter -og så er en tur i BR vel som et lille plaster på såret.

Hvad får DU tiden til at gå med i disse Coronatider?

Mine børn skal I HVERT FALD ikke være forsøgskaniner!

…var min første indskydelse, da Mette Frederiksen fortalte, at de yngste børn fra dagpleje/vuggestue t.o.m. 5. klasse skulle starte op igen efter påskeferien! Fandeme nej! Nu havde vi isoleret dem herhjemme i fire uger, hvor det vildeste var en tur i skoven, og hvor jeg, som den eneste i husstanden, var ude i samfundet for at handle og passe mit arbejde som sygeplejerske -og så skulle det fandeme ikke fuckes op ved at smide dem i Corona-børnehave og Coronaskole, så de kunne være forsøgskaniner af første grad!

To yndlingsældster højt til tops -som i hvert fald ikke skulle være forsøgskaniner. Nicolaj, 3.kl, og Isabella, 5.kl

Vi har overholdt restriktionerne til punkt og prikke…

…og som sundhedsperson har jeg haft fuld tillid til, at regeringen tog de rigtige beslutninger på folkets vegne. Jeg har i hvert fald bifaldet deres håndtering af krisen. Vi har ikke set venner og familie. Vi har sprittet og vasket fingre. Vi har holdt afstand. Vores børn har ikke leget med deres kammerater. Vi har ikke hamstret…eller…måske jeg hamstrede lidt Pepsi Max -det ville være en katastrofe at undvære det! Og jeg har gjort det bedste jeg har kunnet på mit arbejde, for ikke at slæbe smitten med hjem -OG SÅ SKAL JEG SMIDE MINE UNGER LIGE I CORONAENS GAB? Det var i hvert fald den følelse jeg sad med, da der blev fortalt, at skolerne og daginstitutionerne ville åbne op igen efter påske.

Tristan. Lille, skrøbelige menneskebarn

Det er gået op for mig, at meget af det bunder i frygt

Rent instinktivt ved jeg jo godt, at børn som udgangspunkt reagerer meget mildere, hvis overhovedet, på coronavirussen. At det er den aldersgruppe som bliver mindst påvirket af smitten. At det nok ikke er helt dumt at det er den vej man stille og roligt får smittet befolkningen. Barn tager smitte med hjem. Forældre i 20-30-40’erne bliver smittet. De fleste klarer den. Holder de sig så også fra deres forældre/bedsteforældre, vil smitten stadig være kontrollabel, og man vil se flere smittede, men i en aldersgruppe hvor risikoen for en fatal udgang er mindre, og hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Men hvorfor reagerer jeg så sådan som jeg gør? Jeg tror det skyldes vores lille, skrøbelige menneskebarn, Tristan. Tristan er lige nu i udredning for alle de lungeinfektioner, han har haft. Han har i løbet af sit tre år lange liv været indlagt ca 8 gange med primært lungebetændelser og andre alvorlige infektioner (+haft en masse hjemmebehandlede infektioner også). Vi ved ikke om det skyldes en immundefekt eller hvad, men vi ved at han ofte reagerer ret voldsomt på infektioner. Heldigvis har han, 7-9-13, haft en god vintersæson i år, hvor han “kun” har været indlagt to gange, så man kan håbe på, at han måske er ved at vokse fra det. Det ændrer dog ikke på, at vi er rigtig bange for, at han kunne blive alvorligt syg, hvis han fanger infektionen, og derfor passer vi ekstra godt på ham.

Sødeste lille Nohr

2/4 børn savner hverdagen

Selvom vi har mest lyst til at isolere hele familien og først titte frem, når denne her lortevirus er forsvundet, ændrer det ikke på, at tingene ikke kun er sort/hvide. Tristan på 3 år savner sin børnehave helt vildt. Nohr på tre år virker til at være ganske tilfreds med at være hjemme. Isabella på 11 år savner kammeraterne og skolen. Og Nicolaj på 9 år synes det her Coronafri er det bedste der er sket hele hans liv!

Vi er dog kommet frem til en konklusion, som mavefornemmelsen kan være med til

Vi sender de to store i skole! De kan begge opretholde en nogenlunde god hygiejnisk standard, de forstår hvorfor tingene er lidt anderledes lige nu og de trænger til at komme tilbage i skole. Jeg tror i virkeligheden der er mindre risiko for Tristan ved at være sammen med dem efter en skoledag, end ved at være sammen med mig efter en arbejdsdag. Vi sender dog ikke de små i børnehave i første omgang. Jeg vil jeg helst ikke have Tristan smittet. Drengene kan ikke forstå, hvad der sker i verden lige nu, og hverdagen i børnehaven bliver noget helt andet, end de er vant til. Deres frihed bliver begrænset, og de forstår ikke hvorfor. Ja, og så kan de slet ikke opretholde en sufficient hygiejnisk standard. Lisette har mulighed for at arbejde hjemmefra, i hvert fald til 10. maj, så i første omgang kommer de små ikke afsted. Vi følger bare vores mavefornemmelse, og det her er på ingen måde en kritik af dem, som vælger at gøre det anderledes. Som forælder gør man dét, men mener er bedst for ens barn.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad DINE tanker er omkring alt det her.

Skriv endelig en kommentar herunder med grunden til at du vælger at sende dine børn afsted / vælger at holde dem hjemme. Tak fordi du læste med så langt.

Farvel Jesperhus. Goddag familiehygge og projekter

I dag skulle vi have taget hul på vores anden dag i Jesperhus Feriepark. I stedet er vi herhjemme, og må få det bedste ud af alt det her Coronahalløj. Familiehyggen er i højsædet, og vi får faktisk udrettet en hel del. Især haven står for skud i disse dage.

Fire søde børn bagte hjemmelavede pølsehorn til skovturen
Der blev malet på æg til æggetrilning

Dagen startede med tour de byggemarked, pølsehornsbagning og æggemaling

Jeg (for naturligvis kørte vi kun een ud) kørte ud for at købe maling, perlesten (til nyt bed med perlesten, hvor der skal stå et bålfad) og lidt forskelligt til havens fornyelse. Vi er allerede nået rigtig langt, og jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat. Imens bagte alle fire unger hjemmelavede pølsehorn til dagens skovtur. De gik alle fire op i det med liv og sjæl. De fik også malet på hårdkogte æg, som de skulle trille ned ad bakken i skoven, og de hyggede sig rigtig godt med deres fælles projekt.

…og ved frokosttid kørte vi ned til den hemmelige oase i skoven nær vores hjem…

Til til hjemmebagte pølsehorn og multifrugtjuice i skoven
Æggetrilning

Ungerne nød deres pølsehorn til lyden af fuglefløjt. Solen skinnede. Skoven viste sig fra sin bedste side. Vidunderligt. Vi fandt en bakke, hvor ungerne trillede deres æg ned. Ja, pånær Nohr, som bestemt ikke ville afgive sine fint malede æg. Nicolajs æg vandt i dag i tæt løb med Isabellas æg.

En oase lige midt i skoven

Der blev klatret i træer
…udforsket hemmelige stier
…Stukket af…
Og klatret lidt mere i træer

Vi råhyggede. Mødrene dovnede den på et tæppe i solen, ungerne kravlede i træer, kastede sten i den lille sø, udforskede små stier og hvinede af fryd. Skoven er så vidunderligt og fredfyldt et sted at opholde sig, og mødrene var faktisk næsten ikke til at drive hjem. Men hjem skulle vi.

Påskeæg og havearbejde

Nohr ELSKER chokolade
Tristan og hans lille påskeæg

Da vi kom tilbage fra skoven fik ungernes deres påskeæg fra Mormor og Morfar. Imens kastede mødrene sig over haven, hvor der skulle gøres klar til bålstedsbed, rives rødder og og fjernes sommerfuglebuske. Ungerne hyggede max i haven, og var også søde til at hjælpe med at bære grene mm ud til traileren.

Nicolaj og Tristan i en hyggestund i haven

Vi har en masse arbejde foran os i morgen, men det er faktisk ret hyggeligt, og ikke mindst fedt at se haven tage form. Til aften var vi meget trætte, så aftensmaden blev fra McD til ungernes store glæde.

Hvad får DU tiden til at gå med her i påsken?

Hov! Det her sted har vi aldrig set før!

De her Coronatider gør sgu noget ved en. Vi er normalt en ekstremt aktiv familie, som suser rundt til en masse forskellige steder og attraktioner, ser vores venner ofte og som elsker at opleve. De sidste uger har været så uvante for os, men har også bragt en masse godt med sig! Man oplever hinanden på en hel anden måde, når man pludselig er sammen på en anden måde, og med nye betingelser. Og i dag fandt vi et helt nyt, smukt sted.

To små rødder på tur i skoven

En “hemmelig” lille oase, som har været der hele tiden!

I dag fandt vi en fantastisk lille oase midt i den skov, som vi har boet i nærheden af i 15 år, men som vi kun er gået igennem (via den store sti) få gange. Vi trængte til at komme ud og nyde det gode vejr, og mens vi normalt ville være taget en tur i Legoland, Tivoli Friheden eller fx Zoo, skal vi nu finde på alternative ting at fornøje os med -og det er helt sikkert også rigtigt sundt at prøve. På onsdag skulle vi have været på ferie i 6 dage i Jesperhus Feriepark, men det er blevet aflyst pga Corona, og svigernes sommerhus er okkuperet af et familiemedlem på fjerde uge, så vi må prøve at finde fantastiske (næsten menneskefri) steder nær vores hjem i Odense.

Lille, søde Nohr var meget begejstret for alle de pinde og myrer man kunne finde i skoven

Isabella og Nicolaj gad ikke med, så vi havde kun de små livlige, 3-årige rødder med, som hurtigt ledte os op ad de små sidestier. Tristan og Nohr var ellevilde, og det gik da også op for os, at vi vist aldrig har haft dem med i en skov, fraset lidt gennemkørsler med barnevognen da de var spæde. De samlede på kogler i massevis, slæbte på den ene pind efter den anden, mødte en hest der drak fra en sø, så mange tissemyrer og mærkelige biller og hvinede af fryd, når de kiggede op i trætoppene! Da vi kom ud fra en af stierne, var der et flot, stort, grønt område med en lille sø, tusindvis af klatretræer og sol fra en skyfri himmel. Hvordan kunne vi ikke have opdaget dette fantastiske sted noget før? Skoven ligger under 10 minutters gang fra vores. Vi nød nogle medbragte, hjemmebagte lyserøde boller, grøntsagsstænger og juice, og det var så skønt at sidde i den skønne natur med fuglefløjt og solskin på næsen.

En lille hyggestund i skoven

…og så får man også ordnet en masse, man ellers ikke ville få lavet

Vi har været ganske produktive i de her Coronatider, hvor vi har fået ordnet en masse inde i huset, og nu er gået igang i haven. Jeg har købt nye solstole, lidt flere havemøbler, nye krukker mm til haven, og vi er ved at omrokere forskellige ting. I dag brugte jeg tre timer på at højtryksrense terrassen, så den bliver super fin. Glæder mig til vi bliver helt færdige -også med bede, ukrudt mm. Ungerne legede i haven imens, spiste flere is, hoppede på trampolin og hyggede. Det har været en virkelig dejlig dag. Flere af dem, tak!

Hvad får DU Coronatiden til at gå med? Smid gerne en kommentar herunder.

Jeg kender en lesbisk i Hjørring

Min kone, Lisette, og mig

”Jeg kender en lesbisk i Hjørring. Hun hedder Anne. Kender du hende?

Hvor mange homoseksuelle har efterhånden ikke fået det spørgsmål? Og bagefter mødt undren, når man nu ikke kendte dette homoseksuelle menneske flere hundrede km væk! Det rette svar ville egentlig være at spørge dem, om de så kender heteroseksuelle Peter fra København –for, believe it or not –vi kender altså ikke alle homoseksuelle i Danmark –eller bare i vores by for den sags skyld. (I må ikke sige det, men i virkeligheden har vi et kæmpe lebbekartotek, og kontaktes af den hemmelige lebbeloge hver onsdag med opdatering af nye lesbiske i området).

Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn…er også sådan en…jeg mener…hun er også sammen med en …øhh kvinde…Hun hedder Anne. Kender du hende?

Når folk finder ud af, at man er sammen med en kvinde, afstedkommer det ofte en lidt halvakavet situation, hvor spørgeren ofte kommer ud i en længere søforklaring om, hvorledes vedkommende bestemt intet har imod “sådan nogle homoseksuelle”:

”Nå, hvad laver din mand så?”

Mig: ”Jeg har ikke nogen mand, jeg har en kone. Hun er journalist.”

”Åh, undskyld” (tavshed)

…og så kommer det næsten altid:

”Ja, det er der jo heller ikke noget galt i. Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn er også sammen med en kvinde…! Men de er vist meget glade for hinanden! “

Tillykke! Du kender også en af de der homoseksuelle. Good for you. Jeg kender også en der er gift med en af de modsatte køn. Kender du ham? Han hedder Peter og bor i København :-).

På krydstogt i Caribien for mange år -og kg – siden -og med totalt lebbehår

Du ligner ikke en lesbisk…

…hører jeg ofte, når folk finder ud af at jeg er gift med en kvinde. “Du har jo langt hår!” (og alle lesbiske er store, grove betonlebber med karseklip eller hvad?). Dengang jeg var korthåret (forfærdelig idé og desperat handling, da en af ungerne havde “smittet” moderen med lus), kom det ikke bag på folk, for alle kvinder med kort hår er jo lesbiske –OG er manden i forholdet. Og ja, det ER rigtigt, at der er mange lesbiske, som kan have lidt ekstra maskuline træk, men der godt nok også mange feminine lesbiske -og det samme gør sig jo egentlig også gældende blandt heteroseksuelle. Der er der også mange forskellige fremtoninger, men aldrig et spørgsmål om, hvem der er hvilket køn -for det er vel åbenlyst?

“Så hvem er så manden i forholdet?”

Ja, hele ideen med et lesbisk forhold er jo så, at der ikke ER en mand i forholdet. At man tiltrækkes af det samme køn og måske elsker bryster (og her tæller mantitties på ingen måde)…ahh bryster…Selvfølgelig er der flere forhold, hvor den ene er lidt mere maskulin end den anden, men der er også forhold hvor begge kvinder er meget feminine. Hjemme hos os skiftes vi med at være det. Lisette bliver for eksempel virkelig mandesyn og på dødens rand, når hun er forkølet, jeg kan slå de vildeste mandeprutter og har en virkelig mandig humor -og så har vi så tilsvarende vores feminine sider. Ingen af os er handy, og vi kan knapt slå et søm i en lort ude at flække den -og sådan er forhold jo så forskellige. En ulempe som lesbisk er så, at vi har to hysteriske kvindemennesker her i husstanden -så lige der kunne vi godt bruge en mand, som ikke fik skænderier helt op i det røde felt. Måske Peter kunne hjælpe os med at være mindre hysteriske. Kender du ham? Han er hetero og bor i København!

Kender DU nogen sjove anekdoter, så smid endelig en kommentar herunder. 

Tak fordi du læste med!

-Hr. Mor

Skiferie, aflyste ferier og coronavirus

Skiferie i Splindleruv Mlyn

2020 har virkelig skabt sig mærkeligt indtil videre! 2020 var året, hvor vi havde en masse fantastiske oplevelser i vente. Det startede da også rigtig godt ud med den skønneste skiferie i Splindleruv Mlyn med Isabella -en fantastisk tradition vi har hvert år sammen. Vi havde 10 skønne dage på ski, og kunne sagtens have brugt 10 dage mere. Vi elsker simpelthen at stå på ski! Vi overvejer at tage Tristan med næste år. Han var ret ked af, at han ikke kom med i år. Jeg kan ikke have to små tvillinger med selv, men jeg er heller ikke sikker på, at Nohr vil synes om at stå på ski. Han er den lidt mere forsigtige type. Derimod er jeg slet ikke i tvivl om, at Tristan ville være ellevild, så mon ikke vi tager ham med næste år?

Farvel til den ene ferie efter den anden

Coronavirusen begyndte allerede at vise sit klamme ansigt i januar og februar, men på det tidspunkt var det kun i Kina -laaangt væk. Vi havde egentlig planer om at rejse til Thailand eller Kina i sommerferien, men vi nåede heldigvis ikke at booke før virussen brød ud. Bagefter overvejede vi Dubai, men da vi fandt ud af, at vi kunne blive anholdt for at være homoseksuelle, droppede vi også dén idé. USA kom på tegnebrættet, men vi var ikke helt sikre på, om det var en god idé med de verserende konflikter mellem Iran og USA -så vi begyndte at se nærmere på Italien, hvor vi aldrig har haft børnene med! HA! Joke´s on us -kort efter kom coronavirussen til Italien -og så holdt jeg op med at lede efter sommerferie! Vi havde en masse planer for foråret, som er blevet aflyst på stribe! I marts skulle vi på weekendophold i Hjørring, hvor Isabella skulle til DM i Trampolinspring -AFLYST. I april skulle vi en lille uge til Jesperhus -AFLYST, i Maj skulle vi fire dage til Frivolten i Sverige, hvor Isabella skulle til trampolinkonkurrence -AFLYST -og nu holder vi vejret i spænding om også vores weekendophold på Hotel Legoland i juni bliver aflyst! Det bliver spændende at se, om vi overhovedet kommer nogen som helst steder i år!

En hyggelig lille skovtur ved Skovsøen i Odense forleden

Fuck af coronavirus

Vi er normalt en meget aktiv familie, som drøner rundt fra den ene aktivitet til den anden, rejser meget og elsker at få en på opleveren. Det er derfor meget mærkeligt for os bare at…lave ingenting! Jeg kommer godt nok afsted på arbejde som sygeplejerske hver dag, men Lisette og ungerne oplever ikke en skid, og Lisette har mange forskellige kasketter på i løbet af en dag. Ikke alene skal hun passe sit job hjemmefra, hun skal også hjemmeskole Isabella (5. klasse) og Nicolaj (3. klasse), samtidig med at vores to skønne tvillinger på 3 år pisser rundt som en tornado og vælter huset. Ja, jeg er nærmest lettet over, at jeg skal afsted på arbejde! Når jeg kommer hjem fra arbejde, plejer jeg at tage de små ud i en time eller to inden jeg laver mad, så Lisette lige kan få lov at trække vejret lidt! Jeg er super glad for regeringens tiltag i forhold til coronavirussen (selv om jeg gerne havde set handling lidt før), men hold kæft hvor er det kedeligt!

Ænderne blev glade for den lille bid mad

Et pusterum i solskin

Forleden kørte vi på tur med ungerne til Skovsøen i Odense. Vi havde fyldt en picnickurv med friskbagte pølsehorn og grøntsagsstænger, og havde også husket mad til de sultne ænder. Så gik vi en tur i skoven og sluttede af med en is. Virkelig tiltrængt! Vejret var fantastisk og vi fik virkelig tanket op. Nu er weekenden slut, og en ny uge truer. Jeg tror ikke på, at ungerne er tilbage i skole før tidligst til maj -eller næste skoleår, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det -og huske den vigtigste ting: Vi har fået noget ekstra tid sammen -og vi får ryddet ud i hver eneste skuffe og skab. Tænk på alle de rene hjem, der er lige nu i Danmark! Og ingen lus!

Vi synes faktisk, at børnene klarer det SÅ godt og tilpasser sig en ny og meget anderledes hverdag. Vi overholder alle reglerne lige nu, og glædes over hver dag, hvor hverken vi eller folk vi holder af, bliver syge! Pas nu godt på hinanden derude. Det bliver godt igen!