Regnbuemor på familieferie dag 1: Hamborg

Regnbuemor på familieferie dag 1: Hamborg
Mødre klar-parat-start

De næste tre uger kan du hver dag følge med i vores ferie for 6 i Tyskland, Holland og Danmark. En rigtig familieferie til under 8000 kr! I morges kom vores veninde fra Sjælland, som skal holde ferie i vores hus med sin familie, mens vi er væk. En time senere sad vi alle seks i bilen på vej mod tre fantastiske ugers ferie! Vi plejer at flyve på 14 dages charter på et 5-stjernet hotel, men i år prøver vi noget nyt og kører i bil på ferie. Jeg er en haj til at finde fantastiske tilbud, og det er lykkedes mig at få booket en actionpræget, oplevelsesfuld, børnevenlig, alsidig oplevelsesferie for under 8000 kr + benzin, mad, lommepenge og entréer.

Isabella
Nicolaj
Tristan og Nohr

De første to uger er vi i Tyskland og Holland, og den sidste uge tilbringes i svigernes sommerhus. De 8000 kroner er for de første to uger, og planen ser således ud:

Dag 1: Hamborg inkl overnatning med morgenmad

Dag 2-6: Slagharen forlystelsespark + vandland (Holland), 4 overnatninger

Dag 6-9: Westerbergen Vakantiepark (Feriepark med vandland mm i Holland), 3 overnatninger

Dag 9-13: Amsterdam, 3 overnatninger inkl morgenmad

Dag 13-14: Bremen, 1 overnatning inkl morgenmad

Dag 14-21: Sommerhus i Odsherred

Så skal der snackes!
Alle de svære valg i Fleggaard
Tristan kunne have købt halvdelen af butikken
Forkælede unger!
Tristan og Nohr fik en larmende M&M figur. Dem havde vi meget glæde af på vej mod Hamborg!

Vi har planlagt ferien, så vi aldrig skal køre mere end ca 4 timer på en dag. Det skal være en dejlig ferie for alle, og de små drenge skal også kunne holde til det.

Vi startede med at køre en tur ned at proviantere ved grænsen. Isabella og Nicolaj måtte købe slik for 100 kr hver, og så købte vi lidt dåsesodavand til turen. Vi havde på forhånd booket hotel i Hamborg, A&O Hamburg City, som jeg fandt til 66,50 Euro (knap 500 kr) inkl morgenmad!

Målet var Miniatur Wunderland, som er et unikt museum fyldt med verdens største samling modeltogbaner. En virkelig unik, flot, imponerende udstilling, som fangede både børn og voksne! €15 pr voksen og €7,5 pr barn t.o.m 15 år. Børn under 1 meter er gratis.

Miniatur Wunderland
Nicolaj og drengene var helt opslugt
Flotte modelbaner
Lyset skifter mange gange i timen, så det pludselig er dag, så aften, og så nat. Når mørket falder på, tændes gadelygterne, billygter mm. SÅ FLOT
Så gennemført!
Lufthavn
Venedig
Forlystelsespark, dag
Forlystelsespark, aften
Las Vegas by Night
Western
Isabella og Nohr i en kærlig stund
Tristan og mor studerer de fine modeller
Nohrs mening om Miniatur Wunderland!
Den nemme aftensmad

Efter Miniatur Wunderland ledte vi desperat efter en anstændig restaurant. De små var ved at være godt sultne, så til sidst besluttede vi os for at gøre ungerne glade og nuppe et besøg på Restaurant Den Gyldne Måge!

Godnat Nicolaj og Isabella
Godnat Nohr og Tristan

Efter McD kørte vi over på vores hotel, og i skrivende stund sover alle fire rødder, mens de samler energi til morgendagens strabadser.

I morgen går turen til Slagharen i Holland, hvor vi skal bo i møbleret Tipitelt blandt cowboys og indianere i den store forlystelsespark med vandland. Vi glæder os 😉

Kørsel i dag: Odense-Hamborg 307 km, ca 3 timer + stop ved grænsebutik

Se skønne videoer fra dagen på min Instagram-story (regnbuemor.dk)

Psst! Husk at du kan læse om mange flere rejseoplevelser under kategorien Rejseoplevelser for børn

Tak fordi du læste med!

10 gode råd til flyrejser med baby

Som lovet kommer her et indlæg med 10 gode råd til flyrejser med baby. Vi er en meget rejseglad familie, som stryger afsted på ferie lige så ofte som tiden og pengepungen tillader det! Således har vores børn på 6 og 8 år været i 18 forskellige lande på fire forskellige kontinenter, når vi i sensommeren besøger Madeira i Portugal. Vores ældste børn har rejst siden de var spæd, og vi har lige været på Tenerife med vores tvillinger på 8 mdr -og selvfølgelig de to store guldklumper, så vi har efterhånden en del erfaring med at rejse med babyer. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om 10 gode råd til flyrejser med børn, som har fokus på børn over et år.

Klar til hjemrejsen fra Tenerife

10 gode råd til flyrejser med baby

1. Pak let!

Du får rigeligt at bære på, når du skal have baby med, Både i bagagen og håndbagagen, hvor der både skal bleer, skiftetøj, dyne/tæppe, evt babymad m.m. med. Ja, for ikke at glemme, at du også skal gå og bære på baby, som ofte er ren dødvægt. Tænk dig godt om, når du pakker, og lav evt. en lille pose med et par bleer, en stofble og nogle klude, som du lige kan tage i hånden, når du skal ud at skifte baby på flyet.

2. Am eller giv flaske, når flyet letter og lander

Når flyet letter og lander, er der en del babyer og børn der bliver kede af det. Ved at amme/give flaske eller give sut, udligner baby trykket i ørerne og får tryghed og afledning ved at få lidt at spise. Har du en hurtigspiser, så vent til flyet holder klar på startbanen.

3. Bevar roen

Selvom det kan være stressende at have en baby med på flyet, så prøv så vidt muligt at bevare roen og ikke lade dig stresse. Hvis baby mærker at du er rolig, bliver baby selv rolig -og vise versa, hvis du er stresset.

4. Hav et stykke legetøj/putteklud eller lignende med, som giver baby tryghed

Babyer er tryghedsnarkomaner, og derfor er det en god idé at have noget velkendt med, som baby holder af. Det kan være et stykke (ikke-larmende) legetøj, en sutteklud eller lignende -og dufter det af mor eller far er det endnu bedre.

5. Hav noget nyt og spændende med, som kan optage baby lidt

Køb noget nyt legetøj, som baby vil finde interessant. Gerne noget der ikke larmer -af hensyn til medpassagerne. Mine drenge på 8 mdr fik f.eks. en ny bog hver til flyturen, og så sad vi og kiggede (og snakkede om) de fine billeder i bogen. Flymanual og Taxfreekataloget var også et stort hit at læse i, omend lidt uhygiejnisk!

6. Medbring babys dyne eller tæppe -eller bed om tæpper og puder så snart du er på flyet

Når baby skal sove på flyet, kan det give stor tryghed at have sin egen dyne eller tæppe med. Alternativt er der altid tæpper og puder på flyet, men man skal være hurtigt ude, for der er kun et begrænset antal med. Det er dejligt at have en lille pude at hvile under sin arm, når baby sover, ligesom der kan være lidt koldt i flyet på grund af airconditioning, hvorfor det kan være rart at have lidt at lægge over baby.

7. Medbring mad til baby

Er baby begyndt på fast føde, så medbring mad og lidt forskellige snacks til turen. Det kan være en god ide at tage babymad i poser med, da det kan være svært at håndtere ske og glasmad på flyet. Vi havde posemad med, snacks som baby”kiks”, lidt brød, lidt frugtmos, en ostehaps m.m. med -og så to bryster fyldt med modermælk til de små mælkeigler!

Har du et flaskebarn, så overvej at tage mælk med på brikker. Det er nemt at lave en flaske, og du kan undlade at varme mælken, hvis det er nødvendigt. 

8. Overvej om du skal bestille mad til dig selv på flyet!

Det er ikke nemt at styre 1 eller 2 babyer på et lille flysæde med et bord foran -og slet ikke, når der kommer drikkevarer og mad! Vi spiste i lufthavnen, og havde kun bestilt mad til de store. Drikkevarer kan med fordel bestilles i flasker med skruelåg, så de er til at håndtere. 

9. Medbring en bæresele eller en slynge
I flere af de udenlandske lufthavne er der ikke klapvogne og bagagevogne til håndbagagen. Det kan være ganske tungt og uhandy at bære rundt på baby og håndbagagen, så det kan være en god hjælp at have hænderne fri. 

10. Lej en airshell

Lej en airshell til at beskytte klapvognen/barnevognen mod skader på flyrejsen. Mange fly- og forsikringsselskaber dækker kun evt skader, hvis man har brugt en airshell eller lignende!

Bonus 11: Medbring et hold bedsteforældre!

Vi havde Lisettes forældre med den første uge af ferien, og det var så dejligt og hyggeligt. Alle fire børn nød det i fulde drag, og på flyet kunne vi forældre have hænderne fri en gang imellem!

Det er sjovt af flyve, synes Tristan

Hvis du også har et godt råd til at rejse med børn eller baby, så smid det endelig herunder, så flere kan få glæde af det.👇🏻

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

At rejse er at leve -også med fire børn

At rejse er at leve -også med fire børn

At rejse er at leve -også når børneflokken tæller fire børn på 8, 6 og tvillinger på 8 måneder! Vi elsker at rejse i vores lille familie, og efter et meget rejsefattigt år sidste år, på grund af komplikationer i tvillingegraviditeten, skal vi den underlynende have revanche i år! (Nogle af komplikationerne kan du blandt andet læse om HER og HER og HER og HER).  Således er vi netop returneret fra 15 skønne dage på Sunwing Resort Fañabé på Tenerife, og det var tiltrængt! Tvillingernes første flyvetur var Nicolajs og Isabellas 20. og 26. flyvetur, og det var med sommerfugle i maven, at vi drog mod lufthavnen med vores store børneflok. De store har altid været super gode på flyet, men hvordan ville det lige gå med to små banditter mere -og på een gang? 

Klar til eventyr!
Heldigvis blev alle vores bekymringer gjort til skamme. Alle fire børn klarede flyveturen til UG uden skrig og skrål -og med ros fra medpassagererne, så mødrene var lige ved at revne af stolthed. Vi vidste godt, at de to store yndlingsbørn ville opføre sig pænt, men vi anede ikke, hvordan Tristan og Nohr ville tage flyveturen. De tog det heldigvis som en oplevelse, og således hyggede de sig, spiste og sov på den knap 5 1/2 timer lange flyvetur!
Frække Nicolaj
Søde, trætte Isabella (vis tid op kl 4)
Trætte Nicolaj
Nohr læser sikkerhedsmanualen
Tristan udvider sin horisont med lidt nyt læsestof
I de næste dage vil jeg skrive lidt mere om vores rejse, om tips når man flyver med baby(er) og om vores skønne oplevelser. Snyd dig ikke for vores tidligere indlæg om 10 gode tips til flyrejser med børn og glæd dig til det kommende indlæg med tips specifikt til rejser med baby. At rejse er at leve. Og vi lever (og tæller nu ned til Madeira i sensommeren!). 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!