En dejlig jul 2016

Lisette og jeg har været kærester i snart 15 år, men vi begyndte først at holde jul sammen, da Isabella blev født for 8 år siden . Vi ville nemlig begge helst holde med vores respektive familier, og så længe der ikke var børn i forholdet, kunne vi lige så godt holde hver for sig. 

Isabellas første jul i 2008 blev delt mellem begge hold bedsteforældre. Først spiste vi hovedret og dessert hos min storebror, og bagefter fejrede vi resten af aftenen hos Lisettes forældre. Denne jul viste sig desværre at blive den sidste jul med min elskede mor, som døde af kræft mindre end 8 måneder senere. Siden den jul har vi skiftes til at vælge, hvor julen skulle holdes. I år var det min tur, så jeg valgte at julen skulle holdes hos min søde storebror, hans kone, deres to børn og min svigerindes forældre. En super hyggelig aften med godt selskab, dans om træet og glade børn. Vi kørte først hjemad  klokken 00.40 -og der blev der stadig hygget max. 

Nohr og juletræet
Første juledag stod på lækker mad hos Lisettes tante og onkel, som trakterede med lækre rester, fiskefiletter m.m. Anden juledag stod i afslapningens tegn, og i dag smuttede vi forbi min gamle far med julegaver. 
Nicolaj tegnede en fin ridder til min far, “for han elsker jo riddere mor”

Nu er vi hjemme i Odense igen efter nogle dejlige dage. Ungerne glæder sig til at tage deres gaver i brug, og mødrene glæder sig til hele bilen OG traileren (vi blev nødt til at have trailer med til alle gaverne!) er tømt, så freden kan sprede sig igen! Til nytår skal vi hygge hjemme hos os med gode venner, og vi glæder os 😉

Havde DU en god jul?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor ønsker glædelig jul

Jeg vil gerne ønske alle jer skønne læsere en glædelig jul! Tak fordi i følger med i min “lille” families hverdag. Tak for hvert enkelt like og jeres søde kommentarer. 

Mine store yndlingsbørn
Jeg håber at bloggen bidrager til dét som var den oprindelige plan: At vise at vi er en hel almindelig familie -bare med to mødre i stedet for en mor og en far. 

Efter vi fik Isabella den 8. december 2008, har vi ventet med at pynte op til efter hendes fødselsdag. For hun skulle have lov til at have hendes fødselsdag adskilt fra julen. Det var egentlig fordi vi havde hørt flere historier om, hvor irriterende det var at have blandet fødselsdag med jul.

Vi kunne ikke tage mere fejl med vores pige. For jo mere jul, jo bedre for Isabella. Og Isabella synes selv, det er det fedeste at have fødselsdag i julemåneden.
Så da vi spurgte hende, om hun ville have juletræ før eller efter hendes fødselsdag, var svaret naturligvis før.

Vores juletræ er et forvokset fastelavnsris. Det er ikke Georg Jensen eller andet fancy, der fylder mest på på træet. Det er hjemmelavet julepynt igennem årene og glæden er stor, når de pakker det op og kan huske, hvor gamle de var, da de lavede det. Det er børnene, der pynter. De tager en ting af gangen og sætter, hvor de vil. De lange snore og lyskæder hjælpes de ad med. Julestjernen sætter de begge på. Det er blevet en tradition, for vi kan aldrig huske, hvem der satte stjernen på året før.Det er ikke nødvendigvis et særlig kønt træ, men hvor er børnene stolte af det. Og det er trods alt det vigtigste. 

Fire fantastiske unger
Ungerne glæder sig rigtig meget til i aften, og jeg glæder mig til at se deres julelys i øjnene 🎄

Glædelig jul -og tak fordi du følger med!

Tak fordi du læste med!

En nisse flytter ind, åbenbart. Om juletro, juleglæde og løgne!

For et par år siden kom Isabella på 5 år og sagde: “Mor, julemanden findes altså ikke, vel?”, og da jeg altid er ret ærlig over for børnene, svarede jeg, at det var rigtigt, men at hun endelig ikke skulle fortælle det til sin lillebror! Da jeg fortalte om det på arbejdet, blev jeg dog dunket i hovedet, for hvordan kunne jeg dog finde på at tage juletroen og juleglæden fra min lille pige! Jeg gik hjem og tænkte lidt over det. Tænkte på, hvad julen egentlig betød for mig, da jeg var barn. Hvor meget juletroen om julemanden, nisser m.v. egentlig fyldte. Og så skete det! Midt om natten til 1. december var der pludselig flyttet en nisse ind. Pludselig var der en lille dør på væggen, en lillebitte postkasse og bittesmå træsko. Dét forstod jeg ikke, for nisser fandtes jo ikke? Isabella og jeg stod længe og kiggede på den lille dør. Så kiggede min lille femårige pige på mig, med sine store brune øjne, og sagde: “Mor, hvis nisser ikke findes…Hvordan er den der lille dør så kommet?”.  Det havde jeg ret svært ved at svare på, og sammen kom vi frem til, at nisser fandtes, men at jeg bare aldrig havde troet på dem, fordi der aldrig var en nisse, der var flyttet hjem til mig! “…Men mor, hvis nisser findes, så findes julemanden også!”, sagde hun med julelys i øjnene. Og det måtte jeg så give hende ret i!

Vores husnisse

Og sådan gik det til, at også vi fik en husnisse. Han er netop flyttet ind for tredje gang. Og Isabella, som fylder 8 år den 08.12, ja, hun tror gudhjælpemig stadig på nissen! Ja, og julemanden for den sags skyld. Julefreden, juleglæden og julefreden er endnu intakt -og selvom jeg bestemt ikke er det store julemenneske, så varmer børnenes juleglæde mig dybt ind i hjertet!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!