Det Fynske Dyrskue

Alle fire børn har altid været super glade for dyr, og Økodag og Det Fynske Dyrskue har f.eks. altid været en tilbagevendende begivenhed for os. Isabella og Nicolajs interesse er dog dalet lidt med årene, og de ville ikke med i år, men for vores to yngste yndlingsbørn var det en stor begivenhed i år -og deres allerførste besøg. Ungernes skønne pasningsordning Firkløveren tager på dyrskue hvert år, og de inviterer altid forældre, søskende og bedsteforældre med, hvis de har lyst til at deltage. Det ville vi selvfølgelig rigtig gerne, selvom det var på et hængende hår, at Tristan kunne nå med, da han var indlagt hele ugen op til dyrskuet…

Tristan og Nohr var dybt forgabt i den søde ko med kalve
Ae ae
Nohr hilser på en hest…HA, der fik jeg det. Det er da en kanin…
De der kaniner var altså ret søde
KOnkurrence
Når enden er god…

Dagplejen trakterede børnene med lækker frugt, hapsere og hygge, og børnene nød virkelig at gå og se alle de fine landbrugsdyr. Især Nohr er ellevild med dyr, og han var bestemt ikke bange for at klappe både kaniner, heste og køer…Som prikken over i’et var der også en masse seje landbrugsmaskiner, og små traktorer man kunne køre rundt på. Kæmpe hit!

De dér traktorer var bare så fede
…og heldigvis var der også en man kunne prøve
Landmænd in spe?

Selvom Tristan kom direkte fra hospitalet, hvor han netop var blevet udskrevet, havde drengene en rigtig god dag, og vi glæder os allerede til næste år, hvor dagplejen igen skal en tur til Det Fynske Dyrskue

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser //Økodag på Søbysøgård

I dag var der Økodag overalt i landet, hvor man kunne se køerne “danse af glæde”, når de skulle på græs på første gang siden oktober. Vi var med for fjerde gang -denne gang på gården ved Statsfænglet Søbysøgård, og ungerne elskede det. De første to gange var på en gård ved Tommerup, sidste år var vi til økodag i Slagelse på Sjælland (Familieoplevelser // Økodag -Køernes forårsfest), og i år prøvede vi så Søbysøgård på Fyn.

På vej til økodag. Bemærk det sjove vejskilt

Vi kom i god tid, 9.30, inden det hele startede ved 10-tiden. Så kunne vi nemlig gå lidt rundt inden der kom alt for mange mennesker. Og der var meget at se, prøve og ikke mindst smage. Vi startede med at komme ind i en lade, hvor børnene fik et yverglas og fik smagt på en masse økologiske produkter. Vi fik købt lidt økologiske lækkerier med hjem, som vi glæder os til at bage snart. Bagefter fik ungerne leget i hø, og smagt pandekager bagt på bål, hvorefter vi gik hen for at hilse på køerne.

Pandekage på bål

 

Leg i høet

 

Høhule

Der blev hilst på køer i alle størrelser. Nogen af dem ville gerne klappes, andre lå og sov, og vi fik snakket en masse om køer i stalden.  Vi fik også set det sted, hvor køerne bliver malket. Det synes børnene var meget spændende.

Isabella hilser på en rar ko
Hej ko!

Efter at børnene havde hilst på køerne, var der stadig lidt tid til køerne skulle ud på græs, så de benyttede sig af nogle af de andre aktiviteter på stedet:

Nicolaj er på bolsjejagt i høet

 

Nicolaj prøver en landbrugsmaskine

 

Isabella slår søm i en stub

 

Nicolaj prøvede også kræfter med hammer og søm

 

Traktorræs

 

 

Wroom

 

Hoppeko

 

Sæbekassebil

Endelig var det blevet tid til at se køerne danse, og vi var heldige at få nogle gode pladser, hvor børnene havde frit udsyn.

Glade køer på græs

Efter at have set køerne danse, fik børnene sig en ridetur, og så vendte vi snuden mod Odense igen.

Isabella højt til hest

 

Nicolaj fik sig også en ridetur -det plejer han ellers ikke at have lyst til

Vi havde en rigtig dejlig dag, og det var en træt og vindblæst familie som landede i Odense om eftermiddagen. Vi elsker økodag, økologi og dyrevelfærd, så det er bestemt ikke sidste gang vi tager afsted på økodag.

Var i til økodag i dag?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!