Tvillingetanker

En mor fik et kæmpe grineflip, mens en anden mor sad og stirrede helt tomt foran sig, mens hun messede: “Det kan vi da ikke, det kan vi da ikke”. En jordemoder sad med et lille, afslappet smil på læberne, og havde bestemt set begge reaktioner før. Vi havde begge lige set to små tvillinger på scanningen. To små hjerter der hamrede derudad. To små huler med vores kommende børn i. Isabella og Nicolajs små søskende. Tvillinger. Double trouble. Dobbelt lykke. Dobbelt bekymring. Mange tvillingetanker.

Hvad med bilerne? Huset? Økonomien? Det skulle bare være en enkelt lille efternøler. Et enkelt lille barn, som kunne berige vores liv ligesom Isabella og Nicolaj har gjort det. Nu var der dobbelt op på unger, men helt sikkert også dobbelt op på lykke…   

 
Lisette stirrer ikke længere tomt foran sig. Det tog et par dage. Jeg griner stadig lidt. Eller meget faktisk.  Vi er begge begyndt at glæde os -men for helvede hvor bliver det hårdt! Hjernen kører på overarbejde; fødsel, amning…  to små, hjælpeløse babyer, som ikke selv kan holde hovedet -kan man overhovedet være alene med dem uden den anden forælders tilstedeværelse? Bilerne -vi skal ud at købe en syvpersoners -ja, faktisk skal begge biler udskiftes, for den anden er en cabriolet, som kun rummer 4 sæder…Hus? Er der plads nok? Skal de små dele værelse? Og hvad med udstyr? Vi solgte resten af vores babyudstyr for nogle måneder siden -vi skulle jo ikke have flere, når der ikke var flere strå fra donor -og hvad skal man lige have af udstyr, når det er tvillinger? Der er GODT NOK mange ting, vi skal have styr på! Først skal der dog styr på den overhængende kvalme, som jeg mærker med det samme jeg åbner øjnene om morgenen, og som først forsvinder, når jeg sover! Den bliver værre for hver dag der går… Trætheden overmander mig, og jeg sover hvert øjeblik, jeg kan se mit snit til det. Efter arbejde er jeg en slatten, forkvalmet mor, som lige kommer ind af døren, kysser ungerne goddag og tager en time på øjet! Det bliver forhåbentligt bedre! Og det skulle gerne være det hele værd, når to små verdensmennesker ser dagens lys til efteråret. Vi er i hvert fald begyndt at glæde os, og så beder vi til en fin nakkefoldsscanning om nogle uger.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar