Regnbuemor på familieferie, dag 19: Strand, krabbefangeri og gourmetburgere

I dag tog vi hul på vores sidste hele dag på Sjælland. I morgen tager vi færgen videre til Aarhus, hvor vi tilbringer hele dagen i Tivoli Friheden, som vi har sæsonkort til. Der er nemlig Fed Fredag, hvor Hugo Helmig spiller, og det vil vi rigtig gerne se. Herefter går turen hjem til Odense igen efter tre uger på farten! Ferien er godt nok gået hurtigt.

Krabbefiskeri

Dagen i dag har stået i strandens tegn. Med den hedebølge som huserer, er der ikke noget bedre end at bade i det halvkølige vand i smuk natur. Og vi prøvede at fange krabber for første gang. Med hjemmelavede krabbefangestænger. Og vi fangede mange, som vi venligt satte ud igen. Det var ren terapi for sjælen at sidde der på badebroen og fange de små ottebenede dyr. Så vi gentog naturligvis succesen igen her til aften.

En lille cykeltur ned efter is
Istid

Efter vi havde cyklet ned til stranden, cyklede vi en tur ned i iskiosken for at købe is. De små yndlingsmennesker sad i deres cykeltrailer, som de elsker at køre i. Efter frokost var det tid til stranden igen, men denne gang kørte vi med mormor og morfar ned til den skønneste, bløde sandstrand ca 10 min væk i bil, hvor der er lavvandet, livreddere og hamrende skønt. Ja, og så badede og solede vi til ca 18.30, hvor vi gik hen på Haveje og fik de lækreste gourmetburgere. Så lækkert.

Nicolaj begravet i sand
Strandfjolleri
Morfarhygge
Badenymfe
Husk altid masser af væske

…og så genoptog vi krabbefangeriet, Isabella, Nicolaj og jeg -og krabberne var vilde med den spegepølse vi brugte som madding. Der ligger en sød lille video på Instagram med det.

Aftenfangeri
Krabber i spandevis
Super flot aftenhimmel

Nu er bilen (tæt)pakket og klar til i morgen. Vi er ellers ikke meget for at forlade dette fantastiske sted! Heldigvis kan vi bruge det alt det vi vil.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 18: Sommerland, vandland og Cirkus Mascot

I dag tog vi hul på 18. dag væk hjemmefra. Det har været EKSTREMT varmt med 32 grader, brændende sol og sydlandsk stemning. Vi tog konsekvensen af det varme vejr og tog endnu et smut i Sommerland Sjælland, hvor vi også var i søndags. Der ligger er skønt badeland midt i parken, så der parkerede vi os selv og tvillingevognen, og så skulle der ellers bades! Så skønt! Isabella og Nicolaj er vilde med vandrutschebanerne, og Tristan og Nohr er vild med de små rutschebaner i småbørnsbassinet. De store yndlingsbørn har begge kunnet svømme siden de var 4 år gamle, så de fik lov at rutsche lidt selv. Imens jagtede vi de to små unger rundt i hver sin retning -men hold op hvor de nød at bade.

Sødeste vandhunde
Vi plejer faktisk ikke at bruge luffer, men med to tumlinger, som render i hver sin retning, er det faktisk ganske rart
Rutschebaner = HIT

Efter vi havde badet, tog vi rundt og prøvede lidt forskellige ting, lavede slikkepinde og spiste hele to is hver. Ja, og så kom Tristan og Nohr i cirkus for første gang. Ud over Cirkus Summarum, som er ungernes ultimative favorit, kommer (det ret amatøragtige, men bestemt underholdende) Cirkus Mascot klart på andenpladsen hos ungerne. Cirkus Mascot er i Sommerland Sjælland hele juli måned, så dem skulle vi selvfølgelig se. Vi var lidt spændte på, om de to små ville kunne lide det, og ikke mindst sidde stille, men det gik over al forventning. Begge drenge sad helt stllle og spiste baconchips, mens de begejstrede pegede på dyrene og periodevis også sad og klappede. Så flot.

Forælder-barn-gokart. Mega hit
Storesøster-lillebror-bil -Mega hit
Det er lykke at have en kærlig storebror
Dygtige børn i Circus Mascot

Da vi kom tilbage til sommerhuset ved 19.30-tiden var mormor og morfar kommet igen. De havde en cykel med til Nicolaj, så han også kunne cykle i legehuset, og så havde morfar købt et nyt stykke legetøj til sommerhuset: Den sejeste elbil. Tristan hvinede af fryd da han prøvede den med sin storebror. Så sødt.

Nicolaj og den fine, nye cykel
…og drengene kørte på skift med deres dejlige storebror

Jeg nuppede en skøn cykeltur i mig eget fabelagtige selskab. Det var så dejligt at cykle en tur ned til stranden, nyde roen og glæde sig over den smukke natur.

Mortid

Tilbage i sommerhuset tog ungerne hul på den tredje Olsen Banden-film, som de er blevet helt vilde med. I morgen tager vi en tur på stranden i dette fantastiske vejr, for fredag går turen videre mod Aarhus og Tivoli Friheden.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 17: Strand, cykeltur og Olsen Banden

“Jeg har en plan”, sagde Egon Olsen altid i de folkekære Olsen Banden-film. Og det havde vi også i dag. Afslapning, badning, hygge og Olsen Banden-hygge, når de små var puttet. Morfar har købt alle Olsen Banden-filmene til sommerhuset, og vi glæder os meget til at introducere ungerne for dem. En for en. Allesammen.

Nicolaj får først cykel i sommerhuset i morgen, så han måtte med en tur i cykeltraileren
Godt med en kurv til håndklæder
Lisette gik ned til stranden med de små
Lisette og Isabella i vandet
Nicolaj gad ikke bade. Han samlede i stedet sten

Dagen startede med skøn morgenmad på terrassen, og så cyklede vi ned til stranden med ungerne for at bade. Stranden er fantastisk dejlig, vandet lunt og selskabet i absolut top. Mens vi badede sov vores små yndlingsmennesker, og der blev sågar tid til lidt solbadning til de voksne! Bagefter blev vi naturligvis nødt til at cykle et smut forbi ishuset. Ingen sommer uden tonsvis af is.

Istid
Skønt vejr

Om eftermiddagen hyggede vi i haven. Ungerne gyngede, soppede og hyggede. Der var næsten for varmt til at være ude, for solen bagte. Så skønt. Der blev også malet på sten, som vi havde fundet på stranden, og Nicolaj foreslog, at vi bagte nogle skønne barnevognskager, så det gjorde vi naturligvis. Ferie er familietid og tid til at være impulsive.

Stendekoration
“Verdens bedste sommerhus” -skrev Isabella
Bagning
Dart
Gyngetur

Her til aften har vi taget hul på de første to Olsen Banden-film sammen med ungerne. Selvfølgelig med en masse slik, chips og hygge til. Man har vel ferie 😉

Elskelige ønskebørn

I morgen tager vi igen en tur i Sommerland Sjælland, hvor vi skal bade en masse, se Cirkus Mascot og hygge os i parken. Og så kommer mormor og morfar igen op i sommerhuset. Vi glæder os 😉

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 16: Morfarbesøg og København Zoo

“I når vel et lille besøg forbi mig, mens i er på Sjælland, ikke?”, spurgte min gamle far på 86 år forleden. Og selvfølgelig gør vi det. Det er sjældent vi er på Sjælland uden lige at kigge forbi. Men først skulle dag 16 af vores skønne ferie bruges i København Zoo, som det er efterhånden er nogle år siden vi besøgte sidst. Vi mødtes med mormor, moster Christina og kusine Gaia, og havde en rigtig hyggeligt dag.

Mormor, kusine Gaia, Isabella og Nicolaj
Kigger på isbjørne
Se! Se! (Kanin)
“Se mor”
Homo sapien så vi også
Pingviner

Vi startede med at bruge HALVANDEN TIME på at finde en parkeringsplads for overhovedet at kunne komme i zoo, men det lykkedes til sidst på Søndre Fasanvej, og så kunne vi endelig komme ind at møde dyrene. Vi kommer relativt ofte i Odense Zoo, som vi har årskort til. København Zoo har nogle dyr, som der ikke er i Odense, blandt andet elefanter og isbjørne, og det var lidt hyggeligt at se dem. Odense Zoo slår dog København Zoo med længder, men derfor er det sjovt at prøve lidt nyt -og legepladsen i København er nu lidt federe.

En lille vippetur
Sjov legeplads
Total nostalgi fra barndommen

Efter Zoo kørte vi til Faxe Ladeplads, hvor vi skulle besøge min kære far. Vi tog mad med fra en nærliggende restaurant, så vi rigtig kunne hygge. Min far er en meget lærd mand, som ved rigtig meget om lægevidenskab og historie. Isabella elsker historie, så min far og Isabella sad i en times tid og snakkede om Første Verdenskrig. Jeg ved ikke rigtig, hvem der hyggede sig mest. Isabella var i hvert fald ikke til at drive med hjem igen 😉

Morfar hygger med Isabella

Vi har kørt rigtig meget i dag -fra Odsherred-København-Faxe Ladeplads-Odsherred -så vi er godt trætte. Især Lisette som har ageret chauffør hele dagen. I morgen skal vi bare slappe af, bade, hygge og nyde hinandens selskab. Sommerferie er skønt.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 15: Afslapning, bio og strandhygge med brandmænd

Sol, sommer, sommerhus -og så lige efter de skønneste 2 uger i Holland. Vi føler os virkelig priviligerede. Dagen i dag har stået på afslapning, biografbesøg, badning i haven og på stranden -og en brandmand som kom lidt for tæt på mit ben.

Hygge i soppebassinet

De små har hygget massivt i haven, badet, hoppet, meget, rutschet og gynget -og imens de blev passet af moster, mormor og morfar, tog Lisette og jeg de to store en tur i biografen i Holbæk, hvor vi så Hotel Transylvania 3 -en virkelig sød og sjov film. Jeg kviede mig lidt ved at tage i bio i det gode vejr, men vi havde lovet ungerne en biotur nede i sommerhuset. Og det var nu skønt at være lidt “alene” ude med de to store, som nød at have os mødre for sig selv.

Kulturbiografen Holbæk
Klar til Hotel Transylvania 3

Da vi kom tilbage til sommerhuset, cyklede Isabella og jeg ned til stranden, hvor vi tog en dejlig dukkert i det lune vand. Vi badede åbenbart med en brandmand, for jeg blev forbrændt på mit ben. Det var vi faktisk flere der blev, men en ældre dame havde et husmoderråd, hvor man skrabede benet med et kort eller en plastikkniv og så hældte eddike på. Det virkede!

På vej i vandet

Vi spiste aftensmad med moster, mormor og morfar, som nu er kørt hjem. De kommer igen på torsdag.

Nu sover alle unger, og vi lægger planer for i morgen, hvor vi tager et smut til København + på visit hos min far i Faxe Ladeplads.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 14: Hygge i Sommerland Sjælland

Åh, det her sommerhusferie er altså bare super skønt, når man er sammen med familie, vejret er fantastisk og naturen viser sit flotte ansigt. Vi kommer virkelig ned i gear, hygger, snakker, nyder, slapper lidt mere -og tager dagene som de kommer.

Morgenhygge i sofaen
Fjolleri
Moster Christina lufter tumlinger

I dag tog vi en tur i Sommerland Sjælland, som ligger ca 15 minutter fra sommerhuset. Ungerne elsker det, og vi elsker at se ungerne glade. Der er masser af sjove ting at prøve, og et skønt vandland med vandrutschebaner, som især de store havde rigtig meget glæde af i dag. Vi var afsted med bedsterne, moster Christina og kusine Gaia, og det var super hyggeligt.

Isabella er vild med trampolinerne
Nicolaj cykler på fjollede cykler
Fuld fart fremad
Toppen af poppen for en tumling
Dejlige brødre
Mor-datter-ræs. Elsker at køre gokart
Vandsjov
På vej op til rutschebanerne

Da de små var puttet, cyklede Lisette og jeg en tur ned til vandet. Bare os to. Det var skønt med lidt alenetid sammen, omend det kun var for en kort stund.

Alenetid
…med den flotteste udsigt

Vi har heldigvis 6 skønne dage mere i sommerhus, inden vi smutter en tur i Tivoli Friheden i Aarhus på vej hjem.

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 13: Hygge i sommerhuset

I dag har været en super dejlig dag. Familiehygge i sommerhuset, lækkert vejr, skønne bedsteforældre, skøn moster og skøn kusine. Vi har været meget trætte allesammen. De 14 timer hjem i går har taget hårdt på os alle! Tvillingerne sov lur fra 11.30-16(!), jeg sov lur fra 14-17.30 og dagen har bare været en laaaaaangsom og tiltrængt afslapningsdag sammen med vores skønne familie.

Fodbolddreng
Drengene hygger med kusine Gaia
Morfar lufter drengene…
…og det tog hårdt på Tristan❤️[[[[[[[[[[[[[[[[[[
Morfar fik ikke meget alenetid i hængekøjen
Morfar fik til gengæld mange møsser
Morfar og Isabella samler telt

Der er blevet soppet, spillet fodbold, gynget, hoppet på trampolin, daset på hængekøje, hygget i telt og spist svigerfars fantastiske mad. Morfar, tvillingerne og Isabella har været ude at cykle et par gange, og Lisette og jeg tog på en cykeltur tidligere på aftenen. Dejlig dag! Morfar har sat telt op i dag, så Isabella og Nicolaj er blevet puttet ude i teltet. Er spændt på om de bliver der hele natten. Jeg tvivler.

Unger klar til at sove i telt

I morgen smutter vi en tur til Sommerland Sjælland, som vi har sæsonkort til. Vejret er jo absolut fantastisk, så det skal i dén grad udnyttes 😉

Tak fordi du læste med!

Sommerhushygge og kærlighed

Der findes intet bedre end familie. Der findes intet bedre end familietid. Og familietid og sommerhushygge -det havde vi i påsken – hvor vi besøgte bedsterne i deres skønne sommerhus i Odsherred. Ungerne fik hygget på stranden og i haven, de voksne fik hygget med lækker mad og vi fik alle slappet af og nydt hinanden i skønne omgivelser.

Små og store fødder travede af grusstien ned mod stranden, hvor der skulle findes sten, som vi senere skulle dekorere hjemme i sommerhuset.

Skønne strand
Sjovt at lege med sten
<3
Leg ved vandet
Gåtur med små skridt

Morfar og mormor havde indkøbt lidt legeredskaber for de mindste, og de blev straks taget i brug til trods for det lidt kølige vejr. Solen tittede frem, men havde endnu ikke fået varmen nok til også at lune os nede på jorden efter den kolde vinter. Pyt! Det var skønt at komme lidt ud at lege i den friske luft, og ungerne var nærmest ikke til at drive ind igen.

Fodbold i haven
Hygge med de nye legeredskaber
Mega sjov bil med rutschebane

Vi glæder os til en masse skøn familietid i sommerhuset over sommeren, og ikke mindst til at se ungernes glæde og samspil med deres skønne bedsteforældre, som ungerne forguder.

Tak fordi du læste med!