Familieoplevelser // Tivoli Friheden

Familieoplevelser // Tivoli Friheden

“Ej mor, kan vi ikke nok bare blive hjemme og spille iPad?”, har Nicolaj ofte spurgt, når vi har foreslået at tage i diverse forlystelsesparker som Tivoli i København eller Bakken. Hvor Isabella overhovedet ikke kan få nok af forlystelsesparker, er Nicolaj en rigtig hjemmefyr, som ikke kan lide vilde ting og alt for meget larm. Indtil nu that is. For i torsdags tog vi nemlig til en forlystelsespark, som ungerne ikke har været i siden de var helt små: Tivoli Friheden i Aarhus. Og dét var et kæmpe hit hos begge unger. Faktisk så stort et hit, at vi endte med at booke en overnatning i Aarhus, så de kunne komme derhen igen dagen efter, hvor der var Fed Fredag! Mere om det senere i indlægget.

Ungerne klar til eventyr i Tivoli Friheden!
Ungerne får turpas på, så de er klar til en masse sjov i parken

Vi ankom til Aarhus netop som Tivoli Friheden skulle til at åbne. Det var super nemt at få en parkeringsplads tæt på parken -og tilmed en gratis en af slagsen, hvilket vel efterhånden er lidt af et særsyn i de større byer i Danmark! Foran parken stod en masse forventningsfulde børn og voksne i kø, mens vi ventede på, at parken skulle åbne. Vejret var skønt og dejligt lunt, og den flotte natur i og omkring parken blev nydt til fulde. Vores store forventningsfulde børn glædede sig til at opleve Tivoli Friheden. Vi var der sidst, da børnene var 2 og 4 år gamle, så ingen af dem kunne huske besøget for fire år siden. Men de glædede sig. Og vi voksne glædede os -for vi havde nemlig kun gode minder om stedet.

Bille By Køreskole

Ungerne var begejstret fra det sekund de trådte ind i parken, og begejstringen blev ikke mindre da de så, at man kunne tage kørekort i Bille By Køreskole. Vi havde turpas, men man skal alligevel betale tre billetter/30 kroner for at få lavet et kørekort -men så kan man også prøve køreskolen alle de gange man vil resten af sæsonen. Ungerne var vilde med køreskolen, og især Nicolaj synes det var fedt, at han var gammel nok. I f.eks. Legoland skal børnene være mindst 7 år, så han har sukket efter at prøve noget lignende længe.

Nicolaj giver den gas i køreskolen
Ísabella leger englænder og kører i venstre side af kørebanen 🙂

Det tog noget tid at lokke de små banditter med ud fra køreskolen, men da det endelig lykkedes, ville begejstringen ingen ende tage, da de opdagede alle de andre skønne forlystelser…

Nicolaj prøver “Rally”, som blev prøvet igen og igen (indtil han opdagede radiobilerne for børn)
Vroom
Isabella på himmelflugt
Nicolaj og Isabella i “Den Røde Baron”
Isabella i “Stockcar”. Ungernes absolut favoritforlystelse
Nicolaj mødte en sød dreng, der hedder Frederik. Frederik havde vundet en stor Super Mario, og ham er Nicolaj helt vild med, så vi måtte selvfølgelig også prøve. Lad mig bare sige, at mors boldøje er temmelig dårligt! I hvert fald endte jeg med at bruge 400 kr på at vinde den!
Isabella i “Sving-gyngerne”
Mor og Isabella i “Dragen”

Efter at have prøvet en masse forskellige ting, var det tid til lidt at spise. Ungerne havde næsten ikke tid til at spise, så vi valgte den hurtige og nemme løsning, og købte en gang junk -som var veltilberedt og lækker.

Tid til frokost

…og så var det tid til at hygge sig videre. Vi tog over til Tivoli Frihedens store legeplads, hvor jeg slog et tæppe ud på græsset, hvor babyerne kunne hygge, mødrene slappe af og de store boltre sig på legepladsen imens. Det var skønt med lidt afslapning, mens ungerne fik fræset en masse energi af -og Tristan og Nohr nød at komme lidt op af klapvognen (…og spise lidt græs!).

Ungerne var vilde med at lege i det store legepladsområde
Nohr og Tristan glæder sig til de bliver store nok til at lege på legepladsen
Nohr tv og Tristan th nød at ligge på et tæppe og lege, mens Isabella og Nicolaj legede på legepladsen. Mor og mor nød den smukke natur imens

Efter lidt tid ved legepladsen, gik vi over til de lidt vildere forlystelser, som Isabella elsker. Hun kan nemlig ikke få det vildt nok. Ungerne opdagede undervejs, at der dagen efter var Fed Fredag, hvor Nik og Jay skulle komme, og de var noget kede af, at vi skulle hjem samme dag. Vi er dog en ret impulsiv familie -også selvom vi har små tvillinger, så vi skyndte os lidt at lave planerne om, da vi havde hygget os så meget. Jeg bookede derfor et hotel i Aarhus, og på vej derhen måtte vi lige proviantere undertøj, toiletsager og bleer til babyerne. Vi havde jo intet taget med. Det var nogle meget trætte unger som blev puttet på Scandic hotel -og meget glade, for de troede vi skulle hjem! Og Nicolaj, som ellers normalt plejer at spørge hvert femte minut, hvornår vi skal hjem, kunne slet ikke få armene ned af ren og skær begejstring! Det er SÅ fedt at have fundet et sted, som han også godt kan lide at besøge!

Træt Nicolaj og Mario på hotellet
Træt Isabella
To små drenge faldt i søvn en time før de plejer!

Vi oplevede kun smil og venlighed fra personalet i parken, som var søde ved børnene og havde overskud. Ventetiden ved forlystelserne var nærmest ikke-eksisterende og parken var ren og pæn alle steder. Der er rigtig mange forlystelser til børn på Isabella og Nicolajs alder (8 og 6), men også fede forlystelser til vågehalsene -og de obligatoriske spilboder som især Nicolaj elsker. En rigtig god oplevelse for familien at være i parken!

Læs med i næste indlæg om dagen efter, hvor vi først tilbragte nogle skønne timer i Den Gamle By i Aarhus (man sparer 50% på entreen, når man har sæsonkort til Tivoli Friheden), og derefter nogle skønne timer i Tivoli Friheden, hvor vi også fik set, hvor hjælpsomme personalet kan være, når ens dreng har været væk i en time!

Tak fordi du læste med!

 

Indlægget er sponsoreret

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Hallohviin i Bonbonland

Denne efterårsferie har budt på rigtig mange skønne oplevelser i vores dejlige regnbuefamilie. For nogle dage siden fortalte jeg om vores skønne ophold på Hotel Legoland (Familieoplevelser // Halloween i Legoland), hvor vi var til Halloween i Legoland. Forleden var vi til Hallohviin i Bonbonland, og vi havde en rigtig dejlig, men lidt kold, dag. Der er skide skægt i Bonbonland. 

Børnene har været i Bonbonland ca 4-5 gange i deres liv, og jeg selv er vokset op ca. 20 min fra Bonbonland, og har derfor været der mange gange, men det var første gang vi alle var til Hallohviin. 

Mormor og ungerne
  

På vej ind til en masse sjov
  
Isabella stillede op til foto i en af de sjove figurer i Bonbonland
  
Hundeprutten
 

Vi havde inviteret børnenes mormor og morfar med i Bonbonland, men morfar skulle arbejde, så det var kun mormor, som kom med. Hele Bonbonland var blevet pyntet uhyggeligt, og børnene nød at gå rundt at se på alle de sjove figurer og den fine pynt.  

Uhyggelige dekorationer

   

 

Nicolaj, som ellers ikke er den modigste mand i flokken, når det kommer til at prøve ting, fandt faktisk en del ting i Bonbonland, som han havde lyst til at prøve, og det var skønt at se hans glæde over at prøve en masse. Isabella nød at hun nu kunne prøve endnu flere ting end sidste gang, hvor hun manglede et par få cm. 

Bilerne var det helt store hit hos Nicolaj, og han prøvede dem tre gange i træk
  

Det var super sjovt at ride, synes Nicolaj, og figurerne blev lystigt kommenteret
  
Nicolaj nød en skøn sejltur…
  
…hvor han så en masse flotte figurer i flere verdensdele
 

 

En træt mor i mågerne, for Nicolaj kunne ikke nå pedalerne!
  

Isabella synes Havkatten var SÅ sjov, men fik kun lokket sin forkvalmede mor med en gang
  
Mormor blev lokket med i dragen
 

Frokosten blev indtaget på buffetrestauranten, hvor vi fik ok, men lidt kedelig mad, og så var vi ellers klar til at udforske resten af parken. Vi nåede dog ikke igennem hele Bonbonland, for forlystelserne lukkede allerede kl. 16, men vi havde alligevel en rigtig skøn dag.

 

En lille gøgler venter på mad
  

Frække Nicolaj

Jeg synes det er skønt at være i Bonbonland, men jeg savner nogle af de gode ting fra “gamle dage”, for eksempel bolsjeværkstedet, de udleverede kasketter og hele indgangspartiet med restaurant, bio og bland-selv-slik med bonbon-slik!  Altså det rigtige slik -Store Babser, Tissebleer osv. Har aldrig forstået hvorfor de blev taget af markedet! 

Hallohviin i Bonbonland
 

Nå, tilbage til Bonbonland. Vi havde en skøn dag, og vi overvejer om vi måske skal have årskort til næste år. Det synes Nicolaj i hvert fald 😜

Hvad husker DU Bonbonland for?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!