Thurø -vi elsker dig

“Nu har jeg fået bestilt færge, til når vi skal til Thurø i eftermiddag”, sagde jeg glad på jobbet forrige fredag, hvorefter en kollega påpegede, at man da ikke sejlede til Thurø, men kørte over en dæmning fra Svendborg! Øhhhh…Jeg har det med at forveksle navne tit, og havde flere gang kaldt Thurø for Strynø. Så sent som aftenen før havde jeg sagt til Lisette, at nu havde jeg bestilt og betalt færgen til Strynø, hvorefter hun sagde, at vi jo skulle til Thurø, og at hun da håbede, at jeg havde bestilt til den rigtige ø! “Ja, ja, selvfølgelig! Jeg blander bare rundt på øerne”, sagde jeg, og tænkte ikke nærmere over at få det tjekket. Jeg havde så booket færge til den forkerte ø, og det havde godt nok været kønt, hvis vi samme aften kl. 20.30 havde stået på den forkerte ø OG var kommet ind med dagens sidste færge -med hjemrejsebillet ved middagstid søndag! Jeg kan jo ikke rigtig prale af at have ammehjerne længere, så måske det bare er alderen der trykker lidt! Nå, jeg nåede heldigvis at få afbestilt billetten, og senere samme eftermiddag kørte vi over dæmningen til Thurø, som skulle opleves for første gang. Og hvilket syn!

Dette skønne syn mødte os, da vi kørte ind i indkørslen
Idyl, idyl, idyl. “Blækhuset”
Smuk udsigt fra huset med egen badestrand og badebro

Thurø viste sig fra sin absolut flotteste side. Solen skinnede. Fuglene sang. Vandet glimtede. Allerede på vej hen mod huset var vi bjergtaget af den flotte natur, roen og af den absolut lækre ø, som vi har boet i nærheden af de sidste snart 13 år, men aldrig besøgt eller bemærket. Huset lå smukt ned mod vandet med egen strand og badebro. Haven var grøn og blød. Huset gammelt, men moderne indeni -og med meget historie. Udsigten formidabel. Børnene og de voksne glade. Selskabet sublimt. Og der var kold Pepsi Max i køleskabet! What a treat!

Smuk badenymfe
Strandløver! Fra venstre Lucas, Nicolaj og Mathias
Nohr hygger i vandkanten
Smukke Isabella

Solen skinnede fra en skyfri himmel hele weekenden, hvor alle fik badet (Tristan og Nohr kun soppet). Det var lidt koldt, men det var forfriskende -og vi gjorde det, fordi vi kunne. Fordi vi blev grebet af sommer. Blev grebet af stemningen. Blev grebet af lykke midt på denne skønne ø. Midt i vandet. Midt i roen og hyggen. Om aftenen spiste vi Tinas fantastiske gullasch til lyden af fuglefløjt, til varmen fra solen og med en udsigt, som vi ville elske at have hver dag. I weekenden lavede vi absolut ingenting bortset fra at bade og sole. Ungerne (og lidt de voksne…) rendte rundt i bar røv i solen. Der blev spist is, solet, slappet af, stenet, leget og bare nydt lige der midt i nydningen. Hvor skulle man unde sig selv sådan noget lidt oftere. Bare at lave ingenting -og nyde. Se de små detaljer. Høre fuglene synge. Være nærværende. Droppe tv og elektronik. Lytte til børnenes latter og se deres glæde. Nyde naturen. Se detaljerne. Nyde hinanden.

Tinas lækre gullasch, solskin og den smukkeste udsigt

Weekenden gik alt for stærkt og ingen af os havde lyst til at forlade denne perle i det Sydfynske. Ingen af os havde lyst til at genoptage hverdagens trummerum og hurlumhej. Hvor er der bare skønt på Thurø! Vi tjekkede straks, om vi kunne booke en uge i “Blækhuset” til sommer, når vi kommer hjem fra Holland, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men vi kommer igen. Snart. Så hurtigt som muligt! Vi er blevet helt forelskede i Thurø. Hvem der bare havde den udsigt hver dag.

-og så er det slut med al den sentimentalitet!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar