En smuk aften ved stranden

En smuk aften ved stranden

Da vi var på ferie i juni på Sunwing Resort Fañabé på Tenerife, gik vi en aften tur ved stranden, hvor jeg fangede mine to store yndlingsbørn i den flotte solnedgang. Naturen viste sig virkelig fra den flotte side, og jeg er super glad for billederne!

Er det ikke bare flot?

Jeg har smidt lidt flere billeder på Instagram (regnbuemor.dk), og håber DU kigger forbi!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Familieferie Sunwing Resort Fañabé

Familieferie Sunwing Resort Fañabé

“Mor, kan vi ikke snart besøge det der hotel på Tenerife igen?”, har Isabella spurgt om mange gange de sidste 5 år. Man skulle ellers ikke tro, at hotellet ville fylde så meget i hendes bevidsthed. Hun var nemlig kun tre år, da vi var der sidst! Noget havde dog gjort stort indtryk på hende, for hun var jublende lykkelig, da vi tidligere på året proklamerede, at vi havde booket to uger på Sunwing Resort Fañabé på Tenerife. Vi tænkte, at vi hellere måtte gøre det nu, mens hun stadig kunne få glæde af de aktiviteter, hun huskede så godt.

Sunwing Fañabé

…og hun (og vi) blev ikke skuffede! Vi elsker de forskellige Sunwing Resorts, og har tidligere besøgt Sunwing på Kreta og i Thailand. Det er familieferie i højsædet, og der er tænkt på alle detaljer, når det gælder om at give børnefamilierne en god og overskuelig ferie. Vi var så heldige at have bedsteforældrene med den første uge, og det var noget som vi alle nød meget.

Maskotten Bernie på besøg på værelset. Man betaler €20 for et besøg, og ungerne elsker det. Ugen efter betalte vi for et besøg af Lollo

Beliggenhed

Hotellet ligger super godt i forhold til strand, oplevelser og shopping, og der er fede markeder, lækkert vejr og et rart personale, som har gæsterne i centrum. Det er super lækkert at have det hele i gåafstand, når man har fire børn med inkl tvillingeklapvogn, og vi fik travet adskillige km på ferien. Selvom der var super lækkert og varmt, gjorde den skønne brise fra havet, at det var behageligt at gå. Vi gik f.eks et par gange til Playa de las Americás, hvor vi kunne gå langs vandet, nyde den flotte natur og shoppe lidt undervejs. Totalt win-win.

Underholdning

På hotellet var der shows næsten hver aften (vi så et på stykker af dem) både for børn og voksne. I løbet af dagen var der masser af underholdning for børn og voksne -og legeplads, legerum og teenlounge til ungerne. I “Miniland” og “Teenlounge” var der en masse aktiviteter, hvor børnene kunne være kreative, lege og hygge sig med jævnaldrende. Der var sågar lidt babylegetøj også, og Tristan og Nohr nød at lege med lidt nyt legetøj (og andre babyer)

Nicolaj og Isabella er kreative i “Miniland”
Hygge

Der var også et skønt poolområde, som dog kunne føles lidt trangt engang imellem, da solstolene stod noget tæt.

Badetid

Maden

Når man rejser med børn, er det super dejligt med overskuelighed. Og med to små banditter, der er ved at lære en masse mad at kende, er det skønt med buffet. Ligesom vores andre besøg på Sunwing Resort, havde vi booket Sunwing Inclusive, som er en mindre udgave af all inclusive, da vi også gerne vil spise ude. Med Sunwing Inclusive får man morgenmad alle dage, og frokost og aftensmad (inkl drikkevarer) 5 ud af 7 dage om ugen. På den måde kan man tjekke de lokale restauranter ud OG have overskueligheden med gode, lækre måltider, hvor børnene kan spise lige det de kan lide, og forældrene kan nyde en masse lækre retter. Maden har nemlig været varieret og lækker på alle de Sunwing Resorts vi har besøgt.

Spisetid

Udflugter

Spies rejser tilbød en masse forskellige udflugter, men vi valgte kun at tage med på en enkelt. Turen gik til Loro Parque, som er en skøn dyrepark med flotte dyr og shows. Vi havde en super skøn dag alle sammen, og vil helt sikkert besøge parken igen en anden dag. Der kommer et indlæg om parken indenfor nær fremtid.

Delfinshow i Loro Parque

På gensyn

Det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger et Sunwing Resort. Det er simpelthen bare ideelt til børnefamilier. Når der er tænkt på alle detaljer, og børnene kan hygge sig med en masse aktiviteter, kan man som forældre bedre slappe af -OGSÅ når man som os rejste med fire børn.

Tak fordi du læste med!

Psst! Du kan læse om nogle af vores andre besøg på Sunwing HER

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

10 gode råd til flyrejser med baby

Som lovet kommer her et indlæg med 10 gode råd til flyrejser med baby. Vi er en meget rejseglad familie, som stryger afsted på ferie lige så ofte som tiden og pengepungen tillader det! Således har vores børn på 6 og 8 år været i 18 forskellige lande på fire forskellige kontinenter, når vi i sensommeren besøger Madeira i Portugal. Vores ældste børn har rejst siden de var spæd, og vi har lige været på Tenerife med vores tvillinger på 8 mdr -og selvfølgelig de to store guldklumper, så vi har efterhånden en del erfaring med at rejse med babyer. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om 10 gode råd til flyrejser med børn, som har fokus på børn over et år.

Klar til hjemrejsen fra Tenerife

10 gode råd til flyrejser med baby

1. Pak let!

Du får rigeligt at bære på, når du skal have baby med, Både i bagagen og håndbagagen, hvor der både skal bleer, skiftetøj, dyne/tæppe, evt babymad m.m. med. Ja, for ikke at glemme, at du også skal gå og bære på baby, som ofte er ren dødvægt. Tænk dig godt om, når du pakker, og lav evt. en lille pose med et par bleer, en stofble og nogle klude, som du lige kan tage i hånden, når du skal ud at skifte baby på flyet.

2. Am eller giv flaske, når flyet letter og lander

Når flyet letter og lander, er der en del babyer og børn der bliver kede af det. Ved at amme/give flaske eller give sut, udligner baby trykket i ørerne og får tryghed og afledning ved at få lidt at spise. Har du en hurtigspiser, så vent til flyet holder klar på startbanen.

3. Bevar roen

Selvom det kan være stressende at have en baby med på flyet, så prøv så vidt muligt at bevare roen og ikke lade dig stresse. Hvis baby mærker at du er rolig, bliver baby selv rolig -og vise versa, hvis du er stresset.

4. Hav et stykke legetøj/putteklud eller lignende med, som giver baby tryghed

Babyer er tryghedsnarkomaner, og derfor er det en god idé at have noget velkendt med, som baby holder af. Det kan være et stykke (ikke-larmende) legetøj, en sutteklud eller lignende -og dufter det af mor eller far er det endnu bedre.

5. Hav noget nyt og spændende med, som kan optage baby lidt

Køb noget nyt legetøj, som baby vil finde interessant. Gerne noget der ikke larmer -af hensyn til medpassagerne. Mine drenge på 8 mdr fik f.eks. en ny bog hver til flyturen, og så sad vi og kiggede (og snakkede om) de fine billeder i bogen. Flymanual og Taxfreekataloget var også et stort hit at læse i, omend lidt uhygiejnisk!

6. Medbring babys dyne eller tæppe -eller bed om tæpper og puder så snart du er på flyet

Når baby skal sove på flyet, kan det give stor tryghed at have sin egen dyne eller tæppe med. Alternativt er der altid tæpper og puder på flyet, men man skal være hurtigt ude, for der er kun et begrænset antal med. Det er dejligt at have en lille pude at hvile under sin arm, når baby sover, ligesom der kan være lidt koldt i flyet på grund af airconditioning, hvorfor det kan være rart at have lidt at lægge over baby.

7. Medbring mad til baby

Er baby begyndt på fast føde, så medbring mad og lidt forskellige snacks til turen. Det kan være en god ide at tage babymad i poser med, da det kan være svært at håndtere ske og glasmad på flyet. Vi havde posemad med, snacks som baby”kiks”, lidt brød, lidt frugtmos, en ostehaps m.m. med -og så to bryster fyldt med modermælk til de små mælkeigler!

Har du et flaskebarn, så overvej at tage mælk med på brikker. Det er nemt at lave en flaske, og du kan undlade at varme mælken, hvis det er nødvendigt. 

8. Overvej om du skal bestille mad til dig selv på flyet!

Det er ikke nemt at styre 1 eller 2 babyer på et lille flysæde med et bord foran -og slet ikke, når der kommer drikkevarer og mad! Vi spiste i lufthavnen, og havde kun bestilt mad til de store. Drikkevarer kan med fordel bestilles i flasker med skruelåg, så de er til at håndtere. 

9. Medbring en bæresele eller en slynge
I flere af de udenlandske lufthavne er der ikke klapvogne og bagagevogne til håndbagagen. Det kan være ganske tungt og uhandy at bære rundt på baby og håndbagagen, så det kan være en god hjælp at have hænderne fri. 

10. Lej en airshell

Lej en airshell til at beskytte klapvognen/barnevognen mod skader på flyrejsen. Mange fly- og forsikringsselskaber dækker kun evt skader, hvis man har brugt en airshell eller lignende!

Bonus 11: Medbring et hold bedsteforældre!

Vi havde Lisettes forældre med den første uge af ferien, og det var så dejligt og hyggeligt. Alle fire børn nød det i fulde drag, og på flyet kunne vi forældre have hænderne fri en gang imellem!

Det er sjovt af flyve, synes Tristan

Hvis du også har et godt råd til at rejse med børn eller baby, så smid det endelig herunder, så flere kan få glæde af det.👇🏻

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

En begivenhedsrig sommer

Sidste år blev hele sommeren holdt i Danmark, da jeg, forsikringsmæssigt, ikke kunne forsvare at rejse udenlands med min tvillingegraviditet. Jeg kan ikke erindre, hvornår vi sidst har haft en hel sommer hjemme i Danmark. Danmark er dejlig, men vores rejselængsel er stor, så vi manglede en ferie i udlandet. Først dér kobler vi helt af. I stedet blev det til et ophold på Jesperhus, Weissenhäuser Strand (som nygravid), et gøglertræf, et hotelophold i København og et par ferier i Lalandia. Ikke helt det samme. 

Nu er de to bavianer kommet til verden, og vi har tænkt os at udnytte sommeren max med hele to rejser!  I 2012 boede vi på Sunwing Resort Fañabé på Tenerife, og Isabella har tigget om det sted lige siden! Vi synes også, at det var en SKØN ferie, så vi har booket 15 dage dertil, og vi glæder os! Sunwing Resort er et genialt koncept, når man rejser med børn, og vi har prøvet tre forskellige af slagsen i henholdsvis Thailand, Tenerife og på Kreta. Du kan læse om vores oplevelser med de forskellige Sunwing Resorts HER

Lånt på http://www.room-check.com/partners.php
Sunwing Resort Fañabé, Tenerife, Spanien
I sensommeren går turen en uge til Funchal på Madeira, og dét glæder jeg mig som en gal til. Ingen af os har været i Portugal før, og jeg elsker at udforske nye lande! Målet er at vi hvert år skal prøve mindst et land, hvor vi ikke har været før. Portugal har jeg ønsket at besøge LÆNGE. Vi skal bo på Hotel Alto Lido, og det bliver fedt at opleve en ny destination med dem, jeg holder af!
Hotel Alto Lido, Funchal, Madeira, Portugal
Vi glæder os til sommeren, og i mellemtiden nyder vi at være sammen i vores lille, store familie. Det bliver vildt at skulle ud at rejse med alle fire unger!

Hvad skal DU lave til sommer? Smid en kommentar herunder 👇🏻

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.