Regnbuemor på familieferie dag 6: Farvel til Slagharen, goddag til Westerbergen

I dag, på dag 6, skulle vi vinke farvel til fantastiske Slagharen og den skønne tipi (vi gad godt nok godt blive her lidt længere!!!). Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger stedet. Vi blev i parken til ca 15, hvorefter vi kørte de ca 24 km til Vakantiepark Westerbergen i Echten, Holland, hvor vi skal sove de næste tre nætter.

Vi valgte at gøre afrejsedagen så nem som mulig, spise morgenmadsbuffet inde i parken, og pakke det meste ud i bilen aftenen før. Morgenmadsbuffetten var dog desværre en stor skuffelse, og faktisk ikke særlig billig (€17 pr voksen). Vi fik bestemt ikke valuta for pengene. Det var egentlig friskt nok, men til de penge skal udvalget være større!

Farvel til tipien

Morgenmadsbuffetten i parken var alt for dyr i forhold til, hvad man fik!

Vi nåede faktisk gennem hele parken pånær vandlandet, og man begyndte at kunne mærke, at børnene var ved at være lidt mættet af forlystelser.

Vandsprøjt
…og småbørnskarrussel
De obligatoriske biler -som drengene matchede
4D bio med Looney Tunes

Frokosten blev en kæmpe familiepizza fra Randy’s -og så forlod vi Slagharen for denne gang.

Tips til Slagharen:

  1. Det er ikke alle steder de modtager VISA, så sørg for at have kontanter. Supermarkedet tager fx ikke mod kort
  2. Morgenmadsbuffeten i parken er bestemt ikke pengene værd (alt andet mad, inkl aftensmadsbuffeten på Big Jake Dinner House har været super fin)
  3. Hvis i selv vil lave lidt mad i tipien/hytten, så kør til nabobyens Lidl. Den er super fin, og der er meget at spare.
  4. Brug ikke penge på bamseautomaterne. De er rent fusk. Fangearmen slipper uanset hvor godt man har fat.
  5. Smag en spirillo -spiralkartoffel på pind -virkelig lækker. Lille €2,5, stor €3,5
  6. Maden i parken sælges til overordentligt rimelige priser. Priseksempel: Børnemenu €5,95. Stor (lækker!) pastaret 5,95. Drikkevarer 0,5 L €2,80 Familiepizza €20
  7. Hav €1 med i Aqua Mexicana, hvis i vil have et skab til jeres tøj.
  8. Der er nogle virkelig lækre belgiske vafler i parken. Favoritten er den med (meget friske!) jordbær og flødeskum
  9. Det er en god ide at kunne lidt tysk. Hollænderne er ikke så gode til engelsk. I hvert fald ikke i denne region.
Westerbergen
Indflytning (savner tipien!)
Indvielse af legepladsen

Kl ca 16 rullede vi ind i Westerbergen, hvor vi er blevet indlogeret i en 6-personers hytte midt i en skov med flot natur til alle sider. Her er både indendørs- og udendørs badeland, og flere andre aktiviteter. Vi har ikke nået at tjekke stedet ud. Vi kørte til nabobyen Hoogeveen for at spise aftensmad og fik handlet ind til lidt mad i Lidl. Nu sover ungerne (næsten), og vi mødre er fuldstændig tappet for energi og ligger på langs på sofaen.

Vi overvejer om vi ooooorker at lave andet end at være her i weekenden (mandag rejser vi videre til Amsterdam, hvor vi skal opleve en masse), eller om vi evt skal tage på det lokale marked i Hoogeveen i morgen. Det må tiden vise.

Over and out fra Echten/Westerbergen

Slagharen 4 overnatninger/fem dage i tipi inkl el, turistskat,leje af sengetøj og entréer til Slagharen og vandlandet: 2600 kr

Booket hos Travelbird.dk (2200 + 400 som blev betalt på stedet for turistskat og sengetøj)

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 5: Høj sol, sand overalt og kæmpe styrt

Dag 5 af vores skønne familieferie i Tyskland og Holland lakker mod enden. Dagen har budt på høj sol (varmeste dag på ferien), sand overalt og et ordentligt styrt med hovedet først fra klapvognen for Tristans vedkommende. Drengebarnet er dog lavet af et særligt stof, for han er umiddelbart ikke kommet slemt til skade. Bagagen er pakket, ungerne puttet og mødrene sidder foran tipien med smil på læberne efter succesrige dage i Slagharen. Heldigvis har vi adgang til parken i morgen, hvor vi senere på dagen kører videre til Vakantiepark Westerbergen i Echten i Holland. Vi skal bo i en stor hytte med adgang til udendørs – og indendørs vandland, og vejrudsigten siger sol, sol og atter sol!

Der blev hilst på kæmpe cowboys
…stjålet slushice…
…drukket smoothies…
…taget mugshots…
…High five’t…
…flettet hår…
…og shoppet mærkeligt slik!

Vejret var simpelthen intet mindre end fantastisk, så meget af dagen blev tilbragt inde i vandlandets udendørs del, hvor vi solede på “badestrand” og rent faktisk huskede at få taget billeder:

Strandløver
Seje Supermand

Det er lidt sjovt at ligge der på sin liggestol midt i en forlystelsespark og med udsigt til den vildeste rutschebane. Hit!

Vi fik selvfølgelig også prøvet lidt ting:

Man bliver meget træt af alle de oplevelser Nohr blev pludselig så stille

En ordentlig svingtur
GRUMMESTE FORLYSTELSE!!! (som Isabella
Drengenes yndlings
Svævebane i Main Street

Aftensmaden blev indtaget på Randy’s med LÆKKER pizza og pasta. Og vi var så sultne, at vi helt glemte at dokumentere det!

Nu er to mødre blevet trætte og går til ro. Vi glæder os til endnu en skøn dag i morgen.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 4: Aqua Mexicana!

Dag 4 af vores super fede, oplevelsesrige budgetferie lakker mod enden. Og hvilken dag! Dagen i dag har budt på dejligt vejr, masser af vand i vandlandet Aqua Mexicana (hit!) og en masse forlystelser i Slagharen Vakantiepark. Det var første dag for os i vandlandet, for det var egentlig ikke gået op for os, at vandlandet både var indendørs og udendørs. Og hvilket vandland! Vandet havde en skøn temperatur, vandrutschebanerne var super fede og gennemførte og der var super rent alle steder. I vandrutschebanerne kunne man fx selv bestemme lyssætningen i turen med alt fra halloween og rainbow til “yellow snake”, og der var livreddere og personale til at hjælpe flere steder.

Aqua Mexicana -midt inde i Slagharen Vakantiepark

Vi fik faktisk slet ikke taget kameraet med ind i dag, men jeg skyndte mig at skyde nogle billeder bagefter. Vi var temmelig begejstrede!

Vi fik selvfølgelig også prøvet ting i parken i dag. Ungerne har efterhånden fundet deres favoritforlystelser. Isabella elsker Gold Rush -som er en craaaaazy rutschebane. Nok den vildeste jeg har prøvet. Nicolaj er vild med en lidt mindre rutschebane, og Tristan og Nohr er vild med at prøve biler i alle afskygninger!

“Mor, det er den hurtigste karrussel jeg nogensinde har prøvet”
Hit!

Vi spiste frokost i parken, som bestemt ikke er dyr, og så blev der også tid til at spille andespil og spille lidt på automaterne!

Slushice og spirillos

Kæmpe slushice
Andespil

Vi kom tilbage til tipien ved 19-tiden, og mens aftensmaden simrede i gryderne, hyggede ungerne sig i og omkring tipien. Tristan og Nohr har fået nogle nye biler, som der bliver leget med i vildskab, og Isabella havde åbenbart ikke fået nok vand i dag, så hun badede videre i områdets private vandland på pladsen!

Leg i aftensolen

Dagen har været intet mindre en skøn, så vi vil virkelig nyde de sidste to dage her inden eventyret fortsætter i Vakantiepark Westerbergen i Echten -ca 30 min fra Slagharen.

Og Tristans udtryk beskriver vist meget godt dagen i dag:

Glade Trisse
Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 3: Glædesskrig, hygge og pasta i kassevis

Dag 3 af vores skønne ferie startede med regn på teltdugen og en temmelig kølig tipi! Vi havde godt nok tændt en lille varmepumpe i teltet, men havde overset at man ren faktisk kunne sætte “rigtig” varme på tipien. Jeg var en smule frustreret i morges, fordi tvillingerne var blevet lidt kolde. De smider altid dynen om natten, og tidligt i morges lagde jeg mig ind til dem, så jeg kunne lægge dynerne over dem, når de blev sparket af. Det behøver jeg heldigvis ikke i nat! Teltet bliver nemlig varmet hurtigt op, når man ellers indstiller den rigtige termostat! Nå! Regnen blev heldigvis ikke ved, og efter at have spist morgenmad og slappet lidt af, gik vi over i Slagharen Themepark, hvor vi for alvor skulle indtage forlystelserne med glædesskrig og forventning !

Klar til en skøn dag i parken

Solen tittede forsigtigt frem bag de regntunge skyer, og fik efterhånden jaget dem væk, så parken igen kunne blive varmet op til en skøn dag. I går fik vi ikke prøvet noget i parken, så det var nogle forventningsfulde børn som tog hul på dagen. Parken ligger idyllisk i smuk natur, og der er et gennemført tema med cowboys og indianere. Der er rigtig mange forlystelser at prøve for alle aldre, og alle fire børn blev i dén grad kørt trætte i den ene forlystelse efter den anden!

Det gyldne tårn-ish

Fantastiske unger
Højt til hest
Søde dreng

Frokosten blev indtaget på Randy’s pizza og pasta -efter Nicolajs ønske, og formedest €25 blev vi alle spist mætte med nogle skønne pastaretter, hvor vi faktisk ikke kunne spise op, selvom 6 mennesker delte fire portioner. Det er ellers sjældent jeg ser alle fire unger skovle ind på den måde!

Pasta bolognaise i kassevis…

Vi fik også set en fin parade i Main Street, oset i butikker og spist lækre snacks…

Main Street

Slagharen Resortet har både deres eget lækre poolområde, og så er der også et stort vandland inde i parken. Vi har dog endnu ikke benyttet os af dette, men det er bestemt planen i morgen, hvis vejret er lige så fint.

Ved 18-tiden valgte vi at tage tilbage til Tipi-landsbyen, hvor vi, meget mod sædvane, selv lavede mad. Hele tipi-landsbyen emmede af liv og glade dage, folk der grillede, glade børn der legede mm. Så hyggeligt.

Aftensmad i solen
Mega hyggeligt område

Efter maden var der to små lømler der trængte GEVALDIGT til en finpolering, og i mangel af bedre fik de bad i køkkenvasken.

Tristan

Nu sover alle fire lømler. Varmen er tændt i teltet (!) og feriebyen emmer stadig af hygge!

Aftenhygge

Vi glæder os til endnu en skøn dag i morgen!

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 2: Ankomst til Slagharen Vakantiepark i Holland

I går tog vi hul på tre ugers actionpacked ferie med oplevelser, hygge og familietid i højsædet, da vi ankom til første destination: Hamborg. Jeg har formået at sammensætte den fedeste ferie for kun ca 8000 kr + lommepenge og benzin, og i dag tog vi så hul på dag to. Dagen startede med morgenmad på vores hotel i Hamborg, hvorefter vi kørte de ca 3 timer og 15 minutter til forlystelsesparken Slagharen i Holland, hvor vi skal være de næste fem dage. Vi har booket en møbleret Wigwam Deluxe tipi, som ligger i skønne naturomgivelser lige ved siden af parken og et stort vandland. Vi har kun givet 2200 kr for det via Travelbird.dk, og så har vi på stedet betalt ca 400 kr for turistskat og leje af sengelinned, altså 2600 i alt. Meget billigt for 5 dage i højsæsonen!

Ankomst til Slagharen

Vi ville egentlig have spist frokost inden Holland, men de sidste 250 km på motorvejen stødte vi ikke på EN ENESTE tankstation eller spisested! Vi valgte derfor at køre til Slagharens naboby, hvor vi valgte den første restaurant vi stødte på! Alle fire unger havde klaret køreturen så flot, og de små havde ikke brokket sig et sekund

The Corner Brasserie

Frokost i nabobyen inden check-in
To små kunstnere in spe
Jeg bestilte en toast. Den mærkelige “pølse” er en Frikandel, som vi bestilte til Tristan og Nohr. En slags aflang frikadelle, som de er helt vilde med
Godt med frokost efter en lang køretur
Mmm

Maden var ganske udmærket. Vi var efterhånden alle ved at være temmelig sultne efter den lange køretur, så i virkeligheden var al mad nok gledet ned! Ungerne valgte tomatsuppe, mødrene toast og de små fik Frikandel (en slags frikadellestang) og fritter.

…og så ankom vi endelig til Slagharen. Vi smed bagagen af i tipien, hvor vi slappede af en times tid inden vi gik over i parken for at spise aftensmad. Vi nuppede den første restaurant vi stødte på, Big Jake Dinner House, hvor vi fik en overraskende god buffet inkl drikkevarer for ca €90. Børnene fik også mødt en af Parkens maskotter derinde.

Aftensmad i parken: Big Jake Dinner House
Bamsekram i restauranten. Isabella krammer egentlig ikke bamser mere, men ville vise sine to brødre, at den slet ikke er farlig
Krammer
Drengene -og den store farlige bamse

Vi valgte at tage tilbage til tipien efter aftensmaden, da børnene var godt trætte efter en lang dag. Lisette puttede de små, og Isabella og jeg kørte hen til et supermarked for  at proviantere til morgenmad mm

Vores bolig de næste fem dage
Skønne omgivelser

Tipierne er super fint indrettet med tre soverum med senge, køkkenfaciliteter, tv og spisebord. Der er også mulighed for at varme tipien op.

Ved siden af tipien er der et “toilethus”, hvor man har sit eget private toilet og bad, som man låser sig ind til med sin egen nøgle.

Sovekabinerne. Alle med lys
Nicolaj og Isabellas værelse
Forældresoveværelse
To trætte drenge i småbørnsværelset

Nu sover alle fire rødder, og mødrene går i seng snart, så vi alle kan lade op til en begivenhedsrig dag i forlystelsesparken imorgen.

Læs om vores dag i går lige HER

Tak fordi du læste med!