Regnbuemor på familieferie, dag 15: Afslapning, bio og strandhygge med brandmænd

Sol, sommer, sommerhus -og så lige efter de skønneste 2 uger i Holland. Vi føler os virkelig priviligerede. Dagen i dag har stået på afslapning, biografbesøg, badning i haven og på stranden -og en brandmand som kom lidt for tæt på mit ben.

Hygge i soppebassinet

De små har hygget massivt i haven, badet, hoppet, meget, rutschet og gynget -og imens de blev passet af moster, mormor og morfar, tog Lisette og jeg de to store en tur i biografen i Holbæk, hvor vi så Hotel Transylvania 3 -en virkelig sød og sjov film. Jeg kviede mig lidt ved at tage i bio i det gode vejr, men vi havde lovet ungerne en biotur nede i sommerhuset. Og det var nu skønt at være lidt “alene” ude med de to store, som nød at have os mødre for sig selv.

Kulturbiografen Holbæk
Klar til Hotel Transylvania 3

Da vi kom tilbage til sommerhuset, cyklede Isabella og jeg ned til stranden, hvor vi tog en dejlig dukkert i det lune vand. Vi badede åbenbart med en brandmand, for jeg blev forbrændt på mit ben. Det var vi faktisk flere der blev, men en ældre dame havde et husmoderråd, hvor man skrabede benet med et kort eller en plastikkniv og så hældte eddike på. Det virkede!

På vej i vandet

Vi spiste aftensmad med moster, mormor og morfar, som nu er kørt hjem. De kommer igen på torsdag.

Nu sover alle unger, og vi lægger planer for i morgen, hvor vi tager et smut til København + på visit hos min far i Faxe Ladeplads.

Tak fordi du læste med!

Sommerhushygge og kærlighed

Der findes intet bedre end familie. Der findes intet bedre end familietid. Og familietid og sommerhushygge -det havde vi i påsken – hvor vi besøgte bedsterne i deres skønne sommerhus i Odsherred. Ungerne fik hygget på stranden og i haven, de voksne fik hygget med lækker mad og vi fik alle slappet af og nydt hinanden i skønne omgivelser.

Små og store fødder travede af grusstien ned mod stranden, hvor der skulle findes sten, som vi senere skulle dekorere hjemme i sommerhuset.

Skønne strand
Sjovt at lege med sten
<3
Leg ved vandet
Gåtur med små skridt

Morfar og mormor havde indkøbt lidt legeredskaber for de mindste, og de blev straks taget i brug til trods for det lidt kølige vejr. Solen tittede frem, men havde endnu ikke fået varmen nok til også at lune os nede på jorden efter den kolde vinter. Pyt! Det var skønt at komme lidt ud at lege i den friske luft, og ungerne var nærmest ikke til at drive ind igen.

Fodbold i haven
Hygge med de nye legeredskaber
Mega sjov bil med rutschebane

Vi glæder os til en masse skøn familietid i sommerhuset over sommeren, og ikke mindst til at se ungernes glæde og samspil med deres skønne bedsteforældre, som ungerne forguder.

Tak fordi du læste med!