Tristan og Nohr 22 mdr

I dag fylder vores yndlingstumlinger 22 måneder. Der er kun 2 måneder til de fylder to år. Det er slet ikke til at forstå. Jeg er fuld af lykke over at blive beriget med sådan nogle skønne tvillingedrenge. De er simpelthen sjove, kærlige og har meget glæde af hinanden. Der krammes. Meget. De trøster hinanden, og leder efter en sut til ham der er ked af det -og de er super søde til at dele. Giver man en af dem to ting i hånden, får brormand altid den ene.

Nohr tv, Tristan th

Tristan er en vildt empatisk lille dreng, som simpelthen er så sød ved andre børn, og meget kærlig overfor sine søskende. Samtidig har vi aldrig haft et barn med meget temperament. Når han bliver sur, bliver han meget sur…og stædig, og absolut ingen bestikkelse eller afledning virker. Han har det sødeste lille sure fjæs, hvor han skyder underlæben frem og ser virkelig forurettet ud. Man er slet ikke i tvivl. Og så bliver han god igen, og bliver sit normale smilende og grinende jeg. Tristan er igang hele tiden. Hvis han ikke løber rundt, fræser han rundt på sin løbecykel, bestiger møbler, prøver at åbne hoveddøren, tømmer skabe eller lignende. Han er mild og kærlig…og temperamentsfuld…og han bliver dybt ulykkelig hvis han bliver irettesat, eller hvis en af hans søskende begynder at græde. Dejlig knægt altså.

Nohr har også et temperament, men han kan hurtigt afledes og falde ned igen. Han er en kærlig, finurlig fætter, som er fuld af gøjl og grimasser. Han er vanvittigt kilden, og bare det at skulle have en cykelhjelm på, får ham til at flække sammen af grin. Nohr er bomstærk, og kan trække sig op i de fleste møbler, og så elsker han at lege med biler i alle afskygninger. Storebrors hotwheels er klart favoritten. Nohr giver også verdens bedste krammere og våde møs, og så er han en rigtig mors (Sophies) dreng. Tristans favorit er mor (Lisette) lige nu.

Inden jeg fik drengene fik jeg tudet ørerne fuld af, hvor hårdt det er at have tvillinger. Som regel var det singletonforældre, der belærte mig om det. Bemærkninger som “Godt det ikke er mig!” eller “Stakkels jer!”, var ikke ualmindelige! Ja, pli er det ikke alle der har. Og til det kunne jeg kun svare, at jeg var glad for at det var mig, og at jeg aldrig gjorde tingene halvt! Da jeg fandt ud af, at vi ventede tvillinger, grinte jeg. Og jeg grinte og grinte. Jeg havde det på fornemmelsen allerede inden scanningerne, og havde indskudt sagt til Lisette, at jeg troede der var to -hvorefter jeg slog det ud af hovedet med det samme igen! Men der var to små hjerteblink på scanningen, og de banker nu i to dejlige drengekroppe. To drenge som fylder to år meget snart. To drenge som har fuldendt vores lille familie. Og som en lille sidebemærkning: Vi synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger ;). Det er en kæmpe gave -ligesom Isabella og Nicolaj var og er. Vi føler os heldige❤️

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar