Opskrift: De lækreste regnbuemuffins

I går havde Isabella fødselsdag (Familieliv // Dagens fødselar Isabella 7 år-åbner i nyt vindue). Vi havde en super skøn dag, og efter en masse morgenhygge med gaveoppakning, skulle Isabella dele ud. Hun hjalp Lisette med at bage se lækreste regnbuemuffins, som vakte stor begejstring i klassen! Opskriften er nem og børnevenlig, og så er det da bare nogle super seje muffins! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi bager dem!

Regnbuemuffins
Nok til en hel klasse

Opskrift på de lækreste regnbuemuffins:

180 g sukker

100 g smør

225 g hvedemel

2 dl mælk

3 æg

1 stang vanille (kornene) eller 1 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

1/4 tsk salt

Sådan gør du:

Pisk sukker og smør sammen til det bliver let og luftigt

Pisk æggene i et af gangen

Bland resten af ingredienser i og tilsæt til sidst mælken

Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft)

Dej dejen op i fire lige store portioner, og tilsæt farve.

Hæld et lag op ad gangen, og lad det bage i ca. 4 min inden næste lag hældes på. Når alle lagene er bagt skal din muffin bage i ca. 13 min

Lad kagerne afkøle helt inden de pyntes.

Til disse muffins valgte Isabella glasur og regnbueslik. Man kan også lave skyer ved at bruge en cupcakeblanding, men det bryder Isabella sig ikke om.

Kagerne var en stort hit i klassen.

Velbekomme -og tak fordi du læste med

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.