Tristan og Nohr 22 mdr

I dag fylder vores yndlingstumlinger 22 måneder. Der er kun 2 måneder til de fylder to år. Det er slet ikke til at forstå. Jeg er fuld af lykke over at blive beriget med sådan nogle skønne tvillingedrenge. De er simpelthen sjove, kærlige og har meget glæde af hinanden. Der krammes. Meget. De trøster hinanden, og leder efter en sut til ham der er ked af det -og de er super søde til at dele. Giver man en af dem to ting i hånden, får brormand altid den ene.

Nohr tv, Tristan th

Tristan er en vildt empatisk lille dreng, som simpelthen er så sød ved andre børn, og meget kærlig overfor sine søskende. Samtidig har vi aldrig haft et barn med meget temperament. Når han bliver sur, bliver han meget sur…og stædig, og absolut ingen bestikkelse eller afledning virker. Han har det sødeste lille sure fjæs, hvor han skyder underlæben frem og ser virkelig forurettet ud. Man er slet ikke i tvivl. Og så bliver han god igen, og bliver sit normale smilende og grinende jeg. Tristan er igang hele tiden. Hvis han ikke løber rundt, fræser han rundt på sin løbecykel, bestiger møbler, prøver at åbne hoveddøren, tømmer skabe eller lignende. Han er mild og kærlig…og temperamentsfuld…og han bliver dybt ulykkelig hvis han bliver irettesat, eller hvis en af hans søskende begynder at græde. Dejlig knægt altså.

Nohr har også et temperament, men han kan hurtigt afledes og falde ned igen. Han er en kærlig, finurlig fætter, som er fuld af gøjl og grimasser. Han er vanvittigt kilden, og bare det at skulle have en cykelhjelm på, får ham til at flække sammen af grin. Nohr er bomstærk, og kan trække sig op i de fleste møbler, og så elsker han at lege med biler i alle afskygninger. Storebrors hotwheels er klart favoritten. Nohr giver også verdens bedste krammere og våde møs, og så er han en rigtig mors (Sophies) dreng. Tristans favorit er mor (Lisette) lige nu.

Inden jeg fik drengene fik jeg tudet ørerne fuld af, hvor hårdt det er at have tvillinger. Som regel var det singletonforældre, der belærte mig om det. Bemærkninger som “Godt det ikke er mig!” eller “Stakkels jer!”, var ikke ualmindelige! Ja, pli er det ikke alle der har. Og til det kunne jeg kun svare, at jeg var glad for at det var mig, og at jeg aldrig gjorde tingene halvt! Da jeg fandt ud af, at vi ventede tvillinger, grinte jeg. Og jeg grinte og grinte. Jeg havde det på fornemmelsen allerede inden scanningerne, og havde indskudt sagt til Lisette, at jeg troede der var to -hvorefter jeg slog det ud af hovedet med det samme igen! Men der var to små hjerteblink på scanningen, og de banker nu i to dejlige drengekroppe. To drenge som fylder to år meget snart. To drenge som har fuldendt vores lille familie. Og som en lille sidebemærkning: Vi synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger ;). Det er en kæmpe gave -ligesom Isabella og Nicolaj var og er. Vi føler os heldige❤️

Tak fordi du læste med!

Huhej hvor Nohr går hos kiropraktor

Freden er slut. Definitivt slut. Mødrene får motion som aldrig før, for der skal jagtes børn i alle retninger -og de løber stærkt! Nohr er endelig begyndt at gå -6 måneder efter Tristan begyndte at gå -og huhej hvor det går! Han har taget et skridt hist og pist i månedsvis, men altså ikke gået. Han endte med, efter dagplejemødrenes råd, at komme til kiropraktor, og hun konstaterede, at Nohr var låst i både bækken og nakke. Stakkels lille Nohr. Første gang han var til kiropraktor, grinede han resten af dagen. Det var tydeligt, at et eller andet var blevet løsnet op, og i løbet af et par uger, begyndte han at gå -19 måneder gammel. Han har nu været afsted 3 gange og har (forhåbentlig) kun et besøg tilbage. Det er helt tydeligt, at det er det der har hjulpet, og han har meget mere frie bevægelser nu.

Nohr sad ofte i denne stilling før kiropraktorbesøget. Det må han ikke, og han gør det stort set ikke mere.
Nohr i en hyggestund i haven -gående

Det er egentlig ikke fordi vi har stresset over det, selvom vi synes han var noget længe om det. Nicolaj begyndte at gå 8-9 mdr gammel og Isabella og Tristan ved de 13 mdr. Meeeeen vi var begyndt at undre os en smule. Jeg troede egentlig det var fordi, Nohr er lidt hypermobil, men det er jeg faktisk ikke så sikker på han er alligevel. Han har nok bare siddet i lidt andre positioner, fordi han har været låst. I hvert fald bliver han mere og mere sikker på benene for hver dag, og det er faktisk sjældent han kravler efterhånden.

Styr på ungerne 🙂

Vi har nu to små sprælske, frække tvillingedrenge, som bare har krudt i rumpen. Især Tristan, som er en regulær Duracellkanin! Det er virkelig med at være årvågen, når vi har dem med ude -og det har vi en del. Vi vil helst bruge klapvognen så lidt som muligt, for de har super godt af at bruge benene -men vi tyr nok lidt mere til den end med de store -simpelthen fordi de stikker af i hver sin retning. Aldrig har børneseler stået så højt på ønskelisten haha.

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 18 mdr

I dag fylder mine små yndlingsdrenge 18 mdr -og tiden er simpelthen gået så hurtigt siden jeg lå med de to små fyre i mine arme på Odense Universitetshospital. Dengang synes jeg, at det var en gave at få tvillinger -og det synes jeg stadig! At opleve deres tætte bånd sammen, deres glæde, dobbelt op på smil og deres omsorg for hinanden, er FANTASTISK. Og jeg synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger, omend der kan være lidt mere arbejde i det.

Tristan, som blev født først, er en meget omsorgsfuld, kærlig fyr, som virkelig følger med i omgivelserne og er meget opmærksom. Han har gået i ca 5 måneder nu, og han er hér, dér og allevegne! Intet synes at være farligt! Han elsker teletubbies, at tage store sko på, cykle på sin løbecykel, fejebakker og at tømme skabe. Han elsker at lave fis og ballade, og er virkelig en sjov lille fyr. Han er samtidig den af vores fire børn som har det absolut største temperament!

Nohr, som er rosinen i pølseenden, er vores finurlige, humoristiske, eftertænksomme fyr. Han elsker at fordybe sig i puslespil, klodser (stable) og lægger mærke til de små detaljer. Han elsker også sin løbecykel og teletubbies -og især biler i alle afskygninger! Han går ikke endnu, men er startet til kiropraktor, som har konstateret, at han er låst i nakke og bækken. Han har længe taget få skridt hist og pist, men han er en lidt forsigtig fyr. Han er mega god til at lave fagter til sange -og elsker bøger.

Tristan og Nohr er lige så forskellige som nat og dag, og alligevel har de en fantastisk, indbyrdes forståelse og et bånd, som er fantastisk at følge med i på sidelinien. Jeg under virkelig alle at prøve at have tvillinger. De første halvandet år har været fantastiske, og jeg glæder mig massivt over at have dem, og de to store yndlingsbørn, I mit liv❤️

Tak fordi du læste med!

Det er fantastisk at være tvillingemor!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker at være tvillingemor! At opleve to små menneskers fantastiske bånd, sammenhold og fællesskab varmer mig helt ind i hjertet. Hver eneste dag herhjemme er fyldt med kærlighed -mellem Tristan og Nohr og mellem deres storebror og storesøster. Det er en uerstattelig gave, BØRN er en uerstattelig gave, og at være mor, og ikke mindst tvillingemor, er det bedste jeg ved! I dag oplevede jeg et af de fantastiske twin moments, som jeg sent vil glemme:

Tristan har gået selvstændigt i et par måneder nu, mens Nohr stadig kun kravler. Han har ellers alle forudsætninger for at kunne gå, og går langs møbler og vægge, med gåvogn og når han holder fast i en lillefinger! Han kan rejse sig op i det fri og gå laaaaaangsomt ned i knæ -men han tror bare ikke på sig selv. Lisette og jeg besluttede os for, at vi lige ville træne lidt med ham, så vi satte os på hver side af ham, med kort afstand imellem os, og så prøvede vi at lokke ham til at tage et par skridt. Og det lykkedes! Drengebarnet tog to bittesmå skridt, hvilket selvfølgelig gjorde mødrene meget stolte! Men det der varmede allermest var at se Tristans reaktion! Han klappede helt spontant og løb hen til Nohr og gav ham verdens største, hjertelige kram! Det var sgu lige til at få tårer i øjnene! De to drenge er simpelthen så glade for hinanden, trøster altid den anden med en sut eller våd kiks, hvis den ene er ked, og er i det hele taget meget opmærksomme på hinanden. Jeg føler mig vanvittigt priviligeret!

Tak fordi du læste med!

14 måneder i torsdags -og søvnterrorister af værste grad!

Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel. Især mig da jeg har mælkebaren (som vi helst havde set var tømt nu). Vores to små, søde drenge har forvandlet sig til regulære søvnterrorister. GAB! Z Z Zzzzzzzz

Sådan ser søvnterrorister ud!

Tvillinger på farten

Nohr har de sidste mange måneder sovet til ca 5.30, hvorefter han har fået en tår mælk og sovet videre til 7-8. Tristan begyndte at sove igennem allerede som spæd. Pludselig er der dog  gået en fanden i dem fra sidste uge, hvor de siden da har vækket mig hver nat for at besøge mælkebaren, holde fede nattefester mm. Og Nohr og Tristan bakker da naturligvis hinanden op, og fester på skift hele natten -med en MEGET træt mor til følge! Jeg er slet ikke vant til det her natteroderi og er konstant ved at falde i søvn. Jeg tænker hele tiden på mit næste fix -søvn, og er udtømt på alle reserver. Hvordan andre småbørnsfamilier kan holde til det her i månedsvis er mig en gåde. Vi har altid haft nemme børn.

Begge drenge er midt i et tigerspring som i dén grad trækker tænder -og der er “kun” ca 4 uger tilbage! PISOSSE! Det hjælper selvfølgelig lidt at tænke på, at det kun er en fase, men det er den rene terror ikke at få sin nattesøvn! Fordi der er to, kan vi ikke bare lade den anden voksne sove, men bliver nødt til at hjælpe hinanden. Vi er trætte. Dødtrætte. Trætte helt ind i sjælen. Søvnige. Udmattede. I ekstrem søvnmangel……men i morgen bliver drengene kidnappet af deres dagplejemødre og de to store kommer hen at lege hos deres gode venner -og så er der dømt mortid i 8 timer! Vi trænger!

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 1 år

Vi har fået taget månedsbilleder af Tristan og Nohr hele deres liv (høhø), og forleden fik de taget de sidste billeder i serien -bare en smule forsinket, da de netop er fyldt 13 måneder. De var ikke lige i verdens bedste fotograferingshumør den dag, men motivet er jo smukt :). De er i hvert fald 2/4 af mine yndlingsmotiver!

Elsker deres krøller
Som brødre vi dele -jeg tager det hele!
Det er ikke kun lutter lagkage at få taget billeder
Tristan❤️
Nohr❤️

Mor er forelsket ❤️❤️❤️

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 11 måneder -i går

I går rundede de små bøller de 11 måneder -og jeg fatter det ikke! Der nu officielt kun en måned til jeg ikke kan kalde dem babyer mere. Jeg ved godt, at det er totalt kliché, men jeg synes virkelig, at jeg lige har født dem.

Nohr
Tristan
Tristan tv og Nohr th

Drengene startede i dagpleje med rolig opstart for en måneds tid siden -og med en pause på to uger, fordi vi strandede på Madeira! De har det fantastisk i dagplejen, og har nu prøvet at sove der flere gange i sidste uge. De har faktisk slet ikke været kede af det derhenne, men de har selvfølgelig også hinanden -og de to fantastiske dagplejemødre, som virkelig gør det godt.

Tristan og Nohr kravler rundt i hele huset -og ud af huset, hvis vi glemmer at lukke en dør. De rejser sig op af ALT, og Tristan har givet slip flere gange. Tristan elsker at gå rundt med gåvogn, eller at vi holder hans hænder og støtter ham, så han kunne måske godt begynde at gå inden han fylder et år. Drengene er begyndt at få rigtig meget glæde af hinanden, og søge hinanden, og det varmer virkelig en mors hjerte.

De er begge stadig SUPER GLADE for mælkebaren, så jeg var ret nervøs over at skulle starte på arbejde. Det blev dog gjort til skamme, for de har klaret sig så flot uden mælk i dagplejen. De kommer så kravlende med 1000 km/t, når jeg kommer hjem, og så er der ellers mælkefest. Jeg håber lidt at kunne stoppe inden de fylder et år, men jeg tror ikke helt på det. Jeg vil nemlig helst have at de selv siger fra. Isabella sagde fra 9 mdr gammel og Nicolaj knap 13 måneder gammel (der havde jeg ellers besluttet at stoppe et par dage efter).

De er stadig glade 99% af tiden, og de er bare to fantastiske drenge, som bringer en masse glæde ind i vores liv. Jeg synes stadig ikke, at det er hårdt at have tvillinger -men der er meget logistik -og meget renden efter små banditter i hver sin retning!

De skulle have været til fotograf i dag, men Nohr har haft 39-40 i feber hele ugen, så det har vi udsat -og fejrer det i stedet med et lægebesøg til klatmand!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skoldkoppeferie på Madeira

Når børn får skoldkopper, må de ikke flyve. Når børn får skoldkopper på ferien, må man ikke flyve hjem før der er skorper på ALLE skoldkopperne. I hvert fald ikke hvis man befinder sig på den portugisiske ø Madeira, hvor man ikke lige kan leje en bil og drøne hjem i tide og utide. Den 7. august satte vi kursen mod Madeira med bedsteforældre, Lisettes søster og Lisettes søsters kæreste og barn. Vi skulle ned at nyde hinanden og varmen -og Portugal for første gang i en uge -troede vi!

Stakkels lille Tristan

På vej mod Madeira begyndte den første af drengene at få feber i flyet, og den anden fulgte efter nogle timer senere. Da vi nåede aftentid var små blærer begyndt at pible frem, og næste morgen lignede drengene, især Tristan, nogen der havde fået byldepest! Vi kontaktede derfor forsikringen, og drengene blev efterfølgende tilset af en læge, som gav os ret i vores antagelse om, at drengene havde fået skoldkopper! Fed start på ferien! Drengene havde feber i flere dage, var pylrede og så herrens ud. Vi tog med skift de store unger ud til poolen, så de kunne bade, og ellers var det drengenes velbefindende som dikterede dagen. Lægen luftede for os, at vi nok ikke ville få lov at rejse hjem til tiden, og han fik desværre ret! Den 14.8 vinkede vi derfor farvel til resten af familien, og begyndte en nomadetilværelse på Madeira, hvor vi skiftede værelse og hotel næsten hver dag indtil de små havde skorper på alle skoldkopperne!

Isabella og Nicolaj i en hyggelig stund ved poolen
En noget hårdt ramt Tristan
Nohr var ikke nær så hårdt ramt, men havde en del i hovedbunden og på kroppen

Det var selvfølgelig fint nok at få overstået skoldkopperne på en gang, men de måtte nu meget gerne have ventet med at få dem til efter ferien og efter det fyldte første år. Nå, pyt!

Det var sjovt at observere reaktionerne omkring drengene. Mange folk fik det der salige “Åhr-der-er-tvillinger-blik”, når de så os komme gående med tvillingevognen, for så at se helt forskrækkede ud, og skynde sig væk, når de så de to byldepestdrenge. Det morede vi os en del over! De så også herrens ud. Især Tristan, som simpelthen havde skoldkopper overalt. Isabella og Nicolaj ville ikke røre ham med en ildtang! Det vil de heldigvis igen nu.

I næste indlæg kan du læse lidt om selve ferien, maden, oplevelserne (blandt andet turen til Cristiano Ronaldo-museet) og de ufrivillige ekstra dage på ferien.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 10 måneder

Mine to små bøller fylder 10 måneder i dag. TI MÅNEDER -og kun to måneder til de fylder 1 år. Det er jo slet ikke til at forstå! Om 2 dage starter de i en skøn, økologisk naturdagpleje med 10 børn i alt, og selvom jeg ved at stedet bare er perfekt, er jeg slet ikke klar til at sende dem i dagpleje endnu! Puha! Lisette siger, at jeg havde det på samme måde med Isabella og Nicolaj, så jeg er vist lidt af en pylremor! De to små mælkeigler hænger stadig ud i mælkebaren temmelig ofte, så har lidt ondt af dagplejemødrene, som ikke lige har (sådan en) mælkebar ved hånden.

Der er knald på herhjemme, hvor begge drenge er temmelig mobile efterhånden. Det kan du læse mere om i indlægget Freden er slut. Nohr kravler, og Tristan kryber mega stærkt. De rejser sig op af alt, piller i alt, hiver i alt, undersøger alt og ER overalt! Men de er også blevet super gode til at "lege" sammen og have glæde af hinanden. Det er helt tydeligt, at de nyder hinandens selskab og har et helt specielt bånd!
Der er sket en sand tandeksplosion herhjemme, hvor begge drenge er gået fra tandløse til indehaver af intet mindre end fire tænder hver! Heldigvis er de ikke begyndt at bide (så meget) under amningen endnu -men Nicolaj har fx fundet ud af, at det er en dårlig idé at stikke grabberne ind i munden på dem!
Tristan og Nohr er nogle fantastiske små drenge, som bringer ufattelig meget flæse ind i hele familien. De er stadig super nemme, og nu er vi begyndt at kunne putte dem ved 20-tiden i stedet for 22 tidligere! Det er fantastisk at få lidt aften igen!
Billederne er fra drengenes månedlige månedsbilleder, og de var i fuld hopla, da de blev taget, selvom det var tid til en lur. Er de ikke bare skønne? Der er endnu flere billeder fra deres fotoshoot på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!