“Vi får ALDRIG tvillingerne til at falde i søvn selv”

Vi får ALDRIG tvillingerne til at falde i søvn selv…De vil bare holde fest og så vil vi ende med at rende nede på værelset hele aftenen!“, har vi sukket flere gange, selvom vi faktisk slet ikke havde prøvet at putte dem vågne! Vi huskede med gru tilbage på alle de timer vi brugte på putning med de to store, da de var små, og det orkede vi ikke! De to store sagde selv fra med amningen hhv 9 – og 13 måneder gamle, og herefter brugte vi 2-4 timer hver aften på at få dem til at sove i deres seng!

Frække Nohr

Med tvillingerne valgte vi den nemme løsning. De valgte ikke selv amningen fra, så jeg drog 6 dage til Østrig på ski med Isabella, da de var 15 måneder, og så stoppede amningen, og natflasken blev indført (Farvel mælkebar? Er mor mon klar?). Og den er vi altså ikke kommet af med endnu, selvom de fylder 2 år om 17 dage. Tværtimod blev en ny puttetradition skabt: Flaske og at falde i søvn i mors arm (ligesom de tidligere faldt i søvn med pat i munden). Det var hyggeligt -i hvert fald de måneder, hvor de faldt i søvn på et kvarter -men efterhånden blev tiden øget og øget, og til sidst kunne det tage 2 timer på sofaen -men vi kunne da i det mindste se tv imens!

Sengene må rykkes fra hinanden om aftenen -ellers springer de frem og tilbage

I fredags skete der dog en revolution. Vores rigtig gode veninde Tina passede alle fire børn, mens mødrene var til 40-års fødselsdag. Hun var instrueret i putteritualerne, men tænkte heldigvis i nye baner. Hun lagde simpelthen Tristan og Nohr ind i deres seng, stak dem en flaske, og så faldt de selv i søvn! Bare sådan. Snork! Såååå vi mødre har prøvet at gøre hende kunsten efter, og har lige siden læst godnathistorie i stuen, hvorefter drengene er blevet lagt ind i hver sin seng med en flaske (ja, hovedgærdet er hævet på sengene, så de ikke får ørebøvl, når de drikker flasken). OG DET GÅR FAKTISK GANSKE SUPER FANTASTISK GODT! Drengene falder godt nok ikke i søvn med det samme, de holder totalt grinefest i et godt stykke tid, og vi har måttet rykke sengene fra hinanden, for ellers springer de over i hinandens seng konstant. De har også fundet ud af, at de kan planke deres seng, men har mærkeligvis kun gjort det et par gange. Vi sætter babyalarmen til, og så lader vi dem feste indtil de falder i søvn -og det gør de hurtigere og hurtigere hver aften nu. Bliver en af dem kede af det, går vi straks ind, for vi har ALTID været imod at lade børn græde sig selv i søvn. Det er skønt at få aftenerne tilbage, og nu skal vi heller ikke have sved på panden ved tanken om at skulle putte dem selv om aftenen -for nu er de nemme at putte alene. Vi skulle have gjort dette for længst! Og natflasken? Ja, den må jo blive en del af næste projekt.

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar