To tykke tvillinger til sundhedsplejerske

I dag har vi haft besøg af vores FANTASTISKE sundhedsplejerske Rikke, som vi også har haft til Isabella. Tristan og Nohr fylder 4 måneder den 30.01, og i dag blev de vejet, målt og tjekket. Og det er to tykke tvillinger vi har på matriklen 😜

To tykke tvillinger
Det er fem uger siden sidste sundhedsplejerskebesøg, og vi var derfor meget spændte på, hvad vores små pus vejede nu. Vi kunne nok mærke, at de var skudt noget i vejret -og var blevet noget tungere at bære rundt på -men at de havde taget SÅ meget på, havde vi dog aldrig gættet!
Tristan bliver vejet
Sidste gang drengene blev vejet, vejede de hhv 5030- og 5040 gram og var 60- og  58 cm lange. Der må være fløde i mine bryster, for Tristan vejer nu 6300 gram (+1260 gram!!!) og Nohr vejer 6780 gram (+1730 gram!!!) og er begge 62-63 cm. Jeg synes nok at især Nohr var blevet godt tung! Det sker ret tit at drengene er klædt ens, og Nohr fylder altså sine outfits noget mere ud end sin bror 😜

Begge drenge udvikler sig super flot og har rigtig god kontakt, så vi blev rost til skyerne -og er nok vokset adskillige cm her til formiddag. Man bliver aldrig glad i låget, når ens børn bliver rost. 

Vi fik snakket overgangskost. Sundhedsplejersken synes ikke, at det er nødvendigt at starte op på grød lige nu, men mente heller ikke, at de kunne vente til de blev 6 måneder. Vi venter derfor til de er ca 5-5 1/2 måned gamle, for med fløde i brysterne er det bestemt ikke nødvendigt nu -og slet ikke når drengene sover igennem. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar